Strings

Lad mig være alene.

Hal, min søn...

Når du læser dette brev, er jeg død, -

- og jeg overlader dig hermed Hebalons trone.

Du har endnu ikke været i krig og taget det i den ondskab, -

- der i århundreder har formørket vores liv.

Det ældgamle had mellem os og zeritterne, -

som jeg selv er så stor en del af.

Jeg kan ikke tilgive mig selv. Jeg ønsker at dø, Hal.

Gør det, jeg ikke kunne.

Skab fred og retfærdighed mellem os og zeritterne.

Og tag dig i agt for Nezo, min ondskabsfulde bror -

- og hans utilregnelige håndlanger Ghrak.

Hvad angår din søster, så forlad hende aldrig.

Pas bedre på hende end på dig selv.

Min søn Nu kapper jeg min hovedstreng og ender mit liv.

Et liv, der har taget så meget og givet så lidt.

"Min ondskabsfulde bror..."

- Du er også nævnt, Ghrak. - Hvilken ære, Nezo.

Det her er vores store chance.

Så du tror, at døden gør dig fri, kære bror. Så nemt er det ikke.

Dit ynkelige selvmord bliver vores lille hemmelighed.

Hvad skal vi dog finde på at sige til din elskede søn?

Vi skal fortælle ham, at zeritterne har myrdet hans far i nat. Ja.

Nej. Ikke bare zeritterne, men Sahro, -

deres brutale og frygtede leder.

Forstår du, kære bror Du og jeg er bundet til hinanden.

Og det bliver dig, der kommer til at føre Hebalon videre.

Mig!

Ikke din forkælede, forgyldte, selvoptagne, arrogante, -

barnagtige søn.

Lad os hente gulddrengen.

Han må jo straks rejse ud og hævne sin fars død.

Han er i sandhed en stakkel, Hal Tara.

Nu er det mig, der skal have det, du har. Har jeg ikke ventet længe?

Har jeg ikke levet i jeres skygge som en bunke affald, -

- som det skidt, I træder på med jeres forgyldte fødder?

- Hal. - Erito, hvad laver du her?

Du er nødt til at komme med. Det er din far.

Min far? Hvad er der sket?

Jhinna!

Åh, Hal... Zeritterne har myrdet vores far. Se selv!

- Deres tegn. - Sahro?

De har skåret ham fuldstændig ned.

Ikke en eneste streng er hel.

Far...

En Kharo er død.

Luk portene. Forsegl alle udgange.

Hebalon har søgt fred, -

- men Sahro og hans fanatiske hær af zeritter har sendt en klar besked.

Der bliver ingen fred. Ingen kan vide sig sikker.

Giv folket besked på at blive inden døre. Hebalon er i krig!

Hjælp, mor! Jeg sidder fast. Jeg kan ikke komme ned.

Kom, kom her.

- Hal, det er latterligt, det her. - Behold masken på. Du er Sahro!

Denne maske gør hverken mig til Sahro eller dig til en god kriger.

Hold nu op!

Hal, hold op!

Hold op, sagde jeg!

Hold op, Hal. Hør, hvad jeg siger!

Hvad tænker du på? Hvis jeg virkelig havde været Sahro, -

- havde du ikke bare mistet din hånd, men din hovedstreng.

Det er alvor, Hal. Du er ikke kriger, men Kharosøn.

Jeg er general. Lad mine folk om at finde zeritterne.

Du bliver her. Du skal være Kharo, Hal.

Bliv i troen, Erito Din simple træmand.

Hal, min søn...

Når du læser dette brev, er jeg død.

Åh far...

- Hvad er der sket med din hånd? - Bland dig nu udenom.

Det ordner Erito.

Alle ret!

Vi har stort set alt på lager i øjeblikket.

Hænder, fødder, stærke knæ, gode lår. Stå stille for generalen!

Ham her samlede vi op nord for Nordessa-skoven. Godt klima derude.

- Hvad skal du bruge? - En hånd.

- Til hvem? - Til Hal Tara.

Så se ham her. Slidstærkt eg. Jeg har ikke set bedre hænder i lang tid.

Den tager jeg.

En hel verden sørger med jer, mine børn.

Det utænkelige er sket. Den største ulykke har ramt os.

Lig nu stille!

Vi har gennemsøgt hele byen og frygter, at Sahro er sluppet ud.

Lig stille, siger jeg!

Med al min kærlighed lider jeg med jer.

Jeg har mistet min elskede bror og er syg af sorg, -

- men Hebalon venter på sin nye Kharo, Hal.

- Nej, nej... - Hold nu kæft! Ud med den.

- Nej, nej! - Lig stille, siger jeg.

- Sådan, nu er det overstået. - Nej ...!

- Deres hånd er på vej. - Godt.

Deres nye hånd.

Hvis nogen absolut skal finde Sahro, så lad mig gøre det.

Lad mig hævne min bror med mit eget liv.

Ingen skal kunne sige, at du ikke var mand nok til at hævne din far.

- Mig? - Ja.

- Jeg er klar. - Til hvad?

- Erito, vi rejser med det samme. - Hvad taler du om?

Måske kan en hel hær ikke finde dem, men vi kan.

Vi rejser i forklædning. Skaf mig en Hodumaler.

- Det er i aften, far skal... - Du skal indsættes som Kharo.

- Hvem giver ordrerne her? - Zeritterne finder man ikke bare.

Jeg finder dem.

Hvordan tror du ellers, de kunne komme ubemærket ind i Hebalon?

- Så vidt, så godt. - Men hvad med Erito?

- Ham får vi aldrig med. - Vi får ham ikke bare med, Nezo.

Vi får ham også til at gøre det beskidte arbejde.

Far, kom og se. Hal bliver malet.

Hvorfor bliver du malet? Vil du ikke være af guld mere?

- Så zeritterne ikke genkender mig. - Hvorfor må de ikke genkende dig?

- Skal du ikke i seng? - Hal er bange for zeritterne.

Jeg er ikke bange. Erito, Eike Skal jeres børn ikke snart sove?

Jo.

- Jeg kan ikke finde min sovefugl. - Den er jo her.

Måske skulle jeg have valgt et andet stykke træ. Noget lysere...

Hun er perfekt, Erito. Jeg kunne ikke ønske mig et dejligere barn.

Men hendes hænder. Er fingrene for spinkle...?

Du skal ikke plage dig selv mere. Lad hende være.

Hvem hjælper dig, Eike, når tiden er inde?

Jeg har jo prøvet det før, min egen.

Eike, pas godt på Xath og Daya!

Du taler, som om du aldrig kommer hjem igen.

- Lov mig, I ikke finder zeritterne. - Jeg er nødt til at tage af sted.

Jeg ville ønske, du blev hjemme.

Mor, hvor er den? Jeg kan ikke sove uden min fugl.

Den er her...

Den lille drengs sovefugl. He, he...

Shh...

Far...

Hebalon sover ikke, før den sidste zerit har mistet sine strenge.

Når jeg er trådt ud ad byporten, kommer ingen hverken ind eller ud, -

- før jeg har fundet Sahro og hævnet mordet på min far.

Mens jeg er væk, træder Nezo i mit sted.

Der er ikke noget at være bange for, Jhinna.

Husk på, hvad far altid sagde: Sideon styrer vores strenge sammen.

Når byporten lukker sig efter mig, kan ingen komme ind i Hebalon.

- Du er fuldstændig sikker her. - Hal, du må ikke gå.

Jeg har ikke noget valg. Jhinna, slip nu mine strenge.

Du må ikke forlade mig, Hal! Det bliver min død.

Giv nu slip, Jhinna!

Hjælp!

Hjælp... Moar!

Hjælp mig.

Moar! Hjælp...

- Hvordan kan de leve sådan? - Slaverne giver strenge til hæren.

- Hvad med børnene? - Opdræt. Nye slaver, nye strenge.

Kom, lad os slå lejr for natten.

- Ghrak? - Et godt råd for en sølvtråd.

- Jeg har ikke brug for dine råd. - Vend ikke tilbage med Hal i live.

Truer du mig?

Hvis Hal vender tilbage i live, ser du aldrig din familie igen.

Jeg tager ikke imod ordrer fra dig, din gnom!

Måske vil din søde lille drengs sovefugl huske dig på, -

- hvad der sker, hvis du ikke adlyder Kharo Nezo.

Xath! Min dreng...

Erito!

Erito?

Erito, hvor er du?

Sahro! Nej ...!

Sahro?

- Du drømmer. - Det var ikke en drøm.

Det var et mareridt.

- Kan de virkelig springe sådan? - Sov videre.

Der er langt til den store markedsplads.

Vi har en hård rejse foran os.

Strengene i himmelen, mig på jord.

Sådan skal det være, det siger selv min mor.

- Du må ikke være her, Xath. - Det må du heller ikke.

- Jeg leder bare efter min fugl. - Xath? Daya?

- Hurtigt! "Kluddermor"! - Hvor er I?

Kluddermor!

- Hvor er I strenge. - Vi skal bare udvikle os, mor.

- Så... - Er det indviklet?

- Denne her streng hører til... - Av, mor!

Lad nu være, Xath. Den strammer mig.

- Han hiver i min hovedstreng, mor. - Stå stille!

Det kan jeg jo ikke, når han hele tiden bevæger sig. Av!

Åh nej!

"Hal, min søn.

Når du læser dette brev, er jeg død, -

- og jeg overlader dig hermed Hebalons trone..."

Det er også din skyld, Xath, fordi du er så klodset.

Jeg savner far.

Så, så, Ola. Du gør da også alt, hvad du kan, for at muntre mig op.

- Eike, hvad er der? - Jhinna Du skal se det her brev.

"Når du læser dette, er jeg død."

Det er hans afskedsbrev. Din far blev ikke myrdet.

Han tog sit eget liv.

"Skab fred mellem os og zeritterne."

- Vi må væk herfra. - Det kan kun være Nezo.

Shh!

- Hvad er det? - Hør nu efter.

Mød mig ved byporten lige før midnat. Hal og Erito skal se brevet.

- Sørg for, at ingen ser dig. - Vi kan jo ikke komme ud, Eike.

Hvem skal hjælpe dig, når den nye kommer til live?

- Så må du jo hjælpe mig, ikke? - Jo.

Husk det nu. Byporten, lige før midnat.

- Det skal nok gå. - Ja.

I laver aldrig andet end at vaske jeres mænds tøj. Kan de ikke selv?

Zita, når du engang mærker dine strenge dirre af kærlighed, -