The first 200 lines.
Vil en af jer vende dem?
I læser sandsynlighedsmatematik. En konklusion?
- De snød. - Giv ham topkarakter.
"Og sollyset omfavner jorden-
og månestrålerne kysser havet."
"Hvad nytter alle disse kys, hvis ikke du kysser mig?"
- Det er smukt. - Det er ham, Shelley, du ved.
- Må jeg få et kys? - Jeg arbejder.
Kom nu. Kom nu.
Jeg kan desværre ikke komme til telefonen, men læg gerne en besked.
Det er mig. Jeg er på den.
- Hvad laver du her? Ingen er døde. - Du tager helt fejl.
Jeg kommer i et andet ærinde: Jeg holder fest.
Det er en særlig rund fødselsdag.
- Tænk på et tal og glem det så. - Tak.
- Hvis du vil tage nogen med... - Jeg har ingen at tage med.
Du kan altid tage den lækre inspektør Hathaway med.
Hathaway, "lækker"?
Hurra!
- Tillykke med fødselsdagen. - Tak, Robbie.
- Har du det sjovt? - Ja, efter omstændighederne.
Jeg er uvant med at gå til fest. Det larmer mere, end jeg troede.
De har alle været medicinstuderende engang. Et glas, og så er de tilbage.
- Spiller du kort? - Jeg spillede lidt med min bedstefar.
- Men kun om tændstikker. - De er ved at arrangere et pokerspil.
- Uden tændstikker. Hvor er James? - Jeg ved det ikke.
Det tænkte jeg nok.
Jeg vil ikke udstilles for læger og sygeplejersker. Civile er slemt nok.
- Nyder du det? - Alle galdestens-jokes er ens.
De planlægger et pokerspil derinde. Spiller du poker?
- Nej. Jeg spiller skak. - Det overrasker mig ikke.
Jeg tænker faktisk kun på, hvornår jeg tidligst kan tage hjem.
Vi kan opfinde et nødkald.
Gud hørte vores bønner.
Hvis jeg troede på det, var jeg ikke blevet politimand.
- Det lyder alvorligt. - Kom.
- Kommissær Lewis? - Har I brug for forstærkning?
Nej. Der er ingen. Godaften, sir.
- Hvem ringede? - Ham der bor her. Stringer.
Han er vist professor. Han anmeldte en fyr i baghaven.
- Der er han. - Han bliver nok glad for, vi er her.
- I kan jo spørge. - Bliv her. Vi skal bruge et lift.
- Kriminalkommissær Lewis. - Jeg anmeldte blot en indtrængende.
- Jeg regnede ikke med at se jer. - Vi var til fest hos genboen.
- Hos dr. Hobson. - Jeg kender dr. Hobson.
Men ikke godt nok til at blive inviteret til fest. Heldigvis.
Læger. Efter et par glas champagne, så bliver de studerende igen.
Er der noget, der er værd at stjæle i Deres hus?
Der er nogle førsteudgaver, men en normal tyv ville ikke vide hvilke...-
- ...eller kunne sælge dem på pubben. - Måske kunne han her i Oxford.
- Men De så nogen trænge ind? - Jeg hørte naboens hund gø.
- Det er det, hunde gør bedst. - Jeg tror, at jeg så nogen i haven.
Der har været flere indbrud i området, så jeg ringede til politiet.
Men jeg håbede vist mest på det blå lys' afskrækkende virkning.
- Det virkede vist. - Kan det være personligt?
- Hvad mener De? - Hvis der ikke er noget at sælge...
- Han spørger, om De har fjender? - Jeg underviser i engelsk litteratur.
Mit speciale er digtere fra det tidlige 19. Århundrede.
Keats, Shelley, Byron og resten af drengene i bandet.
Blandt andre. Man får ikke voldelige fjender i min branche.
Mon ikke vi har udtømt mulighederne nu?
- Det tror jeg. Hvad siger du? - Uden tvivl.
Laura? Undskyld vi er så kedelige, men der er sket noget.
Taxi.
- Ville jeg køre taxa... - ...måtte du lære latin.
Jeg ringer i morgen.
"Snart slukkes disse brændende kvaler."
"Jeg vil stige op på mit bål og forsvinde i smertens flammer."
"Branden skal svinde bort. Min aske bæres til havet af vinden."
For pokker, er det ikke snart færdigt?
- Er det ikke godt? - Det er utvivlsomt noget bræk.
- Som matematiker er jeg enig. - Du læser jo kun ligninger.
Nej, han læser også oddset for Newmarket.
- Må jeg læse færdig? - Lad os stemme om det.
Du skal hellere fortælle om Tolkien, der spiller banjo.
Det var her, man så en fuldvoksen krokodille sidste november.
Fotos blev trykt i pressen. Selvom dyret aldrig blev fanget-
-sagde man, at to hunde forsvandt sporløst på det tidspunkt.
Det samme gjaldt en kat, der tilhørte en professor i biokemi.
Philip har nogle billeder af krokodillen.
Det er et smukt og usædvanligt postkort for et symbolsk beløb-
-fra det hemmelige Oxford, man vil skjule for jer.
Det var slut på turen. Tak, I gør Charles Darwin ære.
- Må jeg tale med Dem? - Vil De spørge til krokodillen?
- Polititilstedeværelse! - Jeg kom bare forbi.
Jeg nød turen, men folk har klaget over Dem.
Rundturen er gratis. Hvem klager?
Turistinformationen siger, at De fylder folk med løgn.
Løgne er sjovere end sandheden. Politikere lyver hele tiden.
Men vil De arrestere en fattig kunststuderende, kommer jeg med.
- Kunst? Kalder De det kunst? - Alt betydningsfuldt er kunst.
- Er et gratis postkort bestikkelse? - Ganske bestemt.
- Giv mig et gratis postkort. - Giv betjenten et postkort, Philip.
Jeg vil tale med "Den dynamiske duo".
- Er det os? - Ja.
Vi har modtaget en klage over jer fra en mand, der hedder Stringer.
Dr. Stringer, som underviser i engelsk litteratur.
Han sagde, at I dukkede op uinviteret, var fulde og lavede sjov.
Vi kom fra dr. Hobsons fest, men vi var ikke fulde. Vi lavede ikke sjov.
Det handlede om gøende hunde og romantiske digtere.
Jeg kaldte Keats, Byron og Shelley "drengene i bandet".
- Harmløst, ville jeg tro. - Ikke for en oxfordakademiker.
- Hundene vil jeg slet ikke høre om. - Skal vi love, at det ikke sker igen?
Tanken er, at den yngre embedsmand bliver lige så moden som den ældre.
- Ikke regression for den ældre. - Det skal jeg nok huske.
- Var det en god fest? - Sammenlignet med hvad?
Jeg burde ikke have spurgt.
- "Laver sjov". - Både det og "lækker".
Men jeg huskede navnene. Det er det, der tæller.
Hathaway.
- Hvad sagde de? - En mistænksom død.
Der findes over seks millioner bøger, manuskripter og andet i biblioteket.
De arkiveres på tusindvis af kvadratmeter og flere etager.
Alt, hvad man bestiller i receptionen, får man på en time.
- Fortæl mig om den døde mand. - Mr Chapman arbejder her. Arbejdede.
Han var vedligeholdelsesingeniør. De fandt ham i kælderen.
- Derinde. - Tak. Jim!
- Vi må finde dem med adgang hertil. - Vi havde aldrig fundet frem alene.
- Han blev skudt på nært hold. - Med hvad?
En mindre pistol. En af de små elegante, som pushere går med.
- Her ligger man ikke bare og venter. - Havde han kæmpet imod?
Han har blå mærker i ansigtet fra en slåskamp, men nok ikke fra i dag.
Du indser vel, hvad vi har her, sir? Et lig i biblioteket.
Nu laver du helt bestemt grin med situationen.
- Ja, det er Reg. - Tak, Mrs Chapman.
Efter en kop the og en snak kører vi Dem hjem.
- Det er underligt. - Hvad er underligt?
De har fundet et lig i Bodleian.
Et lig i Bodleian...
"Jeg græder for Adonais, for han er død. Jeg græder for Adonais."
"Men mine tårer kan ikke smelte frosten omkring det kære hoved."
- Hvad var det? - Din favorit.
Shelley. Han skriver om døden.
Jeg kan bedre lide ham, når han skriver om at kysse.
- Når månestrålerne kysser havet osv. - Død og kys er en del af det samme.
Som hoved og hale.
Vi må på arbejde. Kom nu.
- Gør som du får besked på. - Det gør jeg altid.
Kom tilbage, I små varyler.
Tilgiv mig huset. Vi havde et smukt hus. Så mistede han sit job.
- Som hvad? - Han var ingeniør på bilfabrikken.
Så gik det hele galt. Det gjorde ham vist mest ondt.
"Jeg er højtuddannet. Se mig nu: Jeg udfører småjobs for bibliotekarer."
- De var vist glade for ham. - Han kunne arbejde i søvne.
Lønnen var dårlig. Det hjalp ikke på problemet.
- Har ingen sagt det? - Hvilket problem?
Han spillede. Han satsede penge på hvad som helst.
Heste, hunde og fodbold. Fluer, der kravlede op ad ruden.
Man ser nu ikke ret mange fluer længere.
Hvor mon alle fluerne er? Det er mærkeligt.
- Fortæl om hans spil. - Han mistede sit arbejde.
Han mistede vores hus. Han ville snart miste mig.
- Hvem læser alt dette? - Reg.
Han sagde, at han blev interesseret i gamle bøger på biblioteket.
Han sagde, at de var smukt lavet. Han holdt af smukke, gamle ting.
- Man må ikke tage dem med hjem. - Han stillede dem tilbage igen.
- Skal jeg returnere dem? - Jeg er ligeglad.
Tak. Jeg finder selv ud.
Det var her sent i 1940erne, at J.R.R. Tolkien-
-spillede banjo i jazzbandet "The Thames Valley Cotton Pickers".
Intet af alt dette står i de officielle biografier.
Men der er stadig folk i Oxford, der husker, hvordan han efter et par øl-
-spillede en sensationel "I Wish I Could Shimmy Like My Sister Kate".
Vær venlig at følge parasollen.
Det skete lige her under denne bro:
Guy Burgess, Kim Philby og Donald Maclean-
-planlagde kuppet på kongehuset og demokratiet.
Undskyld, jeg har et spørgsmål. Gik de ikke på Cambridge?
Cambridgespionerne, ja. Kunne de skjule sige bedre-
-end ved at holde hemmelige møder her i Oxford?
Nu går vi ned til floden, der er fyldt med krokodiller.
- Hvad hvis jeg ikke tror på jer? - Der er billeder af krokodillen.
Jeg spørger: Er alle mænd og kvinder skabt lige med lige rettigheder-
som i den amerikanske forfatning?
Jeg anser det for at være selvindlysende.
Det er lettere at tro på en krokodille i Cherwell.
- Er hun ikke fantastisk? - Det er hun.
- Vores amerikanske ven er imponeret. - Amerikanere er let at imponere.
Han satte fem pund på hver. Den blev nummer fire. Den anden løb slet ikke.
- Han får i al fald halvdelen tilbage. - Nej, desværre.
- Hvorfor ikke? - Han er død. Vi fandt dem på ham.
- Hvad er der sket? - Han blev vist myrdet.
- Tog De imod væddemålene? - Nej, det gjorde jeg.
- Hvad er der sket? - Hvem er De?
- Eric Jameson. - Vores lokale geni.
- Jeg læser matematik. - Kendte De Mr Chapman?
- Så godt som alle andre stamkunder. - Hvordan virkede han i morges?
Som sædvanligt. Han sagde ikke noget, spillede bare og gik.
Han blev har aldrig længe. Officielt var han på arbejde.
- Jeg skal til timer. - Smut bare.
- Er det i orden? - Jeg står aldrig i vejen for lærdom.
Vi ses i morgen.
- Ved De, hvad Mr Chapman skylder? - Han skyldte ikke os noget.
- Giver i kredit? - Folk som Reg betaler kontant.
Vi er som banker. Vi låner kun til dem, der ikke behøver det.
- Ser I hans familie. - Vi skal se hans kone.
Vi skylder hende fem pund for den, der ikke stillede op.
Vi kan bede en politikvinde komme og hjælpe med børnene.
- Nej tak. Vi tager ud til min bror. - Fortæl om din bror.
Mick Jeffreys, arbejder i byggebranchen. Solid som en klippe.
No comments yet. Be the first to leave one.