Dawson's Creek

- Jeg får pengene tilbage, ikke? - Ja.

- Foråret i Paris er vidunderligt. - Ja, det siger man.

Så... jeg tog ikke til Paris, men det kunne jeg have gjort.

Det, Dawson sagde, lød rigtig.

- Kom nu, Rain Man. Dit liv venter. - Det gør dit også.

Han havde ret.

Men jeg behøvede vel ikke at ruinere mig selv -

for at finde det.

Så jeg tilbragte en stille og rolig sommer i Capeside.

Jeg læste, hørte musik, serverede... og så mødte jeg en fyr.

Han var lækker og sød, indtil han sagde:

Jeg tror, jeg er forelsket i dig.

Stakkels Joey Potter. Fyrene falder evig og altid for hende.

Det var bare helt ved siden af.

Pacey og Audrey var kloge. De slog bare gækken løs.

De kom, de så, de sparkede røv i L.A.

I Boston sprang Jacks ven Erik ud af skabet -

- og de to havde en fed og hed sommer.

Men så led Jack en skæbne, som kun hetero-piger plejer at lide.

Han blev skoddet til fordel for en, som var yngre og smukkere.

Han fik nedtur, men slikkede sårene -

og var snart i fuld sving igen.

Imens modtog Jennifer Lindley rystende nyheder.

Hr. og fru Lindley forklarede deres eneste datter, at de skulle skilles.

Hun blev glad. Rigtig glad. Det var det mest fornuftige, de havde gjort.

Den sommer var pudsigt nok også hendes livs sommer.

Og så er der Dawson... Vi talte slet ikke sammen hele sommeren.

Det er lidt underligt.

Jeg overvejede faktisk hele tiden at ringe -

- men tiden fløj, og nu er skolen startet igen.

Men det, Dawson sagde den aften, lød rigtig. Mit liv venter på mig.

Det ved jeg, og det fede er, at jeg ikke aner, hvad der sker.

Men jeg er klar. Det bliver fedt.

Kom med det.

- Du slår hårdt. - Undskyld. Jeg er sent på den.

- Vækkeure er ellers opfundet. - Jeg har sagt undskyld.

"Undskyld" lindrer ikke min røv.

Jeg skal tale med professor Hetson. Undskyld, jeg kommer for sent.

Bare rolig. Han kommer også selv for sent.

Møg.

- Vi må hellere vække ham. - Behøver vi det?

Jeg ved godt, du ikke gad køre ham, men vi er vokset op sammen.

Hans forældre ville have, han skal læse her. Er han så slem?

Han har en tvivlsom musiksmag -

- og så praler han med, at han har set dig nøgen.

- Han har ikke set mig nøgen. - Nå! Han kender ellers din tato.

Vågn op! Har du set mig nøgen?

Har du sagt det? Jeg betroede mig til dig, og det er takken.

Nå, Jack?

Kan du huske mit teleskop? Det var ikke stjerner.

- Jeg sladrer til din far! - Han så også. Han var imponeret.

- Så sladrer jeg til din mor. - Så siger vi det.

Lad mig komme ud.

- Hvorfor nu det? - Enden er nær, min elskede.

- Hvad taler du om? - De gode par holder aldrig.

Sid og Nancy, Dawson og Joey... Hvordan skal vi så?

Hvad er der i vejen?

Sommeren er slut. Nu begynder den grå virkelighed.

Se alle civilisterne -

- som defilerer lydigt forbi. Jeg skal kaste op.

- Skal du ikke også defilere af sted? - Der sker aldrig noget første dag.

- Det er spild af tid. - Det er klart.

- Har du haft en dejlig sommer? - Den har været fantastisk.

Tak for at have vist mig L.A. og tak for, at din far gav mig et job.

Du skulle ikke gøre indtryk på min far.

Skulle jeg have vist ham min værste side? Hvorfor det?

Jeg vil ikke have, at du bliver en kedelig morakker.

Jeg skal gøre mit bedste, men jeg har brug for et job.

Det ville også line at have nogle penge.

- Byen vrimler med restauranter. - Måske sigter jeg højere.

Måske vil jeg også bare gerne gøre det godt.

Festen skal jo slutte.

Bla, bla, bla.

- Kommer du med mine tasker? - Ja.

- Hvad er der? - Tænk, at du sagde "møg".

Det røg bare ud af mig.

Det er fjollet. Selv min sekretær ville vælge den hårde udgave.

Hun må være en hård nyser.

- Du har fødselsdag i morgen. - Ja.

- Har du nogen planer? - Nej.

Tja... Du har heller ikke noget at fejre.

Dit stipendium dækker kun lige skoleafgiften. Har du et job?

Leder du efter et? Vi mangler en assistent på det engelske institut.

- Er du interesseret? - Ja... måske.

Ja... Måske? Folk slås faktisk om jobbet.

Tænk over det... og sig til.

Det var ikke så godt.

- Du har valgt mig i litteratur. - Ja... Det lød interessant.

- Det er også avanceret. - Du kender mig tydeligvis ikke.

Det er underordnet, om jeg er andetårselev.

Jeg har læst de fleste af bøgerne.

Har du læst "Last Exit to Brooklyn"?

"Last Exit to Brooklyn"...

Hvis du læser den før første time, glemmer jeg, at du er andetårselev.

Okay?

Vent. Før første time?

- Det er i dag klokken 15. - Ja. Og hvad så?

Ikke noget.

- Godmorgen, bedstemor. - Godmorgen.

Virker jeg forandret?

- Nej. - Jeg er tilfældigvis lykkelig.

I dag starter skolen, og jeg er bare så glad.

- Jeg plejer ellers at være mut. - Det siger du ikke.

Jo. Jeg føler stadig lede ved livet, men jeg er alligevel pludselig glad.

- Det var da dejligt. - Ved du hvorfor?

Hr. og fru Lindleys skilsmisse har givet mig troen på mennesker tilbage.

Hvis de to fjolser kan forbedre deres og andres livsværdi, er alt muligt.

- Hvad er der? - Hvor er mit barnebarn?

Hvis du spist hende, så spyt hende ud.

Hallo? Goddag, mr. Smalls.

Jeg har ingen planer.

Jeg vil da gerne med dig på museum.

Te?

- Hej med dig! - Joey...

Lige meget hvad jeg gør eller siger, så lad mig ikke sove her.

- Hej! - Joey Potter!

Audrey, min nemesis! Velkommen tilbage.

Må Pacey bo her et par dage?

Det er faktisk ikke så godt. Jeg har vildt mange lektier for -

- og Pacey er et barn. Hvis han ikke får opmærksomhed, knalder han ud.

Han bøvser og fiser. Det er klamt.

- Jeg står altså lige her. - Beklager.

- Fint nok. Af sted til bedste. - Det er for meget.

Efter alt det, vi har været igennem sammen... Jeg er såret.

- Jamen så... - Nej, nej.

Så let slipper du ikke. Kom så, Liddell.

- Hvad skal vi i aften? - Skal vi fejre det?

At jeg er tilbage? Hvor er du sød.

- Ja. Der er jo ikke andet at fejre. - Nej.

Vi ses, søde.

Hej, Joey. Det er mig. Dawson.

Det er længe siden. Jeg er i byen hele weekenden.

Skal vi mødes og drikke kaffe?

Jeg betaler dig ikke for at tale i telefon!

Et øjeblik. Hvis du får min besked -

så mød mig klokken to på caféen.

- Leery! - Jeg løber. Hej.

Hvad synes du?

Tjekket. Den sidder bedre på dig end mig.

- Den er ikke for meget, vel? - Til hvad?

- Aktiemarkedet? - Hvad ved du om aktier?

Audreys far synes, jeg er den fødte sælger.

Du er faktisk tilstrækkelig utålelig til netop den branche.

Tak, makker.

- Er det sådan at bo hos bedste? - Ja...

- Det er lidt... - Tamt?

Jeg ville have sagt nuser, man lad os bare sige tamt.

- Det er svært at have et privatliv. - Jeg er helt med.

Nej, jeg er ikke. Hvad mener du?

Man møder nogen, man gerne vil hygge med...

- Du vil sikkert ikke høre resten. - Du behøver ikke censurere dig selv.

Pacey Witter er i bund og grund de homoseksuelle frænde.

- Hvad med at finde en lejlighed? - Jeg har ikke råd.

Det har jeg heller ikke, men hvad nu, hvis vi flytter sammen?

- Skulle vi flytte sammen? - Hvorfor ikke?

- Tja... Det vil jeg tænke over. - Godt. Jeg finder et sted.

Det er kunsthistorie, ikke?

- Hvad laver du her? - Det samme som dig.

Skal vi læse sammen? Det er for meget.

Jeg prøvede at fortælle dig det, men du plaprede løs.

- Hvordan er det gået til? - Jeg gik på sommerskole.

Det var en fryd. Jeg havde glemt, hvor sjovt det var -

- så jeg besluttede at vende tilbage til skolebænken.

Gør du pinligt for mig for en mands skyld?

Må jeg være her? Jeg gør det for min egen skyld.

Jamen hvorfor kunsthistorie? Hvorfor ikke matematik?

Det forebygger Alzheimers at bruge den hjernehalvdel.

Mine damer... Skal jeg skille jer fra hinanden?

- Hej. - Hej. Emma.

- Kom indenfor. - Tak.

- Sikke en fed lejlighed. - Ja. Den er også dyr.

- Er det dine? - Nej, min fyrs.

Piger kan jo ikke spille, så de må være en andens, ikke?

Jeg kvajer mig virkelig, men det lød altså ret fedt.

- Lejligheden er dyr. Går du i skole? - Nej. Gør du?

Jeg læser musik på Berklee.

- Har du et job? - Nej.

- Det var hyggeligt... - Jeg skal til samtale i morgen.

Tæller det? Du har en fantastisk lejlighed.

- Jeg har råd, for jeg har en ven... - En anden fyr?

Det går altid galt. Der kommer et lesbisk par i morgen.

- De har begge to fast arbejde. - Men de kan ikke bære trommerne.

De ser sådan ud. De ser faktisk bedre ud end dig.

Jeg kan godt tåle det, men giv mig en chance. Jeg kommer med Jack...

Jack er garanteret en charmetrold, men nej tak.

Hvad er du bange for? De seksuelle spændinger mellem piger og drenge?

Jeg kan helt klart garantere dig, at ingen af os falder for dig, for...

For... Det lød ikke så godt. Jeg prøver igen...

Det behøver du ikke. Skrid.

- Hvad laver du? - Ser efter, om bedste kommer.

Giv den gamle tøs en chance. Jeg tror ikke -

- at popkulturens historie er lige hende.

- Hun er vanvittig. Utilregnelig... - Okay. Du milde.

Hvad er der?

- Han er smuk. - Mon ikke.

Velkommen til et forhåbentligt behageligt semester.

I tror sikkert, det bliver let. Når man kigger på læseplanen...

Keanu Reeves film, WB's gennembrud -

- og doku-seriernes sjæleknusende effekt...

- Tror du, han er bøsse? - Min bøsse-radar virker aldrig.