The first 200 lines.
- Ja, naturligvis husker jeg det. - Er det ikke for længe siden?
- Ti år er ingenting. Jeg husker alt. - Det ved vi jo ikke.
Hvis du ikke kan huske noget, er du jo ikke klar over det.
Det var en fin lektion i semantik.
Lad os droppe vidneforklaringen, og så kan du bare holde foredrag.
- Jeg har sagsakten med. - Tak, Wayne.
Godt at se dig. Hvordan går arbejdet?
Intet nyt der.
Ingen større sager.
Men jeg har mere tid sammen med konen og børnene. Det er vel godt.
Efter tre fridage bliver fruen træt af mig.
Assistent Hays, vi skal gennemgå Purcell-sagen igen.
Sagerne.
I vil få dommen omstødt, ikke?
- Er det fint med dig? - Ellers ville jeg ikke være her.
Hvorfor tager I dem op nu? Efter ti år?
Familien står bag, men af hvilken grund?
- Du har hukommelsesproblemer, ikke? - Hvad?
Du har hukommelsesproblemer. Beklag dig ikke.
I dag er det den 20. maj 2015.
Henry kommer forbi med tv-holdet.
Hvis du ikke kan lide spørgsmålene eller ikke vil deltage -
beder Henry dem om at pisse af.
Husk på, hvorfor du taler med dem. Find ud af, hvor meget de ved.
Du bør undgå overraskelser så sent i kampen.
Jeg optager det her den 19.
I dag er det den 20.
Se på billederne. Tag noter. Husk det vigtige.
Tænk på natbordet om nødvendigt.
Hej, far. Alt er parat til dig.
- Sagen er solid. - Det får du løn for at mene, ikke?
Min kone udgiver en bog om den. Hun kan måske hjælpe.
Lad os klare det her først.
Kan du fortælle om 7. november 1980? Som du husker det.
Ja.
Den 7. november 1980...
En fredag. Det var den dag, hvor Steve McQueen døde.
Far? Må vi cykle hen til legepladsen?
- Hvorfor? - Ronnie tager sin nye hund med.
- I skal være hjemme halv seks. - Okay.
- Far, hvornår kommer mor hjem? - Det ved jeg ikke.
- Hold øje med din søster. - Javel.
Vær hjemme halv seks, før det bliver mørkt. Er I med?
Ja!
Børnene cyklede hjemmefra omkring klokken 16.00.
Det bekræftes af flere vidner.
Skynd dig nu!
Kom så.
- Pas på læderet! - Okay.
Og hvad lavede du den aften?
Jeg var sammen med min daværende makker, Roland West.
Vi havde vores faste vagt.
Vi fulgte op på en række tyverier, mener jeg.
Efterforskning.
Du får ram på dem næste gang.
Skæbnen reddede den skide rotte, og den aner ikke en skid.
Med andre ord er du for langsom.
Steve McQueen døde i dag.
Vi burde lave noget.
- Vi kan tage hen til Miss Minnie's. - Jeg betaler ikke for det.
Det er mere ærligt end de fleste forhold.
Købte du ikke aldrig fjas, da du var i Saigon?
- Jeg er vel romantiker. - Jeg er feminist.
Vil de sælge mig deres krop, er det deres ret.
Man betaler sgu for det på den ene eller anden måde.
Overvejer du aldrig at blive gift, Purple?
Nej.
Jeg er ikke led nok til at udsætte en kone og barn for det.
Se.
Lad være.
Din nar.
Ræve er utøj, mand.
I min barndom fik man en dollar af bonden for at dræbe en.
Du får en dollar for at lade være.
Lad os køre en tur og lytte til musik.
Fint. Måske kan vi finde nogen at tæve til lirekassemand.
Det ville være rart.
Det tror jeg ikke. Jeg kan spørge. Hør, Ronnie?
- Har du set Purcell-ungerne? - Nej.
Han har ikke set dem.
- Skulle de besøge dig? - Nej.
Jeg sagde, han måtte se hvalpen, men vi havde ingen aftale i dag.
Beklager, Tom. Han har ikke talt med dem.
Ja, han har været hjemme, siden han fik fri.
Godt. Jeg ringer, hvis jeg hører noget.
Sikken noget ragelse.
Jeg vil ikke spise vildsvin, mand.
Jeg var på dens spor i to dage.
Jeg måtte bygge min egen forlader den sæson.
Hvorfor dræber du gerne vildsvin, men ikke ræve?
Altså, man spiser jo vildsvinet.
Jeg havde kun én chance. Ramte jeg ikke, var løbet kørt.
Jeg foretrækker vel, at man mødes på lige vilkår.
Undtagen når det gælder rotter.
Ved du, hvor mange gange rotter næsten har udryddet civilisationen?
- Hvor mange? - Det ved jeg ikke. Mindst to.
- Jeg hader rotter. - Hvad med rådyr?
- Jager du rådyr? - Kun med bue.
Aldrig i jagttårn og aldrig med madding.
D12, kom. Modtager I?
D12 her, kom.
West Finger beder om forstærkninger. Savnede personer.
Shoepick Lane 5009.
Det er forstået. Vi er der om ti minutter.
- 15. - Shoepick Lane?
Kør mod Devil's Den. Du kan finde West Finger.
- Vi fik næsten en hel friaften. - Tænd blinket, hvis du vil.
Det er Tom Purcell. To børn, William og Julie på 12 og 10 år.
De skulle være hjemme 17.30, men kom aldrig.
...inden det blev mørkt. Det ved jeg.
- Er det i orden sådan her? - Ja. Det er fint.
- Så du fik sagen i 1980? - Ja.
Der var fuldmåne den aften, og...
Jeg husker månen. Steve McQueen var lige gået bort.
Will og Julie. Jeg kan ikke finde dem.
Vi må samle folk og lede på gaderne og i skoven.
Mr. Purcell, tag det roligt.
Fortæl, hvad der skete, så vi ved, hvad vi bør gøre.
De cyklede hjemmefra ved firetiden. De skulle komme hjem halv seks.
De skulle besøge en ven. Han siger, at de ikke kom.
Overvejede I ikke, at han kunne have løjet?
Jo, selvfølgelig.
Som udgangspunkt lyver alle. Punktum.
Men det var ikke mit første indtryk.
Jeg mente ikke, at han opdigtede det her.
- "Det her"? - Ja.
Jeg undersøgte ikke, om han var ærlig omkring sin overtid eller højde.
Hvad foregår der? Ved I noget, som jeg ikke ved?
Vi ved ikke, hvad du ved.
Så det kan vi ikke svare på.
Jeg skulle vidne, da mandens familie prøvede at få dommen omstødt i 1990.
Så kom jeg på sagen igen, da den blev genåbnet.
På det tidspunkt udgav min kone bogen.
Gid, I kunne have talt med hende.
Førhen tænkte jeg, at livet bestod af tiden før og efter Vietnam.
Men det er snarere tiden før og efter Purcell-sagen.
Den bliver ved med at vende tilbage.
Nu sidder vi her. Hvilket år er det? 2015?
Nu er den tilbage igen.
Og din kones bog...
Den er jo blevet en klassiker inden for faglitteratur.
Ja.
Hun gjorde det godt.
Hun var en god kvinde.
Hun var en god forfatter.
En god lærer. Og en god efterforsker.
Hun var god til meget.
Jeg beklager dit tab.
For nogle år siden...
...lagde vi planer for fremtiden. Jeg gik på pension.
Vi tænkte over tingene.
Det var børnene. Mine børn og min kone...
Beklager.
Jeg savner hende nok i dag.
Deres kone, mr. Purcell. Venter De hende i aften?
Det er ikke...
Jeg ved det ikke.
- Kan børnene være med hende? - Nej.
- Det er udelukket. - Har De talt med hende?
Ikke siden i morges. Hun er servitrice på The Sawhorse.
Hun er ude med sine venner. Jeg kan ikke få fat i hende.
Efterlys dem straks.
Jeg skal bruge så mange færdselsbetjente som muligt og hunde.
Ring til sherifferne om nødvendigt.
Vi må gennemsøge engene, skoven og gaderne.
Oplys hele området.
Skal I ikke ringe til FBI? Så gør de altid i fjernsynet.
Efter 72 timer. Vi ved endnu ikke om...
Vi må vente.
I to begynder at tale med naboer. Spørg, om folk har set noget.
- Er der slægtninge, de kan være hos? - Nej.
Mine forældre bor i Shreveport, og Lucys er døde.
Tal med Ronnie Boyle, Wills kammerat.
- Jeg kan vise Dem legepladsen. - Gerne.
Må vi kigge indenfor, mens vi venter?
- De er fandeme ikke i huset. - Forstået.
Men der kan være spor, som viser, om de havde andre planer.
- Hvad? Hvorfor skulle de ...? - Det kan hjælpe.
Vi må overveje alle muligheder.
- Fint. Gør som I vil. - Mr. Purcell.
Split bare huset ad. Tænd for tv'et og snup en øl. Jeg går ud og leder.
Jeg ved, at De gerne vil finde dem.
Men jeg lover Dem, at vi tager os af det.
De må blive, hvis vi har spørgsmål, eller hvis nogen ringer.
Nå, lover De det?
Hva'?
Ja.
Kan De vise os rundt i huset?
Så er De rar.
Det er Wills værelse. Og her er Julies.
Er det her, De og Deres kone sover?
Min kone...
...bor her ikke.
God fornøjelse.
Kan hun have forladt ham og taget børnene?
- De er jo ikke sammen. - Jeg tror, at du har ret.
Jeg håber, at du har ret.
Hun ringer nok i morgen tidlig i så fald.
Jeg troede, at konen var stukket af med børnene uden at sige noget.
De havde det ikke så godt.
No comments yet. Be the first to leave one.