Greyhound Attack

Himlen over Europa November 1944

CR031915, næsten hjemme.

CR040904.

Kom ind, tårn. Jeg har ingen problemer.

AT699543. Kommer ind, ingen problemer.

ET, Erik, Tomas.

0710992. Kommer ind uden problemer.

Mine herrer. Vi er under 3000 meter.

- De hjalp os en tid, ikke, major? - Bestemt, Eddie.

- Hvor mange tyske raketfly så du? - Kun et. Det var meget hurtigt.

- Joe. - Jeg er her.

Hvor mange tyske jetfly så du deromme?

To, tror jeg. De fløj meget stærkt.

Hvad pokker er det der?

- Det ligner en raket. - Luftværn?

Det tror jeg ikke.

- Er det et jetfly? - Det er for stort.

- Jeg har aldrig set noget lignende. - Vi melder det til oberst Richards.

KOHNSTEIN En forladt gipsmine i Tyskland

Hvordan står det til i Berlin?

Atmosfæren er spændt, som De måske forstår.

Hvad er Führerens beslutning angående mine jetfly?

Resurserne bliver hos V2.

Führeren frugter, at gengældelses- programmet er Det Tredje Riges fremtid.

Har vi dem ikke i luften, spiller det her ingen rolle.

Problemet er personale, oberst. Raketter kræver ingen piloter.

Og banen mod London har været meget præcis.

Dit program kræver en omfattende uddannelse af vores piloter-

og antallet af dem falder hurtigt.

Hvornår har jøder fået deres egne kontorer her?

Han udvikler drivsystemer for Von Braun.

- Og han studerede hos Einstein. - I betaler ham vel ikke for det?

Naturligvis ikke. Han tænker kun på sin families tryghed.

- De er straffearbejdere her. - Et svært arbejde, vil jeg tro.

Ekstremt. Hr.

Undskyld mig, general. Jeg har en nation at forsvare.

Godmorgen, mine herrer. Repræsenterer I jagerpiloterne?

- Faktisk alle i vores eskadrille, sir. - Hvad er problemet?

Vi forstår ikke, hvordan radioforbud under flyvningerne skulle hjælpe, sir.

- Det er det, der holder os i live, sir. - Vi er ikke som 17.

- De har deres formationer og regler. - Det stemmer.

Og reglen er total radiotavshed, indtil de vender hjem.

- Men de har fået ordre til det. - Netop det.

Når lederflyet har smidt sin last, ved alle andre, hvor de skal hen.

- Sådan er det ikke for os, sir. - Når banditterne kommer...

- ...er der totalt kaos. - Netop.

- Har De været i luften, sir? - Et par gange sidste år.

Men det var før I kom hertil. Tro ikke, at vi ikke værdsætter jer.

Lad mig gøre det klart. Det er ikke for at forhindre jer i at advare de andre om-

- at de er i fare, eller om nogen fare.

Grunden er, at vi ikke skal afsløre over for tyskerne, hvor vi er-

- hvad vi laver, eller hvor vi skal hen, hvad vi har i lasten og så videre.

- Okay, det forstår jeg. - Samarbejd med mig.

Snak så meget, I vil, men kun når det er nødvendigt.

Vi må ikke hjælpe deres efterretningstjeneste.

Når alle bomber er blevet kastet, er det ikke noget problem længere, okay?

- Okay, sir. Vi giver de andre besked. - Det påskønner jeg.

Nu må I undskylde mig, jeg skal tale med bombepiloterne om en halv time.

Mit største bekymring er sikkerheden.

Min forrige station var i en meget sikker bunker, som blev sønderbombet.

Vi er uigennemtrængelige. Raketterne er briternes hovedmål-

så de vil fortsætte med at bombe.

Hernede buldrer det bare lidt.

Det her er Isaac, vores raketforsker. Han sidder i kontoret ved siden af.

- Er han en af de beskyttede jøder? - Han er meget vigtig for vores sag.

- Rolig, Siegfried. Goddag. - Fräulein Falenburg.

- Von Falenburg. - Undskyld, Fräulein Von Falenburg.

- Hvornår vil De begynde at sende? - I aften efter middagen.

Og bed kokken tilberede lidt fisk til Siegfried.

- Vil du gerne have fisk, Liebchen? - Forbandede katte.

Cole, vi må tale om din bror.

- Hvad har han nu gjort, sir? - Jeg taler ikke om hans drengestreger.

- Vi er nødt til at skille jer ad. - Hvorfor det, sir?

Fordi han er din eneste bror, Cole. Der er kun jer to, ikke?

- Det stemmer. - Det begyndte med brødrene i Stillehavet.

Jeg er ikke indblandet. Det her er en ordre fra hovedkvarteret.

Jeg har intet valg.

- Det forstår jeg. Må jeg sige det selv? - Ja, gør det... efter gennemgangen.

Ja, sir. Tak.

Vi har fået vejrudsigten. Det ser ikke godt ud.

Vi får en klar himmel med meget begrænset skydække i morgen tidlig.

Husk på, hvor heldige I er sammenlignet med sidste års gruppe.

De havde ikke P51'erne til at holde dem med selskab på vej frem og tilbage.

- Et bifald til vores venner. - Det er nok.

- Sir, hvor mange fly er der i alt? - 700-800, Cole.

Med en så stor styrke vil nogle af vores fly garanteret blive ramt.

Ledelsen vil have fabrikkerne ødelagt, og de har taget beslutningen.

Desuden bør I ikke flyve så tæt.

Hvis nogen over jer bliver ramt, vil I ikke have dem i hovedet.

Flere fly, færre opgaver. Det er logik.

- Flere fly, flere opgaver. Sådan er det. - Vi har en opgave...

...og det er at vinde krigen. Kræver det 1000 fly hver dag, må det blive sådan.

Og raketflyene? Det siges, at de er dobbelt så hurtige som vores 51'ere.

Det vil oberst Thompson briefe jer om. Rob.

Tak, oberst.

Det er ikke raketter, men dobbeltjetfly. Men ikke så hurtige, som alle siger.

Men de er hurtigere end noget, vi har lige nu.

- Hvorfor har vi ikke noget tilsvarende? - Det får vi.

Hvordan bygger tyskerne dem? Vi sønderbomber dem jo hver dag.

- Og briterne bomber hver nat. - Derfor skal vi fortsætte med det.

Forleden så jeg noget under en opgave. Det var ikke et jetfly, men en raket.

Den var stor. Som taget ud af en sci-fi-film. Den bevægede sig hurtigt.

Har andre set noget lignende?

Mine herrer, jeg ved, at I hele tiden bliver mindet om jeres tavshedspligt-

- men det er meget kritisk i dette tilfælde.

Det, de har set, er ikke længere sci-fi.

Nazisterne har længe haft summebombe, som vi kan skyde ned med vores jagerfly-

- men nu har de noget nyt, som de kalder "gengældelsesvåbenet".

Det er en stor raket, som bevæger sig ekstremt hurtigt og har terroriseret-

- London og de nærliggende områder næsten dagligt.

Mere kan jeg ikke fortælle lige nu. Jeg opdaterer jer løbende.

- Fortsæt, oberst. - Tak, Rob.

- Joe. - Nå... Hvad tænker du?

- Alle er bange for raketflyene. - De brænder op som alt andet.

Hør her. Oberst Richards sagde til mig...

...at du skal væk fra mit fly og over i et andet.

- Hvorfor det? - Familiemedlemmer må ikke flyve sammen.

- Det har aldrig generer dem før. - Nej. Det er ikke min beslutning.

- Er du sikker? - Ja, selvfølgelig.

Selv om du er min bror så er du den bedste agterskytte.

- Jeg er ikke spor glad for det, Joe. - Jeg siger nummeret, så må du hente mig.

Det ville være fint. Der kommer mange fly i luften i morgen.

Oberst Raiden. Jeg er ikke parat til at flyve ME262 i kamp.

Jeg er enig, løjtnant. Men De må forstå, at flyene skal på vingerne.

Det er vores sidste håb, hvis vi skal vinde krigen.

Det bekymrer mig, at de er svære at manøvrere.

De må ikke glemme, at jeg er mere vant til de kvikke 190'ere.

Jeg har set dig i 262'eren, løjtnant. Og du har klaret dig godt.

Husk på, at nøglen er gradvis acceleration og deceleration.

Det er svært i kamp.

Jeg vil gøre mit bedste for at huske det, hr.

Go' dreng.

- Hvad er der, Benny? - Det er dukken fra Dresden, major.

Gud velsigne os. Ikke den tæve igen.

Godaften. Her er dukken fra Dresden i det smukke Tyskland.

Og der I, mine kære unge helte. Højt oppe i luften på jeres opgaver.

I kæmper ærefuldt ligesom riddere fra gamle dage, men tænk jer om.

Hvad er det, I gør? I kaster jeres bomber på kvinder og børn.

De er uskyldige civile, der ikke kan beskytte sig selv.

Sådan arbejder en slagter, ikke en soldat.

I ødelægger hjem og familier. Hjem og familier som jeres egne i Amerika.

Og jeg ved, at I savner jeres hjem og jeres familier.

Og især din kæreste. Hun må føle sig meget ensom.

Hun savner dig meget.

Men hvor længe vil hun vente på dig?

- Og vil hun have dig igen? - Jeg vil ikke høre det der i mit fly.

Den stemme må have en krop. Jeg vil møde hende.

Det tror jeg gerne.

- Kaptajn, jeg tror, vi har noget. - Hvad er det, Joe?

Jeg er ikke helt sikker. Han er alene bag os.

- Willis, kan du se noget? - Ingenting, kaptajn.

Alle skal være på vagt.

Se solen.

- Hvad er der med den? - Der er noget lige under den.

- Du ser vist syner igen. - Det tror jeg ikke.

Kun solen. Jeg kan ikke se andet.

Her er for meget solskin. Jeg vil have mere skydække.

- Enig. - Hvor langt er der til målet?

- Ikke mere snak om målet. - Modtaget.

Skipper, jeg har banditter under mig.

Banditter? Hvor, Lucas?

Nedenfor til højre. Klokken fem.

Joe, hvad har du? Undskyld, agterskytte, hvad ser du?

- Hvad er det der, klokken to? - Det ligner en flok fugle.

- Det er store fugle. - Nu får vi problemer, drenge.

Hvad helvede...

- Fandens også! Banditter! - Kors i skuret.

- Tag det roligt. - Ved de, at vi er her?

- Hvad fanden laver de? - Selvfølgelig gør de det.

Skal vi slås mod hele gruppen?

Hvad fanden er det for en Napoleon-taktik?

- De er ved andet felt, kaptajn. - Før mig nærmere, Joe.

Jeg kan se noget.

- Vi er for tæt på. - Nu kommer de!

- Det er sindssygt. - Den skiderik!

- Jeg kan ikke skelne dem fra hinanden. - På række! Formation!

Jeg kan se jetfly.

Klokken 9.

- Det er bare en afledningsmanøvre. - Beskyt 17! Glem ikke opgaven.

Bomber nede! Bomber nede!

- En til! - Udfør jeres arbejde, drenge.

Ja!

- Hvad skete der? - Jeg kan ikke styre.

- Kaptajn! - Vi styrter ned! Forlad flyet!

- Willis, tag faldskærmen! - Jeg kan ikke!

- En flot forestilling. - Tak, kaptajn.

Jeg vil bede Dem om en tjeneste. Det er et spørgsmål om PR.

Ja?

Der er en pige, der arbejder for os her. En af fangerne.

Hun er begejstret for Deres forestillinger og vil gerne møde Dem.

- Hvis De kan afse tid. - Naturligvis.

- Goddag. Er De dukken fra Dresden? - Ja, det er min radiopersona.

Det er en ære at møde Dem. Jeg lytter til Dem hver aften.

- Jaså? Hvad hedder du? - Anna.

- Nuvel, Anna. Hvad laver du her? - Jeg arbejder på fabrikken...

...men når jeg bliver ældre, vil jeg være ligesom Dem.

Meget smigrende.

- Hvor kommer hun fra? - Polen, oprindeligt.

Du kan gå nu, Anna.

- Jeg vil have hende elimineret. - Hvabehar?