The first 200 lines.
Denne film er baseret på virkelige hændelser.
En del scener og dialoger er et resultat af kreativ frihed-
- snarere end en skildring af, hvad der virkelig skete.
Deres mor er optaget på kasinoet. Havde De en god rejse?
De kan ikke huske mig, men vi mødtes, da De gik i skole.
Jeg var eksamensvagt.
De glemte det sikkert hurtigt, da De havde bestået eksamen, ikke?
- Bagagen kommer på bånd 3. - Jeg har ingen bagage.
- Deres mor længes efter Dem. - Hvorfor er hun her så ikke?
- Hun bad mig hente Dem. - Hvorfor det?
Jeg er advokat. Jeg kan tage mig af skilsmisser.
Jaså.
- Goddag, mademoiselle. - Goddag, Mario. Til stranden.
Deres mor venter.
- De ved ikke, hvad De går glip af. - Jeg får ørebetændelse af at bade.
Jeg undgår stranden.
- Har De en cigaret? - Ja.
- De bliver forkølet. - Tak.
- Er Agnelet Deres rigtige navn? - Ja.
- Det passer ikke til Dem. - Ikke?
De ligner ikke et lille lam.
- Hvad ligner jeg så? - Det ved jeg ikke.
- Vi skulle måske gå. - Vi har tid.
Jeg er ked af det, men efter flyrejsen insisterede hun på at bade.
Det var dumt at sende Dem. Hvor er hun?
I bilen. Jeg tror ikke, hun synes om kasinoet.
Tag hjem, Maurice. De har arbejdet nok i dag.
Jeg tager mig af det, tak.
Deres advokat er charmerende. Han smiler som en lille dreng.
De har ret, miss Horchstein, og han smiler rigtig meget.
10.000 til madame? Skal jeg anbringe jetonerne, madame?
12...? Og 18.
- Og... 30. - 30 også.
Værsgo, madame.
Værsgo at spille.
Ikke flere indsatser.
11 vinder.
- Du er meget smuk. - Løgner.
Mario, kør nu.
Du trænger til kjoler, lidt farver. Du går altid i bukser og sort.
Den hårfarve får ansigtet til at se hård ud.
Jeg farvede det spontant i går. Jeg ville forandre mig.
- Straffer du dig selv for skilsmissen? - Du lyder som Macha Béranger.
Jeg hører hendes radioprogram på vej hjem hver aften.
- Jeg kom tilbage for at arbejde. - Arbejde?
Tilbage til universitetet?
- Hvad vil du lave? - Sælge mine aktier og åbne en butik.
En butik? Hvorfor det? Jeg beholder dine aktier.
- Men... - Jeg vil ikke tale om det.
- Lad mig lande først. - Okay.
Jeg ved, at jeg er selvisk, men jeg er glad for, at du er tilbage.
Undskyld, at jeg er så direkte.
Det var rart, at De kom, hr. Det kalder man Dem, ikke sandt?
Jo, men jeg bryder mig ikke om det. Sig Maurice, ligesom alle andre.
- Hvorfor går De altid i jakkesæt? - Deres mors ønske er min lov.
De burde prøve, Maurice. Det er meget let...
De kender ikke dens retning, og De skal forudse dens bane.
- Det er god træning. - Okay. Jeg ved ikke, om jeg kan.
Må jeg låne dem der?
Jeg overfører penge til din konto i morgen.
- Et forskud på aktierne? - Nej, det er penge, jeg giver dig.
- Jeg vil kun have, hvad der er mit. - Jeg kan ikke købe din andel nu.
Du sidder i bestyrelsen. Du vil se, hvor alvorlig situationen er.
- Hvorfor sælger vi ikke Palais? - Laver du sjov? Det er mit liv.
- Er det min tur? - Han er først.
- Vil De have hjælp, madame Le Roux? - Nej tak.
- Ville De se mig, monsieur Guérin? - Vi tabte mange penge i går.
- Hvor mange? - Fem millioner.
- Fem millioner? - På 30-40, mellem 21.30 og 22.45.
- Jeg ville ikke sige det i telefonen. - Har De set overvågningsfilmen?
Ja, alle spillede efter reglerne. De kan selv se efter.
Der må være blevet snydt. De er ansvarlig.
- Croupieren blev måske bestukket. - Vi betaler dem for at undgå dét.
De må acceptere tabet. Det er bare uheldigt.
Skyd skylden på uheld. Spillerne kan have fået information om kortene.
- Mistænker De personalet? - Nej, vi tvivler på Dem.
- Hvor vil De hen? - Det kommer jeg til...
- Hvad udleder De af det her? - Det har bragt os i en svær situation.
Hvem kan drage fordel af det?
Har De læst dagens avis?
Fratoni giver et bud på Palais.
Er det også uheld?
- Anklager De mig? - Nej, det er en mistanke.
Jeg vil indgive min afskedsansøgning.
Som hovedejer og bestyrelsesmedlem vil madame Le Roux tilføje noget.
Jeg modsætter mig det.
Robert Monnier, involveret i organiseret kriminalitet og bedrageri.
Marcel Romero, natklubejer, indblandet i narkohandel.
- De er uadskillelige. - Har aldrig set dem.
En tysker, Hermann Valbecker. Sortlistet på engelske kasinoer.
En italiener, Natalia Borghini. En tidligere danserinde.
Denne vidunderlige bande tog Deres fem millioner.
- Hvordan fik De den information? - Mine venner.
"Mine venner"... Fornærm mig ikke med den slags vås.
Den lokale politichef. Han ved noget om alle.
Hej.
- Kom og drik kaffe! - Jeg vil ikke forstyrre.
Vi er færdige.
- Hav en god dag. - Må jeg køre med til Nice?
- Mario kan køre dig. - Vil De ikke?
- Jeg kører motorcykel. - Jeg kørte motorcykel i Nordafrika.
Jeg kommer med det samme.
Det er ikke sikkert uden hjelm. Farvel.
- Hvordan går det med renoveringen? - Den er færdig.
Det var en legetøjsbutik tidligere. Tak for liftet forleden.
- Jeg ville ikke forurolige Deres mor. - Jeg har noget til Dem.
- Til mig? - Ja, til Dem.
- Værsgo. - Tak.
Det er Odyssén. De kan læse den for sønnen.
- De har vel en søn? - En søn? Ser jeg så gammel ud?
Nej, men jeg har forhørt mig lidt.
- Er De ledig i aften? Middag? - Jeg er ikke parat til nogen endnu.
Jeg ville bare takke Dem for bogen. Ikke lægge an på Dem.
- Undskyld, at jeg er så besværlig. - Det gør ikke noget.
Jeg ved ikke, hvad De har hørt, men De er ikke min type.
Jeg synes ikke sportsagtige piger.
Hvis De er bange for at spise middag, vil jeg ikke tvinge Dem.
Tro ikke på alt, hvad folk siger om mig. Hav en god dag.
Ikke flere indsatser.
- Det lyder tomt. - Det kan jeg mærke.
- Og Casino Ruhl? - De øger. Fratoni nyder det.
- Han skal ikke udmanøvrere mig. - Han har byen og mafiaen på sin side.
De er lidt trængt.
35 gange indsatsen.
- Det bliver 350, monsieur. - Tak. Til Dem.
- Vi må handle. Nogen idéer? - Fej for egen dør først.
- Og det betyder? - Accepter Guérins afskedsansøgning.
- En tequila, tak. - To.
De burde drive kasinoet. Overtag direktørposten.
- Jeg ved ikke, om jeg kan. - Det lærer De.
Som viceformand for bestyrelsen har De afgørelsen. Og jeg bakker Dem op.
Jeg går ikke op i magt. Jeg er glad for markedsføringen.
350 familier er afhængige af selskabet. Tag ansvar for dem.
De er måske ligeglad med magten, men De kan kæmpe.
Her. Til den fremtidige chef.
Guérins afgang som direktør for Palais de la Méditerranée er noteret.
- Har vi en kandidat til stillingen? - Jeg foreslår mig selv.
- Det er ikke muligt. - Hvorfor, monsieur Guérin?
- De har ingen erfaring. - Min klient er uenig.
Ja, men jeg kan ikke lade selskabet falde.
Den eneste mulighed er at udpege en jurist til at tage sig af det.
- Det løser jo ingenting. - Andre kandidater? Så stemmer vi.
Alle, der er for madame Renée Le Roux?
Fire stemmer for. Hvem er imod madame Le Roux?
Fire stemmer imod. Så er der dødt løb.
De glemmer noget, monsieur Guérin. Næstformandens stemme tæller dobbelt.
Så bliver resultatet fem mod fire til min fordel.
- Fem mod fire. - Det står i reglementet.
De har selv skrevet det, hr. Guérin, på monsieur Le Roux's initiativ.
- Har De ikke læst det? - Ikke den tone, unge mand.
Kapitel 16, paragraf... 3.
Værsgo.
Ja, faktisk. Ved hjælp af den udslagsgivende stemme-
- bliver madame Le Roux direktør for Palais de la Méditerranée.
Jeg har noteret det, men jeg betragter det stadig som et kup.
Jeg modsætter mig det. De har begået en stor fejltagelse.
Tillykke. Henry ville være blevet stolt.
- Vi vandt. - Tak, Maurice.
- Må jeg give Dem et kram? - Ja.
Godt.
- Bliver du ikke? - Nej.
- Hvor er jeg glad. - Jeg er hundesulten.
Det klarer jeg.
Jeg må finde en, der kan støtte mig.
- Kender De nogen? - Ja, mig.
Jeg kan lægge mit advokattøj til side en tid.
- Jeg skal bruge en fra kasinoverdenen. - Nej, De har brug for en støtte.
Deres fjende er Fratoni. Han opkøbte Menton efter at have snydt i et spil.
Tre millioner og 30-40. Lyder det bekendt?
- Vil De ikke have noget? - Nej tak. Samme folk som på Palais.
Fratoni hvidvasker mafiapenge.
Han bringer kasinoer i fare, og så køber han dem.
Han får ikke Palais.
De har brug for en i Deres ringhjørne.
Udgør vi ikke et godt team? Så De Guérins mine?
Som en torsk, der hiver efter vejret.
- Jeg vil tænke over det. - Tak.
Velbekomme.
- Man bliver trist af at se ind i ilden. - Hvad skal jeg så se då?
Aner det ikke. Mig, måske? Hvis det ikke gør dig mere trist.
- Goddag. - Har De brug for hjælp?
Nej tak. Jeg kigger bare.
Hvor er de fine.
Var det sådan en, De gav Maurice?
Han sagde, at vi mindede om hinanden.
- På hvilken måde? - Han gav ikke noget eksempel.
Ikke udseendemæssigt i hvert fald.
- Er De en ven af ham? - En af hans elskerinder.
Jeg hedder Zoune. Jeg er her ikke for at lave en scene.
Så vil De sige enten noget dumt eller ondt. Eller begge dele.
Jeg ville bare møde Dem. Jeg er sygeligt nysgerrig.
Jeg ved, at han ikke holder sig til en kvinde.
Men han beskytter sin frihed mere end nogen af os.
Nu tager De fejl. Vi er ikke et kærlighedspar, kun venner.
Han får alle til sidst.
Hvad skal jeg give ham? Han samler på La Pléiade-udgaver.
Jeg vakler mellem Hemingway, Rimbaud og Gide.
Jeg sagde, at vi var sammen. Værten foretrækker par.
Det er ikke Taj Mahal, men det er friskt... og ledigt.
Der er ingen rum, man kan hænge en lysekrone i.
No comments yet. Be the first to leave one.