Black Lagoon: Roberta's Blood Trail

#25 UTILSIGTET MASSAKRE

SEKTOR D446 QUANG-PROVINSEN, VIETNAM, 1969

Hvorfor har vi kun skånet den tøs, løjtnant?

Nå?

Stop med det pis!

Du forsøger nok at være "Den Ædle Mand fra Vesten"?

Du vil bare kneppe tøsen selv, ikke?

Fint. Venter du på din tur, vil jeg overveje...

Du er et usselt kryb, værre end noget dyr.

Du rører hende ikke!

Kom an, Larkin!

Er du ikke mand nok?

26 ÅR SENERE BARINAS, VENEZUELA

Hotel Quebec?

Her er Sierra Niner.

Morales er lige ankommet.

Morales går mod hallen.

Modtaget.

Hotel Quebec? Her er Lima Four.

Vi går til fase tre.

Santa Anna har sat sig. Samme med Morales

-og Sesma. -Modtaget.

Hotel Quebec beordrer alle overvågningshold væk fra området

og hen til mødestedet.

Her er Hotel Quebec. Få det overstået, Gulf One.

Davy Crockett skal se Lone Star.

Jeg gentager, Davy Crockett skal se

Lone Star.

Kode bekræftet.

Eksplosion bekræftet.

Igangsæt tilbagetrækning. Gør det perfekt.

Han var elsket far og ven. Han elskede og beskyttede mange.

Far gjorde ikke noget forkert.

Vel?

Mesteren stedes til hvile med ansigtet op mod himlen.

Der er ingen skam i den måde, han levede sit liv.

Men Gud...

Hvorfor?

Det var ikke Herren.

Dem, der dræber mennesker, har altid været... mennesker.

Hvad følte de ved det? Hvad tænkte de på?

Det kender jeg svaret på.

Kun alt for godt!

Og netop derfor kan jeg ikke fortælle dig det.

Kom ud, Rosarita.

De er væk.

Beklager balladen. Jeg går, så snart solen går ned.

Hav ikke så travlt.

Det ville skade mit navn, hvis jeg lod min bedste vens datter gå

uden en ordentlig velkomst efter at have rejst så langt.

Vi kunne diskutere din fremtid sammen.

Lyder det okay?

Din famlende flugt gennem bjergene kan vente.

Señor Diego?

Beklager det uskønne syn.

Vejret er så dejligt, at jeg ville passe have.

Hvorfor? Overlad det til gartneren.

Dette gamle palæ har ikke nogen ansatte.

Hvor skal jeg så begynde, señor?

Nej, det er okay. Du er min gæst.

Det ville være upassende bare at dase.

Det smerter mig kun at låne en stuepiges udseende.

Behandl mig da i det mindste som en rigtig ansat.

Her er de, Roberta.

Hvad er det?

Jeg ved kun, de er våben.

Disse våben har været i familien siden den første Lovelace

trådte i land i Den Nye Verden med Pizarro.

Der har været gode og dårlige tider,

men når jeg ser våbnene slumre,

virker de kaotiske dage, hvor vi lavede familiens motto, som længe siden.

"En velsignelse for de levende.

Blomster til de døde. Sving sværdet for retfærdighed."

"Straf alle skurke med døden."

Men vi...

Unge mester, jeg kunne ikke fortælle det, for det er for grusomt.

Tilgiv mig!

Hvordan føltes det, da de dræbte ham?

De følte intet.

De behøvede ikke engang at lukke deres hjerter.

Det skyldes...

...at deres følelser slet ikke var involverede.

Hans død betød intet for dem.

Det var bare belejligt.

Dette er en sti, jeg selv har vandret på.

Jeg vil forstå, hvis jeg skal brænde ved dommedag.

Men ikke mesteren,

og slet ikke den unge mester, bør bøde for mine synder!

Unge mester, jeg troede, at den nat i den dæmoniske by Roanapur

ville være sidste gang, jeg holdt en pistol.

Jeg kan ikke påstå, det var ærefuld hævn.

Det handler om usle hunde, der æder hinanden.

Jeg sværger ved Santa Maria,

at jeg vil ødelægge alt umoralsk!

NSA's indstilling til affæren var afskyelig.

Deres indtrængen i vores land var for åbenlys.

Den endelige lokation, som enheden skal erhverve, er i Manila!

Jaså.

Er det så meget, de hader haven, vi har opdyrket?

Cathy, en kop mere!

Med sukker og mælk til kanten.

Jeg har doktor Kaufman i røret.

Jøsses dog.

Mine efterretningskollegaer,

vi må se, hvad vi kan få for det og samtidig undgå krig.

Sådan fungerer det.

Hvordan går det?

Ingen ændring i situationen.

Laos' grænser er stadig i undtagelsestilstand.

Med vores forhold til Thailands luftvåben,

kan vi ikke flyve nær målet.

Så vi holder os på standby?

De forsøger at få fingre i CIA's område.

Det er politik, major.

Må jeg være fri.

Ray, hvad hedder denne by?

Undskyld?

Hvad hedder denne by?

Det er Roanapur, major.

Det er en foruroligende by.

Så snart vi ankom, mistede syv af vores folk deres bagage.

Der er prostituerede i dagslys,

og deres alfonser er officerer i uniform!

Det ligner den der by fra gamle dage.

Jeg tænkte det samme.

Saigon i Sydvietnam, 1969. Der var en hæslig duft af fordærv.

Nu er der en japansk forretningsmand.

Han skiller sig ud. Jaså.

Han er civiliseret nok til at bære slips, trods den ulidelige varme!

Jaså.

Han virker ikke bekymret for sin sikkerhed.

Hvad laver du?

Ved du, hvem jeg er?

Lagoon...

Ejeren af denne pung tilhører vores mandskab.

Det går ikke, at jeg tager let på det.

Forklar din lærling om hakkeordenen heromkring.

Smut så.

Er det om betalingen, så giv os mere...

Vi arbejder ikke på kredit.

Vi gjorde kun undtagelsen, fordi et colombiansk kartel introducerede dig.

Sørg for ikke at tilsværte deres navn.

Det er ikke det bedste sted at snakke. Her larmer lidt, men...

Nå, et spil er lige slut.

Kom indenfor.

Nej tak.

En trofast mand med et gevær bag mig, sigter på dig.

Husk det.

Jaså. Men giv mig til i morgen.

Vi ses i morgen.

Rock.

Du skulle have ladet gadedrengen tage de småpenge.

Jeg brænder alligevel alle mine penge af.

Efter din gavmildhed ville møgungen gå efter tykkere tegnebøger.

Inden længe ville han flyde rundt i vandet derovre.

For pokker. Du forsøger altid blindt at hjælpe folk.

For det første,

så er der billedet af pigen, du har puttet i.

Har du kigget?

Jeg tog et hurtigt kig.

Kugler rammer ikke samme hul to gange.

Ville du tro, at jeg beholder det som en lykkeamulet?

Vil du fortsætte det her, Rock? Der er ikke kun et par folk.

Skeletterne på ubåden. De rumænske tvillinger.

Og så er der yakuza-fyrens datter.

Alt, du har ofret for at hjælpe dem, er forduftet til ingenting, Rock.

"Ingenting" er byens nøgleord.

Er der for mange, der ender i en kiste i Roanapur?

Men det er jo derfor, her er så sjovt!

Lagoon-kompagniet.

Hvorfor spørger du?

Ingen anelse.

Jeg er bare budbringeren.

Chefen bad mig bare spørge dig.

Jaså.

Det her stinker.

Er der problemer?

Nej. Jeg blev spurgt, om vi havde en usædvanlig gæst.

Igen?

Skummelt! Hvor mange opkald er det nu?

Hvem er denne usædvanlige gæst, som har stjålet alle hjerter i byen,

Isaacs, havnehælerens,

og Watsap fra politistationen.

Jeg har lige hørt noget saftigt.

Det kom fra Hotel Moscows sælger, Kowalski.

-Hvad? -Han sagde, han så hende.

-Så hvem? -Stuepigen, Dutch.

Hende med tonsvis af våben,

som kom fra Venezuela

for at redde sin unge, kidnappede mester.

Det er brilleabe-terroristen.

-Det er en god joke. -Ja, ikke?

Revy, jeg vil helst ikke sprænges i luften, før jeg ved, hvad der foregår.

Jeg undersøger to-tre steder. Lad os mødes ved Yellow Flag.

Jeg fandt gæstens navn.

-Jaså? -Det får mig til at sukke.

Fandeme nej!

Baren er blevet raseret 15 gange siden 1978, og næsten ødelagt seks gange.

Den værste af de hændelser var sidste gang,

hvor stuepige-modellen af en dræbermaskine kom.