How to Train Your Dragon: The Hidden World

Klap i!

Hvad i alverden er du?

Du er en dæmon!

Nej, nej, jeg er ikke nogen dæmon.

Se selv! Jeg er en helt almindelig fyr, der skal redde dragerne her.

-Jamen du gik gennem ilden! -Drageskæl. Drager fælder helt vildt.

Jeg kan godt kende en dæmon, du! Ingen menneskeben er så spinkle.

Skulle den entré være noget at råbe hurra for? Så se lige her.

Jeg vidste det! Flere dæmoner!

Det er bare en klaphat, der ikke har brandsikret sig.

Av, av, av! Ikke endnu!

Her kommer jeres værste mareridt

og hans søster, der bare skulle med.

-Er det min præsentation? -Hallo! I kommer altid for tidligt.

Undskyld. Jeg kæmper stadig med vingerne.

Fiskeben, har du nu taget ungen med igen?

-Det her er et togt! -Jeg kunne ikke få den passet.

Det vrimler med dæmoner! Jorden går under!

Astrid, jeg havde totalt styr på ham.

Nu har jeg styr på ham. Kom så.

Okay. Vi fik kvajet os, men ingen ved, vi er her.

Rolig, tøs. Det skal nok gå.

Vi får dig ud herfra.

En blodrød bugflænser!

Se lige det misfoster. Den er garantrisse topdum.

-Hvorfor kan jeg ikke få buret op? -Slåen skal skydes til siden.

-Klart nok. -Til angreb!

-Få de reddede drager væk. -Fang så den natskygge!

Man må ikke løbe på dækket! Der er glat. Man kan falde.

Væk! Lad mig klare ærterne.

Ja! To fjolser med ét smæk.

-Pas på! Nej, nej... -Undskyld.

Tak. Befri så resten.

-Jeg troede, vi skulle være usynlige. -Sådan starter det altid.

Pas på!

Tak, Stormflugt!

Slap nu af. De skal nok klare det.

Før eller siden.

-Afgang! Vi har dem alle sammen! -Nu er der dømt hovedlås.

Og benlås til dig.

-Amatører! Jeg var kun lige begyndt. -Væk, venner. Af sted.

Godt klaret, venner.

Tandløs, kom så!

Hej, drenge.

Dig kan jeg altid regne med, makker.

Her er Bersærkø, jeres nye andet hjem.

Et lækkert, all-inclusive drømmeturistmål.

Så slå jer ned og lad alle bekymringer smelte væk.

Betjeningen er helt i top, maden er ildspyende god...

...og lokalbefolkningen fås ikke mere farverig.

Ethvert almindeligt ferieparadis har strande og sol.

Men ikke os. Vi har noget, ingen andre kommer i nærheden af.

Vi, min ven, har drager.

En hel masse drager.

Venner, mød de nyeste bersærkere.

-Velkommen til paradis, kammerat. -Du er vel nok en fin én.

Det var så lidt. Det var så lidt.

Jeg ordnede sådan ligesom 100 fangere. 1.000 fangere.

Med ild i underhylerne.

Der var nær gået ild i mit kraftige fuldskæg.

Hold nu op.

Nå, Hikkes mor, var mit knogleknuserangreb perfekt eller hvad?

Det var helt ubeskriveligt.

Og kald mig Valka. Vi har kendt hinanden et år.

-På fornavn, hvad? -Den store helt er Tandløs.

Ikke også, kammerat?

Hvad skulle vi gøre uden dig, du dragernes konge?

Hvad skulle vi gøre?

Vi kunne træne meget hårdere. Det var ret sløset.

Astrid siger faktisk noget. Måske stoler I lidt for meget på dragerne

og for lidt på hinanden.

Det var præcis det, jeg sagde. Hør her.

Din mor er vildt imponeret over mig.

Jeg er den søn, hun altid har drømt om.

Fiskefoder! Du har fundet en ny ven.

Pas på hovederne!

Hvad nytter det, at dragekongen er her,

hvis han ikke kan holde ro og orden?

Har du tænkt dig at gøre noget?

-Og hvor skal de her være? -Vi skal nok få plads til dem.

Du har en grovgnasker med!

De bringer uheld. Det er ude med os.

Pjat. Hvad skulle han dog gøre?

Ingen skader. De er alle sammen lidt rystede, men sunde og raske.

Nå... hvem er sulten?

Du kan ikke blive ved med at komme med drager.

-Kom så. -Det ender galt.

-Glem det, din lille tyv! -Fangerne kommer konstant nærmere.

Vi kan klare dem. Vi har alfaen. Ikke også, kammerat?

Se lige, hvor glade de er.

Hun er jo helt fantastisk.

Gorbert, slap af. Vi gjorde det.

Verdens første drage-vikinge-utopia. Vi har opfyldt drømmen.

Din drøm, måske. Min er mindre overbefolket og mere...

...hygiejnisk.

Gorbert, bare lad være. Du er jo vild med dem.

Det skal være jeres generation, der fører os ind i fremtiden.

Madkamp!

Lækkert!

-Pas på håret! -Dygtige Fiskefoder.

Det er ude med os!

Vi skal holde op med at bekymre os om problemerne derude

og løse dem, der er lige her.

-Ja, ja. Jeg skal nok overveje det. -Læg sadlerne på hylden og gift jer.

-Gift-ordet! -Klamt! Medmindre det er mig.

I skal regere som et rigtigt regentpar.

Gift dig nu med ham. Du er den eneste, der er bare en smule fornuftig.

Når du har bukserne på, er der stadig håb.

Det var ikke spor kikset.

-Astrid, hold nu op. -Det er et klart nej.

Hvis du har brug for et skæg at græde snot i,

så læn dig op ad min skulder og græd ind i mit kraftige fuldskæg.

Tak, Stenknold. Tak...

Tusind tak.

Eret, Eretsøn!

Noget nyt?

Vi har set to fangerbåde til i strædet.

Så jagter vi dem. Hvad?

En skønne dag roder du dig ud i et slagsmål, du ikke kan vinde.

Bueskytter!

Dødskløer.

Dragerytterne angreb os her. Lige ved Det Østlige Stræde.

-Ragnar! -Undskyld.

Kæreste krigsherrer.

Hvordan skrider det frem med erobringen af verden?

Grimmel, gamle ven. Tak, fordi du er kommet.

Det er et år siden, Drago blev besejret

og der er ikke sket noget med jeres dragehær, ser jeg.

Det er den unge bersærkerhøvdings skyld.

Havbliks dreng?

Han og hans fredselskende drageriddere angriber os konstant,

og stjæler vores drager.

Det lyder godt nok belastende. Men jeg dræber drager. Jeg indfanger dem ikke.

Jamen, Grimmel...

Den idiotiske knægt har jo taget det sure slid og indsamlet dragerne.

-Hvorfor besværer I mig? -Flokken beskyttes af en natskygge.

Umuligt.

Du har åbenbart ladet en smutte.

Hør her. Bersærkøs drager følger deres alfa

så vi betaler dig for at fange ham og aflevere flokken til os.

Vi har tilmed din yndlingslokkemad.

Den eneste drage, de efterlod efter gårsdagens angreb.

En hun?

Nå, har vi så en aftale, gamle ven?

Pas på!

I sidste ende skal denne unge høvding nok give mig natskyggen.

De har ikke nogen leder, kun en dreng.

Hikke.

Det er Bersærkø, min dreng.

Det er vores hjem.

Her boede dine bedsteforældre og i sin tid deres bedsteforældre.

Og som høvding skal jeg beskytte os, Hikke.

En skønne dag, når du er stor, går det hverv i arv til dig.

Og det er meget vigtigt, min dreng, for derude, hinsides solen

ligger dragernes hjem.

Novra!

Nemlig! Der er fortællinger om skibe, der sejlede for tæt på,

for så at styrte ud over verdens kant og aldrig blive set igen.

Men dem, der vendte tilbage, fortalte om et mægtigt vandfald

og drager, som vogtede indgangen til en skjult verden.

Det er ikke kun en rede, Hikke, men et land, alle drager kommer fra.

Selv natskygger?

Især natskygger.

-De er uhyggelige. -Bare rolig.

En skønne dag finder jeg Den Skjulte Verden og lukker den,

så folk og drager ikke skal slås længere.

Hvad?

Ja, ja. Du ved godt, det ikke er til at gnave i, ikke?

Er det det her, du vil have? Vil du have mit ben? Efter det!

Du er blevet ret god til at svæve.

-Nå, her gemmer du dig for Gorbert. -Jeg aner ikke, hvad du taler om.

Han har altså ret.

Mener du det? Synes du, vi skulle...

Gud fri mig vel, nej. Det er vi slet ikke klar til.

-Nej, det er helt fjollet. -Han har ret i alt det her.

Det er nu faktisk, som om hele verden kender til os nu.

Jep. Og jo flere drager, vi har med hjem, desto større et mål bliver vi.

Bare vi kunne få dem til at lade os være i fred.

Det kan vi måske.

Far fortalte tit en gammel sømandshistorie

om et hemmeligt land ved verdens ende, hvor drager lever uforstyrret.

Sømænd fortæller jo røverhistorier.

Ja, men hvad nu, hvis det er rigtigt?

-Det kunne løse alle vores problemer. -Hvordan? Skal dragerne da derud?

-Os alle sammen. -Er det dit alvor?

Og forlade vores hjem gennem syv generationer?

Det hjem, din far har ladet dig beskytte?

Vi har brug for en rigtig løsning, Hikke.

Vi kan jo lytte til Gorbert og slå pjalterne sammen.

Det løser problemerne.

Men hvis du er i tvivl om undertegnede, så er Snotfjæs ledig.

Han har kun blik for din mor.

-Bruger du beskidte kneb? -Du bad selv om det.

Så er der vist alligevel bryllup.

Hvor vover du? Den var under bæltestedet.

Nej, nej. Du slipper ikke væk.

Okay, okay. Du vinder! Du vinder altid.

-Du vidste godt, hvad du gik ind til. -Ja, klart.

Hallo?

Fint nok. Du skal da endelig ikke vente på os.