8 Women (8 Femmes) (8 femmes)

Jeg går ind, mor.

- Mormor! - Suzon, min lille skat.

- Er du træt? - Jeg hviler mig bare lidt.

- Glædelig jul. - i lige måde.

- Hvordan går det med benene? - Op og ned.

Det er slemt at blive gammel. Smerterne er det mindste.

Det værste er at være en byrde og en belastning.

Vi elsker dig alle sammen. Man hjælpes ad i familier.

- Suzon! - Chanel!

Så kom du endelig.

- Store tykke Chanel. - Jeg er stadig lige tyk.

- Sikke et vejr. - Det er dejligt at se Suzon igen.

- Ser hun ikke strålende ud? - Hun er giftemoden nu.

— Jo før, des bedre. - Din far bliver glad for at se dig.

- Har De sagt, de er kommet? - Nej, han ville ikke vækkes.

Hvad? Er far ikke stået op endnu?

Han arbejdede sent i går aftes.

Hvor er det rart at være hjemme. Mit kære barndomshjem.

Med al den sne er det som at være i Sibirien, afskåret fra omverdenen.

Det er dødkedeligt. Heldigvis har vi telefonen og bilen.

Det er Louise, vores nye stuepige.

- Goddag, Louise. - Goddag, frøken.

- Gik rejsen godt? - Ja, bortset fra al den sne.

- Hvornår skal jeg vække herren? - Ikke lige nu.

- Må jeg ikke gøre det? - Nej, han vil jo ikke vækkes.

— Kan jeg gøre noget andet for Dem? - Nej tak, Louise.

- Hvor kommer hun fra? - Et sted her på egnen.

Hun er et fund.

At få en, der gider være spærret inde her midt om vinteren, er heldigt.

- Goddag, tante, hvordan går det? - Mit hjerteflimmer er der stadig.

- Du mener hjerteflimmer. - Her er hundekoldt med al den sne.

Hvorfor er du her? Er du blevet smidt ud af skolen?

Nej, jeg har juleferie, og min karakterbog er fin.

Din mor har vist os den. Men man kan rette i karakterbøger.

- Nu er du ikke sød. - Må jeg ikke udspørge min niece?

Selvfølgelig må du det. Alt går godt.

- Så er der da én, som er glad. - Hentyder du til mig?

— Jeg siger kun, at min datter er glad. - Kun?

Nu begynder i ikke igen. Augustine, du må styre dig.

Vi skal ikke klage. Gaby har taget sig pænt af os.

Vist er det ikke vores eget hjem, men vi må dog takke hende.

Al tak går til din far, der forstår at værdsætte os:

En invalid som din mormor og en retskaffen kvinde som mig.

- Det er Marcels fortjeneste. - Begge tos.

Vær ikke så bitter. Du ved udmærket, at alle her holder af dig.

I en familie skal alle holde sammen og se bort fra den enkeltes fejl.

Kaffen er serveret.

— Varme briocher. Jeg fik kun toast. - Ligesom alle andre.

Briocherne er min hjemkomstsgave til lille Suzon.

- Tag dog en, Augustine. - Jeg elsker briocher.

Jeg henter noget chokolade på mit værelse, så smager de bedre.

Lad som ingenting. Augustine er lidt barnlig.

Det er sødt af din mor at finde sig i hendes nykker.

Kalder du det nykker? Jeg vil kalde det frækhed.

- Men når Marcel finder sig i det … - Far er så sød.

Og overbærenhed er en sjælden dyd.

Han er altid i godt humør, selv om firmaet ikke går så godt.

Jaså? Det ved du mere om, end jeg gør.

Jeg aner intet om hans problemer.

Jeg har mine, han har sine, og det taler vi aldrig om.

For nylig spurgte jeg, om jeg skulle sælge mine aktier.

- Da nævnte han det. - Har du solgt dine aktier?

- Nej, han sagde, jeg skulle vente. - Du har ret.

Behold dem. Man ved aldrig.

- Gæt, hvem det er. - Catherine.

Lille Catherine!

- Pas på mine ben. - Undskyld, mormor.

Hun er vild lige fra morgenstunden.

Skulle hun hellere være nedtrykt som Augustine?

- Har du købt en julegave? - Engelske chokolader.

- Hvor originalt. - Elsker 16-årige ikke chokolade?

- Jeg bliver 17 i februar. - For mig er du altid lillesøster.

- Du ser strålende ud. - i lige måde.

- Men har du ikke taget lidt på? - Det tror jeg ikke.

- Det må være de muffins. - Hvor er far?

- Han sover stadig. - Skal vi hoppe oven på ham?

Vis lidt respekt for din far. Han er den eneste mand her i huset.

Jeg har respekt for min far. På min egen måde.

Og jeg beundrer ham, selv om han ikke er med på noderne.

Du har sagt, lige fra jeg var fille —

at snyd ingen vegne fører.

Men nu, da jeg er blevet større —

ser jeg, at det ikke altid passer.

Far, far, hvor er du gammeldags.

Far, hvor er du gammeldags.

Du sagde: ”Mit barn” —

— ”hjælp antire, så bliver du belønnet.”

Jeg lånte din bil til Jean-Pierre.

Den kom totalskadet tilbage.

Far, far, hvor er du gammeldags

Far, hvor er du gammeldags.

Det vil være sundt for dig at gå i skole igen.

Lær noget nyt. Det vil du have godt af.

For at give mig selvtillid sagde du, at arbejde er sundt for sjælen.

Jeg har slidt i det med det resultat, at jeg er totalt kørt ned.

Far, far, hvor er du gammeldags.

Far, hvor er du gammeldags.

Du sagde, en bestemt fyr var dum, og at han ville gøre mig ondt.

Men om natten svæver jeg på en sky og har aldrig været så lykkelig.

Far, far, hvor er du gammeldags.

Far, far, hvor er du gammeldags.

Du er bare så gammeldags!

- Er i færdige med al den larm? - Der har vi jo den smukke.

- Jeg er rasende på dig. - Over hvad, baronesse?

Dit lys var tændt hele natten, så jeg ikke fik lukket et øje.

- Du læser sikkert usædelige bøger. - Hvilke bøger?

Tante mener, at kriminal-, agent- og eventyrromaner er usædelige.

- Det er du for ung til. - Det kan aldrig skade at læse.

Men at gå på toilettet fem gange om natten vækker os andre.

- Og hvad så? Ja, det var mig. - Var du syg, kære?

Jeg kunne ikke sove på grund af din artige datter.

Jeg skulle slukke tørsten. Undskyld.

Så længe det bare er vand, går det.

- Herren svarer ikke. - Gå blot ind, Louise.

Tænk, at han kan sove i al den larm.

Hvor har den stuepige arbejdet før?

Hvis ikke jeg sad i denne stol …

- Frue. Frue … - Hvad er der?

- Herren … - Hvad er der?

- Det er skrækkeligt. - Hvad er der med herren?

Han ligger død i sin seng med en kniv i ryggen.

- Hvad er det dog, De siger? - Der er blod overalt. Skrækkeligt.

Mor, mor!

- Mor! - Skat dog.

— Hvilket syn for så forvildet et barn. - Og hun er nervøs.

Tag jer af hende.

- Mor, er du sikker? - Jeg må derop og selv se efter.

Døren er jo låst. Catherine, har du låst døren?

Den skal kriminalkommissæren have. Ingen går derind før politiet.

Politiet?

Hun har ret. Det står i aviserne. ikke røre ved noget … Fingeraftryk.

- Men min stakkels Marcel. - Gør, som i vil.

— Tror du, at du tør? - Ja, vi må se efter.

Kom.

- Pas på. Måske er morderen der. - Hun har ret. Luk straks døren.

- Åh, Suzon. - Mor!

- Marcel må have begået selvmord. - Nej, han havde en kniv i ryggen.

- i så fald … - En dolk med et hornskæfte.

Herren bad om den i går aftes for at skære noget pap ud.

Det er underligt. Hvad skulle han med pap?

- Ring til politiet. - Nu?

Ja, det skulle være gjort straks.

Hallo.

Hallo? De svarer ikke.

Hallo?

- Se, telefonledningen er skåret over. - Af hvem?

En eller anden.

Det er kun vinden og jeres fantasi.

- Hvad, hvis vi ikke kan ringe? - Jeg henter kommissæren i min bil.

— Mor, du kan ikke køre i den tilstand. - Louise, min pels.

- Hundene. - Hvad med dem?

- De har ikke gøet i nat. - Og hvad så?

- De ville have gøet, hvis … - Hvis hvad?

- Hvis en fremmed var trængt ind? - Netop.

Hvis ingen er trængt ind udefra, vil det sige, at …

Hvem har ringet sidst?

- Hvem har ringet sidst? - Det har jeg.

- Så sig frem. - Det gør jeg også.

Kl. 7.30 bestilte jeg kød hos slagteren -

- men han kunne ikke levere på grund af sneen.

Kl. 7.30 var morderen her stadig. Ledningen blev skåret over senere.

Fortæl om fars forretninger.

Du kendte din far. En pengemand og en handlingens mand.

En meget intelligent mand, men også meget hemmelighedsfuld.

Han havde masser af ideer til at tjene penge.

- Han har aldrig sagt, det gik skidt. - Og han fik god hjælp af Farnoux.

- Farnoux? - Hans nye kompagnon.

- Har den herre været her? - Nej. Jo, en gang eller to.

Vi omgikkes ikke. Jo, ganske lidt.

Når han kom, før hundene over ham. De kunne lugte, han havde hund.

- Det kan altså ikke være ham? - Det er helt usandsynligt.

Mor, hvem arver fars formue?

Det gør jeg. Jeg mener, det gør vi

Fabrikken bliver solgt, og pengene deles mellem konen og børnene.

Halvdelen til konen og … Alt det ved notarerne.

— Catherine, hent et lommetørklæde. - Ja, mor.

- Vi må underrette fars søster. - Sludder. En sådan kvinde?

Du skrev, at hun for nylig var flyttet ind i et hus i nærheden.

- Ved du hvorfor? - Vel for at få forbindelse med Marcel.

Efter sit vilde liv i Paris vil hun vel have hjælp af sin rige bror.

Heldigvis har hun aldrig været her.

Det er forfærdeligt. Jeg er væk et år. Da jeg kommer hjem, er far død.

Myrdet. I dag virker alt anderledes.

— Ansigter ændrer sig meget på et år. - Synes du, jeg er ældet?

Nej, mor. Du er stadig lige smuk, selv om årene er gået.

Måske. Men denne katastrofe vil få min sande alder frem.

Min elskede Marcel … Vi havde det godt og elskede hinanden så højt.

Og derfor sov I hver for sig.

Marcel kom sent hjem og arbejdede tit om natten.

Derfor sov jeg midlertidig ovenpå. Er der mere, du vil sige?

- Nej. - Tag det roligt. Vi må få fat i hjælp.

- Gaby, skynd dig at tage bilen. - Hvad, hvis morderen stadig er her?

Nu digter du. Han ventede ikke på, at vi kom.

Han er for længst væk. Han gik ud ad døren, han kom ind ad.

Morderen er klogere, end vi tror. Og tættere på.

- Lusker en mand omkring her? - Hvorfor skulle det være en mand?

- Hvad skulle det ellers være? - Tja … en kvinde.

- Man skulle tro, De anklager os. - Når man har ren samvittighed …

- Har du da det? - Ja, mere end dig.

- Du mistænker mig, fordi du hader mig. - Du er mig helt ligegyldig.