The first 200 lines.
Pas på. Hvis du ikke hædrer mig, så pas på. Jeg kender dig.
Vi fangede hende, fordi hun gik ud med sin mor.
Hendes idiot til mor kastede sig i floden for at beskytte hende.
Hun druknede for øjnene af den her lille engel.
Er det masochistiske skuespillere?
Hvis jeg valgte dem, så er de det.
Er sex politisk?
Selvfølgelig. Der er intet, der ikke er politisk.
Når Deres næste film udkommer, som er baseret på "Salo"
bliver De så igen en, der chokerer?
At chokere er en ret.
At blive chokeret er en nydelse.
Og de, der nægter at blive chokeret, er moralister.
Hvorfor engagerer De Dem ikke mere?
På hvilken måde?
De er ikke en politisk aktivist mere.
Det er jeg mere end nogensinde.
Bliver De nogensinde nostalgisk
efter den tid, hvor folk forulempede Dem på gaden?
De forulemper mig stadig.
Giver det Dem en slags nydelse?
Jeg afviser det ikke, for jeg er ingen moralist.
Hvilke erhvervstitler foretrækker De: Poet, romanforfatter
dialog manuskriptforfatter, skuespiller eller instruktør?
På mit pas
skriver jeg simpelthen forfatter.
Kære Alberto.
Jeg sender mit manuskript, så du kan give mig råd.
Det er en roman, men den er ikke skrevet som rigtige romaner.
Sproget er som det i essays, artikler
personlige breve og endda poesi.
Her er rådet, jeg beder om.
Er det, jeg har skrevet, nok til på poetisk vis at udtrykke
hvad jeg ville udtrykke?
Du bør vide, at romanens hovedperson er, hvad han er.
Trods lighederne mellem hans fortælling og min
synes jeg, at han er modbydelig.
Romanen er ikke særlig brugbar i mit liv.
Det er ingen kundgørelse: "Jeg eksisterer."
Det er indledningen til et testamente.
Et bevis på den smule viden, man har tilegnet sig.
Og det er helt anderledes, end man forventede eller forestillede sig.
Min elskede...
Kom nu.
Sådan, ja.
Sådan, ja. Kom nu.
Ninni...
Pierruti.
Mor.
Du er tilbage. Vi har været langt væk fra hinanden.
Jeg står op, mor.
Hvordan går det, Pierruti? Godmorgen. Fint.
Hvordan gik rejsen? Den gik godt.
Graziella. Ja.
Du burde læse Sciascias nye bog. Tag den fra skrivebordet.
Det er en god bog. Tak. Jeg læser den.
Carlo Levi ringede for at sige hej.
Chefen på La Stampa vil have, at du ringer til ham.
Jeg rettede din tale til det Radikale parti.
Jeg lagde den på dit skrivebord. Okay, tak.
SOCIALIST MYRDET VEN SÅRET
PIGE OVERLEVEDE
SKUDT VED EN FEJL
Carlos var ikke den eneste vigtige person, der hengav sig til at fejre.
Målet for stræbere, snobber
embedsmænd og bureaukrater med deres koner.
Han var ikke alene om at holde facaden i en svær tid.
I midten stod statschefen, motoren.
Inden for demokratiet fortsætter kongernes hellige spil.
Kongelighedens højtidelige liv er en protokol for borgerklassen.
Han går ind. Kaos omsluttede ham.
På det sidste er jeg blevet angrebet af journalister.
Journalister forbundet med ENI. ENI?
Så mange skuffelser. Derfor har jeg gjort det på min måde.
Du kan forsikre amerikanerne om, at regeringen ikke beskatter olien.
Cazzaniga er meget velset i Vatikanbankens kreds.
Agnellifamilien sender penge hjem gennem Vatikanbanken.
Andreotti er ærligheden selv.
Siger han, at bomberne ikke er vores problem, så er de det ikke.
Så tilpasser vi os.
Fortællekunsten er, som De meget vel ved, død.
Vi er i en sørgetid.
Min er ikke en fortælling, det er en lignelse.
Dens betydning er forholdet mellem forfatter og formen, han skaber.
Fortællekunsten er, som De meget vel ved, død.
Vi er i en sørgetid.
Min er ikke en fortælling, det er en lignelse.
Dens betydning er forholdet mellem forfatter og formen, han skaber.
Andrea Fago, "manden som spiser"
tog som sædvanligt Alitalias DC9fly en klar eftermiddag om foråret
med destinationen Kapstaden.
Værsgo. Tak.
Hvad hedder De, frøken? Caterina.
Caterina? Hvornår er vi der, Caterina?
Vi lander klokken 12.
Skal De spise frokost med nogen? Nej.
Må jeg invitere Dem ud? Hvorfor ikke?
Det kunne have været nogle fredfulde og vidunderlige timer i luften.
Først Egypten.
Nilen...
Grønne træer...
Palmer. Marker...
Gulbrune små byer...
Og så... Sudan.
Og den uendelige, sydlige ørken. Mageløst lyserød.
Ørkenens lyserøde farve er virkelig imponerende.
Men endnu mere imponerende er dens uendelighed.
Den fortsætter uafbrudt, og er uforandret
fra Khartoum helt til Rudolfsøen.
Det, der gør ørkenen skræmmende
er, at det ikke er en ørken
men et enormt, tomt land. Glemt af Gud og mennesker.
Det var i midten af denne ørken, at flyet styrtede ned.
Alt, jeg fortæller jer
udspillede sig ikke i vores verden, men inde i mit hoved.
Det skete ikke i virkeligheden, men i min fantasi.
Det endte ikke ifølge livets modstridige love
men ifølge min fornufts modstridige love.
Andrea Fago så mændene gå imod ham.
Gamle mænd, som han kendte godt.
Han så på dem. Genkendte dem i stilhed.
Så åbnede hans mund sig i et enormt smil, som fik øjnene til at lyse.
Det smil, gådefuldt, fordi det var for inderligt menneskeligt
havde sin oprindelse i tanken:
"Kontinuiteten mellem mig og dem, som går fra dem til mig, er brudt."
Jeg er en form, hvis viden er illusion.
Det her er listen over interviews om Salo.
Tak.
Advokaterne vil bestemt have premieren i Milano.
Der har vi størst chance for at overvinde censorerne.
Jeg håber, de har ret. Vær positiv. Vil du have noget?
Lidt. Ja.
Susanna, den her blev sendt til mig fra Gaetano Perusini til Pier Paolo.
Fra Rocca Bernarda.
Vi har også Furio Columbo. Ja, det er til La Stampa.
Til deres litteratursektion. De skal have det lavet snart.
De kan måske komme i eftermiddag. Okay. Jeg ringer til dem.
Graziella, hvad har I lavet de sidste dage?
Vi var i skoven i Castel Fusano. Et dejligt sted med smukke blomster.
Syntes du om Stockholm, Pierruti?
Ja, mammetta, men du og jeg kunne ikke bo der.
Hvad med Nobelprisen til Montale?
I Stockholm sagde jeg, at Penna borde have fået den, ikke Montale.
Hvordan går det med Sandro? Har du set ham for nyligt?
Sandro er syg og fattig.
Han beklager sig over, at han ikke kan tygge.
Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke vil bruge sit gebis.
Han er begyndt at ringe om natten og snakke og snakke.
Sidste gang lagde Susanna røret og fortsatte med at se tv.
Du burde skrive alt ned, hvad han siger i stedet. Han er en god poet.
Det er Laura.
Her er hun.
Hej, Laura. Hej, kære Graziella.
Hvor er du smuk! Her er hun.
Hej, Susanna. Hej.
Hvordan går det? Godt.
Hej, kære ven. En stol?
Hvordan var din rejse? God. Og din?
I Zagreb prøvede din ven Jancs‚o på at tage livet af os hele tiden.
Han filmede døgnet rundt. I starten lod han mig ikke improvisere
men til sidst instruerede jeg også orgiescenerne.
Jeg elskede de socialistiske skuespillere.
De smurte kusserne ind i hæmoride salve for at skjule rynkerne.
Jeg bruger det også, men her. Det virker så godt.
Jeg har ikke råd til dyr kosmetik, så jeg bruger, hvad jeg kan.
Vil du have noget? Nej.
Jeg savner italiensk mad i Jugoslavien. Maden er frygtelig.
Kommunisme og god mad går ikke hånd i hånd.
Pier Paolo, jeg har noget til dig.
Jeg håber, du kan lide det. Traditionel kroatisk musik.
Og noget til pigerne.
Den er til dig, min ven. Tak.
Og Susanna. Tak.
Den er speciel. Skal jeg sætte den på?
Ja. Jeg håber, du kan lide den.
Vil du have noget vin? Ja, det vil jeg.
Du kan lægge dine smykker i den.
Indtalte du virkelig djævlens stemme?
Ja, Graziella. Jeg arbejdede for djævlen. Hollywoodfilm...
Hjælp en som reciterede messen, fader.
Er den ikke god? Lad mig vise, hvordan kommunister danser.
Nej. Lad være. Hold den her. Jeg viser jer det.
Jeg fik god undervisning.
Godt.
En, to, tre. En, to, tre.
Hun burde have mere sminke på. Du er så smuk.
Kom nu, Graziella, kom og dans med mig.
Godaften. Godaften.
Godaften. Godaften. Kom indenfor.
Vil De have kaffe? Vand, tak.
Hvordan har De det? Godt, tak.
Værsgo. Tak.
De har påbegyndt et angreb alene imod institutioner, ideologier, individer.
For at forenkle diskussionen kalder vi det "situationen":
De generelle forhold De kæmper imod.
Men lad os sige, at Deres fantasi har magiske kræfter.
De vifter med hånden, og alt det forsvinder.
Alt, hvad De hader.
Men hvad med her? Ville De blive efterladt alene uden midler?
Ja, jeg er med.
No comments yet. Be the first to leave one.