The first 200 lines.
-Hej, Alexander. Det er Stuart. -Hej, Stuart.
Jeg har drukket en del, men tænker alligevel...
Jeg er Alexander, fyren, der kører.
Ikke ham, der mumler på båndet. Det er Stuart.
Jeg mødte Stuart i 2000 og ville skrive hans biografi.
Han var ikke berømt på nogen måde, men bogen blev udmærket.
Jeg ville ønske, Stuart havde kunnet opleve det.
DET FØLGENDE ER EN SAND HISTORIE
Det var den første biografi om en hjemløs mand fra fødsel til nutid.
År 2000 tjente jeg lidt ekstra som indsamlingsleder på Wintercomfort-
-et herberg i Cambridge, som normalt vrimler med hjemløse.
Altså indtil politiet foretog en razzia.
-De er blevet anholdt. -Alle sammen? God idé.
Nej, kun min chef Ruth og hendes stedfortræder John.
Nogle klienter havde solgt stoffer. Ruth og John blev stillet til ansvar.
De har beviser på video.
Jeg var rasende over det uretfærdige i det-
-og viste for første gang de hjemløse opmærksomhed.
Pis af, pikhoved!
Alexander Masters er de hjemløses hengivne ven-
og kampagnens formand.
Vi var sikre på, de blev frifundet. De kunne umuligt kontrollere narkoen.
-Det handler om Ruth og John... -Dommer Howith idømte dem...
-...henholdsvis fem og fire år. -En skam.
-Fascistisk. -Tak. Men spørgsmålet er:
Hvad gør vi ved det? Hvordan kan kampagnen få Ruth og John fri?
Vi kan sende dem bøger. Bunyan er god til fængsler.
-"Miracle of the Rose" af Genet. -Undskyld.
Det her duer ikke. Sende dem bøger?
Der er ikke plads i kassen.
Til de indsattes ejendele.
-Alle har en. -Hvem er det der?
Aner det ikke. Alle ser ens ud.
...et stykke guldtæppe, der ikke er plads til i kassen...
...og en undulat... eller en kanariefugl.
Buret kan ikke være i kassen-
-men det er Ruth og John, der lider.
De smider bare bøgerne ud, fordi der ikke er plads i kasserne.
I bør virkelig kende til kasserne, hvis I vil lave en kampagne.
Jeg hedder Psycho, men kald mig Stuart, hvis du vil.
Hvad er din adresse?
2 Laurel Lane.
Ja, de hjalp mig. Med lægehjælp og lidt tøj...
Nogle gange fik man frokost og to desserter.
De to gjorde alt for en. Og personalet.
Jeg tager ikke gas på dig. Jeg er virkelig taknemmelig.
Jeg fik en dejlig hovedmassage forleden.
-Kan jeg hjælpe? -Sådan mødte jeg Stuart Shorter.
Slagsbroder, alkoholiker, misbruger og sociopatisk historiefortæller-
-med en svaghed for "sølvstrimler". Knive med andre ord.
-Tak, fordi du opbevarer dem. -Det var så lidt.
Pas på trinnet.
Herovre.
Velkommen til min ydmyge bolig. 2 Laurel Lane.
Det er laurbær, ikke?
Jeg hørte om mødet, da jeg hentede min morgenmad i morges.
Din adresse? Det var en dårlig idé.
Du kan få besøg af et hvilken som helst udskud.
Ja?
Det er dig.
Jeg har adresseret nogle kuverter.
-Hvilken...? -Ser det godt ud?
-Frygteligt. -Jeg fik en god idé til kampagnen.
Ja. Den kan få os med i tv, og den er ikke voldelig.
Hvis vi dropper kidnapningen.
-Vil du indenfor? -Ja, tak. Det regner.
Hvor er her fint.
-Hvor meget sukker? -Så meget som muligt.
Varmt, varmt.
Alle de der bøger...
-Har du læst dem alle sammen? -Nej.
-Halvdelen? -Ikke rigtigt.
"The Hunting Wasp".
En hel bog om de der små sommerinsekter.
Den her...
-Hvad handler den om? -Farven mauve.
Hvordan fanden slap han af sted med det?
Min idé...
-Har du en bil? -Nej.
Hvilken bil kan du bedst lide? Ford eller Volkswagen?
Nogle uger senere fik jeg ideen til bogen og begyndte min research.
Den dreng har lidt. Han fortjener en bog.
Du burde skrive en bog om mig.
Han var altid en betænksom og sorgløs dreng. Han var overalt.
Tre måneder senere gennemførte vi Stuarts idé: En liggeprotest-
-for at få indenrigsministeren til at løslade Ruth og John.
Den idé var bedre end den første om at kidnappe ham.
Stuart sørgede for en bil. På en eller anden måde.
På vejen til London læste jeg bogens første sider for ham.
"Stuart Shorter var en sorgløs dreng."
-"Det mest betænksomme barn." -Sludder. Kedeligt.
-Hvorfor vil du skrive den bog? -For at tjene en masse penge.
Tror du, du kommer til at tjene penge på noget så røvssygt?
Vær ikke grov. Det er ikke min skyld, at du var så kedelig som barn.
Du må gøre den mere spændende.
Skriv den baglæns som et mordmysterium.
Som en bestseller. Skriv som Tom Clancy.
Hvordan blev jeg sådan? Hvad myrdede den lille dreng, jeg var engang?
Få de pæne til at reagere.
Man smider ti strømper i vaskemaskinen, men får kun syv.
-Hvor bliver de af? -Stuart.
Stuart.
Stuart. Hvad er det her?
Det, Alexander... er en lus.
Man får dem mest i skridtet.
Den der lus vil vokse.
Fnat er mindre og kryber ind under huden-
hvor de lever og gnaver.
Det tog 5,5 timer at køre de 80 kilometer fra Cambridge til London.
Stuart kører aldrig hurtigere end 50 km/t.
Der er Buckingham Palace.
Sådan noget pis!
Hvem behøver dronningen?
Nej, nej. Ikke sådan.
-Læg den her under. -Nå, ja.
Man mister mere varme på den måde end på den måde.
Ruth og John behøver disse: Øjne i nakken!
Stop Blairs politistat nu!
To personer er blevet fængslet, alene fordi de hjalp hjemløse.
Velgørenhedsarbejdere er blevet fængslet... pis af.
Justitsmord, at velgørenhedsarbejdere er blevet fængslet.
Hør her, alle sammen. Stille!
-I må flytte derhen. -Det her er en fredelig protest.
-I må ikke gå længere. -Det er social fascisme.
Vi afspærrer for at forhindre indtrængen og for at beskytte jer.
-Hvorfor? -Så ingen tramper på jer.
Og afspærring foran jer, så I ikke triller ud på vejen.
-I vil altså bure os inde. -Jeg vil ikke bruge ordet "bur".
Får fanger virkelig løn?
-Ja. -Meget? Som almindelige folk?
De tjener kassen. Der kommer millionærer ud af spjældet hver uge.
-Har du siddet i mange fængsler? -Mon ikke.
Hvor mange?
Som ung endte jeg på den lukkede institution Send.
Så Baintnow House og tilbage til Send...
...Elstoke og Norwich.
Så blev jeg myndig og endte i et rigtigt fængsel.
Whitemoor. Det er, hvad jeg kalder et rigtigt fængsel. Der er alt.
Terrorister, psykopater-
sikkerhedsrisici, mordere...
-...galninge... -Hvilken type er du?
En galning.
Norwich...
...Whitemoor igen... og Grendon Underwood.
Dø, din skide pædofile!
31.
Jeg tror ikke, jeg har glemt nogle.
Jo, jeg har også været på Leicester tre gange.
Wayland var den seneste.
-Godnat. Sov godt. -Tak. I lige måde.
Nu du har så skide meget tid til overs, så svar mig lige:
Ved du, hvor mange der bliver dræbt i fængslerne hvert år?
Mord! "Beklager. Hav os undskyldt."
"Hvordan kunne vi vide, at det ikke er godt at vride ham på den måde?"
Og det er altid sådan nogle som mig.
Sådan nogle uden håb. Du aner ikke en skid, hvad?
-Han sagde bare godnat. -Skrid ad helvede til, din narrøv!
Din forbandede middelklasselort, Alexander.
Vil du vide, hvordan jeg endte sådan? Jeg giver dig svaret, for fanden!
Skriv en bog uden et skide svar.
Pis af. Find dine skide svar.
På en vredesskala mellem 1-10 er jeg en 4, og Stuart er en 11.
Man kan aldrig vide...
...hvordan det er gået op og ned for familier ligesom for Stuart.
Stoffer, fængsel og tiggeri.
Kom nu.
-Svin! -Godmorgen.
-Kan du lide smagen af pis? -Svin.
Noget lugter godt.
Efter tre måneders forberedelser.
Hvis latterlige idé var det at ligge der, når mr Straw ikke var der?
-Det var sikkert din. -Pis af.
-Jeg kan godt lide det nummer. -Det er en god sang.
Weekenden gav mig en blændende idé.
Stuarts forslag om, at hans liv skulle skrives baglæns.
Det skyldes, at jeg skar mig i halsen.
Jeg trykkede et ølglas i halsen. Jeg mistede besindelsen.
Du aner ikke, hvor skide svært det kan være at dø.
Fik du en lejlighed, fordi du prøvede at tage livet af dig selv?
Det gav mig ekstrapoint i boligkøen. Direkte op i toppen.
-Men det er ikke helt væk. -Hvad?
Hadet.
Jeg har så mange fjender.
Heroppe. Nogen kommer til skade, og det skræmmer mig.
Hvornår vil det ske?
-Jeg kalder det min "sorte tåge". -Næste uge? Næste måned?
I løbet af få sekunder?
BRUGTE MØBLER
Sikke et fint håndværk.
Ikke?
Det er ikke dårligt, ikke dårligt.
Gud...
Nu gælder det.
Til min søn.
-Har du en søn? -Ja.
Han bor med sin mor i Glasgow.
Han fylder 14 i morgen.
Han er altid på golfbanen, den lille.
Ikke dårligt, hvad? Ikke dårligt.
Vin lugter altid af bræk.
No comments yet. Be the first to leave one.