The Sky Is Everywhere

Du skal sige det 45.000 gange.

For jeg vil ikke.

Der er min lille skat.

-Hvad er det? -Kom og se.

-Gud, Bailey, hvad er det? -Se.

Sikke en udsigt!

Nej, Bailey. Stop.

Sidste sommer

lærte jeg, at det værste, man kan forestille sig, kan ske når som helst.

DER VAR ENGANG TO SØSTRE

Der var engang to søstre, som delte værelse,

delte bøger og tænkte det samme på samme tid.

Den ældste søster gik forrest, så den yngste vidste, hvor hun skulle hen.

Kom nu.

Den ældste tog den yngste med ned til floden.

Den ældste pige sagde:

"Hold hovedet under vandet, åbn øjnene, og kig på solen."

Tre, to, en.

Så det gjorde den yngste pige, og hendes verden fyldtes af lys.

Hvorfor skulle den ikke få det bedre? Den har altid fået det bedre, Big.

Mormor? Onkel Big?

Hejsa.

Lennie, kom. Vi talte lige om dine sorte pletter.

Vi må spørge os selv: "Har Lennie-planten taget fejl før?"

-Nej. -Nej. Kom og få morgenmad.

-Jeg er ikke sulten. -Er det den trøje, hun havde...

Vil du have den på?

Vi ses.

Hvad for en er pænest? Den grønne eller den blå?

-Den blå. -Du kiggede slet ikke, Lennie.

Okay, den grønne.

Jeg er ligeglad, hvilken trøje du tager på.

Hun valgte den blå.

Og det blev de sidste ord, jeg sagde til min søster.

Klokken 16.48 en fredag i august...

Giv mig min Romeo!

...øvede min søster rollen som Julie.

Under et minut senere var hun død af hjertearytmi.

Ligesom vores mor.

...ringe efter nogen.

Utroligt nok gik tiden ikke i stå med hendes hjerte.

Folk gik i skole, på arbejde, på restaurant.

De knuste kiks i deres muslingesuppe.

De kyssede på gadehjørner og bænke.

Var ensomme på lange strande.

De spiste blommer i solen.

Og sang i biler med vinduerne nede.

Men i modsætning til dem gik tiden i stå for mig.

Der var ikke mere musik i mig. Ikke én eneste tone. Og ikke flere drømme.

Ligesom Cathy og Heathcliff i Stormfulde højder

har jeg mistet den eneste i verden, der forstod mig.

Det så jeg godt.

Jeg har inviteret ham til at spise med, så gå hen og snak med ham.

Han gider ikke snakke med mig.

Kom nu.

Knægten er helt rundt på gulvet og ude af flippen.

Ligesom os andre.

Jeg ved godt, du ikke er så vild med ham, men hun var hans livs kærlighed.

Sig, han ikke må plukke mine roser.

Okay, vi har konceptet, men...

-Hej. -Hej, onkel Big.

Kan du holde det ud?

Skal du en tur i sandhedsbilen?

Nej? Okay.

Har onkel Big haft dig i sandhedsbilen?

Han prøvede. Men jeg strittede imod.

-Jeg har siddet nok i den bil. -Sådan fik Bailey også alting ud af mig.

Er det hendes trøje?

Mormor synes, jeg skal pakke Baileys ting i kasser og stille dem på loftet.

Glem det. Aldrig.

Selvfølgelig ikke.

Vil du have et glas vand eller noget?

Ja tak.

-Gud, det er Lennie Walker. -Har du hørt om hendes søster?

-Hun faldt død om. -Hun har været væk i to måneder.

Hun er nok vildt ked af det.

Det mærkelige ved sorg...

-Jeg hørte ham spille. Et musikgeni. -Han spillede i et orkester i Paris.

Det mest upassende er...

Han spiller 30 instrumenter.

...at siden Bailey døde, tænker jeg kun på at kaste mig i nogens arme.

Hej. Du må være Lennon Walker.

-Jeg har holdt den varm. -Spiller du også klarinet?

Elendigt. Nu kan jeg komme tilbage til der, hvor jeg hører til.

-Og hvor er det? -Ikke her i hvert fald.

Det gør jeg heller ikke.

Skal vi stikke af?

-Hvorhen? -Paris er dejlig.

Undskyld. Jeg hørte det med din søster.

-Alle taler om det. -Nej, alle taler faktisk om dig.

Lennie! Du kom!

Fik du mine sms'er, emails, morsekode, røgsignaler? Lennie!

Er du okay? Jeg har sådan savnet dig.

Undskyld, jeg ikke svarede.

-Undskyld. -Fripas. Fripas resten af livet.

Meget morsomt, tabere!

Lennie. Dejligt at se dig.

Kom op bagefter, så vi kan tale om din optagelsesprøve til konservatoriet.

-Jeg kan ikke. -Godt, vi begynder med Finzi.

Hvad? Hvad mener du?

Koncertmester. Juilliard. Det er jo din drøm.

Jeg søger ikke ind.

Jo, du gør.

-Glem det, Luke. -Undskyld, Lennie. Vi ses.

Åndeløs spænding, vidunderbarn.

Glem det. Han er alt for lækker til dig.

I øvrigt...

Hvornår har du sidst haft en kæreste?

Nå ja!

Aldrig.

Big, vil du have lidt mere?

-Ja. Tak, mor. -Smager det godt?

-Toby? -Nej tak.

-Tre trin mere. Kom nu. -Bailey!

Jeg er bange. Jeg vil ikke.

-Jeg kan ikke. Vi får bare ballade. -Kom nu, Lennie!

Lad mig nu se.

Ikke mit modigste øjeblik.

Hun jokede altid med, at jeg hed "Kom nu, Lennie".

-Jeg synes, du er meget modig nu. -Synes du?

-Se, her er vi alle tre. -De er jo endnu værre.

Jeg følte mig helt udenfor den dag.

Jeg havde planlagt at drukne dig.

Jeg tilbragte faktisk meget tid med at lægge skumle planer...

...fordi du gjorde Bails til en zombie.

Ja, min far lod mig ikke ride på en hest i flere måneder

på grund af mit "Bailey Walker-handicap". Som han kaldte det.

Jeg følte mig også udenfor.

Jeg har aldrig kendt så tætte søstre.

Stormfulde højder igen?

Jeg kan ikke mere. Vil du være lige så ulykkelig som Cathy og Heathcliff?

Det er ikke i orden. Hold op med at sidde i hendes klædeskab.

Mormor, nej. Stop! Det er i orden. Jeg vil beholde det sådan!

Så føles det, som om hun er her. Som om hun kan komme ind hvert øjeblik.

Forfra, Lennie.

Igen. Brug dine følelser.

Vi spiller ikke instrumentet. Vi lader det spille os.

Okay, vi går videre.

Jeg vil overtage Lennies plads.

Ikke nu, Rachel. Det er sidste dag før efterårsferien.

-Og som tingene er, må jeg... -Jeg accepterer udfordringen.

Lennie, det her handler om soloer, synlighed, Juilliard.

Du forstår, at hun vil overtage pladsen som koncertmester?

-Du kan godt. Du er sej til Mozart. -Godt.

Mozarts klarinetkoncert i A-dur. Musiker B, når du er klar.

Musiker A, din tur.

Musiker A?

Musiker A?

-Hvad i... -Hun trak sig.

Rachel, du er ny koncertmester.

Der var engang to søstre, som ikke var mørkerædde.

For mørket var altid fyldt med den andens stemme.

Hvordan ved du, at jeg kan spille den solo?

Det har tæerne sagt. Tæerne ved alt.

FRA SARAH HVOR F... BLEV DU AF?

Det perfekte sted til et honningkagehus, synes du ikke?

-Undskyld. -Er du...

Wow. Fulgte du efter mig? Fra orkestertimen?

Nej.

Jeg fik bare en pludselig trang til at løbe en tur

med min guitar hen ad en lang, mørk...

...uhyggelig vej.

Uhyggelig?

Det hedder faktisk "Californiens forheksede skov".

Træerne er alt for høje.

Hold da op! Landsforræderi.

Det er... Det er rødtræer. Det er idéen med dem.

At være høje og... gamle.

Det der er sikkert tusind år gammelt.

Jeg kan godt lide naturen. Det kan jeg.

Hør her...

Mr. James siger, at vi skal øve i ferien til vores auditions.

-Du søger vel også ind på Juilliard... -Nej, jeg søger ikke ind.

-Gid folk ville holde op med... -Jeg har selv prøvet det.

-At miste en søster? -Nej. Undskyld.

Jeg mente, at jeg har prøvet at miste evnen til at spille.

Én sang?

Lige her? Guitar og klarinet? En uprøvet duet.

Du får det bedre.

Ja! Fedt.

Jeg vil ikke spille nogen uprøvet duet med dig. Okay?

Og jeg vil ikke være koncertmester, og jeg søger ikke ind på Juilliard!

-Okay, fint nok. -Nej! Ingenting er fint nok.

Gid min skygge rejste sig og gik ved siden af mig.

-Hej. -Hej.

Ingen forstår det.

Jeg tror ikke, det er... muligt at forstå.

Medmindre man står i det som os.

Vi kan kun elske verden, som hun elskede verden

med vovemod og gejst.

Og glæde.

Det er en kolossal anstrengelse

ikke at blive knust over det, vi har mistet,

men at være begejstrede for det, der var.

Bravo, Bailey! Bravo!

Bravo, Bailey.

Jeg elsker dig, Bailey.

Jeg må hjem til hestene og grisene.

-Du er jo den hellige Frans. -Det siger nogen.

-Din søster. -Det var faktisk mig, der sagde det.