8 Days: To the Moon and Back

Vi valgte at rejse til månen.

Vi valgte at flyve til månen i dette årti samt andre ting.

Ikke fordi det var nemt, men fordi det var svært.

Affyring. Apollo 11 er affyret.

Sikket øjeblik. Mennesket på vej mod månen.

Verden så med og ventede...

Et lille skridt for mennesket.

Et kæmpe skridt for menneskeheden.

Næsten alt, der blev sagt i rumfærgen, blev optaget på bånd

Det er slet ikke underligt at se månen flyve forbi.

Houston, det har været en stor forandring. Nu ser vi stjerner igen-

-og genkende stjernebilleder for første gang.

Her bruges astronauternes rigtige stemmer-

-rekonstruktioner og arkiver fra Apollo-missioner

Se lige den horisont.

Det her er historien om Apollo 11

Hvordan føles vægtløshed? Summer hovedet?

Nej, det føles bare som at stå på hovedet.

Og det har sin helt egen skønhed.

Det minder om ørkenen i USA.

Det er anderledes, men meget smukt.

Tidligere:

Vi har et rulleprogram.

Apollo 11 er 1.555 kilometer fra månen.

Hastighed: 1.985 meter i sekundet.

Det er det sidste måltid, vi får inden landing, ikke?

Apollo 11, Houston. Vi er klar til frakobling.

Modtaget.

Programalarm.

Opdater os om 1202 programalarm.

-Grønt lys. -Der er grønt lys.

Kontaktlys.

Houston...

OTTE DAGE

Ørnen er landet.

-Sluk. -Stop for motor.

Motor-forbikobling slukket. Motorarm, slukket.

413 er inde.

Vi hører jer, Eagle...

Her var nogle, som blev blå i hovedet. Vi trækker vejret igen.

Hold da op. Mennesket på månen.

-Hold da op. -Vi får lige lidt travlt.

-Wally, sig noget. -Jeg prøver at ikke miste mælet.

Det er helt utroligt.

Der er masser af smilende ansigter i rummet her-

og i resten af verden.

-Der er også to heroppe. -Smukt klaret.

Glem ikke et i Kommandomodulet.

Vi hører jer, Columbia. Landet på Tranquillity Base.

Eagle er ved Tranquillity. Slut.

-Ja, jeg hørte det hele. -Flot forestilling.

Fantastisk.

-Eagle, bliv på T-1. -Modtaget. Bliver på T-1.

Modtaget. Det lød godt heroppefra.

I gjorde det rigtig godt.

Tak. Bare sørg for, at basen er klar til os deroppe.

Selvfølgelig.

Den her dag har nok givet os, Eric Sevareid, vores største historie.

Intet kan måle sig med det her.

Det er sommetider nemmere at være en aktiv deltager-

-i noget afgørende som det her end en iagttager.

Det er i al fald nemmere for nerverne.

Det, der ramte os på det andet kontor, da vi så det-

-i de sidste minutter og sekunder, var roen i stemmerne-

hos de to mænd.

Som gammeldags humanist var det betryggende-

-at de i de sidste sekunder, hvor mennesket måtte tage over-

-hvis jeg opfattede korrekt, hvad der foregik i modulet.

Her var jeg helt målløs. Det er vist aldrig sket for mig før.

Armstrongs ord var så velformulerede-

-som man kunne bede om: Ørnen er landet. Hvad kan man ellers sige?

Ikke mere.

Hvad synes du om månelandingen?

Banebrydende. Mennesket rejste væk fra planeten-

-og jeg er stolt af at være amerikaner og jordboer.

-Hvordan var reaktionen hos jer? -Hvad betyder det?

Jeg vil dele det med det amerikanske folk.

Jugoslavien har taget tre amerikanske astronauter til sig som deres helte.

Hvad er din reaktion?

Jeg er stolt over at komme fra en generation med et historisk øjeblik.

En stor dag for amerikanerne.

Næste tur går måske til Mars. Hvem ved?

Buzz Aldrin og hans andenpilot Neil Armstrong-

-har været på månen i over to timer nu.

Buzz Aldrin tog noget meget usædvanligt med i dag.

Han tog lidt af brødet fra sin kirke med-

-så med sit aftensmåltid i aften, en søndag-

-vil han på en måde dele nadveren med folket i kirken.

-Houston, Tranquillity. Slut. -Tranquillity, Houston. Værsgo.

Det her er modulpiloten.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle, som lytter med-

-hvem og hvor de end er, og standse op et øjeblik-

-og tænke over de sidste få timers hændelser-

-og takke på sin helt egen måde. Slut.

Modtaget, Tranquillity Base.

Vi kan som det mindste imødekomme ønsket-

-fra de heroiske erobrere af rummet, Armstrong og Aldrin-

-om at stoppe op og tænke over de sidste par timer-

og sige tak på vores egen måde.

CBS News' dækning af Apollo 11's episke rejse fortsætter om lidt.

Vi får at vide fra rumfærgen, at de vil fjerne trykket fra kabinen-

-og åbne lugen om cirka et kvarters tid.

Luger, låse, røde luger, rensesluser er tjekkede-

-og på denne side PLSS-sluser og låse på begge sider-

vandsluser og kommunikationen.

Vi nærmer os et kritisk øjeblik-

-og Neil Armstrongs far sagde, at han håbede-

-at sønnen havde noget at sige på månens overflade.

"Jeg håber, du siger noget, som forener verden."

Neil Armstrongs mor sagde, at han måske er så begejstret-

at han bliver målløs.

Vi åbner lugen, når vi når nul.

Jeg vil helst ikke trække i den.

Godt. Bevæg dig. Rul til venstre.

-Det er fint. -Ja?

Lige ned. Lidt til venstre.

-Hvordan klarer jeg det? -Fint.

En smule hen mod mig. Fødderne flugter fint.

Okay, nu er der grønt lys.

Houston, jeg er på vindfanget.

-Fik du MESA'en ud? -Det gør jeg nu.

Buzz, det er Houston. Radiotjek og bekræftelse af tv-strømafbryder.

Tv-strømafbryder er inde.

Vi har billede på tv'et.

-Der kommer en fod. -En fod ned ad trinnene.

Okay, Neil. Vi kan se dig komme ned ad stigen nu.

Jeg står forneden for stigen. Modul-aftrykkene kommer kun ned-

-i overfladen omkring 2,5-5 centimeter.

Men overfladen forekommer at være meget finkornet-

-som man kommer tættere på. Det er næsten som pulver.

NASA-protokol fik Aldrin til at tro, at han var første mand på månen

Med Apollo 11 blev protokollen ændret

Jeg træder ud fra modulet nu.

Et lille skridt for mennesket.

Et kæmpe skridt for menneskeheden.

Armstrong er på månen.

Den 38-årige amerikaner står på månens overflade.

Hold da op.

Overfladen er fin og pulveragtig, men kan se mine støvleaftryk-

og trådene i de fine sandpartikler.

Neil, Houston hører dig.

Se billederne. Tak til fjernsynet, som gør, at vi kan se det her.

Det er ellers noget.

Der virker ikke til at være problemer med at bevæge sig, som forventet.

Forhåbentlig giver det ingen problemer at gå rundt.

Jeg går ud og tager nogle af mine første billeder her.

Modtaget, Neil. Vi kan høre dig højt og tydeligt.

Det ser smukt ud herfra, Neil.

Og det har sin helt egen skønhed.

Det minder om ørkenen i USA.

Det er anderledes, men meget smukt.

-Neil, kan jeg komme ud? -Alt er klart.

Jeg lukker lugen halvvejs. Og sørger for at ikke låse den på vej ud.

Generelt en god idé.

Det er vores hjem de næste par timer, og vi vil passe godt på det.

Jeg lader den ene fod være der...

-Smuk udsigt. -Fantastisk.

-Storslået syn derude. -Storslået ensomhed.

Efter otte år og over 19 mia. dollar-

-har astronauterne kun to timer til at udforske månen

En liste gør rede for alle sekunder brugt på månens overflade

Klar til kameraet?

Vend dig om og få udsigt derfra-

og så kan jeg se udsigten.

Neil, det er Houston. Vi vil bede dig vende det lidt mere til højre.

Okay.

Det ser godt ud, Neil.

Nu opsamler de prøver.

De har omkring en time og fem minutter til-

inden luger lukker.

Alle vi her på Jorden har det nok på samme måde.

Der kommer aldrig en lignende dag igen.

NASA vil ikke forstyrres Ikke engang præsident Richard Nixon

Houston, hvordan går det med vores tidsplan?

Det ser ud til, at I er omkring en halv time bagud.

Godt.

Se, om du kan få den ende lidt af.

Columbia, det her er Houston.

Vi hører dig. Hvordan går det?

Turen udenfor går glimrende.

Jeg tror, de sætter flaget i nu.

Skønt.

Du er vel den eneste person, som ikke ser tv med dækning af scenen.

Det gør mig intet. Hvordan er fjernsynskvaliteten?

Det er smukt, Mike. Det er det.

Godt. Er belysningen noget værd?

Ja. Flaget er oppe nu. Man kan se stjernerne og striberne.

Ret den ende lidt ud.

Det ser godt ud.

Neil og Buzz, USA's præsident vil gerne-

sige et par ord til jer.

-Det ville være en ære. -Værsgo, hr. Præsident.

Goddag, Neil og Buzz. Jeg taler med jer over telefonen-

fra Det Hvide Hus.

Det må være det mest historiske telefonopkald, jeg har foretaget.

Mens I taler med os fra Stilhedens Hav-

-inspireres vi til at fordoble vores indsats for at bringe Jorden fred.

Tak, hr. Præsident. Det er os en ære og et privilegium at være her.

At ikke kun repræsentere USA-

-men også fredsmænd fra alle nationer.