Carmen Curlers

Svend, Ida, kom!

Svend. Kom.

- Mor ... - Kom nu.

Mor, nej ...

Mor? Mor!

Jeg kan godt selv.

Sådan.

Sådan ...

Svend!

Her er jeg. Birthe Windfeld.

Ja. Ja.

Og det her, det er mit liv.

Sådan ser det ud dag efter dag. År efter år.

Men sådan bliver det ikke ved. Lige om lidt bliver verden en anden.

For da møder jeg ham her. Ham, den her historie handler om.

Axel Byvang.

Han ved endnu ikke, at han snart vil ændre mit liv.

Ja, tusindvis af kvinders liv. Millionvis bliver det jo til.

- Har De en aftale? - Nej.

- Et øjeblik, hr. Byvang. - Men det kommer vi til.

- Hvad kan jeg hjælpe med? - Min søn skal konfirmeres.

- Så jeg skal være fin. I håret. - Det forstås.

- Hvornår er den store dag? - Det er den 3.

Der er en enkelt tid den 1. kl. 8.

En basisvandondulation varer omkring to timer.

De bør tage tørklæde på for at beskytte håret -

- og ikke bevæge Dem alt for meget og helst blive inden døre.

Og gerne sove lettere oprejst indtil den 3.

Så jeg skal sidde op og sove? Hvad koster det?

- 12,50 kr. inklusive vask. - Hvad hvis jeg vasker det hjemmefra?

De kan jo lige tænke over det.

Jeg ved ikke, om det skyldtes mig eller mit tarvelige hår -

- men det var, som om det var der, det startede.

Der, han fik inspirationen til det helt store eventyr.

Axel havde råd til at blive barberet, men sådan havde det ikke altid været.

Han var vokset op på et husmandssted -

- hvor hver dag bestod af hårdt arbejde.

Da han blev 12 år, skulle han forlade gården.

Hans far kunne se, at knægten var noget helt særligt.

Axel fik en friplads på den fineste kostskole i hele landet.

Han skulle blive til noget stort og erobre verden.

For hvis ikke de helt særlige gør det, hvem fanden gør så?

Selv om Axel kom på kostskole, var hans lykke ikke gjort. Tværtimod.

- Giv ham! - Tæsk ham!

Livet kan nemlig være hårdt for en rødhåret lort fra landet.

Efter et par år med flækkede øjenbryn og brækkede ribben fik han nok.

Men i stedet for at løbe hjem løb Axel ud i verden.

Han løb og løb og løb og løb.

Men først da han vendte tilbage igen, begyndte eventyret for alvor.

12,50 for en omgang krøller. De må tro, jeg er idiot.

- Hvorfor gik du også derhen? - Svend ville gerne have det.

- Så det var for Svends skyld? - Han vil have, at hans mor er fin.

- Hvem betaler så meget for det? - Det gør dem, Edith gør rent for.

De ryger cigaretter og læser dameblade.

- Det kunne jeg godt vænne mig til. - Men du er gift med en drukkenbolt.

- Jeg har dog en mand, Edith. - Kan man kalde ham det?

Stop, I to. Gider I godt at stoppe med det der?

- Du er jo ligesom far. - Ja, for I opfører jer som børn.

Jeg har en hat, du kan låne. En hat. Til konfirmationen.

Meningen var jo, at hun skulle være fin.

Hvis De vil følge med? Det er det nye Capri i sort-hvid.

Det fås i teak til 1625 kr. og i palisander til 1755 kr.

Det har den nyeste form for magneter og billedrør.

- Har en hr. Seidelin været her? - Ikke så vidt jeg ved.

- Hvad laver hun? - Hun insisterede.

- Og hvad laver De så? - Spørg hende.

Panoramaskærmen giver Dem et stort billede ...

- Fru Byvang. - Hr. Byvang.

Må jeg låne dig i to minutter?

Undskyld mig et øjeblik.

Jeg er midt i noget. Og det går rigtig godt.

Jeg vil ikke have det. Gå op til Finn.

- Jeg har ringet efter fru Larsen. - Jeg vil ikke diskutere det.

- Hr. Seidelin? Velkommen. - Tak.

Skal vi se på sagerne ovenpå?

- Hvor meget mangler De? - 12.000.

Hvis jeg investerer, er vi partnere?

Det er planen, ja.

- Hvordan virker den? - Man sætter appelsinen fast her.

Så skal den her op, og så er der en knap. Vil De have æren?

Axel, du glemmer ikke, at vi har bord på Grand om en time, vel?

Nej. Kom og se.

- Hvad er det? - En elektrisk appelsinskræller.

Den bliver en uundværlig del af enhver husmors dagligdag.

- Jeg tror ikke, den virker så godt. - Finn, sig kun pæne ting.

- Må jeg få en appelsin? - Ja.

Man skal huske at slukke for den. Ellers bliver den ved med at skrælle.

Så man skal holde øje med den, mens den skræller?

- Ja. - Og så skal man slukke den?

Så bliver det ikke lettere.

I rydder selv det svineri op, ikke?

En dag står jeg med guldægget, Tove. Bare vent og se.

Vi skal være der nu. Jeg kan ikke løbe i de her sko.

Axel, sæt mig ned. Sæt mig ned!

Tillykke med bryllupsdagen, skat.

I lige måde.

- Jeg er ved at dø af sult. - Hvad har du lyst til?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal vælge. Jeg har lyst til en af hver.

Det kunne være sjovt at prøve krabbe.

- Ja, det tror jeg også... - Poul.

- Det er længe siden. - Det skal jeg love for.

- Det er min kone, Tove. - Goddag. Poul Mosholt.

Du kan ikke huske mig. Vi gik på kostskole sammen.

- Axel Byvang. - Axel.

Det er direktør Carlsen fra min bestyrelse.

- Yndig. - Dav.

- Pudsigt at rende ind i dig her. - Jeg bor faktisk i byen nu.

- Jeg har åbnet en radio og tv-butik. - Det er der, jeg kender navnet fra.

Min svoger har lige købt et apparat deroppe.

- Imponerende. - Jeg klager ikke.

Axel, ja.

Hvad var det nu, vi kaldte dig? Vi kaldte dig noget ...

- Hvad var det nu? - Det ved jeg ikke.

Nå ja, det var Guld-Axel.

Er det ikke rigtigt?

Guld-Axel. Det er Guld-Axel, der står her.

Det kan jeg ikke huske. Det var hyggeligt at se dig, Poul.

- Vi har bryllupsdag i dag. - Tillykke.

Det er ikke for at ødelægge stemningen, men det er vores bord.

- Hvad mener du? - Det er vores bord.

Eva? Vi plejer altid at sidde her.

- De sidder ved vores bord. - Jeg har reserveret det her bord.

Måske kunne du finde et andet til dem?

Der må være sket en misforståelse.

- Det er fint. - Vær venlig at følge med.

Kom, Axel.

Så skal De se. Værsgo.

Ja. Kom.

Axel?

Axel ...

Axel!

Axel.

Axel.

Hvorfor kaldte han dig "Guld-Axel"?

Hvad laver du?

Axel ... lad nu være.

Nej ...

Stop, Axel! Stop! Hold op!

Fint.

- Skal vi tage hjem? - Fortæl historien om Guld-Axel.

Der er ikke nogen historie.

- Du lyver. - Der er ikke nogen historie.

Axel skal vaskes i guld! Axel skal vaskes i guld!

Axel skal vaskes i guld! Axel skal vaskes i guld!

Axel skal vaskes i guld!

- Av! - Så stå dog stille.

- Mor, det kan jeg ikke. - Hvorfor ikke?

- Det havde far på til vores bryllup. - Jeg vil ikke ligne far.

- Far er da en flot mand. - Hvorfor kan jeg ikke få mit eget?

- Alle de andre får nyt tøj. - Det er ikke rigtigt.

Vi kan ikke købe et nyt, før du er vokset ud. Jeg lægger det bare op.

Sidst lavede du huller i min sweater.

Det gør jeg ikke den her gang. Det skal nok blive fint.

Det er kun bønder på 80, der går i sådan noget tøj her.

- Så tager vi til skrædderen. - Mor, jeg ligner jo en klovn.

De er jo vanvittige.

- Capri Moderne. - Hvad?

Tv-apparatet. Den nyeste model fra B&O.

Det er et fantastisk tv. Capri Moderne.

Hvem der bare havde fundet på det navn. Eksotisk og håndgribeligt.

- Ikke sandt? - Det ved jeg ikke noget om.

Det er da Dem. Dem nede fra frisøren.

- De ville være fin i håret. - Det tror jeg ikke.

- Skal du så konfirmeres? - Kom. Svend, kom!

- Ja, ja. - Nielsen?

Bor der en hr. Nielsen her?

Nielsen.

- Nielsen, du har besøg! - Du behøver ikke at råbe.

- Byvang? - Nielsen? Dav. Må jeg se den?

Ja. Vent her.

- Har De fået andre henvendelser? - Det kan man ikke sige.

Så De har ikke drøftet opfindelsen med nogen?

Nej, kun med mor. Det var jo hendes ide.

- Er De damefrisør? - Nej.

- Ingeniør? - Nej.

- De er måske også selv opfinder? - Nej.

Det er så prototypen.

Ved De overhovedet noget om hår?

Jeg ved, at damer i hele verden har hår på hovedet.

Og at de går meget op i, hvordan det hår sidder.

Drej rundt engang, Kirsten.

- Ja. Så fin. - Hov, den skal lige lynes.

- Træk maven ind. - Jeg kan ikke mere, mor.

- Jeg kan godt lægge den lidt ud. - Nej tak.

- Åh nej, nu har den sat sig fast. - Har den sat sig fast?

Det kan vi også lave.

Nej tak. Så vil vi gerne se på en anden.

Ja, selvfølgelig. Jeg finder en anden frem til Dem.

Lige et øjeblik.

- Ja? - Dav.

Hvad koster det at få repareret det her jakkesæt?

Det har set bedre dage. Henvend Dem til skrædderen ovenpå.

- Hej, Svend. - Hej.

Det er flot.

- Hallo? - Hvad?

Jakkesættet.

Skal du ikke prøve det?

Det ved jeg ikke.

Det synes jeg, du skal.

Du vil se rigtig flot ud.