Verstappen: Lion Unleashed

Jeg har selvtillid.

Selv når jeg kommer sidst,

har jeg selvtillid.

Folk siger, jeg er en aggressiv kører.

Sådan går det uden plads.

Det er min chance for at blive mester.

Han er ung, og han går efter det.

Ja!

Du godeste!

Sådan, ja!

Max Verstappen du er verdensmester!

Verdensmesteren!

Er det okay? Kan du høre mig?

Det var en vanvittig dag.

Ugen efter havde jeg også travlt med alt muligt.

Så jeg holdt lidt fri med min familie og mine venner...

Jeg nød det, fordi sæsonen var travl og intens,

at vi havde brug for en pause fra Formel 1.

Men nu er mit mål opnået,

så nu slapper jeg mere af indeni.

Ja.

Jeg prøvede at lukke hullet. Jeg kunne se 11 sekunder,

som jeg ikke ville kunne hente på fem omgange.

Jeg sagde til mig selv, at var lige meget. Jeg masede bare på.

Jeg giver ikke op og kører langsomt.

Jeg giver alt. Det skal ikke se let ud.

Men jeg var selvfølgelig ikke glad,

og jeg glædede mig ikke til flaget.

Men så ændrede tingene sig heldigvis.

ASTON MARTIN UHELD

Jeg fik det ikke at vide med det samme. Det gule flag var bag mig.

Der var sikkerhedsbiler. "Der må være sket noget," tænkte jeg.

Så kørte jeg forbi uheldet

og tænkte, "jeg håber, vi starter om,"

for bilen holdt på tværs

og den ville være svær at undgå.

Da jeg så hans bil i det hjørne...

vidste jeg, at sikkerhedsbilen ville komme ind.

Så ville feltet blive samlet,

og det gav os fornyet håb.

Kan du bekræfte det, Max?

-Er han bag mig? -Det kommer han til at være.

Jeg sad oppe på kontoret,

og ja, det fik mig til at hoppe.

"Nu har vi en chance for en omstart.

Han skal gå efter det på sidste omgang."

Spændingen steg for hver omgang,

og det blev mere intenst minut for minut.

Tiden gik, og der var ikke mange omgange tilbage.

Alle ventede på, hvad sikkerhedsbilen ville gøre,

men Max var kørt i pit og fik nye dæk,

så hvis løbet startet om, ville vi stå stærkt.

Jeg tror, alle biler foran dig passerer Hamilton,

og alle bag dig beholder positionen.

Jeg var glad for det, hvilket er normal procedure.

Og så holder man sig bare klar,

fordi man er fokuseret på at få alle knapper sat rigtigt

og sikre sig, at man har mest mulig kraft før sidste omgang.

Jeg vidste, det var min chance.

De var stille. De var vel nervøse for den sidste omgang.

"Det er alt eller intet."

Jeg var bag ham for at få en god omstart,

og jeg vidste, jeg havde bedre dæk.

De er altid meget opsatte.

Indstilling et, strat et.

Det var min chance for at vinde.

Så er det nu.

Nu sker det.

Han ventede ikke, jeg overhalede i det hjørne.

Der var et hul i hjørnet.

Jeg havde ikke ventet, han ville gøre det i det hjørne.

Jeg troede, han ville vente til slutningen af den lige strækning

med en god slipstrøm.

Jeg diskuterede det med Max: "Hvorfor det hjørne?"

Han sagde, han ikke ventede, jeg ville gøre det der.

Vi kørte med mindre downforce den weekend og havde god topfart.

Så jeg måtte foran,

for når man kører mod hinanden uden DRS,

kan jeg forsvare med min bedre topfart.

Selv hvis du kommer tilbage bag mig,

kan du ikke komme foran på grund af topfartfordelen.

Så jeg sagde, jeg måtte gå efter hjørnet

og så bare lukke af i de næste to hjørner efter langsiden.

Derfor...

Det går meget stærkt. Jeg forklarer det på sekunder,

men i hovedet går det meget stærkt.

Han var tæt nok på til at kunne overhale...

og jeg må sige, det var et særligt øjeblik.

Nej, Mikey. Nej, Mikey!

Ja, Toto var ikke så glad.

Jeg slingrede lidt på langsiden for at bryde trækvinden.

Det handler om at forsvare.

At sikre sig, at han ikke får et hul at smutte igennem.

Jeg var mere nervøs på den lange lige strækning,

da Lewis prøvede at overhale tilbage,

fordi han havde motoren til hans fordel.

Så næste mulighed

var den eneste chance for at tage Lewis,

og han gjorde det fantastisk.

Jeg får stadig gåsehud, når jeg ser det.

Det var utroligt kraftfuldt. Han kom fra langt bagude.

Det var meget følelsesladet i de sidste sving,

fordi det hele løbet havde set ud, som om jeg ville tabe mesterskabet,

og nu vandt jeg det.

Jeg kunne ikke fatte det,

og jeg gled ud gennem næste sving...

Kom så, smukke! Kom så!

At vinde mesterskabet er noget særligt...

Hele holdet gik amok.

Max Verstappen du er verdensmester!

Verdensmesteren!

Jeg var sindssygt glad

men prøvede også at kontrollere mit ben,

fordi jeg havde krampe i det hele omgangen.

Fordi man slapper ikke af i benet, når man kører til.

Ellers kan man ikke.

Musklerne strammer, bliver mindre og stenhårde

som en tennisbold. Det er meget smertefuldt.

Man kan gøre det på grund af adrenalinen,

men når man krydser mållinjen, begynder kroppen at slappe lidt af.

Så kommer smerten ned i benet,

mens alle råber dig ind i øret.

Men glæden overdøver smerten.

Alle var meget glade.

Jeg krammede ham bare. "Vi gjorde det!"

Det er utroligt.

Det var en stor lettelse, da Max krydsede mållinjen.

Vi græd og jublede.

Det var alle følelser blandet sammen.

Det var nogle intense minutter sammen. Det var fantastisk.

Det var en stor lettelse.

I hvert fald for mig.

Vores mål var at vinde mesterskabet.

Det var det, vi arbejde på. Det var vores drøm.

Det var det, vi havde arbejdet og kørt tusindvis af kilometer for,

brugt tid sammen i lastbilen for, kørt på baner for,

kørt i regn og kulde...

Kolde hænder og sove på hoteller væk fra hjemmet.

Det gjorde vi så mange dage bare for det her.

Det gør det hele tilfredsstillende.

Det var også hårdt i go-kart.

Man rejser meget mere i bilen.

Nogle gange sker der gode ting, andre dårlige,

men det er meget tilfredsstillende til sidst, når man er der

og når målet inden for motorløb.

Og så kommer alle minderne fra go-kart,

og de var meget specielle.

Alle de år, man har brugt i go-kart