The Winter King

Gundleus skulle have taget kampen

op mod sin onkel, men i stedet

kom han og dræbte os. -Dø!

Der vil ikke blive spildt mere blod i dag.

Jeg har brug for min hævn.

Du ved, at jeg vil gøre alt for dig. Jeg ville gøre alt for dig.

Gundleus skal dø.

Løb!

Hævn er den måde, tingene sker på.

Hvad laver du?

Jeg kommer efter jer begge.

Når du lukker dine øjne, kan du se mig.

Gorfydd befæster sine grænsebyer.

Nu laver de våben.

-Uther dør, og Gorfydd gør sit træk.

Cadwys, vi bliver nødt til at få deres støtte.

Cadwys har ikke betalt skat i årevis.

Jeg har bare ikke lyst til at forråde Arthur.

Det er tid til noget nyt.

Overtal din onkel til at komme til Mordreds navngivningsceremoni.

Ladwys bliver. Og hvis du ikke vender

tilbage med Gorfydd, slår jeg hende ihjel.

Du har ikke engang spurgt os til råds!

Du gør det bare på din måde, ikke?

- Som du altid har gjort. - Hvor skal du hen?

Skatteopkrævning fra Cadwys.

Han er en snu satan, ham der.

Du er min mand nu.

Han har brudt sit bånd til guderne.

Din plan har bare at virke, bror...

ellers er vi alle fortabte.

Folk sætter spørgsmålstegn ved,

om det var klogt at løslade Gundleus.

De tror, jeg er et godtroende fjols.

Bortset fra dem, der bare

tror, at du er rablende gal.

Der er gået tre uger, og Gundleus er ikke vendt tilbage.

Vi spiller det lange spil, Sag.

Gorfydd er den rigtige præmie.

Men Ladwys, hun er min løftestang.

Vi mister hende...

mister vi Gundleus.

Vi mister Gorfydd.

Vi taber.

Jeg har hørt et rygte.

Jeg har hørt, at jeg er meget vigtig for dig.

Den tynde tråd, som

alle dine planer hænger i.

Ikke dig.

Den kærlighed, Gundleus har til dig.

Det er en ret fin skelnen.

Hvis der ikke er andet?

De siger, at du er klogere end din alder.

Flere rygter, er jeg bange for.

Det er klart, hvorfor skulle man ellers

behandle noget af værdi så lemfældigt?

Du er i kvindernes kammer, vi kan

sætte dig i kælderen, hvis du hellere vil det.

Han elsker mig, men

jeg elsker ham mere.

Jeg kan mærke hans tilstedeværelse.

Hans fravær.

Hvad siger det dig? kloge mand?

Det kan du fortælle mig.

Du sætter ham fri, fordi du vil have noget til gengæld.

Større præmie.

Jeg vil ikke se ham blive nedbrudt af

kærlighed eller forråde sit bedre jeg.

Jeg vil aldrig være en kastebold i din beskidte lille handel.

Sag!

Dette vanvid må stoppe, Arthur.

Hvor meget længere har du tænkt dig at vente?

Hvis hun var seriøs, ville hun være død.

Jeg undervurderede hende.

Det er en god fangst, alt i alt.

Ja, ikke dårligt.

Dobbelt så mange næste gang.

Smaddergodt.

Kom nu, Derfel.

Kom så, kom så.

Lad mig vise dig, hvordan det gøres.

Hov! Forsigtig!

- Vær forsigtig! - Hey, hey, hey, Raince!

Bup, bup, bup, bup.

-Tak, herre, men jeg har ikke brug for, at mine kampe bliver udkæmpet.

Jeg kender til udyr som ham

som til mine egne prutter,

ulempen ved at have en hjerne.

Okay, så, fortæl mig dette...

Hvor længe er det siden, Cadwys betalte sin skat?

Cadwys, Cadwys, Cadwys, Cadwys, åh, fem år.

Det lyder rigtigt. Og hvad gjorde han med dem?

Tyve huder, 40 skind, tre slaver,

tinbarrer, tørret fisk, salt og malet majs.

Okay. Raince?

Her er, hvad vi vil gøre. Send en besked til Cadwys.

Lad ham vide Vi ankommer i morgen.

Herre, vi vil være der i dag.

Præcis. Giv dem lidt tid

-til at flytte deres guld. -Sig til

Cadwys, at vi kommer i morgen.

Min herre.

Og vi vil holde øje?

Ja.

Åh, du har et sjældent hoved på

dine skuldre, det har du, knægt.

Det må du aldrig miste.

Vi er begyndt, som vi har tænkt os at fortsætte her.

Lad os tage, hvad der er vores!

- Hvad sagde han? - Ikke noget.

Fortæl mig det.

Han sagde, at jeg har et sjældent hoved på mine skuldre.

Hmm. Han har ret.

Og en flot en af slagsen.

Hvorfor er vi her?

Jeg tænkte, at vores mor måske vidste, hvad hun skulle gøre.

Er hun her stadig?

Jeg ville blive meget overrasket, hvis hun ikke er det.

Besøger du ofte hendes grav?

Aldrig.

Hun plejede at sidde lige der...

Og mens hun arbejdede,

flade en klinge ud,

smedede et spyd...

fortalte hun os historier, som Excalibur.

Kan du huske den?

Et helligt sværd, der er gået i arv i generationer.

Hun sagde, at den ville kalde på

sin retmæssige ejer som et fyrtårn.

Men de, der ledte efter Excalibur, fandt det aldrig.

Og hvis de blev nægtet det, ville de højlydt

insistere på, at sådan et sværd aldrig har eksisteret.

Det kan du godt huske.

Hun har aldrig fortalt dig den historie, Arthur.

Det gjorde jeg.

Hun fortalte dig aldrig nogen historier.

Du kendte hende ikke.

Hun var den smukkeste...

...klog...

og vidunderlige mor, en dreng kunne ønske sig.

Hun var bestemt smuk og klog.

Du var bange for hende.

Rædselsslagen?

-Fordi hun gav dig skylden for alt.

Mest af alt, for at Uther afviste hende.

"Konger elsker deres uægte døtre," sagde

hun, "men de frygter deres uægte sønner."

Og derfor stræbte du efter at være den bedste til alt.

Læsning, ridning og sværdkamp.

Intet af det, du gjorde, gav hende nydelse.

Og selv da tilbad du hende...

forsvarede hende og...

græd i en uge, da hun døde.

Måske har du ret.

Måske har hun aldrig fortalt

mig historier, aldrig elsket mig...

Men da jeg havde brug for hende...

da jeg virkelig havde brug for hende, var hun der.

Hun kendte mig...

Så mig...

min essens.

Og hvad det end var...

hun værdsatte det...

værdsatte det som noget særligt.

Var det kærlighed?

Jeg ved det ikke.

Men det var nok.

Det fokuserede mig.

Mor sagde altid, at hun ville lave et sværd til mig.

Nogen vil blive glade for det.

Hvad er det for et sted?

En gammel romersk villa, som

vi lod Cadwys og hans folk bo i.

Op med dig, knægt. Lad os rykke ind.

Her kommer vores budbringer.

Hvem er det?

Hvad er det, du vil? Hvem har sendt dig?

Jeg har en besked fra Lord Owain.

Hvilken en er Cadwys?

Den, der taler mest.

Lord Owain kommer i morgen

for at opkræve skatterne.

Ja. Lad os se, om han bider på krogen.

Ha.

-Nimue. -Merlin.

Jeg kan høre guderne igen.

De vil ikke svare mig.

Din vrede drukner dem.

Giv det tid.

Hvad skal vi gøre?

Jeg tager til Caer Cadarn som det første.

Tal med Arthur.

Du spilder din tid.

Døm ham ikke for hårdt.

Han er en af de få, der ser, hvad der er på vej.

Alt godt bliver dårligt.

Alt dårligt vil blive værre.

Nogle gange tror jeg, at guderne leger med os.

Vi samler alle kastestykkerne for at se, hvordan kampen ender.

At skåne Gundleus er ikke udtryk for styrke.