Bisping

Folk har altid afskrevet mig.

I hele min karriere sagde folk, at jeg ikke var god nok,

ikke stærk nok, bare ikke dygtig nok.

Bisping har nået sit plateau.

Din karriere går ikke i den rigtige retning længere.

Alle de skide journalister og folk, der afskrev mig og talte grimt om mig

efter det, jeg har været igennem? Rend mig.

De kender ikke min rejse. De ved ikke, hvad jeg kan.

De kender ikke mit sind. De ved ikke, hvor mentalt stærk jeg er.

Man glemmer, hvor meget han har ofret. For at nå dertil, hvor han er.

Bisping er ligeglad med, hvem man er,

hvor sej man tror, man er, hvor sej man virkelig er.

Hvis du tror, du kan slå ham,

vil Bisping gerne finde ud af det. Han er født til det her.

Der er intet efter. Der er ingen plan B,

for hvis det ikke fungerer, hvis det ikke lykkes, har jeg ingenting.

BISPING MOD HENDERSON VM I MELLEMVÆGT

Da jeg var yngre, tænkte jeg aldrig på fremtiden.

Jeg var ligeglad med alt. Jeg ville bare have det sjovt.

Det ændrede sig, da jeg fik min familie.

Heldigvis forberedte de samme ting, der gav mig problemer som barn,

mig på et liv, jeg aldrig havde troet muligt.

Må jeg få en selfie?

- Hurtigt. - Et billede, og det er det.

- Et billede. - Jeg må gå. Beklager.

Jeg er tilbage i England som analytiker for UFC.

UFC fortalte ikke, at de ville annoncere min indlemmelse i Hall of Fame.

Jeg troede, jeg bare skulle sige hej og vinke til hjemmefansene.

Jeg håber på en god modtagelse, men man ved aldrig.

De kommer måske bare med et lille golfklap.

Ja. Eller siger:

'Hør her. Du er pensioneret. Rend mig. Vi er ligeglade.'

Tak. Tak.

- Så er det nu, Addie. - Hall of Fame.

Hold da op.

Der er kun en Michael Bisping, og der kommer aldrig en anden.

Se, hvor længe han holdt i UFC.

Det er svært at vinde VM, og han har gjort det hele.

Michael Bisping fortjener at være i UFC's Hall of Fame.

Hall of Fame? Er jeg i Hall of Fame?

Du skal optages i Hall of Fame.

- Tak. Tak. - Må jeg få en selfie?

Ja. Okay.

Jeg voksede op i Clitheroe. I ved, England.

Pølser og kartoffelmos. Klistret karamelbudding. England!

Da jeg voksede op i Nordvestengland, var der op- og nedture.

Den vestlige verdens jernlady.

Der skete meget kulturelt i England i 90'erne.

Forhandlinger om belejringen...

Fængslet i Manchester skulle have nået et kritisk punkt.

I aften ser vi på den voksende bekymring over i syrefester,

som tiltrækker tusindvis af unge i regionen.

Hver weekend var der nyheder om et ulovligt rave i nordvestlige England.

Politiets mening er, at det er kriminelle hændelser.

De lovede, at festerne ville være historie om en måned.

'FOR FARLIGT' AT LUKKE RAVE

Verden var chokeret over nyheden om prinsesse Diana.

Det bekræftes nu, at Diana, prinsesse af Wales,

døde i den bilulykke i Paris.

Jeg voksede op i Storbritannien,

især da jeg og Mikey voksede op, det var ikke nemt.

Arbejderkvarterer. De fleste kommer fra ydmyge kår.

De rige udgør en meget lille procentdel.

Mange byer i Nordengland og i hele England...

Gode steder at bo, men ikke mange muligheder.

Det er min mor, Kathleen.

Hun er fra Irland. En sej kvinde med et hårdt liv.

Det er Jan, min far. Han styrede huset.

En direkte far, der var snigskytte i den britiske hær.

Det var vores hus. Det var mit soveværelse.

Vi var otte her.

Der er fire soveværelser, så min mor og far delte værelse

og to børn hver i de andre tre. Det var et hektisk hjem.

Vi havde ikke mange penge, så det var stressende.

MICHAELS SØSTER

Det er ikke let at være forælder. Især når man har fem-seks børn.

For man gør sit bedste for dem alle.

Han måtte trække sig tilbage fra hæren tidligere end ønsket på grund af skaden.

Min mor var hjemmegående mor.

For at være ærlig havde vi ikke mange penge.

Men jeg husker det ikke som hårdt. Sådan var det bare.

Michael var den yngste af tre drenge.

MICHAELS FAR

Og han konkurrerede altid mod sine storebrødre.

Selv til jul.

Hvor meget blev brugt på julegaver til hans storebror?

Michael satte en pris på alt, hvad han havde fået til jul og sagde:

'Næste år skal du bruge det samme beløb på mig.'

Han tilføjede endda inflation.

Et ord, der beskriver Michael, er 'sjov'.

Og han er virkelig morsom.

Det er ikke nemt for et barn at vokse op i den situation.

Jeg var ikke rig, men det gik.

Jeg tror, de havde en god barndom.

De snobbede børn ville gøre grin med os.

Og jeg sagde til mig selv: 'Det var det.

Hvis nogen bliver ved med at lukke lort ud, tager jeg mig af det.'

Så det begyndte jeg på, og det føltes rart.

Der var især en fyr, der mobbede mig.

Jeg sagde: 'Jeg finder mig ikke i det mere.'

Og jeg slog ham i ansigtet.

Det var tilfredsstillende, for så holdt de op.

De holdt kæft.

Der findes altid idioter. Jeg sloges, da jeg var yngre.

Det var der desværre meget af, da jeg var barn.

Han var altid fuld af liv og energi.

Han vidste ikke, hvad han skulle.

Min mand mente, det ville være en god idé at bruge energien på jiu-jitsu.

MICHAELS MOR

Du ved, en hobby.

Træneren dengang sagde,

at han en dag ville blive verdensmester i kampsport.

Jeg tænkte: 'Hvis du kan se det, så skal han blive ved med at træne.'

Jeg dyrkede aldrig sport som barn.

Da jeg gik i skole, og vi valgte hold,

valgte de den fyr, den fyr, den fyr.

Så er der mig til sidst med den handicappede dreng.

De ville vælge handicappede. 'Mener I det?'

Jeg var aldrig en dygtig atlet i skolen, men jeg kunne slås.

Jeg begyndte til kampsport som otteårig.

Jeg kunne godt lide at slås.

JU-JITSU-HOLD

Det var 100% eller intet. Han gjorde sit bedste.

MICHAELS KICKBOXINGTRÆNER

Han kom hele tiden efter en. Han slog et par gange.

Og han kom til skade og kom stadig efter en,

for hans attitude var fænomenal.

Som 11-årig kæmpede han i under 13-klassen og vandt,

i under 16-klassen og vandt.

Han vandt også under 18-klassen og klarede sig godt i voksenkonkurrencen.

Hele hans familie var kendt i Clitheroe.

Man lagde dig ikke ud med dem.

'Pas på, for jeg har hørt, at Bisping er voldelige.'

Det var et ustabilt hjem.

Det var meget striks nok på grund af på hæren,

og han plejede at råbe, og alle kunne høre ham,

og de sagde: 'Du godeste. Jan har fri igen.'

Hvis jeg nogensinde ville have noget, spurgte jeg: 'Far, er du i godt humør?'

'Ja. Hvorfor?' 'Jeg vil spørge dig om noget.'

Folk spørger: 'Hvordan var din far?' 'Lidt af en psykopat, da han var yngre.

Han er en rolig fyr nu.' Han er faktisk meget rolig.

Men da han var yngre, var han lidt af en galning.

Alle i kvarteret var bange for ham.

Jeg husker engang... Min bror spillede football på skolens hold.

Det var lørdag morgen. Vi så ham spille.

Vi stod på sidelinjen, og han begik en fejl.

Dommeren dømte fejl og gav ham gult kort.

Min far sagde: 'Hvad fanden laver du?' Han råbte noget til dommeren.

Dommeren sagde noget til min far.

Han stormede ind på banen. 'Far. Hvad laver du?'

Bang. En fræk lille skalle, så dommeren falder.

'Far, hvad laver du? Jeg kommer mig aldrig over det.'

Han tog fat i mig: 'Kom, søn. Lad os komme væk herfra.'

Ja. Sådan. Sådan var min far.

Det er bare et af mange tilfælde, jeg kan tænke på,

men som jeg siger, jeg elsker min far. Han var hidsig. Jeg er hidsig.

Men på grund af det fik vi ry for at være hårde, men det er jeg ikke.

Jeg havde ikke mange venner.

Men da jeg begyndte at slås, blev jeg mere populær.

Det blev jeg lidt tiltrukket af, fordi... Jeg ved det ikke.

Pludselig havde jeg en masse venner.

- Dit hår! - Se dit hår!

Se den hooligan.

Jeg har ingen underbukser på.

Jeg taler om 16, 17, 18 år.

I den alder har man ingen andre bekymringer.

- Rend mig, røvhul. - Det må du ikke sige.

Sammen med sine venner

sagde de: 'Michael, ham der har gjort det her mod mig.

Kan du ordne det?' Og Michael sagde:

'Jeg ordner det for dig, ' men han endte selv i problemer.

Det er typisk Michael.

Han var sød og tog sig altid af en.

Da jeg voksede op, gik folk kun op i fodbold og pubber.

Hvis man kombinerer fodbold med pubben og drikkeriet og sprutten, det er sjovt.

Kampen er slut. Alle råber. De kaster deres øl op i luften.

'Will Grigg er for vild.'

Will Grigg er for vild.

Jeres forsvar er skrækslagent Fordi Will Grigg er for vild.

Og når man kombinerer

englændernes kærlighed for fodbold, og man smider et par øl oveni,

hvad sker der så? Så går det løs. Så enkelt er det.

Og endnu engang befandt britiske fodboldfans sig i en skamfuld opvisning

af kampe, knivangreb og ren hooliganisme.

Mike er fra en hård del af verden.

Jo længere nordpå man kommer, jo større og ondere bliver de.

Det er det gode ved England, for vi har ikke en våbenkultur.

Man kommer nok bare at slås.

Problemer løste man med næverne.

SKUESPILLER, KAMPSPORTSUDØVER

Sådan gjorde vi det.

Det er sjovt, for vi gik rundt i Clitheroe og filmede for Reebok,

og vi gik ned ad gaden på vej til settet.

Der er kun mig og Mike, og han siger: 'Se pubben der, Daz. Jeg blev smidt ud.

Kan du se pubben derovre? Seks dørmænd angreb mig.

Kan du se den pub? Det her skete. Se den pub. Det skete.'

På hvert gadehjørne i Clitheroe kan Mike fortælle om en slåskamp eller problemer.

MICHAELS MUAY THAI-TRÆNER

På det tidspunkt så det ikke ud til, at han kom nogle vegne.

Han tog bare den vej, som enhver anden fyr i den alder fra Clitheroe tog.