Rising Son: The Legend of Skateboarder Christian Hosoi

EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX

Døden.

Hvad er det?

Jeg tror, at døden er en dør.

En dør til et bedre sted, hvor vi kan se alt og alle.

Et sted, hvor tiden forsvinder.

Og den... kærlighed...

Den indhyller os alle.

Marty Hubbard troede ikke på Gud i den traditionelle forstand.

Marty mente, at når man døde...

...så ville energien inde i en

bare bevæge sig ud til andre energier i universet.

Det var Martys udgave af Gud.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi anerkender, at livet er mere...

...end det, man kan røre ved og se.

Godt, Marty. Vi har modtaget beskeden.

Det skal nok gå, venner. Bevar roen.

Det skal nok gå. Vi har haft en hård uge, så...

- Nej, nej, nej! - Dan, stop!

FADER DAN CARPENTER

TRE DAGE TIDLIGERE

Ordsprogenes Bog 4:24 minder os om,

at der er en dualitet i mennesket.

Man kan let gå i den fælde.

Så lad os ikke godkende splittelse...

...men lad os blive forenet i sandheden.

Det var vist det for i dag.

Lad mig slutte af med at sige...

...at det er rart at se nye ansigter.

Jeg vil minde jer om at tale med jeres venner.

Fortæl dem, at vi er katolikker plus her i Saint Martin's.

Rart at se dig.

Mary, altid en fornøjelse.

- Du gik glip af en god en, Val. - Ja. Havde man bare tid.

Der er snart valg. Jeg bør måske lægge et ondt ord ind for dig hos vælgerne.

I er ikke nok.

- Mrs Foon. - Fader.

- En fornøjelse. - Borgmester.

- Hvordan går det med rekrutteringen? - Farvel, mrs Roth.

- Det er op ad bakke. - Ja.

- Roman. - Jeg kom bare for at sige farvel.

Farvel.

- Borgmester. - Roman.

Jeg vil takke for al den hjælp, du har givet mig i årenes løb.

- Du ved, at jeg ikke er kirketypen. - Det er det, naboer bør gøre for hinanden.

Jeg vil ønske dig held og lykke med det næste kapitel i dit liv.

Roman, det mener jeg.

Vi ses.

Jeg kan ikke sige, at jeg er ked af at se ham rejse.

Hvad er der?

"Den, der giver til mennesker i nød, vil altid selv have nok.

Den, der lukker øjnene for nøden..."

Ja... "Han bliver foragtet."

Særling!

Tak, Doug.

Vil du endelig gøre alvor af truslen om at forlade byen?

Jeg forstår det. Du har fundet dig i mere, end de fleste ville kunne klare,

og i længere tid, end de fleste ville kunne klare.

Folk er egentlig nogle svin.

Når de møder nogen, der er... anderledes... skræmmer det dem.

Jeg vil ikke være anderledes. Jeg er bare...

Enestående.

Ja, sikkert.

Jeg vil bare flytte til en by, der er stor nok til,

at jeg kan være anonym, og folk er ligeglade med mig.

Hvor det enestående er kedeligt.

Jeg kommer til at savne dig.

Tak.

Kommer du ikke til at savne mig?

En lille smule, tror jeg.

SHUTTLEBUS TIL PORT MOORE

Nu smutter jeg.

Vi ses.

Roman, du kan ikke rejse. Hvem skal jeg så hænge ud med?

- Du er den eneste, jeg kan tale med. - Hvorfor tror du, at jeg rejser?

Mrs Foon. Hej.

Jeg er faktisk misundelig.

Jeg ville give min højre arm for at komme væk fra dette møghul.

- Hvorfor gør du det så ikke? - Det ved du godt.

Vil du virkelig gerne være alene?

Så er det her vel mit stoppested.

Maggie...

Maggie, hold nu op.

Mrs. Foon. Skal du ind til Anchorage og købe ind?

Roman. Roman, vågn op!

Roman. Du skal væk herfra nu! Af sted.

Mrs Foon. Giv mig din hånd. Kom her.

Mobilmaster og fastnettet virker kun lokalt. Man kan ikke ringe ud.

Ingen kommer ind eller ud, før broen bliver tjekket for jordskælvsskader.

Jeg kender samtlige mennesker i de ligposer.

- Kan du fortælle mig, hvad der skete? - Ja. Ja. Vi kørte, og...

Chaufføren mistede kontrollen med bussen. Den slingrede, og så kørte vi galt.

Jeg sad bagest. Jeg var...

- Sad du tættest på bagdøren? - Ja. Bagsædet...

Roman.

- Jeg vil vide, hvad der skete der. - Larry, gå væk.

- Min mor var der! - Få ham væk.

Du burde være død. Hun burde ikke være død!

Jeg beklager måden, folk behandler dig på, Roman.

Jeg skammer mig faktisk over det.

Jeg forsøgte at redde mrs Foon...

Det er sandt.

- Jeg giver dig et lift hjem. - Jeg kan ikke tage hjem.

Jeg havde taget den bus for at komme væk herfra for evigt...

Jeg har sagt min lejlighed op, min taske var...

Hvad med din mors hus? Det er den bedste løsning indtil den næste busafgang.

Ja. Tak.

BRÆND HEKSEN!

- Bøh. - Maggie. Du skræmte livet af mig.

Det hører sig til i denne branche.

Hvad helvede foregår der derude?

- Kunne du mærke jordskælvet? - Det var ikke et jordskælv.

Hvad mener du med, at det ikke var et jordskælv? Hvad var det så?

Det lader til, at jeg får lov til at beholde dig lidt længere.

Ja. Det ser sådan ud.

Jeg kan lide dette sted. Det har en god energi.

- Hvor skal du hen? - Jeg er nødt til at tage hen til min far.

JEG ELSKER, DIG, FAR!

ALTID I VORES HJERTER

Hallo?

Baren er lukket!

Du behøver ikke tage hjem, men du kan ikke blive...

...her.

Roman! Du skræmte livet af mig.

- Jeg beklager. - Hvad laver du her?

Har I noget at spise her? Jeg bor i min mors hus,

og hun har kun supper og dåsebønner, der er for gamle, så...

- Jeg kan godt betale. - Nej. Jeg kan bikse noget sammen til dig.

- Tak. - Jeg hørte om det med bussen.

Du godeste. Klarer du den?

Ja. Jeg var... Jeg var heldig.

Det siger du ikke.

Du bor altså i din mors hus? Kommer hun nogen sinde tilbage?

Hvem ved? Hun er en fri ånd.

Taler I slet ikke sammen?

Hun sender breve til fader Dan i ny og næ med nogle penge eller...

Jeg er ærlig talt skideligeglad.

Godt. Jeg vil se, om jeg kan finde noget rigtig mad til dig.

Tak.

Jeg vil have samtlige nitter og møtrikker tjekket.

- Hvordan går deroppe, Marty? - Fint, chef.

Der er ingen sprækker og ingen skader på samlingerne.

Godt. Lad os komme væk fra denne bunke lort.

Det skal du ikke sige to gange.

- Nej! - Så er vi færdige her.

PORT MOORE POLITI

Hvad vil du?

- Hej, Norm. - Kommer du for at melde dig selv?

Nej. Jeg... Jeg ville høre, om Sam var her... Sheriffen?

Tak, fordi du udspecificerede det.

- Er han her eller ej, Norm? - Ja. Et øjeblik.

Ja. Det er Norm fra stationen.

Jeg vil bestille en peperoni og en Hawaii-pizza.

Sam!

- Roman, kom her. - Sherif. Må jeg tale med dig i enrum?

- Kan det vente? Jeg har nok at se til. - Det tager kun et øjeblik.

Så kom her.

Kom ind. Sæt dig ned.

Du har min udelte opmærksomhed.

Jeg ved, at folk tror, at jeg skør, ikke?

- Gal i roen... - Det gør jeg ikke.

- Der skete noget på den bus. - Det siger du ikke.

Nej. Noget, jeg ikke fortalte dig. Noget, jeg ikke helt kan forklare.

Da jeg forsøgte at redde mrs Foon, var der...

...en slags kræfter.

- Kræfter? - De modarbejdede mig. Ja.

Og menneskerne, der døde...

Da de døde, kom de... kom de tilbage.

- Kom de tilbage? - Ja. Det var det, jeg så.

Du taler om spøgelser.

Roman.

Jeg tror, du har været igennem en hel del, ikke? Det kan være traumatisk.

- Nej. - Jeg tror, at du er i chok.

- Jeg er ikke i chok. Jeg... - Det er vi alle. Det er ikke kun dig...

- Der er sket noget ved broen. - Jeg skal gå. Du har set noget slemt.

Du er nødt til at lade være med at tale om spøgelser, ikke?

Folk er oprørte i forvejen, ikke? Kan jeg regne med dig?

Ja. Selvfølgelig kan du regne med mig, Sam.

INTET HÅB

BEDEMANDSFORRETNING

Det her er helt sikkert din farve.

Marcus, skat. Kan du række mig rougen?

Tak.

Port Moores politi, et øjeblik. Port Moores politi, et øjeblik.

Hvad er nødsituationen? Halløj. Jeg har brug for hjælp her.

Hallo? Hallo?

Hele systemet er lige gået ned.

Du godeste.

Vi har aldrig oplevet døden på denne måde.

Det kan forandre en by for evigt.

Det bliver ætset i vores kollektive hukommelse,

og det kan definere os og fortælle os, hvem vi er.

Jeg ved, at det er meningen, at jeg skal trøste jer nu

og fortælle jer, at det er en del af Guds plan.

Dette er ikke en salgstale, og jeg er ikke en fremmed.

Jeg er først og fremmest en nabo og en ven.

Jeg taler som en, der voksede op i denne by.

Jeg kan kun sige...

Hellige elendighed. Hellige elendighed.