De Gaulle

APRIL 1940 COLOMBEY-LES-DEUX-ÈGLISES

- Dette er Jesu Kristi legeme. - Amen.

- Dette er Jesu Kristi legeme. - Amen.

Kan du se? Vi samlede dem sammen.

Vi tørrede dem. Og nu klæber vi dem ind.

- Dette er Jesu Kristi legeme. - Amen.

- Dette er Jesu Kristi legeme. - Amen.

Dette er Jesu Kristi legeme.

Pas på din søster, når du er i Paris, Philippe.

Ja, far. Er situationen så alvorlig?

Man kan vel sige, at den er usikker.

- Nyt fra din mand? - Et brev for ti dage siden.

Han skrev, det gik fint. Han kedede sig på kasernen.

Siden de seneste begivenheder, intet. Men han kommer hjem igen.

Jeg er på La Martillière. I kommer vel til sommer?

- Børnene ville elske det. - Det lover jeg.

Anne!

- Min lillepige! - Det er farmand!

Ja, min lillepige.

- Mere? Philippe! - Tak, mor.

Hr. Leroux plukkede dem. I må give ham æg.

De burde prøve et leromslag. Det lindrer alle smerter.

- Ja, men det er kun, når jeg vågner. - Så drik birkesaft.

- Birkesaft? - Ja, det gør underværker.

- Du spiste op til sidst. - Må jeg gå ud og lege nu?

Nu kommer det bedste, skal I bare se.

- Så dine prøvedatoer står fast? - Åbenbart.

- Vi skal jo have officerer. - Forhast dig ikke.

Alle mine fætre er i krig. Jeg vil ikke unddrage mig.

Du er jo kun 18 år.

Han har altid været viljestærk.

- Præcis som sin far. - Og sin mor.

Første gang Yvonne mødte Deres søn, sagde hun: "Ham og ingen anden."

Min niece var et eftertragtet parti.

- Hun har da ikke tabt på det. - Det er sandt.

Elisabeth? Det er jo ikke i dag, men da jeres far er her, fejrer vi det.

Sikken overraskelse!

Værsgo.

Jeg håber, at du finder trøst i den.

"Tusmørket vil aldrig overvinde daggryet."

"Lad os forundres over aftenen, men leve om morgenen."

28. MAJ 1940 ABBEVILLE

Hvis vi fortsætter, kan vi etablere kontakt ved Laon.

Så kan vi afskære vejen til Paris.

En god taktik, hr. Oberst. At angribe uden ophør.

- Hvis bare vi havde luftstøtte. - Vi rykker frem, Hettier.

Så længe vi kan, med eller uden luftstøtte.

- Tyskerne går sikkert til modangreb. - Ja.

Tyskerne er rystede i nogle timer. Vi må handle hurtigt.

Jeg ved, at vores mænd har givet alt.

Jeg anmoder om forstærkninger til en knibtangsmanøvre.

Mit mål er at etablere et brohoved med udgangspunkt i vores gennembrud.

- Tror De, at det går an? - Ja. Vi må udnytte vores spinkle sejr.

At stå stille er at blive besejret!

Hr. General. Jeg skal bruge 1000 mand. Og luftstøtte.

I morgen rykker jeg frem med 50 kampvogne -

- bag en spærreild, hvis lige de aldrig har set.

- Om muligt også et massivt luftangreb. - Nej, træk Dem tilbage straks.

Men vi vinder jo terræn, hr. General. Vi afspærrer fjendens vej mod Paris.

Jeg må organisere forsvaret. Det er en ordre!

- Vi kan vinde det her! - Hør efter.

Tyskerne angriber snart ved Somme. Jeg må holde den her linje.

Ellers er alt tabt.

- Hvad skal vi så? - De tror stadig, det er 1914!

De går i defensiven, underkaster sig. De angriber aldrig!

En sejr kræver en vis indstilling. En vilje til at sejre.

En urokkelig tro. Jeg frygter, at den tro er gået tabt hos mange.

Hr. Oberst. Kan De gentage det, De sagde?

Jeg er ingen papegøje. Hvem er De?

Kaptajn Surchamp. Radiooperatør, ansvarlig for propaganda.

Det er usædvanligt at høre en officer tale om sejr.

Jeg kan udsende Deres ord som opmuntring.

Tro mig, radioen er et stærkt våben.

- Skal jeg tale højt, kaptajn? - Som De plejer.

Den mekaniserede krig blev indledt den 10. Maj.

I luften. Og på jorden.

Motordrevne maskiner. Fly og kampvogne.

Magtens vigtigste elementer.

Fjenden har indledningsvis fået overtaget.

Det skyldes deres panserdivisioner og deres bombefly.

Intet andet.

For os afhænger morgendagens fremgang og vores sejr...

Ja, vores sejr.

...af vores kampvognsdivisioner og vores luftvåben.

Det er det, der skal til for at vinde.

Takket være dem har vi allerede indtaget en del af frontlinjen.

Takket være dem skal vi en dag -

sejre over hele fronten.

Sådan. Det var alt.

Med lidt held sendes det i morgen.

Kaptajn, skal De tilbage til bagtroppen?

Min elskede hustru.

Så er krigen, den rigtige krig, indledt.

Luftaktiviteten vil blive øget.

Tag dine forholdsregler.

Til dig, min lillepige, og frøken Pottel.

Colombay er et godt sted, men det er på vejen fra Strasbourg til Paris.

Sørg for at gå indenfor, når alarmen lyder.

Sluk alle lamper om aftenen.

Det er nok bedst, at du lejer et værelse, indtil krisen er ovre.

Enten i Charente, Dordogne Haute-Vienne eller Bretagne.

Jeg sender dig 1500 francs om måneden fra og med 30. Juni.

Skriv til mig tit, selvom jeg svarer uregelmæssigt.

Siden den 15. Maj har jeg ikke sovet i tre nætter.

Philippe, i Paris må I ikke begå dumheder, hvis de begynder at skyde.

Jeg vedlægger et brev fra Elisabeth. Jeg har stor tiltro til hendes eksamen.

Jeg sender al min kærlighed til dig, min elskede lille hustru.

Intet betyder mere end dette.

Frankrig skal reddes.

Anne, se. Far har skrevet til os. Se.

Der står: "Til min lillepige fra far."

Tak.

Han tænker meget på dig.

Far kommer snart tilbage.

- Vær ikke vred. Far kommer tilbage. - Far!

Du skal ikke være ked af det.

Det er tredje gang siden i morges.

Det er for risikabelt. Vi må flytte ud.

6. JUNI 1940 PARIS

Tillykke, de Gaulle. En sejr, som viser, at alt stadig er muligt.

Havde jeg fået det, vi bad om, var vi nået længere, hr. Ministerpræsident.

Weygand har min fulde støtte. Stabschefen gør, hvad han kan.

Hvad briterne end siger. De ved jo, hvor kritisk situationen er.

Jeg skal bruge mænd som Dem ved min side... general de Gaulle.

Ja, De hørte rigtigt. Jeg forfremmer Dem midlertidigt til brigadegeneral.

- Jeg er beæret. - De får mere tyngde i regeringen.

De forlader fronten og bliver understatssekretær i regeringen -

og rapporterer direkte til mig.

Så skal jeg have garantier for, at jeg uhindret kan udtrykke mine synspunkter.

At deltage i politik giver Dem autoritet til at påvirke tingenes gang.

Det håber jeg.

Jeg har også beholdt marskal Pétain. Det er bedst at have ham herinde.

Måske skifter De mening. Han tror, vi allerede har tabt.

- Hans defaitisme kan få overtaget. - Han er et symbol for franskmændene.

Mandel er ny indenrigsminister. Han deler Deres synspunkter.

Vi må være klar over, at uden et mirakel kan vi ikke vinde i Metropol-Frankrig.

- Og det siger De? - Ja.

Dette er en verdenskrig. Vi må beslutte at fortsætte kampene andre steder.

Jeg går kun ind i regeringen, hvis vi er enige om dette vigtige punkt.

Ja, naturligvis.

Vi har et stort territorium, vores imperium, og det er stadig intakt.

Derfor må vi absolut ikke trække os ud af krigen.

Vi må opretholde vores aftale med briterne, trods uenighederne.

Jeg er enig. De må rejse til London snarest muligt.

De skal tale med Churchill.

En mand som Dem kan overbevise ham om vores viljestyrke.

- Mine herrer. - Hr. Ministerpræsident.

Ved dette bord er jeg den, som har mest tysk blod på hænderne.

Jeg tåler ikke bebrejdelse, fordi man kalder mig forsonlig -

- over for det folk, jeg altid har bekæmpet.

Marskal Pétain, De kan være sikker på, at ingen betvivler Deres patriotisme.

Deres sejre i kamp, især i Verdun -

- giver Dem fuldstændig og ubestridelig legitimitet.

Med den legitimitet i ryggen mener jeg, vi må acceptere nederlaget.

Og indstille kampen.

Mine herrer, hvis vi taber i dag -

- er det, fordi fjenden benytter en taktik, jeg har anbefalet -

- og som overkommandoen har afvist. Det vil sige at benytte luftvåben...

Jeg var ikke færdig. Hør efter.

Min erfaring tvinger mig til at konkludere -

- at krigen er tabt. Jeg beklager det lige så meget som Dem.

Frem for at lide et større nederlag og miste tusinder af franskmænd -

- vil jeg indlede forhandlinger om våbenhvile.

Kun sådan kan vi holde hovedet højt og møde tyskerne som ligemænd.

Lidelsen vil ophøre for vores tropper og vort folk.

Otte millioner franskmænd er på flugt. Vores forsvarslinje holder ikke.

Det er besynderligt at give op, når man anfører verdens største hær.

De Gaulle, fri os for Deres sarkasme.

Jeg kender Dem, oberst. De tjente længe under mig.

Jeg har agtelse for Dem. Men i dag står vi over for historien.

Vi har mistet mindst 60.000 mand. Hører De? 60.000 er døde.

Tusinder er taget til fange og sendt til Tyskland.

Denne massakre har varet længe nok.

Vi må komme til forståelse med Tyskland -

- og genopbygge Frankrig på et nyt fundament.

Mine herrer, mangler vi mod, og accepterer vi denne ondskab?

Vi er Frankrig, hører De? Vi er Frankrig.

Vi må vågne op og motivere vores tropper til sejr.

Vi må ikke forfalde til denne nederlagspolitik, hr. Marskal.

Forfalde? De forstår slet ikke situationen.

Lad os blive enige om at tale med Tyskland. Det er alt.

Hr. Mandel.

Kan nogle timer som indenrigsminister berettige Dem til disse udtalelser?

Mine herrer!

Jeg taler ikke som minister, hr. Weygand.

Men som en stolt franskmand, der kender historien.

- Krig ledes af militæret! - Nej, politikerne. Kampen må fortsætte.

Vi har intakte territorier, hvor der er kampstyrker, som afventer vores ordrer.

Vi leder vores tropper mod Nordafrika og genoptager offensiven derfra.

- Det er urealistisk. - Jeg er enig med ham.

Mine herrer, tag det roligt. Her er kendsgerningerne.

Jeg sagde for nylig, de ville angribe ved Somme, og det har de nu gjort.

- Jeg kan ikke holde dem tilbage. - Så de går over Somme. Og så?

- Så er det Seinen, og så Marne. - Og så?

Så er det slut.

- Hvad mener De med "slut"? - Slut. Forbi.

Så er tyskerne i Paris.

Vi må komme uden om de Gaulle. Hans vage teorier er farlige.

Men jeg kender ham godt. Han er ærgerrig og elsker krig.

Han gør alt for at komme op i hierarkiet.