Inside Out 2

Så skal der spilles ishockey!

INDERST INDE 2

Du hører Glæde, der rapporterer live fra Rileys sind, -

- og vi forventer en fed kamp her i dag med Tågehornene.

Riley-fans, op fra sæderne, og lav noget larm!

Kom så!

Kom så, Tågehorn!

Ind med labberne! Tågehorn på tre.

- En, to, tre! - Tågehorn!

Og nu er det tid til at møde dit Team Riley!

Han spiller på 13. år og kommer lige fra straffeboksen: Rileys Vrede!

Lad mig flå dem!

Hjelm, beskyttere, handsker. Sikkerhedstjek fuldført.

Alt kører som smurt fra ...

Pas på!

Det er Frygt, som holder Riley på tæerne.

Vi mangler tandbeskyttere, folkens.

Nej, nej, nej! Det er ikke vores!

Og det er den berygtede Afsky. Godt, vi har hende på holdet.

- 28, Andersen. Benspænd. - Åh nej.

Og rosinen i pølseenden, I kender og elsker hende, -

den uforlignelige ...

Vi fik en udvisning.

Nemlig! Triste er i huset!

Yay.

Andersen får to minutter i boksen for benspænd.

Vi har et par minutter, mens Riley puster ud.

Jeg får dig opdateret. Riley er stadig enestående.

Mums.

Ikke bare fordi hun er bedst i klassen, og det er hun.

Riley, kig her!

Hun er også rigtig sød og tager sig af gadekatte. Helt ærligt!

Og nu er hun officielt teenager. Hun blev meget høj meget hurtigt.

- Er vi vokset på én nat? - Det var vores yndlingsbluse.

Vi har endda fået tandbøjle med elastikker!

- Hvordan føles det? - Fedt!

Undskyld.

Rileys Personlighedsøer er i fuld vigør.

Skønt, at Boybandøen gik i opløsning.

Men Fjolleøen laver stadig ballade.

- Vent, hvor er Familieøen? - Lige der.

Ja, der er den.

- Hvad er det, der skygger for den? - Venskabsøen. Er den ikke skøn?

Men vi har opdaget, at hendes minder ikke kun laver øer.

Helt nede ved rødderne har minderne også skabt værdier.

Lektier skulle forbydes.

Get Up and Glow er verdens bedste band!

- Og min personlige favorit ... - Jeg er en rigtig god ven.

Vidste I, at mønterne i jeres sofa er møntet på at ændre verden?

- Vi må gøre noget. - Nej. Den pige er en social Titanic.

Venner ...

Hvor er den flot.

Det er helt fint. Jeg taber også hele tiden noget.

- Jeg hedder Riley. - Jeg hedder Grace.

Jeg hedder Bree.

Når man lægger alle værdierne sammen, skaber de noget smukt.

Hendes Selvopfattelse.

- Jeg er et godt menneske. - Den får Riley til at træffe gode valg.

13 års hårdt arbejde samlet i det, nogle vil kalde vores mesterværk.

Den største udfordring ...

- Du milde! Vi skal tilbage til kampen. - Det står lige.

- Hvordan skal vi nå at score? - Med vores slagskud!

- Nej, vi stormer mod målet! - Men Grace har ikke scoret endnu.

Riley har styr på det.

Vi tråder nålen!

Kom så, Riley.

Sådan der! Så du det? Det er min datter!

Tågehornene vinder mesterskabet!

Hun skyder, hun scorer!

Hej, piger. Tillykke med sejren.

- Det er træneren fra highschool! - Sikke en kamp!

Det sidste angreb der? I tre var imponerende.

Tak, træner Roberts.

Jeg er sent ude, men hvert år holder jeg en tredageslejr.

Jeg inviterer områdets bedste spillere. I skal da med.

Er vi i en drøm lige nu? Knib mig lige i armen.

Jeg er klart vågen.

Hvis vi imponerer hende, kommer vi tre på holdet næste år.

Flammehøgene! Endelig et hold, jeg støtter helhjertet.

- Hvad siger I? - Ja!

- Vi kommer. - Alle tiders. Så ses vi i morgen.

For vildt!

Sikke en stor dag!

Du er jo en stjerne. Du får træneren til at skøjte bagover.

- Du får et ishockeystipendium! - Far, stop. Det er bare en træningslejr.

Hvem ved, hvad der sker?

28, Andersen. Benspænd.

Min udvisning havde nær kostet os sejren.

- Hvad hvis jeg kikser på lejren? - Sig ikke det.

- Du gjorde det så godt i dag. - Nemlig. Mor forstår det.

- Det gjorde jeg vel. - Vi er så stolte af dig.

Godnat, abekat.

Ja ja. Sov godt, skat.

- Riley er så hård mod sig selv. - Men vi kan gøre alting lettere.

Jeg præsenterer mit super-high-tech Riley-beskyttelsessystem.

Det så I ikke.

Det er til alle de minder, der hører til i Baghovedet ligesom straffeboksen.

Det tynger hende, så vi letter byrden.

En ensrettet ekspresrute til ... "Det vil vi ikke tænke på lige nu."

- Ikke dårligt! - Imponerende.

- Du passer godt på Riley. - Tak. Jeg gør mit bedste.

Nu gennemsøger vi minderne.

Her vinkede hun til en fyr, som faktisk vinkede til pigen bagved.

Den var slem. Godt valg.

- Her glemte hun hende pigens navn. - Pænt akavet.

- Hvad hed hun så? - Janet måske?

Lige meget. Væk med hende.

Vi beholder de bedste og skrotter de værste.

Godt arbejde. Vrede, resten ryger i Langtidshukommelsen.

Okay. Lad os få lidt søvn. Stor dag i morgen.

Glæde, tager du det derned, hvor jeg tror, du gør?

- Vil du med denne gang? - Ja. Jeg mener nej.

Åh nej. Det er nok ikke så godt.

Alle andre har været i Værdisystemet.

Men det er jo nyt. Og jeg ved, hvor vigtigt det er.

Jeg vil ikke ødelægge noget eller brænde det ned til grunden.

Du kommer ikke til at ødelægge noget. Har jeg nogensinde fået dig på afveje?

- Ja. Mange gange. - Kom nu.

Hvor jeg tager hen, tager du hen.

Du godeste.

- Mor og far er stolte af mig. - En af de gode gamle.

- Jeg er venlig. - Den var fin.

Jeg er stærk. Jeg er modig. Jeg er en rigtig god ven.

Jeg er en vinder.

Tilsammen skaber alle disse værdier vores Riley.

Jeg er et godt menneske.

Hvad pokker er det?

PUBERTET

- Sluk for den, Glæde! - Jorden går under!

Nej! Hvad laver du?

- Problemet er løst. - Glæde ...

Okay, så rydder vi bulen. Det er nedrivningsdag!

- Nedrivning? Hvad foregår der? - Hvad er det, der sker?

Hvem er I?

Står du for det her?

BEKLAGER STØVET PUBERTET ER NOGET GRISERI

Er du sød ikke at rive Hovedkvarteret ned?

- Niks. Tilladelsen er lige gået igennem. - Til hvad?

Til udvidelsen, så der er plads til de andre.

- Hvad for nogle andre? - Er de ikke kommet endnu?

- Margie, har du konsollen? - Ja ja, giv mig et sekund.

- Hvad laver du? - Så er hun klar.

Nu skal du op, Riley. Du skal på lejr.

- Frokostpause! - Vent! I kan ikke gå fra det rod.

- Vi kommer tilbage. - Kom nu. Vi kommer for sent.

Riley, har du ikke pakket?

Du er hele tiden efter mig! Så lad mig dog være i ét sekund!

- Overreagerer vi lidt? - Jeg rørte den knap nok.

- Fladpanderne ødelagde konsollen. - Hvad er der galt?

- Mor ser trist ud. - Jeg er verdens værste menneske!

- Nej da. Søde skat. - Jeg rørte den knap nok.

Hvad sagde jeg?

Lad en professionel komme til.

Jeg er for klam til at tage på lejr eller gå udenfor nogensinde igen!

Ja, den er klart ødelagt.

- Vi er jo forberedt på denne dag. - Vi aftalte at tage det roligt.

- Men hun stinker altså. - Enormt!

Bevar roen. Hold jer til den aftalte drejebog.

Du er ikke klam, skat. Du forandrer dig bare.

Kan du huske den smukke sommerfugl i parken?

- Den var før en larve. - Forsigtig.

- Forsigtig. - ... ved at få vinger.

- Hvis du har nogen spørgsmål ... - Mor! Bare gå!

En lille forsmag på de næste ti år.

- Riley! - Det bliver så sjovt!

Hvem er klar til ishockeylejr?

Indtil vi har fikset problemet, må ingen røre konsollen.

Hvad skal vi så lave den her weekend?

Vi kunne endelig få ryddet op i garagen eller ...

Hvor fedt bliver næste år lige? Roberts' hold vinder bare hvert eneste år.

Og Val Ortiz er deres anfører nu.

Den Valentina Ortiz-besættelse er ude af kontrol.

- Hun kom på holdet som førsteårselev. - Det er meget svært.

Vi skal bare spille supergodt på lejren, så bliver vi alle sammen Flammehøge!

Hvad var det? Vi fik et blik. Jeg kan ikke lide det.

- Du er paranoid. - Jeg misser aldrig et blik.

Forstør 15 til 33. Lidt til højre. Zoom ind.

Lige der!

- Og? - Hun skjuler noget. Men hvad?

- Hvad laver hun? - Hun ser på vores blik!

Nej, det er ikke bare det.

- Jeg kan ikke se noget nyt. - Sammenlign.

Se selv. Riley før, Riley nu.

- Det er jo tydeligt! - Men hvad betyder det?

Hun ved, vi skjuler noget.

- Hvad sker der? - Jeg ved det ikke!

- Jeg kan ikke klare mere! - Du spyttede ud!

Roberts bliver ikke vores træner næste år.

Vi er kommet på en anden highschool.

Åh nej.

Okay. Fint nok.

- Det er ikke spor fint! - Seriøst? Hvor længe har de vidst det?

Vi kan ikke gå i highschool uden Bree og Grace.

Vi kan stadig hænge ud.

Og vi har weekenden, så vi for sidste gang kan spille på hold sammen.

Venner for altid, ikke?

Jo. Klart.

- Jeg glæder mig til at komme på isen. - Hvornår får vi programmet?

Det er frygtelig trist.

- Nej, Triste! - Lad være.