Secrets of the Earth

Vi har fundet en enestående planet.

En verden med ekstremt vejr... Fremmedartede landskaber...

Og bizarre naturfænomener.

Det er universets mest komplekse system.

Planeten kaldes...

...Jorden. Og vi er først lige begyndt at afsløre dens hemmeligheder.

Når verden bliver hvid, er snestormen på sit højeste.

Vinden er voldsom.

- Man kan ikke se en hånd for sig. - Det sner lidt her.

Der kan komme 60 centimeter sne på et døgn.

Det er næsten ufatteligt.

De værste kan dræbe dig med et lynnedslag.

- Hørte I det? - Snestorme er virkelig heftige.

Når verden omkring en forsvinder

og døden er en reel risiko, så ved man, at det er en snestorm.

Det er lige, så vi letter...

I Secrets of the Earth.

I en galakse fuld af golde, fjendtlige verdener

er Jorden et livsopretholdende fristed.

Forudsat at en snestorm ikke bryder ud.

Vinden hyler. En tredimensionel mur af sne udvisker verden omkring dig.

Og livet hører pludselig op.

Snestorme har en enorm indvirkning på samfundet.

De kan lamme transportvæsenet i dagevis. Alt går i stå.

Strømafbrydelse er næsten en selvfølge.

Den 9. februar 2013.

Stormen Nemo rammer det nordøstlige USA.

Snestormen efterlader 75 centimeter sne i nogle områder.

Den betyder, at 40 millioner mennesker ikke kan bevæge sig omkring i dagevis.

Det, der definerer en snestorm, er den stærke vind.

En snestorm er en sandstorm med sne.

En storm som denne er sjælden.

For at forstå den må vi se nærmere på de skyer, som skaber den.

I en højde af 3.200 meter med udsigt over Steamboat Springs i Colorado

er det vindblæste Storm Peak Laboratory perfekt til at undersøge snestorme.

For at kunne kaldes voldsom skal en snestorm opfylde visse kriterier.

Det her instrument viser os, hvor voldsom snestormen er.

Vindhastigheden skal overstige 55 km/t.

Desuden skal der være en sigtbarhed på under 400 meter, som vi har nu.

Lige nu er alt hvidt af sne her på toppen af bjerget.

Hvis vinden og sigtbarheden forbliver uforandret i mere end tre timer

klassificerer USA's meteorologiske institut stormen som en snestorm.

Varsel om snestorm!

Forskere undersøger snestorme ved at flyve måleinstrumenter gennem skyerne.

Men i laboratoriet bor forskerne inde i skyerne.

Det her instrument bruger laser til at indsamle oplysninger om snestorme.

De her tre sonder giver os mulighed for at studere det indre af skyerne.

Ved at studere snefnuggene isdråberne og vandet kan vi se

hvordan snestormen udvikler sig.

Snestorme begynder højt oppe i skyerne.

Bittesmå nedkølede vanddråber trodser tilsyneladende fysikkens love.

Dråberne er mange gange tyndere end menneskehår.

Dråberne fryser ikke, selvom temperaturen er under frysepunktet.

Vanddråberne kan forblive i flydende form helt ned til minus 40 grader.

Men når dråberne rammer en støvpartikel

fryser den rundt om partiklen og danner en iskrystal.

For at krystallen skal blive et snefnug, skal den vokse på samme måde som et træ.

Det sker, når der dannes buler på iskrystallen.

Vandmolekyler fæstner sig til bulerne, og der vokser grene ud.

Der vokser nye buler ud på grenene, og så er der dannet et snefnug.

Alle har hørt, at ikke to snefnug er ens.

Det er sandt, det er faktisk helt ekstremt sandt.

De begynder som smukke symmetriske snefnug, som vi kender dem fra bøger.

De bunter sig sammen i tusindvis.

Når ét snefnug falder, tager det andre med sig.

Og så falder det hurtigere, bliver større og samler flere.

Den kontinuerlige vækst bevirker, at snefnugget falder til jorden.

Resultatet er pulversne, som er let og næsten uden vand.

Faktisk er 90-95% af et snefnug luft.

De fylder ti gange så meget som flydende vand.

Sneen er meget let og minder meget om pulver, og den er også meget tør.

Der er ikke meget vand i snefnuggene.

De er ikke faldet igennem en sky, det ville have gjort dem våde.

Her er de lette snefnugs overraskende hemmelighed:

De fleste når ikke at lande på jorden.

Mange bliver angrebet på vej ned af en hær af nedkølede vanddråber.

Hvis snefnugget falder igennem en sky med lavere temperaturer og fugtighed

fryser vanddråberne på overfladen og øger deres vægt og vandindhold.

Fordi de befinder sig inde i skyerne

kan forskerne på laboratoriet indfange og studere de nedkølede vanddråber

inden de kan nå at finde et snefnug at fæstne sig på.

Det her er en skyfanger. Vi fanger vandet i skyen, eller rimen.

Rim er vand, som findes i en sky, der er under frysepunktet.

Når det rammer en overflade, fryser det øjeblikkeligt.

Den rim, man ser her, ligner det vand, der fæstner sig til et snefnug

og gør snefnugget tungere og skaber tung sne og snestorme.

Når et tungt snefnug falder, har det en hemmelig identitet.

Det er ikke længere et snefnug, men et snehagl

som indeholder så mange som en million vanddråber.

Når snestorme kaster mange millioner tons snehagl afsted

bliver Jorden et farligt sted at opholde sig.

Vægten af snehagl får elledninger til at falde ned.

Og den enorme vægt af sneen kan få hele bygninger til at styrte sammen.

Den 11. december 2010.

En 45 centimeter kompakt snebræmme har lagt sig på Minneapolis Metrodome

og da sneens vægt overstiger lufttrykket inde i arenaen, styrter taget sammen.

Heldigvis var der ingen i bygningen, da taget styrtede ned.

Men snestorme har andre hemmelige våben, der kan dræbe uden varsel.

På Jorden kan snestorme blive dødsfælder.

Sommetider dør man af det, man ikke kan se.

Fygesne kan føre til et pludseligt tæt snefog.

I tæt snefog kan man intet se.

Det sner og blæser så meget, at man ikke kan se en hånd for sig.

Skyggerne og konturerne forsvinder.

Det er næsten uudholdeligt. Det er som at være i et stort tomrum.

Man bliver fuldstændig desorienteret.

Man bliver svimmel. Man ved ikke, hvad der er op eller ned, frem eller tilbage.

Et af USA's værste snefog kostede hundreder af mennesker livet i 1888.

Schoolhouse blizzard var en voldsom snestorm i det nordlige Midtvesten

der kom, da mange børn skulle hjem fra skole - det værst tænkelige tidspunkt.

Snesevis af børn, der var på vej hjem fra skole, blev fanget i snestormen.

Flere end 235 mennesker i Midtvesten fór vild og frøs ihjel

i den farligste snestorm i USA's historie.

Moderne vejrprognoser sikrer, at det ikke risikerer at ske igen.

Men når pendlerne kører bil under en snestorm, kan alt ske.

Det kan være så farligt at køre, at folk lader bilen stå på stedet.

Supercomputere med avanceret prognoseteknik kan forudsige snestorme

og måske redde menneskeliv.

Men hvad nu hvis grundlaget for computerberegningerne er forkert?