The Courier (El correo)

BASERET PÅ VIRKELIGE BEGIVENHEDER, MEN MANGE AF PERSONERNE ER FIKTION.

ENHVER LIGHED MED VIRKELIGE PERSONER ELLER BEGIVENHEDER ER FUCKING TILFÆLDIG.

Mit navn er Iván Márquez.

Jeg er født i Vallecas og fyldte 30 for et par dage siden.

Hvad laver en fyr fra Vallecas

i en container sendt fra Spanien til Hong Kong

med 1,55 milliarder euro?

1,55 milliarder.

Min kommission som kurer var tre procent.

Ved du, hvad tre procent af så meget er?

Det var tilbage i 2010, mit livs højdepunkt.

Livet kan være vidunderligt.

Men der er altid nogen, der vil snyde dig.

KUREREN

Goddag.

Tak.

VALLECAS FODBOLDSTADION

NY BOLIGBLOK UNDER OPFØRELSE

VI GIVER DINE DRØMME GRØNT LYS LET/HURTIGT/SIKKERT

Argentinere med faldende købekraft...

Tror du, de svin kompenserer nogen? Hva'?

Det tror jeg næppe.

Hvad så?

Se, hvem der er her.

Den store kanon.

Enkeltpersoner og små virksomheder overlevede ved skatteunddragelse...

- Hej, skat. Hvordan var din dag? - Fin.

- Virkelig? - Ja, jeg fik 1.000 pesetas i drikkepenge.

Godt.

- Det kunne du også have tjent her. - Begynd nu ikke.

Din far savner dig.

De må stjæle i supermarkeder eller noget. Det er ikke for sjov!

Det ved jeg. Men jeg har mine egne planer.

Ja. Det er det, der sårer ham mest.

Engang var min far min helt.

Jeg glemmer aldrig, da jeg gik med ham

for at få et lån til det festlokale, han altid havde drømt om.

Det var tilbage i '92.

Ja, det år, der var OL i Barcelona og Sevilla Expo.

Det var fede år.

Chorizo og flæskesvær. Husets vin?

Og min far udnyttede det.

Indtil de magre år kom.

Den økonomiske recession i '93.

En statsgæld på 30 billioner pesetas.

En arbejdsløshed på 25 procent.

Lad politiet komme, for fanden!

Læg mig i håndjern!

Det er noget pis! Forbandede pis!

Hans eneste mulighed er at trække sig.

Se ham lige.

Træk dig, hr. González.

En flok skurke.

Se dem lige. De stjæler bare.

De er tyve. Forbandede tyve!

De overtager embedet, stjæler, fylder deres lommer og gør det igen.

De svin.

Fratag ikke Spanien muligheden.

- Her er årets forretningsplan. - Så er vi i gang igen.

Vi køber en forfalden lejlighed.

Vi ombygger den. Hvem gør det?

Du og din fætter er i byggeri.

Når den er ombygget, sælger vi den og deler overskuddet.

- Du er skør. - Hvorfor?

Ja. Dig og dine idéer.

Har I ikke set priserne skyde i vejret? Den er sikker.

Hvor får vi pengene fra?

Bankerne.

- Bare sådan. - Ja. De låner til hvem som helst.

- Jeg vil ikke have ballade, Iván. - Heller ikke mig.

- Hvor meget er 50 euro? - Lad mig se.

- Jeg betaler i pesetas. Jeg har lidt. - Det er ti euro hver.

Eller 1.660 pesetas.

Vi bliver snydt.

2002, året hvor vi gik fra peseta til euro.

Det er en af historiens største ripoffs.

Se lige Linares. Han er stangstiv.

Kender du ham?

Han er medlem af parlamentet i Bruxelles.

Jeg var aldrig klassens klogeste, men jeg fik idéer.

Jeg klarer det.

Giv mig nøglen, knægt. Giv mig den.

- Skal jeg tilkalde en taxi? - En taxi?

Jeg har det fint.

Jeg skal være i Bruxelles klokken ni.

- Jeg kan køre dig i lufthavnen. - Lufthavnen? Men...

- Pas på. - Jeg har ikke fløjet i 20 år.

Du kan ikke køre sådan her. Kom.

Op med dig. Sådan.

- Giv mig nøglen. - For 300 euro kører jeg dig til Bruxelles.

Hvis jeg kan nå et bad, giver jeg dig 500 euro.

Aftale.

BRUXELLES

Du kommer for sent.

Jeg ved det. Undskyld.

Hvem er det?

Du kommer altid for sent. Det er sidste gang, okay?

Gå ind!

Her.

Hvorfor 300? Jeg kørte 180 i timen.

Jeg havde ikke tid til at gå i bad, vel?

Okay. Find en bus og skrid.

Du ved det øjeblik, hvor livet kan ændre sig for altid?

Det her var mit.

Han er en katastrofe.

Jeg ved ikke, hvad I laver, men...

Jeg kunne gøre det bedre.

Ved du, han stjæler fra dig?

Er du sikker?

100 procent.

Vent her.

Han har ret.

Han stjæler fra os.

Du havde ret.

- Hvad hedder du? - Iván Márquez.

Hvad kan du?

Jeg kører godt.

Og er til at stole på. I modsætning til det svin.

Vil du tjene 10.000 euro?

Selvfølgelig.

Den skiderik Linares gik fucking kold.

Og jeg er ret nysgerrig.

Og jeg elsker penge.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Tillykke med dagen, skat.

- Kan du lide den? - Jeg elsker den.

Hej...

Hej.

Hvor længe har du arbejdet for Anne?

Det er min første tur.

Carabanchel.

- Vallecas. - Ja, Vallecas.

Min første forretning var et kopicenter i Puente de Vallecas.

- Det er ingen dårlig forretning. - Ikke hvis du er klog.

I 1995 kom en journalist ind i butikken.

Han skulle fotokopiere et dossier. Jeg så, hvad det var, men sagde intet.

Den eftermiddag besøgte jeg byplanlæggeren og fortalte ham, hvad der ville ske.

Fyren var lamslået.

Han kendte mig ikke, men der stod jeg med oplysninger, der kunne redde ham.

Sådan vandt hans tillid.

Alle, du ser her,

stoler på mig.

For tillid er det vigtigste.

- Kan jeg stole på dig? - Selvfølgelig.

Knægt, lykken står de professionelle, diskrete og hårdtarbejdende bi.

Det er lige mig.

- Hvordan har hingsten det? - Det er en hoppe.

Ti tusind euro for en tur fra Bruxelles til Madrid og retur. Århundredets aftale.

Men det er aldrig så let.

Godaften. Politiet.

Registreringsattest?

Jeg kan ikke...

Fransk?

Nederlandsk?

Engelsk?

- Spansk? - Ja, spansk.

- Registreringsattest, tak. - Ja.

Er det din bil?

Nej. Den tilhører en ven.

Åbn bagagerummet.

Hvorfor?

Bagagerummet, tak.

Er det også din vens?

Nej. Det...

Jeg har lige solgt min lejlighed i Madrid,

fordi jeg vil starte en forretning her i Bruxelles.

Hvorfor har du kontanter med?

Stoler du ikke på bankerne?

Har du ikke hørt om Argentina? Bankerne beholder folks penge.

Lad mig gå.

Lige nu. Ellers ringer jeg sgu til det spanske konsulat.

Kom, lad os gå.

Var det det?

Så nemt? Det er løgn.

De røvhuller testede mig.

Da indså jeg, at jeg var ved at rode mig ud i noget stort.

- De gik lidt for vidt. - Ja.

Betjentene arbejder for organisationen.

Jeg troede, du stolede på mig.

Det gør jeg nu. Hundrede procent.

Og en lille bonus, så du kan købe noget tøj.

Image er vigtigt.

Det skal fejres.

Merci, Antoine.

Merci, Antoine.

Mescal med en orm.

Jeg boede i Mexico i to år.

Mine forældre var diplomater.

Jeg brugte mit liv på at rejse fra sted til sted.

Det er første gang, jeg forlader Vallecas.

Det var en magisk aften.

- Hvad sagde han? - Ikke flere indsatser.

Ja!

Alt på 23.

- Sikker? - Hvo intet vover, intet vinder.

Kom nu.

- Treogtyve. - Ja!

Det var fucking magisk.

Iván, det er min mand François.

François Letissier.