Acapulco

MALIBU, CALIFORNIEN

I DAG

Undskyld.

-Hvad er der, Rolf? -Deres nevø er her.

Vil De lægge det her i kisten?

Onkel Máximo!

Hugo! Velkommen tilbage til Malibu. Tillykke med fødselsdagen.

Jeg har glædet mig i flere uger.

Hvad er den store overraskelse i år?

Et privatfly til et sejt sted? Må jeg købe sko i Shanghai?

Tja, vi skal på en slags rejse.

Nu hvor du er 14 og på vej til at blive en mand,

vil jeg fortælle dig min livshistorie.

Du har flere hundrede millioner dollar, og så er min gave en historie?

Tro mig, Hugo...

...det, jeg nu vil fortælle dig, er mere værd end nok så mange penge.

Jeg kender godt din "laser til luksus"-historie.

Du voksede op på gaden i Mexico, bla bla bla, og nu ejer du 50 firmaer.

Ja, jeg har mange huse, masser af biler og en helt hvid butler.

100 procent. Jeg har fået ham testet.

Men det er vigtigt, du ved, hvordan jeg endte her.

Du ved intet om familiens historie.

Du taler spansk som en studerende på drukferie i Cancún.

Mit spansk jeg er meget god.

Stop.

Det er trist for alle.

Denne historie handler om mig, men også...

Også om et sted, der forandrede alt.

-Og hvorfor er det bedre end Shanghai? -Forkert indstilling.

Måske vil det her hjælpe.

"Onkel Máximo, hvordan begynder historien?"

Det er et godt spørgsmål, Hugo.

Det hele begynder... i Acapulco.

Da jeg var barn, var Acapulco stedet for de meget rige og berømte.

Elvis Presley, Liz Taylor, Cary Grant...

-Jeg har aldrig hørt om dem. -Stille. Nu kører det.

Centrum for det hele var Las Colinas.

Det mest glamourøse resort.

For turister var Las Colinas og Acapulco et magisk rejsemål.

Men for de lokale var det anderledes.

Som otteårig gjorde jeg alt for at hjælpe familien.

Men hvis man ville have et bedre liv, måtte man have arbejde på Las Colinas.

Ligesom don Pablo.

Don Pablo Bonilla var en tidligere gadedreng,

som havde charmeret sig til et job på Las Colinas.

For mig var han en legende.

Jeg husker stadig, den dag han besøgte kvarteret.

Når jeg bliver stor, vil jeg være som Dem.

Pas på, hvad du ønsker. Her. Den er til dig.

Hold dig fra ham.

Alt, hvad han har, kommer direkte fra djævelen.

Den aften gik jeg op på taget

og lovede min søster, at jeg en dag ville arbejde på Las Colinas,

og at det ville ændre alt.

Det var jeg helt sikker på.

Nå, far, så er det nu. Min første dag på et rigtigt arbejde.

Har du et godt råd til mig?

Okay, måske næste gang.

Men pas godt på mig i dag.

Jeg vil ikke dumme mig. For min egen skyld og for familiens.

Din abuelita havde tre rengøringsjobs for at forsørge os.

Men hun så dårligt, og vi vidste ikke, hvor længe hun kunne blive ved.

Din far er her ikke, men vi er begge meget stolte af dig.

Dine kolleger på busterminalen vil elske dig.

Máximo.

Jeg elsker dig, kære bror. Jeg har maden klar, når du kommer hjem.

Vent lidt. Øjeblik. Er det min mor?

-Sådan har hun da aldrig været. -Nej, du har ret.

Det var nærmere...

Máximo. Held og lykke med arbejdet.

Endnu en tak i kapitalismens tandhjul.

Máximo!

Gæt, hvad der er sket! Det, vi har ventet på hele livet.

Har du mistet din mødom? Sikke en nyhed!

Med din grandkusine? Vel ikke din kusine? Det er for mærkeligt.

Nej, det er ikke min mødom. Det er en bedre nyhed. Lige så god.

Min nabo Titos kammerat, Jorge, er bror til Miguel,

og hans ven, Francisco, har fortalt ham, at Las Colinas søger nyt personale.

Vi skal til samtale lige om lidt.

Det er fantastisk!

Det kan jeg ikke. Det er min første dag på busterminalen.

Det er jo vores største drøm.

Forestil dig din mor.

Hendes syn er blevet helbredt.

Hun bor i et stort hus ved havet.

Ikke fordi hun gør rent, men fordi du har købt det til hende.

Hallo! I skal bruge indgangen omme bagved.

Smut med jer! Jeg hader de jobsamtaler.

Hvad skriver man her?

Du har da ikke været "reklamedirektør for et underholdningsetablissement".

Det har jeg da! Jeg delte flyers ud for byens mest populære stripklub.

-Du lyver jo. -Nej, jeg pynter bare lidt på det.

Man må skille sig ud.

Máximo Gallardo? Gå ind til frøken Garcia. Sidste kontor til venstre.

Da jeg gik forbi de andre, tænkte jeg på, hvordan jeg skilte mig ud.

Og så så jeg hans navn på en dør.

Jeg havde intet at miste.

Undskyld, don Pablo?

-Vi taler engelsk her. -Mit navn er Máximo.

-Jeg skal til jobsamtale. -Samtalerne foregår derovre.

Det ved jeg. Men jeg er vokset op på Arenal-gade ligesom Dem.

Jeg bor der stadig.

-Jeg kom for... -Luk døren efter dig, tak.

De gav mig engang den her, og jeg har haft den i lommen siden

i håb om en dag at møde Dem igen.

Og nu hvor jeg har det, finder jeg bare selv ud igen.

Hvad var dit navn?

Máximo Gallardo Ramos.

Må jeg se din ansøgning?

Vi har over hundrede ansøgere.

Alle taler engelsk og har mere erfaring end dig.

Hvorfor skulle jeg ansætte dig?

Fordi de andre kom for at få et arbejde.

Jeg elsker det her sted, ligesom De gør.

De har arbejdet for Las Colinas, siden det åbnede den 12. marts 1949.

De har oplevet fire ejere, tre orkaner, to istandsættelser,

tilbagekaldelsen af jicama i 1972 og en slem omgang væggelus.

Det siges, at De kun har haft én eneste sygedag.

De kunne vel have begravet bedstefar i weekenden.

Jeg har drømt om at arbejde her, siden jeg var otte.

Og nu er jeg her.

Det eneste, jeg mangler, er en mulighed.

Hvis De giver mig den, lover jeg Dem, at De aldrig vil fortryde det.

Så er jeg hjemme.

-Hej, mami. -"Mami"?

Vasker du op?

Máximo Gallardo Ramos, hvad har du lavet?

Ja, Máximo, fortæl mor, hvad du har lavet.

Jeg har fundet et bedre job...

...på Las Colinas.

Du skal holde dig væk fra den lastens og syndens hule!

Som udnytter folk og romantiserer vores kultur.

Og er fuld af laster og synder.

-Hvad ville din far sige? -Måske ville han blive glad.

Far knoklede som buschauffør, og for hvad?

Han faldt i søvn bag rattet og døde!

Nu har vi en chance for at få et bedre liv.

-Vi kan få undersøgt dine øjne, mor. -Mine øjne virker fint.

I sidste uge bad du til en af mine wrestling-figurer.

For at han skulle vinde.

Mor...

Du opdragede mig til at være en god mand. Det vil intet kunne true.

Lov mig, at de ikke får lov at forandre dig.

Og at du går med fars halskæde, så han beskytter dig.

Hvor kedeligt! Jeg troede, han ville få ballade.

Tænk, at jeg sidder her.

Tænk, at jeg sidder. Min familie har kun én stol.

Hej, søde venner.

Velkommen til det berømte og berygtede Las Colinas Resort.

Det er mig, Diane Davies. I husker mig måske fra...

Jeg elsker dig.

...mine roste roller i eftermiddagsprogrammerne,

mine banebrydende træningsvideoer...

Og skub og skub og skub...

...mine slanke-shakes...

Jeg er allerede tyndere.

...og min storsælgende selvbiografi.

Jeg købte dette stykke himmel med to ord i tankerne: "Total fortrinlighed."

Så hvis I sidder her, har mine folk set et potentiale i jer. Hurra!

I må gerne klappe.

De rigeste og mest fascinerende

internationale jet-settere kommer her for at lege...

Åndssvage LaserDisc.

Hej med jer. Mit navn er Chad.

Som administrerende direktør er min opgave at beskytte Las Colinas' brand.

Og hvad er så det brand?

Det skal jeg vise jer.

Vámonos. Kom nu.

Det, vi er allermest stolte af her, er vores diskretion.

Folk vil have en pause, ikke ende på forsiden af Enquirer.

Så ja, jeg kunne tale om blodpletten

lige der, som ville have sendt flere i fængsel, men det gør jeg ikke.

Ved I hvorfor? Diskretion! Godt. Vi går videre.

Det her er lobbyen.

Rimelig overdådig, ikke? Kender I ordet "overdådig"?

Det er vores chefbartender, Beto.

Han har tusind historier om berømtheder, og et par af dem er sande.

Min ven Marlon Brando laver samme joke om mig.

Er det her virkeligt?

Hvis det er en drøm, vil jeg aldrig vågne.

Hombre, kom så!

Det her er hele resortets epicenter. Det er her, det sker.

Máximo Gallardo, du arbejder her. Memo Reyes?

Ja. Skal jeg også være ved poolen?

Der stod i din ansøgning, at du var

"driftsleder i en international beklædningsvirksomhed?"

Det stemmer.

Jeg lagde tøj sammen for vores guatemalanske nabo.

Nej, ingen spansk i nærheden af gæsterne, hermano. Aldrig.

Men kun en med din baggrund kunne klare denne eftertragtede opgave.

Se selv. Jeg pyntede, og se mig nu.

Først sengetøj, så håndklæder.

Kom så!

Alle dine spørgsmål kan Héctor svare på. Vores eksportvare fra Argentinia.

-Tag dig af ham den nye. -Javel, chef.

Jeg hedder Héctor, men folk kalder mig Héctor the Protector.

Jeg er fra Spanien, men for gringoerne er det det samme.

Vi tager os af alt og alle her.

-Så er den væk. -Min helt.

Tricket er at forudse folks behov.