The first 200 lines.
Tik... Tak...
Tik... Tak...
Tik... Tak...
Hvor lang tid tror du, at vi har været her?
-Hvor langt endnu, Margot? -Jeg aner det ikke.
Du aner det ikke?
Forklarede Gottfried ikke, hvor slottet ligger?
Rastepladsen var under al kritik!
-Så du børnene ved siden af os? -Jeg synes, at de var søde.
Deres forbandede forældre havde overhovedet ikke styr på dem.
Kør ikke så hurtigt.
-De skulle have en på ørerne! -Dieter!
Jeg er glad for, at vi ikke har børn.
Som om vi har haft et valg...
-Jeg har kørt i tre timer! Jeg er træt. -Det forstår jeg godt.
Jeg vil bare se slottet, og så køre tilbage til hotellet.
-Er det for meget forlangt? -Nej, selvfølgelig ikke.
Dieter, hvad nu, hvis der er nogen derinde?
Vrøvl! Det ville være absurd!
Man ved aldrig.
En losseplads. Selvfølgelig.
Du har pralet med det slot og se så, hvordan her ser ud. En svinesti.
Det er jo helt til hundene!
Her er ingen elektricitet.
Hvor længe mente din onkel, at det har stået tomt?
Det ved jeg ikke.
Lang tid.
Ja, det var jo også din onkel, der arvede alle pengene.
Han morer sig sikkert kosteligt over, at vi har fået den her losseplads.
Jeg er træt af det.
Din familie har så mange penge, og du lader dig spise af med det her.
Renoveringen vil koste en formue.
-Ingen vil købe det i denne stand. -Der er et marked for alting.
Er du nu blevet ejendomsmægler?
-Jeg går nedenunder. -Behøver du at gøre det nu?
Kan vi ikke gøre det i morgen? I dagslys?
Margot, man tænker bedst om natten.
Din onkel fablede om en vinkælder. Jeg tager lige et kig.
Hold op med at brokke dig.
Hvorfor er vi her?
Giv mig et øjeblik.
Dem har vi rigeligt af.
Jeg kan allerede mærke svampene vokse i mine lunger!
Skål!
Vinkælder... Som om! Gottfried, dit gamle røvhul.
Fordømt!
Hallo?
Stilheden er døden.
Hvem var det, der sagde det?
Ingen.
Og tiden bliver ved med at gå.
Margot?
-Margot! -Dieter...
Fandt du noget?
I kælderen?
Vi kigger på det i dagslys.
I dagslys? Hvis du siger det.
Ja, find dine ting. Vi kører tilbage til hotellet.
-Vil du af sted nu? -Nu!
-Har du taget mine bilnøgler? -Mig?
Er det en joke?
Dem overlader du da aldrig til andre!
I kælderen.
-Jeg må have tabt dem. -Så hent dem dog.
Jeg går ikke derned igen.
Du vil ikke derned? Er du bange?
Okay, så henter jeg dem.
Ikke på vilkår.
Okay.
Så må vi jo tilbringe natten her.
Hvorfor skal du altid presse mig sådan?
Det perfekte ægteskab...
Du er lagt i lænker i kælderen...
Og jeg besøger dig en gang om ugen.
Og på vej op, mens jeg renser negle,
tænker jeg: "Ingen grund til skilsmisse."
Jeg aner ikke, hvad du snakker om.
Margot?
Du er en blomst i buskadset.
Og det vil du altid være.
Hørte du det?
-Der er en, der råber på hjælp. -Stop, det er ikke sjovt.
Hun siger, at du har låst hende inde.
Hvorfor gør du det her?
Margot!
Vær nu lidt følsom!
Margot?
Her er helt anderledes i dagslys, ikke?
-Hvor længe har du været vågen? -Siden solopgang.
-Du kunne have vækket mig. -Jeg ville lade dig sove.
Som barn vågnede jeg altid så tidligt.
Jeg sad ved vinduet og betragtede solopgangen.
Det gjorde mig altid trist til mode.
-Jeg ved godt, at det er fjollet. -Nej, det er overhovedet ikke fjollet.
Der er smukt her. Det er helt anderledes end i går.
Renoveringen kommer til at kræve arbejde.
Men...
Jeg tror, at vi kommer til at tjene godt på et salg.
-Hvad er der i vejen? -Ingenting.
Der er noget i vejen.
-Var det noget, jeg sagde? -Nej, alt er i orden.
Jeg går ned og leder efter bilnøglerne.
Du kan gøre, som du vil.
Det er til at brække sig over...
Altid det samme.
Jeg har fået nok.
Se nu her!
INFERNO UNDER FILMOPTAGELSE
I bund og grund er de ligesom os.
Ingen begyndelse. Ingen ende.
Kun øjeblikket eksisterer for dem.
Ved de det?
Husker de, hvordan de kom hertil?
Kommunikerer de med hinanden?
Er de fanget eller fri?
Har de tusinde tanker? Eller blot en?
Deres sidste.
Hvem taler du med?
Dieter?
Hvem ellers?
Hvad har du der? Læg den dog væk!
Jeg hørte stemmer.
Ental, min egen. Ental! Du hørte én stemme. Min.
Jeg talte med mig selv igen. Hvad skal jeg ellers lave her?
Gå nedenunder.
Hvad sagde du?
Jeg sagde...
Gå nedenunder.
Jeg går en sidste runde og så kører vi tilbage til hotellet.
-Er det forstået? -Fint, Dieter.
Som du ønsker.
Stop!
Bliv der! Det er privat område!
Stands!
Margot?
Luk op! Det er mig, Dieter!
Margot!
Hvad lavede du med lyset?
Dieter, hvorfor er den endt sådan her?
Det ved jeg ikke...
Vi er så langt fra hinanden.
Har det altid været sådan?
Det her bliver det sidste projekt. Og så holder vi en pause.
Holder lidt fri. Bare os to.
Eller kom det snigende?
Lad os tage ud at rejse, Margot.
Solen går snart ned.
Så lad os tage tilbage til hotellet.
Tage os et glas bobler.
Hvad siger du? Vi får en hyggelig aften.
Jeg vil ikke væk herfra.
Skat...
Tænk dig nu om.
Vi kunne gøre det til vores hjem. Der er så meget plads.
Børnene kunne lege her.
Jeg mente det ikke sådan.
Hvordan mente du det så?
Jeg mente bare, at nu da vi har slottet...
Er det virkelig så sjovt...
...at ydmyge mig?
-Hold nu op, Dieter! -Nej, jeg har fået nok!
Det er slemt nok, at jeg skal leve af din families penge.
Og nu gemmer du dig rundt omkring for at ligge og lege med dig selv!
-Hvad er jeg i dine øjne? -En taber!
Du dur ikke til noget. Du er en snylter!
Jeg har ikke brug for dig. Ingen har brug for dig.
Jeg beholder slottet.
Du får intet udrettet. Åh, har du det dårligt?
Hav det godt, Dieter.
Det er klamt!
Hvem skal gøre det rent? Skal jeg gøre det rent?
Dit svin! Dit beskidte svin!
Jeg hader dig! Jeg hader dig! Forsvind!
Skrid! Ikke engang det, kan du finde ud af!
Tøsedreng.
Du har suget energien og livet ud af mig!
Forsvind! Forsvind!
Skrid!
Er du blevet sindssyg?
Hold så op!
-Jeg mener det! -Du tager det ikke fra mig!
Hold op!
Du slipper aldrig af med mig. Jeg vil altid være hos dig.
Dieter!
Skat!
Margot?
Skatter?
Jeg er heroppe.
Godaften og godnat.
Margot skal dø i nat.
Bare rolig, vær ikke bange.
Bare dine skrig bliver mange!
Kom nu, Dieter!
Så kommer Dieter efter dig.
Det er blot en lille leg!
I morgen tidlig, om det går som jeg ville.
Vil du for altid være stille.
En gang til for gammelt venskabs skyld?
En gang til for gammelt venskabs skyld.
Og?
No comments yet. Be the first to leave one.