Explorer

Her er Transglobe.

Cove Radio, Cove Radio. En, to, tre, fire, fem.

Fem, fire, tre, to, en.

En, to, tre, fire, fem. Fem, fire, tre, to, en.

Ginny, er du der? Skifter.

Ja. Værsgo.

Kære Lodsworth Søndagsskole, tak for jeres bedste ønsker.

Jeg skriver dette ned i et telt 55 km syd for Nordpolen.

Vi når måske Nordpolen, hvis vi er heldige.

Men når som helst kan en vind få den tynde havis-

-som vi rejser på, til at bryde op. Stop.

I 11 år har Ginny, min kone og jeg-

-arbejdet uafbrudt på at opnå denne polarrejse.

Hvis vi klarer den, vil jeg takke Gud-

og indse, at mirakler aldrig stopper.

1982. FØRSTE REJSE OM JORDEN FRA POL TIL POL.

1984 TILDELT DRONNINGENS POLARMEDALJE

1990 VERDENSREKORD FORSØG PÅ AT NÅ NORDPOLEN

1992 OPDAGER DEN FORSVUNDNE BY UBAR

1993 VERDENSREKORD KRYDSER ANTARKTIS

TILDELT O.B.E.-ORDENEN

2000 VERDENSREKORDFORSØG PÅ AT NÅ NORDPOLEN ALENE

2003 SYV MARATONLØB PÅ SYV KONTINENTER SYV DAGE

2009 MOUNT EVEREST 2015 LØBER MARATON DE SABLES

2016 BESTIGER MOUNT VINSON, ANTARKTIS

Mine damer og herrer, Guinness Rekordbogs Hall of Fame.

Den første mand, vi indlemmer i Hall of Fame-

-dedikerede sit liv til farer, eventyr og udforskning.

Mine damer og herrer: Sir Ranulph Fiennes.

Han beskrives som en excentriker.

En utrolig mand, som er modig, målrettet ekstraordinær eller bare skør.

Han er nået længere end nogen anden.

Han flytter grænserne for, hvad mennesker kan gøre og forstå.

Det har været et liv med eventyr. Faldskærmsudspring på en norsk gletsjer.

Han udkæmpede en guerillakrig i Arabien.

Han har sejlet på Den Hvide Nil i en luftpudebåd-

-har rejst verden rundt i tre år, opdagede en forsvunden by i Arabien-

-og var tæt på at omkomme i Antarktis.

Smidt ud af SAS, har gået til Nordpolen, løbet syv maratonløb.

Hans kondition, udholdenhed og konkurrenceånd-

sætter ham over enhver sportsmand.

Han er landets største opdagelsesrejsende.

Forfrysninger, udsultning og mere død end levende.

Polarforskeren Sir Ranulph Fiennes får sig en god morgenmad.

Et spørgsmål, alle gerne vil have svar på: "Hvorfor gjorde du det?"

Nummeret, du ringer til, accepterer ikke uidentificerede opkald.

Nummeret, du...

Gør De det nu? Jeg talte i telefon med ham-

for at høre, hvordan det gik.

Men for det meste troede jeg, at jeg aldrig ville se ham igen.

Jeg sagde: "Du kan ikke gøre det nu. Ved du ikke, hvor gammel du er?"

Men det stoppede ham ikke.

Er det i orden, at Matt bruger vores samtale i sin film?

Jeg børster tænder.

Hun børster tænder. Hun kommer om lidt.

Hallo? Hej.

Der er intet normalt ved Ran.

I den moderne verden er han ikke en normal fyr.

Han er den sidste store opdagelsesrejsende.

Manden er blevet en myte.

Man ser kun den opdagelsesrejsende Ran. Man ser aldrig den anden side.

Hallo?

Hallo?

I aften bliver noget særligt.

Ran har altid formået at gøre ting på en ubestemmelig måde. Med en vis stil-

-der adskiller ham fra os andre dødelige.

De er ligesom penicillinpiller.

- Har du det ikke godt? - Jeg er ikke sikker.

Det er typisk Ran.

Altid længere væk, altid op, altid videre.

Altid lidt bedre.

Han har altid været den bedste.

Han har altid været lederen.

Og han har altid været min helt.

Mine damer og herrer, byd velkommen til:

Legenden Sir Ranulph Twisleton-Wykeham-Fiennes!

Mange tak. Jeg vil mest tale om at tage på charterrejser-

-til sære områder uden udsigt sammen med nogle sære mennesker.

Jeg bør understrege, at jeg har gjort det i 32 år som profession.

Ikke fordi det er der, eller fordi det er romantisk.

Men for at betale gasregningen.

Så gør vi det.

Hov.

Det gik.

TJEK! LUK DEN ELEKTRISKE PORT

Ja, jeg kører meget.

Du skal forelæse.

Kun sådan kan en opdagelsesrejsende tjene penge-

på at gøre det, han eller hun laver.

Men man er altid bekymret for, at man måske ikke kan tjene til føden.

Hej, politifolk.

Kom nu i gear. Hold op med at dytte.

FORSØG PÅ AT NÅ NORDPOLEN

Når han arbejder, er han meget målrettet.

Ingen kan sige: "Ran, er det ikke bedre at gøre det sådan?"

Engang sagde jeg: "Tag dog en pistol og skyd dig selv på en mark."

"Det ville være meget billigere og ikke involvere så mange mennesker."

Jeg mødte ham første gang i Arktis, da vi skulle af sted.

Jeg havde hørt, at han var vanskelig.

Han vidste, hvad han ville og holdt sig til det.

Og han var lederen. Ligesom hærenheder har ledere.

Hej.

- Hej. Mike? - Ja.

Sådan så jeg ikke på det.

Jeg kunne ikke forestille mig en ekspedition på to med en leder.

Det overgår min forstand.

Den britiske opdagelsesrejsende Sir Ranulph Fiennes-

-vil overvinde den sidste store polarudfordring-

-en rejse til Nordpolen uden støtte udefra.

Da forsyningerne til 60 dage var lastet, vejede hans slæde næsten 180 kg.

Og med temperaturer på under 50 minusgrader-

-viste det sig at være for tungt selv for ham.

Ran, jeg kan ikke se, hvad du kan fjerne.

- Jeg kan fjerne ekstrabatteriet. - Det kompromitterer sikkerheden.

- Sådan rejser vi ikke. - Er det uansvarligt?

Ja. Sådan gør vi ikke. Med kun et batteri.

- Hvad med en sav? - En sav?

Hvad sker der, når den anden går itu? Så er du på den.

Noget skal fjernes.

Trods holdkammeraternes råd-

-beslutter han at skære ned på forsyningerne fra 60 dage til 45.

Tanken om fiasko opstår slet ikke.

Han må ikke fejle.

Rent sportsligt var han noget særligt.

Han kunne have deltaget i OL i en udholdenhedssport.

Rans fod fik forfrysninger for et par dage siden.

Da han tog sokken af her til aften, røg noget af lilletåen af.

Tåen kan blive inficeret, og det kan sprede sig til foden.

Det ville være alvorligt.

Jeg gentager hele tiden citatet fra "Pilgrims Fremgang":

"Altid lidt længere, om det så kun er ti meter."

Det er det, man tænker på.

Vi ville være de første på Nordpolen uden støtte udefra.

Hvis man blev nummer to, kunne man lige så godt have ladet være. Simpelthen.

Seksten dage efter afgang-

-opdager briterne, at de nu er afskåret fra Nordpolen af åbent vand.

Men det er bekræftet, at de er kommet tættere på Nordpolen-

-end nogen anden ekspedition uden støtte udefra.

At have slået rekorden for at være nået længst nordpå uden støtte udefra-

-er rart at vide for ens egen skyld.

Men at nå polen helt uden støtte udefra-

-må for mig forblive noget, som desværre er uopnåeligt.

Ran var så skuffet over, at han ikke havde nået Nordpolen-

-eller at vi ikke havde, at han gik helt i sort.

Det var nok første gang, at Ran troede, at han havde fejlet.

Han er derude af de forkerte grunde.

Han er derude for, hvad han tror, andre vil tænke om ham.

Der bør ikke være konkurrence.

Hvor usikker skal man være for at rejse Jorden rundt-

-for at slå rivalen og få det godt med sig selv?

Den må være drevet af en målestandard-

-som han har fået af sine forældre eller jævnaldrende.

- Her er ret fredfyldt, ikke? - Fredeligt? Ja, det meste af tiden.

Det eneste, der bryder stilheden, er muh eller mæh.

Ryster du?

Du har rystelser.

Ginny har hængt vores billeder af vores forfædre op her.

Nogle af dem er fra 1400-tallet.

Jeg prøver at hænge dem lige.

Ja, sådan er det.

Det er far. Når jeg går forbi min far, sagde jeg: "Godmorgen, far. Elsker dig."

Min far skrev det her til min mellemste søster Celia.

"Fra oberstløjtnant R. Fiennes, Royal Scots Greys-kavaleriregiment-

Mellemøststyrken, den 14. april 1942."

Han har lavet en tegning af sine tre døtre.

Storesøster Susan, den mellemste søster Celia.

Han kaldte lillesøster Judy, men hun hedder Jill.

Han ved selvfølgelig ikke, at der er en søn på vej.

Fire måneder før jeg blev født, trådte han på en mine og blev dræbt.

Min mor fortalte mig historier om ham.

HYBRIDEN, MIT LIV OG MIN TID AF AUDREY FIENNES

RANULPH I'S DØD. RANULPH II'S FØDSEL.

POSTBUDDET KOM MED TELEGRAMMET FRA KRIGSMINISTERIET.

SIR RANULPH T.W. FIENNES VAR DØD DEN 24. NOVEMBER.

DET VAR EN BITTER NYHED. JEG GIK IND PÅ MIT VÆRELSE,

JEG MÅTTE SAMLE STYRKE TIL AT KLARE DETTE FRYGTEDE SLAG.

JEG MÅTTE STØTTE FLORRIE PÅ 79-

-OG FORTÆLLE MINE TRE BØRN, AT "FAR VAR DØD".

FREM FOR ALT FINDE RO, SÅ INTET KUNNE SKADE BARNET INDEN I MIG.

HVIS DENNE MODIGE, RARE, KLOGE MAND BLEV DRÆBT, ØNSKEDE JEG-

-AT HANS LIV IKKE BLEV HELT UDSLUKT, MEN AT HAN LEVEDE VIDERE I BARNET.

Jeg respekterede min mor højt.

Hun så altid det bedste i alt.

Hendes mand bliver dræbt meget pludseligt.

Og hun har fire børn. Fire børn.

Og hendes stædige svigermor, som var sydafrikaner, sagde:

"Nu er de alle døde."

"Jeg vil tilbage og dø hos alle vores slægtninge i Cape Town."

Vi blev sat på et skib, os fire og mor under den dominerende farmor.

Og vi tog til Sydafrika.

Det er min farmor.

Hendes øjne følger en rundt i rummet.

Min mor blev hundset med af sin svigermor.

RAN TRE ÅR

MED BARNEPIGEN

Vi var derude i ti år.

Da min farmor døde, tog min mor os alle med tilbage til Storbritannien.

SUSSEX

Jeg voksede op blandt kvinder. Ingen mænd.

Jeg havde tre storesøstre. Ingen onkel, kun tanter.