Dark Angel

BASERET PÅ EN SAND HISTORIE

DURHAM FÆNGSEL, MARTS 1873

Når jeg tænker på den dag, da du kom hjem til os...

Når jeg tænker på dine mørke øjne...

Tiden, du taler om, med mine mørke øjne... Jeg var lykkelig dengang.

Det var glade dage for alle vores sjæle.

SEAHAM, DURHAM AMT, 1857

Mary Ann? Der er ikke langt igen nu.

- Den fortabte vender tilbage. - Hold op med dit pjat.

Værsgo.

- Her. - Mor.

Du vil nok have noget at drikke. Te, William? Eller noget mere styrkende?

Og så er gammelt nag glemt.

Tag taskerne ind. Jeg laver noget te.

Få hende til at give os noget stærkere, nu hun er i gang.

Lad os tage et kig.

Hun ligner mig. Jeg vidste det.

Margaret Jane, det her er min stygge stedfar.

Hvis vi bare havde vidst det, min kære.

Vi ville være kommet og hentet dig straks.

Jeg havde min mand ved min side.

Mænd... Hvad nytte er de til?

- Billy mistede lige så mange børn. - Det er ikke det samme for fædre.

Tænk, at du har stadig den gamle tekande.

Hvad er der galt med den?

For mig er den tegnet på at være hjemme.

At være hjemme er, at vi alle er under samme tag.

Tag det roligt. Du tømmer hele fadet.

- Lønfredag. - De er gode, når man får løn.

- Der er arbejde ved mineindgangen. - Der tjener han jo ingenting.

Han er ikke stærk nok til at klare sig under jorden. Det ved du.

Fire små kister på fire år, George, og hun sagde ikke noget.

Fire mistede spædbarn.

Jeg håber, hun stadig synes, han var værd at løbe væk med for.

Vi må alle trækkes med ham. Jeg sørger for, han behandler hende ret.

Kopper, kokopper?

Hvis du ikke kan huske det, Billy, kan du ikke have haft det.

Nej.

- Mæslinger, kighoste? - Som barn.

Har du ikke haft gigt? Eller kramper?

- Hvad sker der? - Georges idé. Ren forsigtighed.

Eller en anden sygdom, der har forringet Deres helbred?

- Ikke så vidt jeg ved. - Skriv under her, mr... Mowbray.

- Og deres vidne. - Det er mig.

Livsforsikring. Klogt, min dreng.

Bruger vi penge, vi ikke har?

Hvor meget er jeg dig værd? Jeg satte en pris på mit hoved.

- Død eller levende. - Hvad kostede det?

Præmien er et pund, tre shilling og fire pence.

- Du godeste! - Det er kun en gang om året.

Det er som at ønske sig ulykke, og vi har haft rigeligt.

Nej, det er det slet ikke. Det er det stik modsatte.

Dør jeg, betaler forsikringsselskabet 35 pund direkte til min enke.

Jeg kan bruge det på øl i stedet, hvis du foretrækker.

Mary Ann, hør her.

Det hele skal nok gå godt nu.

Jeg tager mig af dig. Af dig og vores børn.

Alle vores børn, der venter på at blive født.

Så begynder de igen.

Det er for tidligt at tænke på en mere.

Hvad mon du tror, kuren er?

Han må lære at trække den ud, før han er færdig.

- For sent til det. - Du er vel ikke ...?

Din sjette.

Mary Ann altså. Hvis Billy var bonde, og du var en ko...

...så ville han vinde priser.

Vi begynder forfra, mor. Efter alle hjertesorgerne. Derfor kom vi hjem.

Det er en flot, stærk lille en.

En ny start var alt, vi manglede. En fristad.

Om Gud vil.

Afviser I djævlen og alt oprør mod Gud?

Jeg afviser dem.

Og tager I afstand fra ondskabens bedrageri og korruption?

Jeg tager afstand fra dem.

- Isabella, er hun ikke pæn? - Vi går hjem. Hun havde kolik i nat.

- Ikke før jeg får et kys. - Maggie.

Hvem vil ikke have et kys fra dig, Maggie Cotton?

Hun er en skønhed. Kære, altså!

- Hun er sulten. - Kom. Du ligner dig selv.

Jeg vasker pastorens tøj for mine synder. Godt, at han ikke er kræsen.

- Tog du dig ikke af din bror? - Vores dreng er blevet gift.

Er Fred Cotton blevet gift?

Var hun blind eller desperat?

Jeg har savnet dig.

Jeg havde ingen at spøge med i Cornwall.

Mr. og mrs. Cotton fik nok et ordentligt bryllup.

Hun stod vel i kirken med handsken i hånden.

- Det kunne du have gjort. - Jeg var så tyk.

Vi flygtede til Newcastle og giftede os borgerligt.

Vi fandt vidner på gaden.

Det var, som om jeg vågnede i Cornwall i regnen.

Og efter alt det... mine spædbørn.

- Åh, Margaret Jane? - Hvad er der?

Kom her med lyset.

Lad mig se.

Åh nej...

Hent lægen.

Nej, nej...

Alle kommer videre, hele tiden.

Det er sådan, det er nu med de unge. Intet forbliver det samme.

Der burde stå på gravstenen:

"Omkom af skarlagensfeber af Guds vilje."

- Du kan ikke være vred på ham. - Hvem ellers så?

Man tænker hele tiden: "Lad mig være. Det bliver kun en mund mere."

"Endnu en mund, der altid er åben." Indtil den ikke længere er det.

Vær ikke sådan. Jeg kan ikke lade dig rejse sådan.

Billy siger, at man må tage hen, hvor arbejdet er. Er det på havnen, så...

- Nej. - Jo, tag den.

Den minder dig om derhjemme.

Og hold ud, min kære. Det er sådan, livet er for kvinder.

Det nytter ikke noget at klage.

Hvad skulle jeg gøre uden min mor?

Isabella, tag mors tekande. Farvel.

Farvel.

Jeg bekymrer mig for hende, uanset hvad du siger.

Hun er en stor pige, George.

De skal til Sunderland, ikke en anden verden.

Kom så.

Nej, Billy, nej.

Vi skal bare pudse det lidt op. Så bliver det hjem, kære hjem.

Godmorgen.

Arsenik. Kun det fungerer mod væggelus.

- Og sæbe til at blande det op med. - Skriv navn og adresse i bogen.

Myndighederne lader os ikke bare give arsenik til alle længere.

De er rædselsslagne.

De frygter, at deres egne ulykkelige koner gemmer hvidt pulver i skabene.

Så var der ingen ægtemænd tilbage.

Mind mig om ikke at genere Dem.

Kender jeg Dem?

- Vil De det? - Joe...

Jeg er pæn, når jeg bliver vasket.

Nej, kom ikke herind. Det er farligt. Vær en god pige og spis din mad.

Isabella, det er arsenik og giftigt. Derfor dræber det insekterne.

Gør, som jeg siger.

Jeg er sulten, men der er ikke noget at spise.

Jeg har haft travlt med andre ting.

Skat, altså.

Endnu en Margaret Jane.

Det var et smukt navn før, og det er det stadig.

Margaret Jane den anden.

Min prinsesse, skal vi ikke bede din mor om en dreng næste gang?

Der bliver ingen næste gang.

Vi ses snart, skat.

Billy dukker op efter nogle uger og vil have mad.

Han klager over, hvor hårdt det er på båden.

Der er for trangt, det lækker og er fuldt af skadedyr.

Jeg rydder bare op efter børnene og har aldrig nogen penge.

- Det må være ensomt. - Ja.

Mary Ann, kender du den mand?

- Nej. - Han kan lide dig.

Ikke lige så meget, som han kan lide sig selv.

Mary Ann Mowbray, din lille djævel.

Vær ikke latterlig. Jeg har jo ikke tid til elegante mænd.

Jeg har kun to hænder, én mindre, end jeg har brug for med dem her.

Isabella? Margaret Jane? Kom, lad os spise.

Hvor er far?

Han er på et dampskib, skat.

Hvornår kommer det nye barn?

Hvad får dig til at tro, vi venter et?

Det gør vi altid.

De kan ikke komme herind.

- Skal jeg gå? - Nej, lad være med det.

Hvad vil De?

Tage et nærmere kig.

Jeg har tre børn derinde.

Jeg er en gift kvinde.

Godt.

Nej.

Jeg gør dig ikke fortræd.

Opsøg mig, hvis du vil have mere.

Stille, John. Vær stille. Det er nok nu.

Her er masser af kvinder, hvis mænd er ude til havs.

- De kan stadig betale regningen. - Det beklager jeg virkelig.

Men, mr... Brownlee, en ung mand ved navn Joe plejer at komme her.

Han ser ud til at være minearbejder.

Joe Nattrass. Hvad er der med ham?

- Er han gift? - Deres mand burde skynde sig hjem.

Hold kæft. Hold nu kæft.

Hvad er der med dig nu?

Jeg skriver gastroenteritis som dødsårsag.

Men jeg kan ikke udelukke tyfus.

De må holde øje med Deres andre børn, mrs. Mowbray.

De skal ikke blive syge. Jeg har ikke flere klude. Han sked på dem alle.

Får De overhovedet noget søvn?

Glem det. Jeg har ikke engang råd til at betale for besøget.

De kan betale, når Deres mand kommer hjem.

Alle mine børn dør. Alle sammen.

Tag to af dem her to gange om dagen.

Hvad er der sket med dit ben?

Jeg faldt ned ad trappen på skibet.

Sig nu ikke, du er blevet fyret. Vi er sent på den med huslejen.

Du er ikke til nogen nytte overhovedet.