Our Time is Now (Vår tid är nu)

Godmorgen, hr. Rehnskiöld. Er De allerede tilbage?

Ja.

Så jeg Dem ikke lige før inde hos Deres kone?

-Nej, jeg tog hjem i går aftes. -Mærkeligt. Jeg må tage fejl.

Nina?

Nina? Kan du høre mig?

Nina?

Nina...

Hører du mig?

Hallo? Kan vi få en læge herind?

Hun er vågnet!

FAMILIEN LÖWANDER - 1951

AFSNIT 1 FORSOMMER

-Velkommen. -Tak.

-En fornøjelse. -Det er de nye kokke.

-Rundström. -Backe. Min kollega Svensson.

-Kok. -Velkommen. Rundström.

-Havde I en god rejse? -Ja.

-Har du været på Gällnö før? -Nej.

Det er ikke et sted for en som mig.

-Men du har været her? -Ja, vi drev det her sted i 20 år.

Lige op til krigen.

Ja, kom ind.

Ja... Hver eneste gang man

træder ind, mindes man om, hvor smuk en spisesal det er.

-Men her ser frygteligt ud. -Ja, det er måske lidt...

Det har brug for lidt maling hist og pist, men...

Det er gjort i en håndevending, men alt er intakt.

-Er der stadig hul i taget? -Ja, der kan man se.

Ja, det skal ordnes.

De sagde det samme, da vi var her sidste februar.

Nå, gjorde jeg det?

Jamen, se lige her. Det er Svea, min gamle pølsestopper.

-Utroligt. -Fantastisk, ikke? Alt er klart.

Prøv at se, Calle. Det er et rigtigt komfur.

-Er der ingen strøm? -Jo, det burde der være.

Det skulle virke. Jeg har haft elektrikeren herude flere gange.

-Det burde fungere. -Ja, men det gør det ikke.

Det er meget mærkeligt.

Vi åbner om tre uger. Det her er...

-Det duer ikke. -Nej, det virker ikke.

Det er helt uacceptabelt. Jeg forstår ikke...

Hvorfor gør folk ikke deres job? Hvorfor ikke?

Er det ikke forargeligt?

Så...

-Hun sover nu. -Godt.

Du...

Jeg har spekuleret lidt videre omkring det at flytte til Skåne.

Og jeg tror måske,

det ville være en god idé, hvis Christina og jeg rejser først.

Vi kunne tage af sted i juni, og du kan komme bagefter i august.

-Hvorfor det? -Fordi der er meget at forberede.

Og jeg tror, du vil blive stresset.

Jeg skal også arbejde hele sommeren, så jeg får ikke tid til dig.

-Hvem skal passe på Christina? -Det kan Kerstin.

Jeg har talt med hende. Hun har intet imod at følge med.

Det virker længe at være væk fra Christina en hel sommer.

-Og væk fra dig. -Ja, det forstår jeg.

Men vi kommer selvfølgelig på besøg.

Jeg har også talt med Helga. Hun synes, I bør tage i sommerhuset.

-Lyder det ikke skønt? -Jo.

Hvis I mener, det er bedst sådan.

Fortæl mig, hvordan var det derovre?

Det er slidt, og køkkenet er lille, men det går nok.

-Værsgo at gå ind. -Hvor skal I bo?

Jeg tror, der er værelser ovenpå til personalet.

-Her er en sovepose og en til. -Så skal du mænge dig...

-...med kokke- og tjenestepiger. -Du kan tage det roligt.

Du ved, hvordan det kan gå.

Hvordan?

Har jeg fortalt dig, jeg arbejdede en sommer på Sandhamn?

Det var et eventyr. Man er langt væk, og i de lange, lyse nætter

var nogle af os ude at bade...

Jeg vil savne dig og Björn hvert eneste sekund.

Ja, det håber jeg virkelig.

I øvrigt... Har du talt med Stickan? Har du fået en uge ekstra fri?

-Nej, desværre. Kun en uge. -Ærgerligt.

Men i den uge skal vi to ligge tæt i et telt i Danmark.

Jeg tror ikke engang, at der bliver plads til Björn.

-Hvor skal han sove? -Han må vel sove bag i bilen.

Jeg har en drøm... hvor jeg slår nogen ihjel.

Jeg ved ikke hvem eller hvorfor, kun at det ikke kan gøres om.

Og jeg forstår ikke, hvordan jeg kan leve med skylden.

Hvad tror De, drømmen handler om?

Jo...

Jeg er i hvert fald træt af den. Det er hver nat.

Hvad tror De, at skylden handler om?

-Jeg har brug for mere Veronal. -Det kan De ikke få.

Men jeg kan ikke sove. Jeg bliver ikke rask uden søvn.

De fik Veronal akut i starten.

Men det er stærkt beroligende, og det kan være skadeligt for Dem.

I drømmen følte De skyld, fordi De slog nogen ihjel.

Føler De skyld?

Jeg sprang ud af et vindue, parat til at efterlade min datter.

-Selvfølgelig føler jeg skyld. -Jeg tænker...

...at den person, De slår ihjel, måske ikke er en person.

Drømmen handler måske ikke om et selvmordsforsøg.

Den handler måske om nogle behov, som De føler Dem tvunget

til at afstå fra eller slå ihjel.

Jeg vil ikke have ondt af mig selv.

Jeg kan kun håbe, at min mand og min datter vil tilgive mig.

Så de kan stole på mig igen.

Giv mig et øjeblik... Ud med jer!

Har du været forbi og kigge på køkkenet?

Ja, jeg var der i går, men jeg kan ikke se, hvad det nytter.

-Men det er dit køkken. -Ja, netop. Det er mit køkken.

Det er mig, der arbejder der, og som lever mit liv der.

Men har jeg bedt nogen om at bygge det hele om?

Vi poster en stor sum penge i det, så hold op med at jamre.

Der er intet, man kan lave på gas, som man ikke kan lave bedre på kul.

Hvorfor skal man overhovedet have et komfur?

Man kan vel bare tænde ild og lave mad på køkkengulvet.

Ikke også? Et bål er vel fint.

Nej, køkkenet på Gällnö er godt. Det har den perfekte størrelse.

Du har alting inden for rækkevidde.

Du tager et par skridt, og så har du alt lige ved hånden.

At gå ind i det køkken er ligesom at tage en gammel jakke på.

Ja, men der skal være fem-seks personer i den jakke.

Jo, men man behøver ikke hyre alt for store kokke.

Og... der er åbenbart sket mange spændende ting i det køkken.

-Har du hørt det? -Ja.

Jeg har det fra meget velunderrettede kilder.

Det passer ikke.

Desuden vil det aldrig ske igen.

Nej, det...

Calle!

-Hej! -Vi holder en plads til dig.

Vi er hernede bagi.

Undskyld mig.

Halløj.

Der har vi den fortabte søn. Vi undrede os over, hvor du var.

-Jeg er her. -Ja, sæt dig ned.

Jo. Jeg har forberedt mig.

Fluefangere. Hvepsehat.

Skal du så have den på, hvis der er hvepse i spisesalen?

Fluesmækker.

Rottefælde.

To af dem.

-Havarti som lokkemad. -Du er rustet til tænderne.

For at være ærlig, er jeg ikke begejstret over det her eventyr.

Men når familien Löwander kalder, så stiller jeg op.

Jeg syntes, jeg så Nina i spisesalen. Fru Rehnskiöld.

Ja, hun og Helga skal også til Gällnö i deres sommerhus.

På den anden side af øen.

Jeg forstår, at de bliver i salonen.

For her på båden er der både rak og pak.

Og hvilken kategori tilhører Roos så selv?

Det er lidt forskelligt.

-Hvor er Uno henne? -Han er på sommerlejr.

-Hvor dejligt. Kan han lide det? -Ja, det tror jeg.

Og dig selv? Holder du også ferie?

Ja, jeg tager mine tre uger. Hvad ville folk sige?

Det er umuligt at lægge et skema, når folk skal på ferie hele tiden.

-Ja, det er en sand plage. -Jeg taler med Erlander.

Lad os aflyse den tredje uge, så Roos og Backe kan lægge skema.

Godt.

Hvor er det fint. De har arbejdet her før, ikke?

Nej, jeg er sluppet.

Her kan du hvile dig godt, Nina.

Det har været et skrækkeligt år.

-Det ligner sig selv. -Gør det?

Man sover to og to, så vi kan bare vælge et værelse.

-To og to? -Jeg tager mit gamle værelse!

Herinde er der morgensol. Du kan tage den seng.

Jeg burde tage et bad.

-Skal vi virkelig sove to og to? -Ja, undtagen i værelserne ovenpå.

-Der er plads til fire. -Det er fint til mig.

Der er vist et lille værelse dernede, hvis du absolut vil være alene.

Tak.

Du klarer den, Bengt-Allan. Op med humøret.

Som I kan se, har Rundström kun gjort en brøkdel af det, som vi aftalte.

Så hvis vi skal åbne om en uge,

må I desværre tage nogle ekstra arbejdsopgaver på jer.

-Hvornår kommer de andre? -Et par dage før åbningen.

-Hvordan forholder I jer til det? -Naturligvis.

Sig bare, hvad vi skal gøre.

Er alle med på det? Tak. Det påskønner jeg meget.

-Der er en ting til. -Jaså?

Afløbet er tilstoppet, så brug kun dasset udenfor.

-Det er klart. -Godt. Lad os komme i gang.

Har I set, at vores gamle båd ligger der?

Den burde være i vandet, så træet kan give sig.

Kan du huske, da du drev til havs i den båd?

-Det var frygteligt. -Jeg drev ikke til havs, mor.

-Jeg forsøgte at stikke af. -Nej, du gjorde ikke.

Jo! Peter og Gustaf fik altid lov til en masse sjove ting.

Tage ud til øerne og slå lejr...

Det skyldes kun, at du var så meget yngre.

Nej, det gør ikke. Peter fik lov til en masse ting i samme alder.

Du ville ikke have, jeg var ude, fordi solen er skadelig for huden.

For meget sol er ikke godt for huden.

-Det sagde man i 1800-tallet. -Det er tilfældigvis sandt.

I må gerne sidde og grine, men Nina har stadig en smuk hud,

og det er til dels min fortjeneste.

Du skal vide, at far næsten tvang os til at tage på telttur på øerne.

Vi skulle hærdes.

Jeg var kun ti eller elleve år. Gustaf ville slet ikke med.

Han græd om natten.

Så jeg måtte trøste min storebror.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg lod Johan gøre det.