Time Bandits

DEN LILLE BOG OM HISTORISKE SKIKKELSER

Ja!

Mor! Far!

Det er min fødselsdag.

- Det ved vi godt, Kevin. - Øjeblik.

- Sådan. - Det er lidt for sexet, skat.

Den passer ikke så godt her.

Noget festligt. Det er hans fødselsdag. Nej. Det er...

- Den er flot. Sådan. - Er du klar?

Tillykke med fødselsdagen.

Hvilken kedelig stendynge slæber du os ud for at se i år?

Det er ikke sten, far. Det er træ.

Træ?

Woodhenge! Vi er rent faktisk ved Woodhenge.

Det er en forløber for Stonehenge fra den yngre stenalder. Det er da utroligt.

- Utrolig kedeligt. - Saffron, du er så sjov.

- Det er ikke engang træ. - Nej, Saff, det har du ret i.

Betonstolperne viser, hvor træet engang var.

Vi skulle være taget til Stonehenge. Den stendynge har da en souvenirbutik.

Jeg gemmer Stonehenge til min næste fødselsdag.

Hvad skulle en souvenirbutik også sælge her? Pinde?

Og poser med beton.

I gammel tid var der ikke souvenirbutikker her, mor. Der er så mange mysterier.

Såsom hvorfor Woodhenge blev opført. Var det et tempel? En markedsplads?

Jeg tænkte på, om de måske henrettede folk her.

Ja, måske, far.

De førte folk hertil og kedede dem ihjel.

Du er frygtelig, Mike.

Jeg tror, det var et kort over stjernehimlen.

Ja, ja.

- Tillykke med dagen, Kev. - Ja, tillykke, Kevster.

Lad os smutte, min ven. Kom nu.

Hej, tøser. Hold da op. Endelig.

Hej, lillesøster. Kunne du lide min fødselsdagsfejring?

Nå ja, Woodhenge. Pragtfuldt.

Det var godt... Sarkasme.

Hvorfor ikke holde en normal fødselsdag som normale mennesker med normale venner?

Saffron, du forstår det, når du bliver ældre.

Sjov fodboldviden.

Den ældste mesoamerikanske fodboldbane er dateret til omkring år 400.

Nogle historikere mener, at mayaerne spillede med fjendernes afhuggede hoveder.

Dengang var der ikke noget, der hed en venskabskamp.

Men alvorligt talt... Reglerne i det moderne spil...

Vi vælger Scott.

Okay. Fedt at være med på holdet, venner.

DEN LILLE BOG OM HISTORISKE SKIKKELSER

Jeg tror, det er den flotteste tykhud, du har malet, Kevin.

Tusind tak.

Det er en smuk Mammuthus rumanus.

MAMMUT

"Selvom mennesker og mammutter levede samtidig,

findes der ingen beviser på, at mennesker brugte dem som ride- eller tamdyr."

Interessant.

Ja!

Jeg angriber Kamtjatka fra Japan.

Japan invaderede jo også Kamtjatka,

om end kun kortvarigt, under Den Russisk-japanske Krig.

Godt. Min tur.

Det ser ret godt ud, hvis jeg selv skal sige det.

Og det skal jeg.

Skal du det, Kevin?

Ja, det skal jeg.

Mor, mit klædeskab bevæger sig.

Hvad i hede hule helsekost?

Wow.

Hej.

Jeg henter mine forældre.

Mor! Far! Der er en mand inde på mit værelse!

- En mand? - Jeg tror, han er en vikingekriger.

Klart. Vikingekriger.

Han bliver i hvert fald jagtet af nogle meget vrede saksere.

Det var en drøm.

- Dæmp dig nu, Kevin. - Det er ikke mig. Jeg står stadig her.

- Det var bedre. - Gå i seng igen.

Sakserne havde nær skudt en pil gennem hovedet på mig.

Hvad er mon mest sandsynligt, Kevin?

At det var en drøm.

Nemlig. Det var bare en kedelig drøm.

Smut så.

Lille grubler.

- Godnat. - Godnat, kammerat.

Det beklager jeg. Mine forældre fortalte mig lige, at det her var en drøm.

Jeg ved ikke, hvad det betyder, men jeg må ikke have gæster efter kl. 19.30.

Jeg siger det bare.

Kan du fortælle mig, hvorfor vikingerne

pludselig holdt op med at hærge og i stedet begyndte at dyrke agerbrug?

Jeg diskuterede det med min lærer, ms. Murray,

og hun sagde, at det skyldtes fremkomsten af befæstede byer. Jeg svarede...

Hvad pokker er det?

Undskyld. Har du brug for hjælp?

Nei!

Jeg gætter på, at "nei" betyder ja på oldnordisk.

- Nei! - Så det gør det? Bare vent der.

Beklager, mor og far. Eventyret kalder på mig.

Kevin, dæmp dig!

Hvordan går det, skat?

Jeg har ondt i hovedet.

Du har fået hjernerystelse. Ved du hvordan?

Jeg løb ind i...

- Du kiggede bagud. - Nej.

Du hænger fast i fortiden, Kevin. Hvad gavner historie?

Det er jo fortiden. Hvad nytte har den? Den er slut.

Du må træde ind i fremtiden. Teknologi.

- Ja. Opdater. Opgrader. - Touchscreen.

Ja, musik.

- Vi kan købe en ny telefon til dig. - Jeg har ikke brug for en.

- Han bruger den ikke. - Hvorfor ikke? Vi købte den til dig.

- Brug din telefon. - Han kan sikkert ikke.

- Hvem skulle ringe til mig? - Det ved jeg. Ingen.

Vi kan chatte.

Kan vi ikke bare snakke sammen? Som vi gør nu.

Det er jo bare en samtale. Hvis du bruger din telefon,

kan du chatte med andre imens, ligesom jeg gør nu. "Hvad har du gang i?"

Du hænger fast i fortiden, Kevin. Kom nu ind i det 21. århundrede.

Hvis det var sejere at være viking end at være revisor i et konsulentfirma

eller konsulent i et revisionsfirma, så havde vi hornede hjelme på, ikke?

Vikinger brugte ikke hornede hjelme. Det er en misforståelse...

Nej, Kevin. Nej!

Du må glemme alle de vikinger og de gamle gnæggere.

- Grækere. - Også dem.

Jeg giver op.

Så var det en god snak, for du har lært noget vigtigt. Nogle gange må man give op.

Vent. Var det det, jeg skulle lære? "Nogle gange må man give op"?

Ja.

Man vælger ikke sin familie.

Nej, og man vælger heller ikke sine børn.

- Det taler man aldrig om, vel? - Nej. Jeg har fået en besked.

Den er fra dig, Mike.

"Hvad har du gang i?" Ikke noget.

Lågen. Skub til den.

- Vi har rystet ham af os. - Vi er undsluppet.

Og hvis ikke?

- Så er vi dødsens. - Som vikinger.

Det Højeste Væsen ved alt.

Ved han ikke, hvor vi er, fordi han ved, hvad vi tænker?

Ved han, hvad vi tænker, ved han ingenting.

Han er lige så blæst som os.

Medmindre han virkelig ved alt, hvad vi tænker.

- I så fald er jeg uenig med dig. - Klart.

- Jeg er forvirret. Hvor er vi? - Jeg ved ikke hvor.

Her finder han os ikke. Vær vis på det.

Hallo?

- Han har fundet os. - Det var Penelopes idé.

Hun er leder og stjal kortet.

Nej, jeg er ikke leder. Vi er alle ligeværdige.

Jeg beordrer dig til at tie stille.

- Det var ikke mig. Det var dem. - Du må ikke forvandle os til salt.

I behøver ikke at frygte mig. Jeg er bare et barn.

Det er et barn.

Vi troede, du var Det Højeste Væsen, der ændrede sin stemme.

- Hvem? - Det er i hvert fald ikke ham.

- Som jeg sagde. Widgit, kortet. - Ja. Så...

Det kunne være her, ikke?

Eller måske der, men jeg... Undskyld, gider du lige?

- Vender det rigtigt? - Ja, det gør det ikke. Nej.

- Okay. - Nej.

Hvis vi lige vender det... Lad mig bare lige... Sådan.

Det... hjalp mig ikke spor.

Jeg tror, vi skal være her, hvis vi vil stjæle den hest.

- Ja. - Er I hestetyve?

- Hvem er du? - Jeg hedder Kevin Haddock.

- Okay. Hvad laver du her? - Det er mit værelse. Hvad laver I her?

Og jeg må ikke have gæster efter kl. 19.30.

Jamen, Devon Havelock...

- Paddock. - Det er ligegyldigt. Jeg er ligeglad.

Det kan godt være dit værelse, men det er også en tidsudgang.

En transtemporal portal og et ekstremt farligt sted at leve.

Hvis du giver mig et øjeblik, kan Widgit og jeg finde ud af,

hvordan vi kommer ud og væk fra Det Højeste Væsen.

- Og så... - Det højeste... Hvad?

Det Højeste Væsen ved alt.

Han ser utilfreds ud!

Aflever kortet.

- Giv op. Giv ham kortet. - Vi er banditter. Vi giver aldrig op.

Kryb for mit åsyn.

Skub til væggen, Bittelig. Ifølge kortet er det en udgang.

Skub til væggen. Skub til den.

Det har den aldrig gjort før.

I har stjålet det, der er mit.

Kevin, spiller du computer?

Godt, Kevin. Meget moderne.

Vi har lånt det, der er dit. Du får det tilbage.

Er det Gud?

Kevin, vi har kun lige mødt hinanden, og du stiller nogle meget store spørgsmål.

Jeg ved alt.

Spring!

Aflever kortet!

Hvad er det, der sker?

Aflever kortet!

- Hold da op! - Godt.

Jeg er okay, alle sammen.

Jeg mener... Er alle okay? Det er jeg.

Vi slap vist fra ham igen.

Det var alt for tæt på. Han åndede mig lige i nakken.

Vi må ikke falde af på den. Det har jeg sagt, ikke?

Det er en drøm.

- Det er en drøm. Det må være en drøm. - Vent lidt. Hvordan er han havnet her?

- Hvad laver du her? - Det ved jeg ikke.

Han ved det ikke. Jeg er empatiker.

- Det var derfor, jeg vidste det. - Sådan må det jo være.