The first 198 lines.
KENTON-ON-SEA - EASTERN CAPE SYDAFRIKA
Lili...
-Vælg et kort. -Jeg kender alle dine korttricks.
Jeg har et nyt ét. Til dig.
Hold op. Du er en idiot.
En idiot, der kan lide dig.
Meget morsomt.
Siden vi var små.
Det har du aldrig sagt.
Jeg siger det nu.
I lige måde.
Det er bare en krabbe.
De kan lide dig.
Mesuli.
Løb, Lili!
Kom nu!
Det ville være gået hurtigt.
I så koldt vand...
Om de var på dækket eller under...
Det er lige meget. Ingen drukner hurtigt.
Først går sindet i panik og prøver at forstå, hvad der sker.
Ens sanser går i overdrev.
Og frygten... man tror, det ikke kan ske.
Og så indser man, at det sker.
Man prøver at bekæmpe det, men prøver at stoppe det,
selvom man ingen magt har over det.
Sekunderne bliver længere til...
ikke minutter.
Til intet. Tiden eksisterer ikke længere.
Man beder.
Til noget. Hvad som helst, og...
måske er der noget, der lytter...
Men måske gør det ikke.
Uanset hvad går det ikke hurtigt. Det er en evighed.
Bjærgningsarbejdet er stadig i gang.
Vi håber på at få dem tilbage.
Allesammen. Men det er ikke så let.
Jeg kan kun sige nu, at vi gøre alt i vores magt
for at muliggøre det.
Selvfølgelig.
Det ved jeg godt.
Men du skal vide,
at din datter var en af de skarpeste elver,
jeg har haft den glæde at undervise...
Farvel.
Professor Lehman?
Jeg skal tilbage og pakke stationen sammen for vinteren.
Jeg ville bare sige farvel.
Jeg ved, hvor svært det her må være for dig.
De ting præger os.
De bliver hos os.
Ændrer den måde, vi ser verden på.
Charlie.
Kom derud. Du må ikke gemme dig.
Hvad der hjælper, er de andre.
Deres støtte. Ring, når du når frem.
Det skal jeg nok.
Der er ingen kendte kilder til bioluminescens,
der kan skabe en vedvarende glød, som den vi så.
Vi har set bioluminescens-plankton ændre farve på hele bugte.
På overfladen, ja.
Men ikke så dybt, som den flok dykkede.
Hvad med lyden? Har du hørt noget lignende?
Nej.
Kunne det være et forvrænget hvalkald?
Det har en lignende struktur som hvalsang...
gentagende, stift.
Men jeg har aldrig hørt lignende.
-Hvad? -Ikke noget.
Det lyder, som om du har noget at sige.
Under Den Kolde Krig testede regeringen alle mulige våben.
Fly, helikoptere, flyvende bomber.
Hvad gør de så for at holde folk fra at opdage det?
De lækker fortrolige notater om ufoer i Amerika.
Offentligheden bliver besat af rumvæsner
og tænker ikke, at regenerering bare foretager øvelser
for næsen af dem.
Forbedre krigsmaskiner til at flyve over fjerne verdensdele
og udslette dem.
Pointen er, at nogle gange må man betvivle ting.
For du kan tro, at de forventer, at du ikke gør det.
Folk er døde, jack.
Rigtige mennesker.
Folk, du kender.
Hvad siger du helt præcis?
At det var militæret?
At regeringen fik hvaler til at angribe turistbåde og slæbebåde?
Jeg siger ikke noget.
Jeg siger bare, at sommetider foregår der noget.
Beviserne til dato tyder på,
at smitten er begrænset til kontamineret mad og drikkevand,
muligvis personlig kontakt...
Er den luftbåren?
-Det lader ikke til det. -Reagerer den på medicin?
Vi har prøvet alle stoffer, der har fungeret mod tidligere stammer.
Tetracyklin, tredje generations cefalosporiner, imipenem.
Intet fungerer.
Lige nu er vores eneste mulighed inddæmmelse.
I bør udsende et varsel mod at drikke, vaske
eller enhver anden kontakt med vand, der ikke er kogt eller på flaske.
Og al fiskeri ud for Atlanten bør også indstilles.
Dr. Granelli, undskyld, men forstår du omfanget?
Den forstyrrelse, det tiltag vil forårsage?
Den økonomiske påvirkning?
Hvis stammen af vibrio vulfinicus fortsætter
med at kontaminere vandsystemer
vil den økonomiske virkning være langt værre...
Ja, men dr. Roche...
Vi ved ikke med sikkerhed, at situationen vil blive værre.
Du antager blot, at den kunne bliver værre, ikke?
I alle de år, jeg har efterforsket patogener,
er det her den mest dødbringende.
Hvis vi har lært noget i de seneste år,
er det, at konsekvenserne ved ikke at handle hurtigt
og konsekvent, kan være fatale.
Og jeg vil ikke være den person, valgt eller udpeget,
der ikke lyttede til eksperterne denne gang.
-Hallo? -Isabelle?
-Ja? -Hvorfor ringede du ikke?
Jeg har ringet 20 gange. Jeg har ikke haft signal længe.
Jeg var bekymret.
-Vi er okay. Bare rolig. -Hvordan har Louis det?
Ikke glad, far tvinger ham til at lave lektier.
Godt. Det lyder, som om alt er i orden. Sig ikke, at jeg sagde det.
Bare rolig.
Hvornår kommer du?
Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke tage afsted lige nu.
Bliver det værre?
Ja. Så længe ingen rører vandet, klarer vi det.
Hvor længe vil det fortsætte?
Det ved jeg ikke. Det er det, vi prøver at finde ud af.
Jeg elsker dig, Isabelle.
Jeg elsker også dig.
Dybdemåleren opfanger havbunden, kaptajn.
Vil du tjekke dem? Så vi har de rigtige koordinater?
Ja, de er klar.
Før os ned til 67.30 nord, 8.65 øst.
Og ned ad hældningen, kurs 322,
til 67.21, 8.63 øst.
Nærmer os kurspunkt ved 67.31 nord,
8.63 øst.
Hvad fanden?
Hovestad havde et skib i området i de sidste uger.
Ja. Og nu ved I hvorfor.
-Vidste du det? -Nej. Men jeg mistænkte det.
-Hvordan? -Sato.
Sato?
Mifune kender en aktieholder i selskabet,
der fabrikerer havbunds-mineudstyr.
Hovedstad bestilte udstyret, så de kunne afprøve det.
Hovestads tilladelse er til at udforske olie og gashydrater.
Det inkluderer rørlægning.
-For olie og gas. -Nej...
Du så, hvad de gjorde!
Alt er revet op. Alt er dødt!
Så langt øjet kan se.
-Lignede det rørlægning? -Selvfølgelig ikke!
-Hvorfor sagde du intet? -Fordi jeg ville være sikker.
-Om jeg havde løjet? -Ja.
Jeg var bange for, at du ville forhindre mig i at tage ud.
Tror du virkelig, jeg ville lade det her ske?
At jeg villigt ville ignorere, hvad vi lige har set?
-Det ville ikke være første gang. -Hvor vover du?
Hvad?
Ikke at stole på dig?
Ikke at tro, at du ville trække mig ind i en falsk research-mission?
Kun for at blive udnyttet. Igen?
Hvor mange gange skal jeg undskylde for det?
En gang? To? Hundrede gange?
-Gud ved, det er flere. -Så jeg skal bare...
Skal jeg bare lade det ligge? Lade, som om det aldrig er sket?
Vi var andre mennesker dengang. Jeg troede, at vi...
-Havde glemt det? -Var kommet videre.
Ja, det gjorde jeg også.
Ja.
Hvis det hjælper, tror jeg ikke, at Tina vidste det.
Hvordan kunne hun ikke det?
Tilladelsen inkluderer "installationsteknologi" på bunden.
Til at begrave rørledninger til olie og gas,
hvilket gøres med det samme graveudstyr, som de bruger til
at udvinde bundfald på de kontinentale hældninger.
Jeg har læst tilladelserne.
Og medmindre du leder efter det, er det let at overse.
Og hvis du offentliggør historien,
vil de finde en måde at hævde, at tilladelsen omfatter minetest.
Og hvis de ikke kan det, finder de en syndebuk,
som Hovestad beslutter, kan undværes.
-Det kunne let være Tina. -Tina?
Hun anbefalede dig.
Hun overtalte Hovestad til at hente dig ind.
Hvem ville være bedre at kaste for løverne?
Hvad gør jeg så?
Jeg ved ikke, hvor tit jeg har spurgt om det.
Alle de grunde, jeg fandt til ikke at gøre noget,
når jeg så noget forkert.
Rahim og de andre unge har ret. Vi gjorde ikke noget.
Vi skrev artikler og rapporter for alle de rette årsager.
Og så... gik vi vores vej.
No comments yet. Be the first to leave one.