Grinebidder med Phillip Devantier

Hej.

Godaften. Wow.

Det lød sgu, som om I mente det. Det var fedt.

Tusind tak. Velkommen til mit show. Jeg har glædet mig.

Og jeg har savnet jer. Det har været hårdt at undvære jer.

Den her turne blev udskudt et år, og så er der udsolgt. God stil.

Det har været hårdt under lockdowns ikke at kunne optræde.

Jeg har ligefrem savnet de hårde jobs, hvor man tænker:

"Pis. Det skulle du ikke have sagt ja til."

Julefrokost i et firma, som ikke burde holde julefrokost.

Så skriver de: "Phillip, kan du komme og skabe god stemning?"

Jamen for helvede, I har aldrig haft en god stemning før.

Så skal jeg give en førstegangsoplevelse -

til et røvsygt firma som Deloitte.

Undskyld, hvis I arbejder for Deloitte, men I er fandeme kedelige.

De har siddet et helt år og lavet regnskaber. Klik. Klik. Klik.

"Det er da meget sjovt, Carsten. Jeg regnede forkert." Klik.

Og en julefrokost er rigtig slemt, for det er folk, der aldrig drikker.

De er så tørre, at en tvebak ville sige: "Kom nu!" Den er helt gal.

Og så får de lige en snaps til julefrokosten.

"Du, Ulla?" Og så går det bare galt derfra. Der skal jeg så underholde.

Jeg var til julefrokost på Holstebro Dragonkaserne foran 200 soldater.

Pis. Jeg var den største skydeskive, da jeg kom derop.

Foran kasernen er der en klassisk bom.

Eller der er en bom.

Jeg ved ikke, hvad en uklassisk bom er.

Det er en, der ikke går op. Lortekøb. Der står ikke nogen.

Jeg skal ind at optræde, så jeg går under bommen.

Så let må det sgu da ikke være. Jeg må ikke infiltrere en kaserne.

Jeg har jo ikke hacket mig ind. Jeg har snydt i limbo.

Jeg har lavet den her.

Min kontaktperson er også i chok over, at jeg er kommet ind.

Vi skal lave et adgangsbevis og går ned til bommen igen.

Inde i mandskabsskuret står nok verdens ældste soldat.

Han har stået der, og så har de bygget skuret rundtom.

"Det er også synd, når det regner." Min kontaktperson er rasende.

"Har du bare lukket ham ind?"

"Jeg så ham godt, men han lignede ikke en trussel."

Nå. Har du set mig ved en buffet? Jeg kan love dig for ...

Jeg skal så præsenteres for de 200 soldater.

Min kontaktperson har sagt, at der er smæk på.

"Soldat er et hårdt erhverv. Det gælder liv og død, så vi tager fra."

"Vi har drukket tæt siden fredagsbaren." Fedt.

For det er lørdag aften. Alt kan ske nu.

Det er vigtigt at præsentere, hvad der skal ske.

I ved godt, det her er standup, ikke?

Godt. I tænker ikke: "Hold kæft, Stig Rossen er blevet grim."

"Synger han ikke Tarzan?" "Sæt din lid til ..." Nej, stop.

Ham, der skal præsentere mig, går bare op og råber:

"Drenge, hold lige kæft. Nu kommer der en."

Lortepræsentation. Ingen ved, hvad der skal ske.

Jeg må sådan gå op: "Hej, ved I, hvad der skal ske?"

Så råber 200 skidefulde soldater: "Strip, strip, strip!"

"Nej." Hvad fanden skal jeg sige til dem?

Den er da skidesvær. Hvis jeg skal gribe en situation -

- så prøver jeg at være lidt sød. "Strip? Så vil jeg have 500 ekstra."

Hvad sker der? De starter en indsamling. Fuck dem.

Bare lige så I ved, hvem der passer på os.

Nogle gange tænker man, det ikke bliver godt, og så bliver det godt.

Jeg optrådte til en sommerfest for Anonyme Narkomaner.

Ligesom AA findes der også NA, Narcotics Anonymous.

Min kammerat spurgte, om jeg ville donere et show. "Vi bliver 350."

Da jeg kørte derud, tænkte jeg: "Hvordan har de samlet ..."

"... 350 anonyme mennesker? Det er ret godt gået."

Det er jo et bestyrelsesmøde. "Sender du invitationer ud?"

Der tager du en chance på Strøget. "Hey, er du også? Nej, okay."

"Så får du den."

Jeg gik på scenen og vidste ikke, hvordan møderne kører.

Men der var god stemning. De klappede. Det er cool.

"Hej, jeg hedder Phillip." Og så råber 350 tidligere narkomaner:

"Hej, Phillip."

"Hej?" Jeg fik gåsehud. Det var ret fedt.

Jeg overvejede at blive narkoman for at prøve det igen.

Nogle gange får jeg sagt ja til job, hvor jeg bare skal tjene penge.

Især under corona. Jeg har optrådt til konfirmationer.

Det er en fest, der aldrig starter. Det er en lang velkomstdrink.

Nu er jeg lige blevet 30, men deres transportmidler fra kirken ...

Er det ikke ved at stikke lidt af?

Det er en økonomisk pikmåling for forældrene.

Man ser jo ned på de forældre, der kommer i deres egen bil.

"Har de taget Forden?"

"Nå, men han blev fyret."

Jeg har optrådt for en konfirmand, der blev hentet i helikopter.

Det er for meget. Han har sagt ja til Gud.

Han skal ikke op og hilse på ham. Det er simpelthen for meget. Rolig.

Konfirmationer er svære. Nu er I et godt publikum. I er dejlige.

Jeg har også glædet mig. Konfirmationer skal bare overleves.

Men der sad en mormor, og hun gad bare ikke. Hun sad sådan her.

Det er ret demotiverende for mig at glo på.

Hver gang jeg laver en punch line, så sukker hun sådan her.

Det gør ondt på mit ego. Jeg sveder, så jeg har altid et håndklæde.

Tør dig selv og se, om ikke det bliver bedre.

Da jeg tager mit håndklæde frem og slår det ud -

- så udbryder den tavse mormor, der intet har sagt i 25 minutter:

"Nej, nu tryller han!"

Har I nogensinde fået stress på jeres arbejde?

Jeg havde to sekunder til at skifte branche.

Hvis der falder en due ud af den her, er jeg mest i chok af os alle.

Så har jeg haft det lort i lommen en hel dag.

En durum kan jeg få til at forsvinde.

Ej, jeg laver knibeøvelser.

Jeg lavede sidst et show i 2018. Det ligger på YouTube.

Og så begyndte drømmen at blive til noget.

Siden jeg var seks, har jeg villet underholde.

Jeg vidste ikke, at standup fandtes, men det var det her, jeg ville.

I 2018 udgiver jeg mit første show og vinder DM i standup.

Det var eddermame en travl måned. Nu kunne jeg leve af drømmen.

Folk spørger: "Lever du af det?"

Nogle spørger: "Lever DU af det?" Det gør ondt.

Man kan leve af ting, når man spiser det hvide toast fra Netto.

Det var en fed følelse. Der begyndte at ske ting.

Jeg skulle til London at optræde til noget velgørenhed.

Det var ret fedt. Jeg er ikke så god til det med at flyve.

Jeg har ikke taget uddannelsen.

Det klipper vi ud.

Nogle gange siger ens hjerne noget, og munden er sådan:

"Jeg siger ikke det lort. Okay, nu har jeg sagt det. Fedt."

Hvis noget går galt i et fly, er du bare prisgivet.

Jeg har en ide om, at i en bil kan jeg trække håndbremsen.

"Jeg har den." Et eller andet.

Men i et fly er du fucked. I skal ikke kigge på mig i et fly.

Jeg har travlt med at sidde og dø.

Jeg bliver også så nervøs i det der check-in.

Den der stikkertriumfbue. Scanneren. Jeg kan ikke lide den.

Lige når jeg går igennem, går den helt galt.

Det er, fordi jeg overtænker. Jeg har irrationelle frygttanker.

Det har I sikkert også. "Der er jo ikke noget galt. Men hvad nu hvis?"

Sådan har jeg det med politiet. De er her for at beskytte os.

Men jeg får den der: "Gør nu ikke noget kriminelt."

Hvem tror du, du er, Phillip Escobar? Gider du slappe fuldstændig af?

Har I det ikke sådan, når I kører bil? "Så kører vi ordentligt."

"Ikke som den psykopat, vi normalt kører som."

Og når de så er væk: "Der fik du mig ikke, pansersvin."

Alle de tanker sidder i mit hoved, da vi skal igennem den scanner.

Tanken, der stopper mig, inden jeg går igennem, er seriøst:

"Har jeg en pistol?"

Det har jeg aldrig haft, selv om jeg har boet i Slagelse.

Og hvis jeg havde en, skal den jo ikke med ud at rejse.

Men jeg stopper op, og de har folk til at se, om noget er galt.

Såsom at en mand på min størrelse bare stopper.

Så der står sådan en fyr:

"Han kan sgu da godt komme igennem. Hvad sker der?"

Så kommer han hen til mig. Jeg hader, når de har en dårlig dag.

For ham her er bare gal. "Du kommer lige med mig. Nu!"

Der går jeg med. Hvad skulle jeg gøre? "Næ, fang mig."

Så siger han: "Jeg skal bede om din tilladelse til at se i din kuffert."

Tilladelse givet. Altså hvad fanden? "Nej."

"Det er hemmeligt." Selvfølgelig må du se i min kuffert.

Men siden jeg fløj sidste gang ... Jeg kom til Danmark som tolvårig.

Jeg havde været 14 dage på Mallorca.

Jeg kommer så hjem til Danmark igen.

Jeg kan jo ikke lyve. "Jeg er fra Mozambique. Det var hårde år."

Jeg er simpelthen så velintegreret.

Jeg var ikke klar over, at der er regler for væske i bagagen.

Du pakker jo bare. Men 100 ml er det tilladte.

I min kuffert har jeg så en Axe-deo, fordi jeg tjener ret godt.

Av. Den er på 150 ml.

Men i stedet for at konfiskere den er han magtliderlig og dømmende.

"Undskyld, hvad er det her?"

Kender I det, når man tænker: "Havde jeg bare sagt det her"?

Gid jeg havde sagt: "Det der? Det er en kussemagnet."

Bare for at se. "Nej, hvor fint. Har du flere af dem?"

Men jeg står sådan helt akavet. "Det er en deodorant, for fanden."

"Det er en ønskespray." Prøv den, så bliver du en rigtig betjent.

Det sagde jeg ikke. Er I sindssyge?

Vi skal så ud at flyve. "Du må godt beholde deodoranten."

Jeg ved ikke, om I kender EasyJet.

Hvis I er en gruppe, der skal rystes sammen, er EasyJet skidegodt.

Forestil jer DSB med vinger. Det var virkeligt noget lort.

Vi skal sidde i rækker på tre. Hvorfor har jeg fået midtersædet?

Hvem har delt billetter ud? Sadistiske svin. "Det vil jeg se."

Phillip skal flyve til London med en kollega i hver armhule.

"Beklager, hvis jeg lugter, men de har taget min deodorant."

Jeg kan ikke lide det. Da vi så skal lande i Gatwick -

- får vi at vide, at der er turbulens.

Så for at sikre os mod nakkeskader kan vi tage hovedet mellem benene.

"Hej, EasyJet, det er Phillip."

Det har jeg aldrig kunnet. Så skal jeg hånes, inden jeg dør?

Ja, I kan bare grine. Kan I gøre det her?

I skal ikke klappe. Nej, I skal ikke klappe.

I skal ikke klappe. Det gør usvigeligt ondt hver gang.

2019 var et fedt år. Der var masser af arbejde.

Jeg begyndte at samle et lille publikum, der fulgte med rundt.

En dame. Hun var lidt skræmmende.

"Kører jeg i dag?" Okay, fint.

Så kom den forpulede corona. Og jeg blev også single.

Det var hårdt, mand. Jeg er en følefyr.

Så forsvandt kærligheden. Og kæresten.

Nej ...

Klip ud.

Fuck det. Hun skal vide det.

Min kæreste gik, og min kærlighed, det at underholde, forsvandt også.

Det var hårdt, og jeg fik en depression sidste sommer.

Jer, der har prøvet det, ved, at det er slemt.

Du kan ikke se det sjove i noget.

Jeg stod i et mørkt lokale og kunne ikke finde kontakten.

Det startede med myldretanker om natten. Har I prøvet det?

Det er hårdt. Man vil så gerne sove. Man er så træt.

Jeg tror, jeg sover.

Nej, hvor dejligt.