Incarnate

Kom, Cameron.

- Var det far? - Nej.

Nu laver vi mad.

Hvad skal vi lave? Spaghetti eller...

...spaghetti?

Hjælp mig med sovsen.

Tag nu telefonen, Lindsey. Han er jo også min søn...

Undskyld. Lad mig nu bare tale med ham.

Det var ikke meningen at slå ham.

Jeg ville da aldrig gøre ham noget.

Jeg har jo sagt undskyld. Hvad skal jeg gøre?

Alt I orden, skat?

Øjeblik, mor.

Er du okay?

Mor?

Mor!

Cameron?

- Måske er det vigtigt. - Mere vigtigt end det her?

- Kan jeg hjælpe med noget? - Du kunne have taget telefonen.

- Du skal til at gå hjem, Henry. - Hvordan ved du, hvad jeg hedder?

- Skal jeg få fat I vagterne? - Nej.

- Hvem er du, og hvad vil du? - Kig på dit ur. Hvad står der?

- 01.46. - Det har den været, siden du kom.

- Mit ur er gået I stå. Og hvad så? - Det er det samme med alle urene her.

Okay, din tosse...

Vagt! Du skal vist hjemad.

Ved du, hvad det er?

Noget vigtigt for dig. Så du husker, hvem du faktisk er.

Jeg fik den af min bror, da jeg blev medejer.

Nemlig. Du er advokat, Henry. Du arbejder altid, har ingen venner-

og ingen kvinde ser I din retning.

Vi er ikke på natklub. Du er ikke omgivet af smukke kvinder.

Vågn op, kammerat. Vi er I dit hoved.

Du skal til at gå.

Sikke en frækhed.

Du gav dem magten, Henry. Du kan tage den igen.

Han ævler bare, skat.

Har I ikke andet?

- Leder du efter Maggie? - Hvor er hun?

Hun er ked af det med din dreng.

- Rend mig! - Smid ham ud.

- Bedre held næste gang. - Kig ud ad vinduet, Henry.

- Er der noget galt, Henry? - Kom!

- Se ikke på dem. Kom! - Jeg er ved at blive gal.

- Pis. - Hvad er der?

- Troede du, det ville blive så let? - Hvad er din yndlingsfarve?

- Jeg har ingen. - Hvad farve er din bil?

Jeg skal bruge noget sandt for at finde vej ud.

Grøn.

- Hvor kom den fra? - Kom!

Hvad fanden sker der?

Her smadrer vi illusionen. Hvis du vil vågne fra det her, så hop.

- Luk op, Henry! - Glem det.

Luk mig ind, Henry!

Men skat... Dine øjne er jo sorte.

- Hop, Henry. Det er sidste chance. - Du kan ikke tvinge mig.

Nej. Du skal selv tro på det.

Luk op! Luk mig ind!

- Du hopper først. - Det ville jeg gerne.

Men du skal tage beslutningen.

Kom med mig, Henry.

Nej!

Nej! Nej!

Op med dig, chef.

Du klarede en mere. Velkommen tilbage til virkeligheden.

- Hvor mange fingre er der her? - Få den tommelfinger væk, Oliver.

Du overlever.

Maggie var der ikke.

- Efter 15 dyk. Vi har mistet hende. - Men hun kan ikke skjule sig for evigt.

Hun driller mig, Oliver.

For hende er det en leg.

Du...

Du var med I min drøm.

Det var ingen drøm.

Nej! Nej!

Nej!

Det her tager livet af dig.

- Sæt dosis ned næste gang. - Det kan jeg ikke.

Det er dig, der er problemet, chef.

Se, hvad udsmideren gjorde ved dit håndled. Det bliver for virkeligt.

Hvis du ikke passer på, bliver du fanget derinde.

Du er vel ikke ved at blive blødsøden?

Hold dog pause I en måned eller to. Lad kroppen komme sig.

Maggie var der ikke...

Hvorfor var hun der ikke?

Jeg fandt alle de steder, han var på inden besættelsen.

Ud over på kontoret, var han på Starbucks og et par stripbarer.

Lad os se på det.

Jeg skal bruge overvågningsbilleder fra den aften, Henry var der.

- Jeg skal se, hvem han er der med. - Oliver meldte sig vist frivilligt.

Nej, det kommer aldrig til at ske. Jeg skal mødes med virkeligheden I aften.

Spændende. Hvad hedder hun?

- Sara. - Hvad skete der med Jenny?

Jenny? Hun ville hoppe I faldskærm.

- Slog du op på grund af det? - Du ved, hvad jeg synes om højder.

- Har du slet ikke lært noget? - Vi har I øvrigt besøg af en Camilla.

Hun sagde, at hun er fra Andrades ærkebispedømme.

Vatikanet?

Hun er lækker.

Skal jeg sende hende væk igen?

Hun får fem minutter.

Jeg har fulgt dit arbejde-

- og du har udført tre eksorcismer på et halvt år.

Jeg vil hellere kalde dem "uddrivelser".

Hvad kommer du for?

Mine overordnede har brug for en inkarnering.

Hvad skete der med Felix Nazra?

- De mener, hans elev er blevet bedre. - Eller de blev trætte af alle ligene.

I den her situation skal der bruges skalpel og ikke hammer.

Værsgo.

Det var Camilla, ikke?

Du spilder din tid. Jeg arbejder ikke for Vatikanet.

- Hvad har du imod kirken? - Hvor lang tid har jeg?

Det, jeg laver, tilhører ikke nogen religion.

- At uddrive dæmoner? - Du kalder dem dæmoner.

Andre kalder dem urene ånder, djinn, orisha... Hvad som helst.

Det er bare en ikke-kropslig parasit.

Hvad hvis jeg siger, at sådan en parasit lige har besat en dreng?

- Det er ikke mit problem. - Og hvis det er Maggie?

Jeg tænkte nok, det ville virke.

Lad mig gætte...

Hun er fanget I en halvdød krop I et forfaldent bordel.

I skal bruge en inkarnering, fordi Sankt Vicinius' ring ikke virker her.

- Hvad mener du? - Så hør godt efter.

Den sidste smukke dame, dine chefer sendte, lokkede også med Maggie.

Det var ikke Maggie.

Det var bare en succubus, som forvandlede en husmor-

- til en dræber, som næsten tog livet af mig og mine assistenter.

Jeg aner intet om den sidste kvinde, de sendte.

Men jeg ved, at en ærkedæmon har besat en uskyldig 11-årig dreng.

Vi tror, det er hende, du kalder Maggie.

Hvis I gerne vil uskadeliggøre hende, så kan I bare ringe.

Men vent ikke for længe. Drengen overlever kun I tre dage.

- Ember. - Er det hende?

Kom indenfor.

Det er det her, Vatikanets penge går til.

- Vil du have noget? - Jeg skal bare have en oplysning.

- Er det Maggie? - Det er usikkert.

- Kirken har ekskluderet mig. - Kan de ikke klare et barnemord?

Er de bange for, at de ikke kan skjule det denne gang?

- Ember... husk, hvor du befinder dig. - Hvor er det da?

Hos en ven.

Husker du det første, jeg lærte dig om at gå ind I folks bevidsthed?

Folk blændes let af deres begær.

Du gør klogt I at huske det.

Vi har alle vores metoder og vores motiver.

Vores samtale havde været slut, hvis det ikke var hende.

Du ved, det er hende, ikke?

Ja.

Hvis du ikke har talt med kirken... hvordan ved du det så?

Du skal se noget.

Glasdøren er ti centimeter tyk. Et næsehorn kunne ikke slå den ind.

- Der er 12 kameraer inde og ude. - Fantastisk.

- Hvad er det? - Lys kan bevæge den.

Har du låst nogen inde?

Husker du den inkarnerede, som forsvandt sidste år?

Luca Rejick.

Hold da kæft!

Det er længe siden, han var Luca Rejick.

- Hvad laver du med ham? - De ved meget om os.

Skal vi ikke til at finde ud af noget mere om dem?

- For fanden... - De har prøvet at infiltrere os I årevis.

Han fortalte også om drengen og Maggie. Sådan fik jeg det at vide.

- Hvad venter jeg så på? - Du må vide, hvordan hun besejres.

Nogle gange...

...må man vælge døden for at undgå en værre skæbne.

Takket være Luca har jeg kunnet fremstille det her.

- Hvad er det? - C-79.

I dette rør findes et øjebliks klarhed.

Serumet indeholder blod fra vores ven her.

Hvis Maggie skulle få overtaget, hvilket jeg ikke håber-

- giver det dig ti sekunders klarsyn til at gøre det nødvendige.

Injicér det. Så vågner du med tid nok-

- til at tage livet af dig, inden hun fanger dig for evigt.

Tror du virkelig, jeg ville bruge det?

Felix... jeg er glad for det, du har lært mig. Men behold bare din gift.

Jeg har ikke tænkt mig at dø.

- Hallo? - Okay, Camilla.

Lad os snakke.

Drengen hedder Cameron Sparrow.

Forældrene er blevet skilt for nylig. Moderen er fra Holland.

Faderen har tilhold. Han er alkoholiker og brækkede drengens arm.

Har Cameron nogen form for skizofreni? Tager han medicin?

Nej, slet ikke.

Moderen hørte ham skrige ude I køkkenet. Hun fandt det her.

Drengen brækkede hendes nakke.

Vi satte de bedste eksorcister på, men de kunne ikke klare det.

- Hvordan flytter den sig? - Via fysisk kontakt.

Den ser ud til kun at besætte svage. Børn, ældre og syge.

Moderen ved ikke noget om dig og Maggie.

- Er han I karantæne? - Ingen har rørt Cameron I en uge.

- Hvordan har moderen det? - Hun er træt.

Vi holder hende væk fra drengen.

Jeg har svaret på de spørgsmål tusind gange.

- Hvem er du? - Mrs. Sparrow...

- Bare sig Lindsey. - Doktor Ember skal hjælpe dig.

- Endnu en præst. Herligt. - Nej, han er ikke præst.

Han er terapeut.

Jeg skal ikke behandle din søn for psykisk sygdom.

- Hvad laver du så her? - Jeg skal bedømme, om...