Pearl Harbor, The World on Fire - First Season

Hawaii i Stillehavet.

Billedskønne omgivelser.

Men på disse paradisiske øer foregik -

- en af de mest afgørende operationer under 2. Verdenskrig.

Den 7. December 1941 udførte Japan -

- et overraskelsesangreb på den amerikanske flåde i Pearl Harbor.

Det var et slag lige i hjertekulen på USA's forsvarsstyrker.

I går, den 7. December 1941 -

- en dato, der for evigt vil leve i skændsel.

Angrebet var et afgørende vendepunkt i krigen.

Fremover var der for alvor tale om en global konflikt.

Men der er meget, vi stadig ikke ved om Pearl Harbor.

Hvorfor udføre et tilsyneladende meningsløst angreb -

på verdens førende supermagt?

Havde amerikanerne virkelig ingen anelse om, at de ville slå til?

Pearl Harbor ændrede forløbet af 2. Verdenskrig.

Længe leve kejseren!

I 1940 har 2. Verdenskrig allerede stået på i et år.

Nazityskland, der er på højden af sin magt, styrer meget af Europa.

Østrig, Tjekkoslovakiet og Polen er under Der Führers kontrol.

Frankrig falder på et par uger.

Grækenland og Jugoslavien følger efter.

Storbritannien holder stadig stand -

- under premierminister Winston Churchill.

Trods Blitzens hærgen i byerne står "den gamle britiske løve" fast -

men han er overladt til sig selv.

I USA forekommer krigen langt væk.

Amerikanerne vil intet have at gøre med den europæiske hvepserede.

I 1917 kom yankee'erne det gamle kontinent til undsætning.

Mere end 116.000 af dem mistede livet.

Det er en dråbe i vandet i forhold til dødstallet i 1. Verdenskrig -

- men for de amerikanske mødre var det alt for mange.

Under præsidentvalgkampen i 1939 lovede præsident Roosevelt -

- aldrig mere at sende sine drenge til slagtehuset.

Denne nation vil forblive neutral.

Jeg har sagt ikke én, men mange gange -

- at jeg har set krig, og at jeg hader krig.

Så længe jeg har magt til at forhindre det -

- vil der ikke blive noget brud på freden i De Forenede Stater.

Manden på gaden er modstander af krig...

Endnu en krig, ikke for mig. USA bør holde sig ude. Det vil jeg gøre.

Jeg synes, landet bør lytte til præsidentens råd -

og undgå udenlandske forviklinger.

Vi bør bestræbe os på at holde os ude af kampen.

Den offentlige mening forbliver stort set isolationistisk.

Har det gamle kontinent valgt krig, må de jo føre krig.

INGEN UDENLANDSKE FORVIKLINGER

På den anden side af verden -

- har et andet land ikke tænkt sig at holde lav profil.

Japan.

Siden begyndelsen af 1930'erne har "Solens rige" -

- fulgt den samme vej som det nazistiske Tyskland...

...nationalisme og ønsket om erobring og magt.

Japan har produceret soldater på samlebånd.

Fra de er helt små, bliver japanerne indoktrineret.

De lærer et æreskodeks: Bushido.

I skolen lærer ungdommen at leve -

- kæmpe og ofre sig selv for deres øverste leder, Hirohito.

En japansk mand siger: "Alle vore lege var krigslege."

"Vi lærte at dø for kejseren."

"Det var, som om det blev indgydet i vores blod."

Kejser Hirohito tilbedes som en gud -

- men i virkeligheden har han ikke meget magt.

Han hersker, men styrer ikke.

Militæret dikterer, hvordan tingene skal gøres.

De vil gøre hvad som helst for landets skyld.

Lige siden 1800-tallet -

- har Japan stræbt efter at opbygge et imperium.

I 1885 annekterede man Taiwan.

I 1904 vovede man at trodse Rusland.

I 1910 koloniserede man Korea.

Og Japan stoppede ikke der.

For at genopbygge økonomien efter Den Store Depression i 1929 -

- kastede man sig ud i en ny erobring.

Kina, som man angreb uden betænekeligheder.

I 30'erne invaderedes Manchuriet, der er rig på råstoffer.

Derefter indtog man både Beijing og Shanghai.

Den kejserlige hær var ufatteligt voldelig.

I Nanking nedslagtedes over 100.000 mænd, kvinder og børn.

Tusindvis af ofrene blev systematisk voldtaget.

Mest grufuldt var, at massakren på kineserne blev en konkurrence.

Japanske officerer arrangerede en konkurrence i halshugning.

Pressen hyldede vinderen: Løjtnant Toshiki Mukai med 106 hoveder.

Længe leve kejseren!

Længe leve kejseren!

Længe leve kejseren!

Japan er umætteligt og derfor så meget desto farligere.

Som nazisterne ser japanerne sig som en overlegen race -

- hvis bestemmelse det er at herske over Asien og undertvinge folk.

Det nye mål er at fordrive vestlige lande fra det asiatiske kontinent -

og erobre deres kolonier.

Hollandsk Ostindien, Britisk Malaya, Fransk Indokina...

Takket være deres råstoffer vil Japan kunne bygge et kæmperige.

Forholdene kunne ikke være mere gunstige.

Nazisterne har besat det gamle kontinent.

De europæiske lande er ude af stand til at svare igen.

I september 1940 indtager Japan derudover -

- Fransk Indokina uden nogen reaktion fra Vichy-regimet.

Og med god grund: Japan har magtfulde allierede...

I Berlin, den 27. September 1940 -

- er Hitler vært for både Mussolinis repræsentanter -

- og den japanske ambassadør, Kurusu.

I fællesskab underskriver de Tremagtspagten -

- der smeder de tre diktaturer sammen -

- og lover gensidig hjælp i tilfælde af angreb på en af parterne.

Med denne djævlepagt ønsker Nazityskland -

- det fascistiske Italien og Japan at dominere verden.

Et nazistisk Tyskland, der styrer Europa, og et Japan, der snart -

- dominerer hele Asien, foruroliger USA dybt.

For at fascismen ikke spredes til hele verden -

- vil den amerikanske præsident gribe ind -

- men flertallets isolationisme forhindrer ham i det.

Men Roosevelt er ikke den, der hurtigt giver op.

Han har været lam i begge ben i ti år -

- men hans svækkede legeme skjuler en jernvilje.

For at vise sin resolution og samtidig undgå krig -

- støtter Roosevelt sig til sanktioner.

Der skal lægges en dæmper på Japans ekspansionisiver.

Så Washington indfører en embargo.

Al eksport af benzin til Japan stoppes.

Uden benzin kan ingen hær rykke frem, og ingen fabrik fungere.

Japan har kurs mod handlingslammelse.

Selve landets eksistens står på spil.

En japansk leder fortæller:

"Japan er som en fisk, der svømmer i en dam, som er ved at tørre ud."

Spændingen mellem de to lande ryger yderligere i vejret.

I mellemtiden er, i al ubemærkethed -

- de japanske generaler optagne af deres plan om verdensherredømme.

På grund af råstofmangel kan Japan ikke udkæmpe en lang krig.

Hvis de slår til mod Asien, vil USA reagere.

De må udføre et lynangreb -

- der vil knuse USA's flåde og give dem fri hænder i Asien.

Det er admiral Yamamotos idé.

Han er en dygtig strateg og siger til flådeministeren:

"Hovedparten af USA's flåde må nedkæmpes i starten af krigen -

så flådens kampmoral -

- og det amerikansk folks bryder endegyldigt sammen."

Målet vælges: Hawaii.

Øgruppen ligger næsten 4000 km fra den amerikanske vestkyst -

- og næsten 6500 km fra Japan og er hjemsted for -

- den største amerikanske base i Stillehavet: Pearl Harbor.

Siden 1899 er basen vokset stille og roligt -

og huser nu titusindvis af mand -

over 150 skibe og tre hangarskibe.

Dens våbenlager truer de japanske operationer i Sydøstasien.

"Pearl Harbor er en dolk rettet mod Japans hjerte," siger Yamamoto.

"Den må neutraliseres."

Det er en risikabel satsning.

Yamamoto kender USA's industrielle produktionskapacitet.

Han har læst på Harvard.

Men han er inkarneret pokerspiller og parat til at løbe risikoen.

Han skrev dog klarsynet til regeringen:

"I de første seks måneder af en krig mod De Forenede Stater -

- lover jeg Dem en uafbrudt strøm af sejre."

"Men jeg advarer Dem, fortsætter fjendtlighederne to-tre år -

- har jeg ingen tiltro til en endelig sejr."

De japanske ledere er tvivlrådige.

Så krigsministeren, general Tojo -

- med øgenavnet "Ragekniven", bruger al sin indflydelse.

Han udtaler: "Hvis vi giver efter for USA's krav -

- vil det ødelægge resultaterne af vor krig i Kina."

"Manchuriet vil være i fare, og vor kontrol over Korea undermineres."

"Nogle gange må man være dristig."

Et par uger senere bliver Tojo premierminister.

Hans regering støtter Yamamotos strategi.

Planen er at forhandle om ophævelsen af handelsblokaden -

- mens man planlægger et lynangreb, hvis det ikke lykkes.

Trods spændingerne mellem landene -

- er livet i Hawaii stadig ret afslappet.

De menige soldater har en herlig tid.

De lokale piger, cocktails og ukuleler, baseball -

- og en smule træning sætter kolorit på en pragtfuld dagligdag.

Ingen kunne forestille sig et angreb på basen.

"Japanerne? Tænk ikke på dem," lyder omkvædet.

"De er uduelige. De hører fortiden til. Hvad har de udrettet?"

"Ingen Shakespeare, ingen Mozart, ingen Michelangelo!"

Pearl Harbor er den base -

- der skal forsvare mulige mål som Midway eller Filippinerne.

Hvem ville vove at angribe sådan en fæstning?

Journalisten Clark Beach skriver i Honolulu Star-Bulletin:

"Et japansk angreb mod Hawaii anses -

for højst usandsynligt."

"Chancen for succes er en ud af en million."

Men USA frygter stadig det værste.

FÆSTNINGEN HAWAII

Pearl Harbor, verdens største flådebase.

Pearl Harbor ligger 5500 km fra Yokohama.

Stillehavsflådens chef, admiral Kimmel, holder alle på tæerne.

På min militære tur -

- blev jeg modtaget af general Walter C. Short -

der kender øerne ind og ud.

Tropperne her har transportabelt materiel.

Skyts af enhver art og størrelse -

- danner en forsvarsring omkring de 20 øer.

Alle turister kender Diamond Head og Waikiki -

- men nu er strandene spækket med maskingeværreder.

Og enorme havnekanoner.

VERDENS ØJNE OG ØRER PARAMOUNT NEWS

Mens amerikanerne beroliger sig selv -

har japanerne travlt med at træne.