Survivor's Remorse

- Har du gemt dem? - Ved du, hvor vi kommer fra?

Vi blev smidt ud midt i en snestorm.

- Du er her nok for at hente de her. - Kors.

Jeg gider ikke høre dig sige undskyld for alt det, du gjorde engang.

Ikke en gang, men mange gange.

- Dette kvarter er ret forandret. - Byfornyelse.

- Gid jeg havde købt lejligheder. - Vi havde ingen penge.

Det har du nu. Du kan investere, så sælger jeg dem.

- Han ved ikke, at jeg ringede. - Hvad sagde jeg til dig?

Reggie, hospitalet ringede.

- Bliv hos os i aften. - Hvordan fik onkel mine fædre dræbt?

De var tre. To brødre og deres fætter.

Da onkel Julius sendte nogen efter dig, sagde du så undskyld?

Jeg troede, at det ville have føltes bedre.

- Pook? - Ja?

Det her lyder måske langt ude, men jeg tror, at jeg er sulten.

- Det giver mening. - Nej.

Jeg er på en kirkegård og har lige bedt tre voldtægtsmænd rende mig.

Og så er jeg sulten? Det giver ikke mening.

Når man er sulten, er man sulten.

Den ene ting behøver vel ikke at have med den anden at gøre.

- Nej. - Denne situation er ikke så testet.

Angående om man er sulten efter at have besøgt en voldtægtsfars grav.

Det er nok ikke skrevet ned og tilgængeligt for sammenligning.

Jeg kom hjem til dig og ledte efter det, vi lige har fundet -

- og glemte alt om mad. Nu er jeg sulten. Hvad med dig?

Jeg vil ikke tvinge dig.

Det behøves ikke. Jeg kan altid spise.

Jeg spiser ikke efter solnedgang eller stående.

Vi kan sidde ned. Du kan spise noget let.

Det er værre. At sidde og spise uden ordentlig mad?

- Hvordan fik onkel J. dem dræbt? - Glem "hvordan". Tænk på "hvorfor".

Jeg håber, at jeg en dag har en hemmelighed, du skal holde på.

Toilettet er til højre.

Sengetøjet burde være rent.

- Fint. - En T-shirt og shorts til at sove i.

- Tak. - Tandpasta og tandbørste fra Missy.

- Tak hende fra mig. - Hun takker dig.

Hun gemmer ting til disse tilfælde.

- Ikke præcis sådan et tilfælde... - Fint nok.

Vågner du tidligt, er der kaffe i køkkenet.

Føl dig hjemme. Jeg sover længe.

- Hvad med hovedet? - Det gør ondt.

Meget. Som om nogen har knust en flaske mod det. Godnat.

- Hej. - Undskyld. Gå i seng igen.

- Mener du, at jeg skal sove videre? - Ja.

Du skrev, og nu er jeg vågen, og så beder du mig sove videre?

Det skal jeg nok, når du har fortalt, hvorfor du skrev.

Eller når du har bedt mig vise en kropsdel.

Undskyld, at jeg vækkede dig igen. Jeg vil læse et til for dig.

Jeg vil høre alt, hvad du vil dele.

Jeg behøver ikke at læse det, men jeg er ret forvirret lige nu.

Det gør ikke noget. Hvad skrev han?

Han var ked af den situation, han var i.

Og af at han ikke skrev oftere -

- eller sendte julegaver eller forsøgte at lære mig at kende.

Han forsøgte at undgå klichéer, men han var en kliché -

- og han påtog sig også selv ansvaret for det.

Han elskede mig, selv om han ikke kendte mig.

Han ville lære mig at kende gennem brevene.

Jeg skulle lære ham at kende. Alt har ændret sig midt i mit liv.

Jeg bebrejder ikke min mor. Jeg forstår -

hvorfor hun gemte dem væk.

Jeg bebrejder udlejeren, der smed os ud midt i snestormen -

- så hun ikke kunne kravle op på en stige og hente disse breve.

Det hele er så unødvendigt og trist.

Jeg er ked af, at jeg aldrig fik dem.

Jeg havde et indtryk af ham, som ikke var rigtigt.

Ingen sagde noget. Du er ikke synsk.

- Alligevel. - Ja, skat. Det er noget møg.

Ja, det er noget møg.

Han sidder bare derinde. Årene går. Hans liv er ødelagt.

Mit kød og blod. Og i al den tid kunne jeg have lært ham at kende.

Skal jeg flyve ud til dig? Jeg har gemt bonuspoint til en nødsituation.

Du skal ikke bruge gratis bonuspoint.

Hvis du skal komme, køber jeg en billet.

- Vær ikke bekymret for mig. - Det er ikke dig, der bekymrer mig.

Jeg må... Jeg tager tilbage til fængslet i morgen tidlig.

Jeg vil forsøge at komme ind i morgen.

- Jeg ved ikke, om han vil se mig. - Det vil han.

- Gid jeg kunne give dig et knus. - I lige måde.

- Så ville jeg give dig et blowjob. - Hov. Hvor kom det fra?

- Smiler du? - Nej.

Nu er jeg mere trist, fordi du ikke er her.

- Nu har du distraheret mig. - Godt. Få lidt søvn.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til ham i morgen.

Begynd med: "Tak, fordi du skrev."

Og så tager du den derfra.

- Jeg elsker dig. - Jeg elsker også dig.

- Jeg kan lære dig at svømme. - Jeg er for gammel til at lære det.

- Du bragte det på bane. - Nej.

- Jo. - Du spurgte, om jeg kunne svømme.

- Skift ikke emne. - Jeg hader vand.

- Du er bange for at drukne. - Drukning er en frygtelig død.

Hvem drukner ikke? Folk, der holder sig fra vandet.

- De, der drukner, er i vandet. - Du sidder og spiser en salat.

Du tvang mig. Det har intet med svømning at gøre.

Spiser du sundere, vil du leve længere.

Havene stiger med årene.

Og så bliver vi omgivet af vand.

- Det er der uenighed om. - Permafrosten smelter.

Når noget permanent frossent tør op, så vær opmærksom.

Det er fire grader i maj, og man kan se sin ånde.

Lær i det mindste at træde vande.

Hvordan har du det?

Jeg forventede at have det bedre.

Jeg troede, at hvis jeg så det -

- og var samme sted som de døde og bad dem rende mig -

så ville det være som et ritual -

der gav afklaring og lukkede sagen.

Det kommer med tiden.

Ved du, hvad det bedste er?

- Jeg vil ikke have sex med dig. - Jeg har den effekt på lesbiske.

Det, jeg har arbejdet med i terapi -

- og som jeg ikke altid har haft succes med -

- er, at når jeg oplever stress, søger jeg afløb gennem sex.

Det er endorfinerne, der frigøres ved sex -

og det stof giver mig ro i sindet.

- Det er normalt. - Nej.

Dyb indånding, at tælle til ti og at ryge en joint er normalt.

Man går ikke på Tinder -

og søger en pige til at slikke en.

Det dur i hvert fald ikke på lang sigt.

At være her sammen med dig -

en ven, som bare lader mig -

bearbejde stress -

er usædvanligt, men rart.

Det giver mig jordforbindelse, så jeg ikke vil flygte gennem distrahering.

Det er en ny oplevelse for mig. Tak.

Når sagen er lukket for mig, stopper det måske.

Som når et sår lukker sig. Det er nok derfor, det kaldes at lukke sagen.

Men måske ønsker jeg det ikke. Kvaler giver mig næring.

Selv om det gør det, så avler kvaler måske bare flere kvaler.

Måske er en ulykkelig tilværelse bare en sygdom.

Værsgo.

Vi smutter nu, så jeg kan få os uskadte hjem.

Fint, men jeg betaler.

Du spiste ikke noget. Jeg går på toilettet.

- Pook? - Ja?

Jeg gav ham tandbørsten.

Han bad mig hilse og sige tak.

Hvordan har du det?

Det var en slem aften, Missy.

Og det hele var min skyld.

Lad os gøre, som du sagde, og sove på det.

- Vi får se i morgen. - Jeg burde ikke have taget bilen.

Og være kørt til den café.

Det hjalp at sætte billedet på boksesækken.

Du var vel bare bekymret.

Du ville ikke tale om ham. Jeg ignorerede det og blandede mig.

Du er jo min kone. Så er det ikke at blande sig.

Det er bare at leve.

Der er en hårfin grænse.

Undskyld, at jeg sagde, at jeg kørte en tur, når jeg kendte destinationen.

Jeg løj.

Jeg forstår det godt. Jeg pressede dig til at åbne dig.

Og jeg åbnede mig.

Over for ham, og så åbnede jeg mig over for Trenay.

Hun var en pige på flyet.

Hun var meget højrøstet og larmende. Hør her, Missy.

Det hele var min skyld.

Okay? Jeg var godt klar over det.

Måske er jeg ikke lavet af...

Jeg er måske ikke i stand til -

at give dig det, du fortjener.

Du er alt, hvad jeg vil have, og alt, hvad jeg har brug for.

- Det passer måske ikke. - Jo.

Det er skæbnen, at vi skulle være mand og kone.

Vi er et par og et eksempel på alt det gode i verden. Lige her.

Trods det traume, du har oplevet -

- er du den, du er, og jeg elsker den, du er. Hele dig.

Alt det, der har ødelagt dig, og alt, hvad du har opnået.

Hør her. Der er sket ting for mig.

Manden nedenunder med vattæppet...

- ...som du købte på Restoration... - Pottery Barn.

Okay. Manden med vattæppet fra Pottery Barn gav ingen trøst.

Selv efter alt det her... Når jeg lægger mit hoved på puden -

- vil jeg tænke, at Trent Vaughn er under mit tag.

Missy, jeg ved ikke, om jeg bliver vækket klokken fire -