Calm with Horses

Man sagde, at jeg var et voldeligt barn.

Oftest mod mig selv.

Uanset om jeg slog hovedet mod væggen eller

gnavede i en finger, til det blødte.

Den, der kom i vejen, var selv ude om det.

Jeg har et minde om, at nogen holdt i mig.

Bare holdt mig og ville have mig til at holde op med at skrige.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg skreg.

Jeg kan gøre folk fortræd, men der er intet had i det længere.

Tro ikke, at al vold kommer fra mænd fulde af had.

Nogle gange... er det bare sådan, en mand opfatter verden.

Arm? Gå ind og forvold skade på det frække kryb.

-Vil han være besværlig? -Det tror jeg ikke.

Han ved, at det bliver meget lettere, hvis han bare tager imod.

Han vil stadig sige, at det ikke var ham, der gjorde det.

Han er derinde og venter på dig. Jeg har låst hans mor inde på toilettet.

Hvor hårdt skal jeg gå frem?

Tja... du skal ikke slå ham ihjel.

Hvordan går det, Arm?

Mor skal ikke være låst inde ret længe.

Kig op, Fannigan. Kig op.

KUN GUD ER HERRE OVER SAMVITTIGHEDEN

Jeg har ikke gjort noget.

Jeg rørte hende slet ikke.

Godt.

Det er mit tv nu.

De fleste ved, at man skal være på god fod med familien Devers.

Jeg er den, du møder, hvis du havner på den forkerte side.

Men af og til møder vi nogen, der ikke ved, han har handlet forkert.

Det har ikke altid været sådan her.

Jeg boksede før i tiden.

Dympna tog af sted men sine syv søstre for at se.

De så på, når jeg fik flækkede øjenbryn, brækket kæbe

og knust næse.

Jeg blev aldrig slået ud.

Dympna sagde, "Kom og arbejd for mig og mine to farbrødre."

"Du vil aldrig få mere end ridser."

"Okay", sagde jeg.

Han sagde, "Du kan også tage med mig, hvis du vil".

Jeg sagde, "okay".

Folk siger, at Devers er et problem.

Alle familier har problemer, siger jeg.

Det her er min familie.

Det er sådan er, vi løser vores problemer.

I går aftes inviterede Dympna alle hjem til fest.

De kunne overnatte, hvis de drak, sniffede eller røg for meget.

Som de altid gør.

Problemet var... at denne gang...

...blev Fannigan stangstiv.

Mens alle sov...

...listede han ind i Dympnas lillesøsters soveværelse

og forsøgte at kravle ind under dynen.

Charlie ville fylde 14 i denne uge.

For Devers er blod ikke tykkere end vand.

Det gør en bare til slægt.

Det var loyalitet.

Loyaliteten gjorde en til en del af familien.

Hvad så, Brando? Har du fundet et job?

Kanonjob! Jeg er direktør for sofaen.

Vi har en ledig stilling.

-Interesseret? -Nej, jeg har det fint. Ellers tak, D.

-Flot tv, Arm. -Tak, Brandon.

-Der er mændene. -Mine damer.

-Hvordan har lillesøster det? -Lad være!

Er det godt?

-Hvad skal I med tv'et? -Charlie vil måske have det.

-Betænksom mand. -Jeg har et tv i forvejen.

Hør du... sig tak.

-Jeg vil ikke. -Okay.

Jeg er sulten. Tag tv'et med ind på dit værelse, eller smid det ud, Arm.

-Hvordan går det til, mrs Dory? -Douglas.

-Er Ursula hjemme? -Det er hun... selvfølgelig.

-Se, jeg har taget et tv med. -Hvem har betalt for det?

Mor! Det er okay. Luk ham ind.

Jeg tillader ikke, at han møder op her med tyvegods.

Skide med det.

-Hejsa. -Hej, Douglas.

-Hvordan har min dreng det? -Han har det okay.

-Hvad skal du med tv'et? -Det er til Jack.

Han vil ikke have et.

Hører du ikke? Han kan ikke holde det ud.

-Alle børn elsker tv. -Stop nu.

Hvad er der, Jack?

Han kan måske ikke genkende dig. Det er jo lang tid siden.

Her. Køb noget fint til din mor.

-Måske lidt humor. -Jeg er snart færdig.

Vi kan gå en tur i parken med abedrengen. Vil du det?

-Han vil ikke have bukser på. -Han kan vel gå sådan her.

Jack er da ligeglad, ikke?

Så tager jeg også mine af.

-Man skal da være solidarisk. -For pokker, Douglas.

-Hvad laver du? -Det kan du da se.

Han skal ud til hestene senere. Vær ikke væk for længe.

Jeg troede, du ville have lidt aflastning.

Faktisk ikke... Det var ikke derfor, jeg bad dig komme.

Jeg har en god nyhed.

Jack er kommet ind på en ny skole.

-En specialskole. -Okay.

Det medfører en del udgifter, bare så du ved det.

Og hvis du vil bidrage med noget, hvad som helst...

Jeg hader at skulle spørge. Hvis jeg havde pengene, ville nødvendigt...

...men har jeg jo ikke.

Det er et fantastisk sted. Helt perfekt til Jack.

Hvad så med hestene?

Ja, hestene hjælper, men...

Må jeg få den?

Tag nu bukser på, mens jeg taler med dig.

Jeg var også sent udviklet.

Det er jo betryggende.

-Jeg vil jo ikke have tv'et. -Det er til Jack.

-Billedet er skarpt. -Sluk for det.

-Sluk for det! -Ja, for fanden.

-Tag det roligt, Jack. -Jeg må trække ledningen ud.

-Det ødelægger det. -Det skider jeg på. Sluk så!

Der sker ikke noget.

-Hjælp mig. -Jeg slukkede jo.

Ja, men åbn døren. Sådan...

Alt er godt nu. Der sker ikke noget.

Alt er godt nu, Jack.

Tv'et er slukket.

Nu kommer jeg og tager dig.

-Hej, Dympna! -Hvor er du, kæmpe?

Hector har ringet.

Stop! Stop så.

-Undskyld, D. -Jeg sagde, at Hector har ringet.

Han lød vred, men sagde ikke hvorfor. Jeg tror, Mammy har fortalt om Fannigan.

Vi må kigge ind hos ham. Hvor er du?

-Jeg er sammen med knægten nu. -Ja, men hvor?

Parken, ved Drummond Rise.

Okay, vi ses om ti.

God dreng, Jack.

-Ursulas vej. Skal vi ikke sætte Jack af? -Vi har ikke tid.

Svar ikke på det der, hvad du end gør.

Hun vil have penge. Det er til en specialskole til drengen.

Vi kan måske tale om det engang?

Hør her, Arm.

Hun ville flå dig for penge, hvis du gav hende lov.

Jeg holder af dig, så jeg vil ikke se nogen udnytte dig.

Hun er en fake. Hun ved, du er meget glad for ham.

Fat det, Arm.

-Fatte? -Ja, forsøg at fatte det.

Forbandede hunde.

Lad knægten blive her.

Det er i orden. Bliv her og leg med noget.

Jeg skal bare lige snakke med den flinke mand.

I kommer for sent.

Vi gør det hurtigt. Marie venter på mig.

Hende enken, du har fået dig, er en heldig dame.

Vi hørte om ham gubben.

Hvad? Hvad hedder han?

-Fannigan. -Fannigan, ja.

-Hvad gjorde han ved pigen? -Det er i orden.

-Det er klaret. Det er ordnet. -Virkelig?

Det er vel derfor, du ikke har sagt noget.

Hun er et barn, Dympna. Du burde have ringet, hvis du ikke kunne magte det.

-Det er jo ordnet. -Det er jeg ikke sikker på.

Og Paudi er bestemt ikke sikker på det.

Han synes slet ikke, at gengældelsen er begyndt.

Men jeg overtalte ham at tage et skridt tilbage og give her en chance til.

Til hvad?

Til at rette op på det.

Vi forstår, at Arm har givet ham en smagsprøve.

Men vi mener, at tiden er inde til at afslutte jobbet.

Nej, vi gør ikke den slags. Ikke den slags virksomhed, du ved.

Så er det tid til at begynde. Hvis du forstår, hvad jeg mener.

Muskelbundtet? Den unge Armstrong.

Hvis det, der skete for barnet, skulle ske for din søn...

...ville du bare lade det ligge?

Det er mit job. Jeg tager mig af det.

Din far, Gud velsigne ham, havde aldrig ladet det her ske.

Han ville være flov, hvis han så, hvordan du sviner hans navn til.

Han ville skamme sig over dig. Tager du dig ikke sammen, falder alt.

Og så er vi færdige.

Hvor meget ved Fannigan om os? Kender han til vores forretninger?

Det er enklere, end du tror. Sørg for, at narren gør det.

Løs problemet, nevø. For alles skyld.

Og hvad havde I tænkt jer at gøre?

Hvad der ikke burde have været nødvendigt.

Se, hvad jeg fandt.

Jeg tror, knægten var bange for at sidde derude alene.

Der blev jo råbt og skreget herinde. Hvad har I nu lavet?

Vi tog os af det. Vi ordner det, Paudi.

Vi kom ind for at undersøge det, ikke sandt? Hvad er der?

Hvad siger du?

Jeg fatter ikke et ord af, hvad han siger. Hvad taler han om?

-Han er... bare stille. -Stille?

Den tavse mand. Ligesom hans far.

Hvis du vokser op og bliver stor og stark som din far,

kan du måske arbejde for mig.

Men husk, at hvis du ikke gør, som du skal,

så kommer jeg og... klipper din lille næse af.

Og jeg bliver nødt til at skære dit øre af.

Men hvis du er en god dreng, skal du ikke være urolig.

Ja.

Stemmer det ikke, Dympna?

Jo.

Jeg skal tilbage til hans mor, mr Devers.

Kom, Jack.

-Kom her. -Som en skide zoo, ikke?

-Hvor fanden har du været? -Tiden løb fra mig.