Doctor Who

Engang for længe siden på en sen juleaften,

ankom en fremmed til kirken på Ruby Road.

I sine arme bar hun den mest dyrebare gave af alle:

Et nyfødt barn.

En lille pige.

Kort før midnat efterlod hun sin datter på kirkens trappe.

De tog barnet til sig

og opkaldte hende Ruby efter stedet, hvor hun var blevet fundet.

Moderen blev aldrig set igen.

Ingen kendte hendes navn

før den nat, hvor en tidsrejsende kom på besøg.

En rejsende kendt som Doktoren.

Og det var sådan, jeg fik mit navn, Ruby. Opkaldt efter Ruby Road.

Der blev jeg fundet for næsten 19 år siden.

Så du var et hittebarn

og kom i pleje hos Carla, som senere adopterede dig.

-Er det korrekt? -Ja, og hun er fantastisk.

Altså, hun er skrupskør, men...

Hun er den bedste mor, jeg kunne ønske mig.

Så du har haft et dejligt liv?

Ja, det har ikke været ringe. Det har været en vild tid.

Jeg fik ikke de bedste karakterer, for vi måtte flytte herned fra Manchester,

fordi vi skulle tage os af mormor,

og hun nægtede at flytte nordpå.

Så ja, det har været svært. Og dyrt.

-Ingen flytter frivilligt til London. -Nej, så jeg er lidt strandet nu.

Jeg venter stadig på, at mit liv begynder.

Kan vi stoppe et øjeblik? Er der en tændt radio i nærheden?

Måske en åben dør? Jeg kan høre en lyd.

-Hvilken slags lyd? -Det lyder som stemmer. Hvisken.

Jeg fik ikke de bedste karakterer, for vi måtte flytte fra Manchester...

Det tager kun et øjeblik.

Det gør ikke noget, at jeg siger "hittebarn", vel?

Visse mennesker finder det lidt gammeldags...

-Nej, det er helt fint. -Okay.

Det er jo det, jeg er. Jeg blev "hittet".

-Det er jeg vild med. -"Hittet".

Det er væk nu. Beklager.

Vi potager.

Lad os fortsætte.

Så, Ruby, vi laver det her program for at se, om vi kan hjælpe dig.

I gamle dage kunne man ikke spore hittebørn.

Men i dag kan vi udføre ren magi med dna.

Så vi tager din prøve

og forsøger at spore din genetiske herkomst.

Vi håber på at kunne opspore din biologiske mor eller far

eller en anden fra din familie. Men vi kan ikke udføre mirakler.

Og selv om vi får kontakt med dem, så betyder det ikke, at de vil findes.

Det må vi respektere.

-Må jeg spørge dig om noget? -Ja.

Hvis vi finder nogen, hvad håber du så på?

Bare sandheden.

Pas på!

-Du godeste! Er du uskadt? -Ja, den ramte mig ikke.

-Jeg har det fint. -Hvor heldigt.

DEN 22. DECEMBER 2023

Det må I undskylde. Hvad skete der?

Det ved jeg ikke. Det døde bare.

Slå lidt på det!

Ja ja, jeg har jo sagt undskyld.

-Kan I spille "Gaudete"? -Hvad?

DEN 23. DECEMBER 2023

Pas på.

Tak. Men du stod jo helt derovre.

Sundhedsministeriet, gin og tonic-afdelingen.

Sker den slags tit for dig? At ting vælter?

-Konstant. Men jeg er klodset. -Nej, det er du ikke.

Det er værre.

Glædelig jul.

Det er, som om du er forbandet.

Ja. Og så tabte jeg 20 pund. Sådan har det været de sidste tre uger.

Uheldet følger mig overalt. Først røg mit job, så brændte jeg den der af,

og så brækkede min hæl, og jeg snublede foran ham tandlægen.

Du er en ulykkesfugl, Ruby.

Og så blev du inviteret ud af Bobby McGeever.

Det er en storm af ulykker, og hvem står lige i centrum? Mig!

Den sidder fast.

Så sagde han: "Sæt dig ikke der."

Hvad skal man gøre?

Nej! Gå tilbage!

Flyt dig! Nu!

Er du okay?

En barnevogn ved midnatstid?

Seriøst?

Det er mine indkøb.

Du godeste! Er du uskadt, hr.?

Er du okay?

-Ja, jeg har det fint. -Undskyld. Jeg er nødt til at anmelde det.

Okay.

-Dit navn? -Doktoren.

Beskæftigelse: ikke doktor. Status: forbipasserende.

Ansat af mig selv. Adresse: den blå kasse derovre.

Hvis det er okay med dig, så har jeg lige fået en snemand i hovedet,

og jeg vil gerne hjem.

-Doktor hvad? -Bare Doktoren.

-Hun siger ja. -Hvem?

Din kæreste, når du frier til hende juledag.

Hvor ved du det fra?

Min soniske skruetrækker har lige sagt "ping".

-Er det en skruetrækker? -En sonisk en.

Og pinget blev udløst af den diamant, du har i lommen.

Der står "forlovelsesring", og jeg tænker, at det er en hun,

for 91% af mænd vælger ikke diamanter. Og så er det jo jul.

Hvordan ved du, at hun siger ja?

Udsalget starter på tirsdag, og du kunne ikke vente.

Det er derfor, hun elsker dig.

Glædelig jul.

Hun siger ja.

Hun sagde ja!

DEN 24. DECEMBER 2023

Det er ikke min skyld.

Hør her, jeg er ikke ligefrem faldefærdig.

Jeg dyrker altså styrketræning og holder mig i form.

Jeg løb velgørenhedsløbet i påsken på 25 minutter rent.

Jeg havde vabler så store som æbler, og jeg løb bare videre.

Men hvordan hulen skal jeg kunne komme forbi det der skrummel?

-Du mener forhåbentlig ikke mig. -Glædelig jul, Rubes.

-Har du set, hvad han har sat der? -Hvorfor tror du, det var mig?

Fordi du ikke kan lide mig. Jeg har godt set dig skule.

Er det ikke din fødselsdag, søde?

Jo. Jeg er et julebarn.

Hvad er det for en tingest?

En politiboks. Sådan en har jeg ikke set i London i de sidste 50 år.

Og jeg vil heller ikke se en nu.

Julen er jo glædens tid. Lad nu være med at slå hinanden ihjel.

Hej, mor.

Jeg fik det meste, men jeg tabte æggene,

og det er et problem, for nu har alle butikkerne lukket.

Gæt engang.

-Vi får et barn! -Det er løgn!

-En pige. Er det ikke fantastisk? -Mener du det?

Det hele gik så hurtigt.

-Vent, mener du lige nu? -I dag! Juleaften.

Hvor fantastisk. Hvor gammel er hun?

-Nyfødt! -Sikket sjovt sammentræf.

Det sagde jeg også.

Men er vi overhovedet klar? Hvad sagde de? Hvad skete der?

-Vi får en baby. -Det var så den jul.

Søvnløse nætter og lortebleer.

-Laver du ikke en kop te? -Jo, giv mig et øjeblik.

Hvad sagde de?

Hun kommer med babyen nu. Hun er på vej.

Det er mange år, siden vi sidst havde en, der var så ung.

Jeg kan ikke huske, hvordan man samler den.

Det er ellers sjovt. En juleaftensbaby ligesom mig.

Jeg var heldig dengang.

Hvis du finder din anden mor, så vil jeg fortælle hende,

hvor lille du var.

Kom her. Kom.

Jeg var heldig med mit navn.

Hende her har sikkert et julenavn som Noelle eller Eve.

Eller Holly.

Eller Carol.

Hun hedder Lulubelle.

-Det var dog et frygteligt navn. -Frygteligt navn.

Er det ikke rædsomt?

Den er til bankboksen.

Tillykke med fødselsdagen. Carla nævnte det.

Jeg har ransaget skabet, men det var næsten tomt.

Det er en Sektion 20-sag. Vi ville gerne have beholdt Lulubelle,

men vi mangler personale.

-Hvad med moderen? -Hun kan ikke magte det.

Hele familien er vildt kompliceret, men jeg håber stadig.

Hun vil have det fint her en fem-seks dage, indtil vi har styr på det.

Du har malet.

Jeg sætter lidt præg på stedet. Vi får hende aldrig til at flytte.

Jeg skal ingen steder. Bare lænk mig til sengen.

Og hvor bliver min te af?

Glædelig jul, Cherry. Vi burde altså finde en stuelejlighed til dig.

Jeg flytter ikke.

Hej, Lulubelle. Du skal sove inde hos mig.

Sikket rædsomt navn.

Vi har lukket indtil den 27., men vi kan jo aftale,

at du kommer hen på hospitalet med hende på torsdag den 28.?

Ved titiden?

Jeg sms'er. Vi skal mødes med moderen, så de kan knytte bånd.

Vi skal nok lige ud at handle. De her bleer er til seks måneder.

Jeg store idiot.

Butikkerne har stadig åbent.

-Vent lidt. Jeg tager lige et billede. -Kan man stadig få film til dem?

De skal nok komme på mode igen.

Smil!

Sådan der. Velkommen til familien, Lulu.

Lulu er da sødt.

Jeg er snart tilbage. Jeg køber også æg. Var der andet?

Jeg gør det.

-Jeg går ned på Portobello Road. -Jeg kan godt gøre det.

Så kan jeg købe noget til Lulu. Julegave og fødselsdagsgave.

Hvor er du blødsøden. Hun er kun hos os et par dage.

Du har kommandoen.

Regel nummer 1: Ikke miste babyen af syne.

Jeg vil gøre mit bedste.

Jeg går lige en times tid, mor.

-Hvor bliver min te af? -Du drak jo ikke den sidste.

Hvad koster stuelejlighederne her?

Vi er den sidste ejendom med lejeloft. Det er derfor, mor ikke vil flytte.

Ikke vække babyen.

-Hallo? -Er det Ruby?

Det er Davina. Davina McCall?

Åh gud, hej! Glædelig jul. Det er dejligt at høre fra dig.