The first 200 lines.
Lad mig stramme den.
Bliv ved.
Fint.
Større.
Fint.
Bevar din styrke.
Faten, kom med en længere stang.
Jeg gør det.
Den er nede.
Den faldt ned.
Mor, tag den her og pas på den.
Se, den lastbil kender jeg.
YASMIN ATHEN, GRÆKENLAND
Hvad er det for et?
Det er Faten, far og Mahmoud.
Hvem er det, Mahmoud?
Mig?
- Hvem er det? - Det er mig.
Det er far.
Ja, det er far.
Midyooni!
Det er baby Midyooni.
Mor, vis det, hvor han danser.
- Læg den der. - Nej, her.
Alle kan se undtagen mig.
Nej, I kan alle se. Sæt dig ned igen.
Alle er i vejen.
Gå tilbage til din plads.
Du skal blive, hvor du er.
I kan alle se.
Han var en engel. Var han ikke?
Det er dig, Ahmad.
Han går hen mod kameraet.
Kryds ikke denne linje.
Jeg er tilbage om ti minutter.
Det varer ikke længe.
Ja, skat. Jeg ringer tilbage om lidt.
Men min mand er i Tyskland.
Hvordan kan han være i et land, og så får vi asyl i et andet?
Da hendes mand er i Tyskland, kan hun søge om visum her i Grækenland
og så sige til dem fra asyltjenesten,
at hun ønsker familiesammenføring.
Hun kan præregistrere sig.
Den dag, hun bliver interviewet,
skal hendes mand have sendt hende
en kopi af rejsedokumenterne og en invitation,
for han skal være anerkendt som flygtning. I Tyskland. Forstår du?
Hvor længe har hendes mand været der?
Ti måneder.
Ti måneder.
Han har ikke fået sine flygtningepapirer endnu.
Bor hun her i havnen?
Ja, i to måneder.
To måneder.
To måneder.
Okay.
Har de også børn? Eller er det bare de to?
Har du børn?
Jeg har fire børn.
Hun har fire børn.
Hvor gamle er dine børn?
Ni, syv, seks og fem.
Ni, syv, seks og fem.
Piger eller drenge?
Den ældste er en pige. De andre er drenge.
Den ældste er en pige. De andre er drenge.
Da hun er enlig kvinde
med fire børn,
har hun måske en chance for at finde et sted.
Hun må vide, at vi ikke har mange herberger,
og de er allerede overfyldte.
Du kan bede om bolig.
For du er enlig mor med fire børn.
Det kan være svært at finde, men du har ret til det.
Er det okay?
Hvad siger hun?
Tak.
Det her giver mig hovedpine.
Det ender nok med, at jeg tager tilbage til Syrien.
Der er ingen krig der.
Og ingen luftangreb.
- Fortalte han ikke det? - Jo.
Hvor bor far i Tyskland?
Din far bor i et meget stort hus.
Med hvem?
Han bor sammen med andre mænd.
De laver mad sammen og spiser sammen.
Og de tilbringer tid sammen.
Hvis vi tager dertil, skal vi så bo hos dem?
Nej.
Vi får et hus og bor alene.
Hvor mange gange prøvede far, før det lykkedes?
Det lykkedes for din far i første forsøg.
Men han tog afsted om sommeren. Der var hverken regn eller vind.
Havde de børn med sig?
Ja, men ikke mange.
Der var 19 børn på vores båd.
Hvor mange gange prøvede vi at komme med båden?
Syv gange.
Det lykkedes for os i syvende forsøg.
Jeg kan kun huske sidste gang.
Jeg vil ikke til Tyskland,
for vi lod min bror glide ud af hænderne på os.
Kom nu, det er nok.
Vil du lade din far være alene?
Ja.
Men han elsker jer alle sammen.
Han burde komme til os. Vi burde ikke behøve at tage til ham.
Vi får et hus, og du kommer i skole igen.
Når det er sikkert derhjemme, rejser vi tilbage.
Ikke?
Ja!
Følg med dine søskende.
Gå nu bare.
Vær modig. Ja.
I med dig.
Gå længere ud. Ja, mere.
Ja, i med dig.
Hop sådan her.
Tag den af.
Det er koldt.
Vaske, vaske.
Fart på.
Det er okay. Vi er næsten færdige.
Kom!
Hvordan går det?
Hvordan gik din dag?
Jeg kan høre dig.
Hvor er du? Jeg hørte ikke fra dig i dag.
Jeg ringer nu.
Har du spurgt om din opholdstilladelse?
Jeg har spurgt, men jeg skal vente.
Tingene er sværere nu.
Så du har spurgt dem?
Ja, men jeg ved ikke, hvornår jeg får mine papirer.
Om Gud vil,
og du får opholdstilladelse, hvilke papirer skal vi så bruge?
Du skal tage til den tyske ambassade der
og høre, hvilke papirer du har brug for.
Jeg kender ikke proceduren.
Du får den forhåbentligt.
Får jeg papirerne,
tager det måske to-tre måneder, inden I kan komme.
De har sagt, at familiesammenføring tager fra seks måneder til et år.
Så der er intet nyt?
Ikke for øjeblikket.
Jeg er bekymret for dig.
Jeg har det fint. Faten vil sige hej.
Hej, far.
Hej, skat, hvordan går det?
Det er Faten.
Hvordan går det, datter?
Det går fint. Og du? Jeg håber, du har det godt.
Hej, far.
Hej, Hammoudi, hvordan går det?
Jeg har det fint, gud være lovet.
Hvad har du spist i dag?
Ris.
Var det lækkert?
Nej.
Kunne du ikke lide det?
Nej.
Hold ud. Forhåbentligt kommer I snart op til mig.
Forhåbentlig.
Snart vil alt det her bare være et minde.
Der er kun ni procent tilbage.
Vi får se, hvad der sker, når han får opholdstilladelse.
Om Gud det vil.
Hans opholdspapirer
lader vente på sig.
Det vil tage et stykke tid.
SAMRA REYHANLI, TYRKIET
Velkommen.
Fortæl om din situation.
Jeg har fem børn
og er her for at skrive dem ind på børnehjemmet.
Men min ældste søn vil ikke.
Så du har fem børn.
Din ældste søn.
- Fayez. - Fayez, hvor gammel er han?
- Tolv år. - Tolv år.
Fortæl om din families situation, før I kom til Tyrkiet.
Vi havde en lille butik for at tjene til føden.
Min mand drev forretninger med regimet.
Og til sidst
tog de ham.
De anholdt ham.
Og vi har ikke set ham siden.
Vi havde et lykkeligt liv før.
Hver gang,
jeg ser på mine børn, mindes jeg det gode liv, vi havde.
Jeg frygter for dem.
Hvorfor tror du, at det er bedst at anbringe dem her nu?
Jeg kan ikke forsørge dem.
Jeg kan ikke. Jeg har fem.
Det er et stort ansvar.
Især fordi jeg har tvillinger.
Og min søn Moussa, der er fem år, taler ikke endnu.
Jeg skal på arbejde hver morgen.
Arbejder du på fabrik eller i markerne?
No comments yet. Be the first to leave one.