Finding Andrea - First Season

Du skal vende kameraet horisontalt.

- Sådan? - Ja, det er perfekt.

Okay.

Jeg er Andrea Knabel, privatdetektiv for Missing in America.

Louisville i Kentucky huser Cardinals, Kentucky Derby -

og for nylig...

blev vi et knudepunkt for narkohandel.

Vi har haft mange drab her, og folk forsvinder.

Jeg har set byen forvandles... Fandens! Undskyld.

Nogen bombarderer mig.

Jeg er midt i en videochat. Jeg ringer om lidt. Okay?

Hvad?

18 MÅNEDER SENERE

Gå lidt tilbage.

Taler vi om karteller?

Du spørger om det for åbent kamera.

- Jeg beder dig... - Hvorfor må jeg ikke det?

Det her ikke skal skabe flere problemer, end det allerede gjort.

PROGRAMMET HANDLER OM EN FORSVUNDEN PERSON

SAGEN ER STADIG UOPKLARET

Vi skal ikke... Vi stopper her.

MANGE SCENARIER, PÅSTANDE OG TEORIER ER SPEKULATIONER

DE ER IKKE BEVIST I RETTEN

Fortæl ingen detaljer, som er ubehagelige at dele.

Kan vi lige tale sammen?

HOLDNINGER, DER PRÆSENTERES, DELES IKKE NØDVENDIGVIS

AF POLITIET, PRODUCERNE ELLER DISCOVERY

VISSE EMNER KAN VIRKE STØDENDE

Lad hende fortælle dig, hvad hun ved.

Hvis du siger: "Det her, som du har fortalt -

- vil jeg have på video". Det er en anden sag.

Det her er så kompliceret og ulækkert.

Helt ærligt...

Jeg ville have svært ved at fortælle det her foran kameraerne.

Jeg hedder Nancy Ann Schaefer. Jeg stiftede Missing in America.

- Har du set denne pige? - Nej, hun ser ikke bekendt ud.

- Har du set hende? - Nej.

Missing in America er en gruppe kvinder, der samles over egne midler.

Vi leder efter forsvundne.

Missing in America deltager i eftersøgningen.

Vi kontaktes flere gange dagligt med anmodning om hjælp.

Vi har søgt på klippeskråninger, i dybe skove og bække.

Vi har tjekket under kloakdæksler og i tunneller og grøfter.

Det er steder, jeg undgår, når jeg ikke leder efter nogen.

Vi har en stor succesrate. Den ligger nok på 96%.

Hold da op!

Vi skaber resultater.

- Arbejdede hun igen efter afvænning? - Jeg ved det ikke.

Politiet har ikke ressourcer til at gøre det, vi gør.

De er ikke lige så omhyggelige som os. Vi ser det her hver dag.

600.000 personer forsvinder hvert år. I USA.

Det er kun i USA.

Hvor længe tror du, at hun har taget stoffer?

- Har du nogen anelse? - Det er mange mennesker.

De havde et stormfuldt forhold, så vidt jeg ved.

Hvem som helst kan forsvinde.

Kernemedlemmerne er LaCreis, Suzzette -

Diane og Andrea.

Medlemmerne i Missing in America har deres egne grunde til -

- at give deres tid til at finde forsvundne personer.

Nogle kan selv have erfaring med, at nogen er forsvundet.

LaCreis' datter var på et tidspunkt forsvundet.

Jeg blev ringet op og holdt ind til siden.

De sagde, at hun var forsvundet. Jeg blev helt følelsesløs.

Det er næsten, som om tiden står stille.

Jeg tror, at vi alle har oplevet at have det hårdt. Rigtig hårdt.

Jeg er et medium. Jeg kan mærke det.

I sager, hvor jeg kan mærke deres energi i et bestemt område -

tærer det på sjælen.

Jeg mødte Nancy og Suzzette, da vi ledte efter en ven.

Vi går på gaden og prøver at tale med folk.

Vi tog til Lexington, og snart var alle venner.

Det tog os fire dage at finde vores forsvundne ven.

Derefter spurgte Nancy, om vi ville være med.

Straks derefter begyndte vi at mødes og lede efter forsvundne personer.

Vi elsker hinanden og holder af hinanden.

Og hinandens familier.

Vi er et søsterskab.

Vi elskede det, vi gjorde. Vi var lidenskabelige om det.

Vi var søstre.

Jeg ved ikke, om den er hendes. Men det ligner noget, hun ville gå i.

Men så ændredes alt.

Jeg var hos min søster i Pennsylvania.

Så ringede Suzzette.

Hun sagde, at Andrea var forsvundet.

En kvinde, der frivilligt ledte efter forsvundne personer -

- er nu selv fokus i en eftersøgning efter at være forsvundet.

Den 37-årige mor til to blev sidst set om morgenen den 13. August.

Nu er Andrea Knabel sporløst forsvundet.

Hun hjalp med at søge efter forsvundne personer.

Nu er hun paradoksalt nok selv forsvundet.

Vi kunne ikke tro det, da vi fik det at vide.

Jeg var i chok.

Det var så skørt.

For det var ikke bare en ny sag.

Det her var vores ven.

Jeg troede, at jeg forstod, hvordan det føltes -

indtil Andrea forsvandt.

Hun er min bedste ven, så det gav mig en helt ny...

...fornemmelse af, hvilken tortur folk gennemgår dagligt.

Hvad gør man? Man tror, at det er en aften som enhver anden.

Man tror ikke, at det bliver starten på en familietragedie.

Det første barn er altid det mest forkælede.

For vi var bare os to i lang tid.

Hendes mor gav Andrea ret meget opmærksomhed.

Og det fortjente hun selvfølgelig.

Hun var social og meget kvik, allerede da hun var 18 måneder.

Hun kendte farver, kunne tælle og sige alfabetet. Hun skrev gadenavne -

og kunne udpege alle butikker.

Hun kunne alle navnene. Hun var meget tidligt på den med alt.

Hun var langt fremme. Jeg tror ikke, hun havde det fra mig.

Men jeg ved det ikke. Sådan var hun bare.

Det fortsatte op gennem grundskolen og videre i highschool.

Andrea er tre år ældre end mig. Hun var altid beskyttende.

Vi kaldte hende Moder Andrea.

Hun sagde altid: "Gør ikke det. Du kan få problemer."

Jeg ville være som hende.

Som far reflekterer man over, hvad mere man kunne have gjort.

Hvad skal man gøre? Man tror, at det er en helt normal aften.

Man tror ikke, at det bliver starten på en familietragedie.

En krise, som ødelægger hele familien.

Det forventer man ikke.

Jeg hedder Erin Knabel, og jeg er Andreas søster.

Jeg har en storesøster, Andrea, og en lillesøster, Sarah.

Andrea var min støttepille. Hun hjalp mig ud af ballade af og til.

Andreas to sønner var hos deres fædre, den aften hun forsvandt.

Hun havde fælles forældremyndighed med dem begge.

Og den aften var de tilfældigvis hos deres fædre.

Andrea boede hjemme hos sin mor.

Mor fik sit hus renoveret af min lillesøster Sarah på det tidspunkt.

Hendes forlovede Ethan havde et byggefirma.

De boede hos ham imens.

Stemningen var anspændt mellem dem alle på det tidspunkt.

Politiet ved, at Andrea skændtes med sin søster før sin forsvinden.

Andrea kom hjem til mig og var oprørt.

Hun havde skændtes med Sarah og Ethan.

Hun spurgte, om hun måtte blive, men jeg måtte desværre afvise hende.

Hun græd og gik. Hun gik hjem til mor.

Jeg fortryder, at jeg ikke sad oppe med Andrea eller lod hende blive.

Jeg vidste ikke, at jeg aldrig skulle se hende igen.

Tror du, at hun ville være her nu, hvis hun var blevet hos dig?

Ja.

Næste morgen skrev mor i vores gruppechat:

"Har nogen talt med Andrea?" Jeg svarede nej.

Jeg ringede til far og sagde: "Gad vide, hvad der sker."

"Jeg håber, hun er hos sin ven."

Vi talte sammen om, hvorvidt nogen havde set hende. Men nej.

Jeg ringede til hendes veninder.

Og begyndte at lede selv. Jeg ville ikke antage -

- at noget var galt og ydmyge hende eller gøre hende vred.

Hendes søster skrev og spurgte, om jeg havde talt med hende.

Det havde jeg ikke. Hun sagde: "Hun er vist forsvundet."

Jeg begyndte selv at skrive og ringe til hende.

Hun svarede heller ikke mig.

Hun havde altid mobilen på sig, så jeg prøvede at ringe via Facebook.

Der kunne jeg altid fange hende.

Jeg prøvede også at ringe til hendes nummer.

Men uden held. Da vidste jeg, at der noget var galt.

Da hendes venner ikke vidste noget, ringede jeg til politiet.

FORSVUNDET I FIRE DAGE

Jeg vidste, at søsteren havde meldt hende savnet.

Jeg vidste også, at voksne, som er forsvundet -

- ikke altid er noget, der prioriteres af politiet.

Ikke som med forsvundne børn.

Da jeg indså, at noget var helt galt, ringede jeg til Tracy Leonard.

Jeg hedder Tracy Leonard. Jeg er privatdetektiv.

Jeg havde mødt Andrea gennem Nancy Schaefer tre-fire år tidligere.

Nancy sagde, at hun havde været forsvundet i godt en uge.

Der gik vi i gang og talte med Erin.

Vi spurgte Erin, om Andrea havde en bærbar computer eller anden mobiler.

Hun sagde: "Hun har nok en bærbar."

Hun ringede et par dage senere og sagde: "Jeg har den."

Den viser en tidslinje med punkter over de steder, hun har været.

Når man klikker på dem, får man også at vide -

hvornår hun var der.

Så vi gik ind i hendes computer.

Hun var hos Erin indtil kl. 01.30.

Hun forlod Erin kl. 01.38.

Hun gik til fods hele vejen hjem til sin mors hus.

Ifølge Googles lokalitetstjeneste nåede hun hjem til huset.

Den er stadig aktiv kl. 03.53, men der er ingen bevægelse.

Så det ser ud til, at hun ikke er gået igen.

Eller også blev mobilen slukket og først tændt igen kl. 06.31.

For kl. 06.31 kan vi se et nyt punkt inde på ejendommens område.

Vi ved ikke, om der er indenfor eller udenfor.

Og derefter er der ingenting.

Forsvundet i ti dage. Politiet prøver at finde Andrea Knabel.

Efterforskningen pegede på, at hun kun hjem til moderens hus.

Men hun gik ikke ind i huset, da hun ankom tidligt om morgenen.

Alle inde i huset sagde, at de sov.

De havde ikke hørt nogen banke på. De sov.

Jeg tror ikke, at Andrea havde en nøgle.

Havde hun haft nøgler på et tidspunkt?

Eller skulle hun altid banke på for at komme ind?

Hvordan kan det være?

Jeg ved ikke, hvorfor hun ikke havde nøgler den aften.

Det kan jeg ikke svare på.

Der har været noget frustration med en del af familien.

Jeg tror ikke, at de siger hele sandheden.

Jeg vil da tro, at hvis nogen banker hysterisk på døren -