The Undoing

- Hvor er hun? - I atelieret.

- Hun arbejder. - Hvorfor er hun ikke kommet tilbage?

TO DAGE TIDLIGERE

Sikke noget møg! Kan du ikke skrue ned?

- Jeg prøver at koncentrere mig. - Blendere har ikke volumenkontrol.

En ynkelig undskyldning. Skru ned.

- Far? - Ja.

- Jeg lavede noget research i går. - Jaså?

- På goldendoodler. - Åh gud.

De fælder ikke. De er allergivenlige.

- De er så søde. - Nej. Sig nej. Hundesnak igen.

- Hvorfor ikke? - Vi kan ikke have hund.

Alle hunde hindrer mig i at kunne få vejret.

Så dør jeg. Det ønsker vi ikke.

Vælg et andet kæledyr. En kat eller en hamster.

Hvad der nu er på mode i dag. En vampyrflagermus.

- Lover du det? - Ja, det gør jeg.

Ligesom løftet om en bilferie? Bare dig og mig.

- Det var lavt. Det bliver til noget. - Gør det? Pis, min violin!

Hjælp mig. Hvorfor er jeg pludselig seks år?

Åh gud. Så ... hvorfor slips? Vel ikke endnu en begravelse?

Det er Pøllens ide. Og nej. Ikke alle mine patienter dør.

- Hvorfor er du så fin? Hvem er han? - Te med damerne om velgørenhed.

Nå, skoleauktionen. Sagde jeg, jeg ikke tager med?

- Sagde jeg, at du gør? - Næppe, min skat.

Er det ikke nok med pengene?

- Vi giver dem ingen penge. - Din far gør. Det er pænt af ham.

- Vi skal til middag næste torsdag. - Reardon og din far i samme uge?

Jeg er New Yorks heldigste pige.

- Kan du ikke lide Reardon? - Kan du lide skolen?

- Ja. - Så elsker jeg den.

- Kys mor farvel. Vi skal gå. - Kys hende selv.

Ryd op. Jeg gider ikke stå med det hver morgen.

Jeg vil gerne kysse dig. Så.

- Henry? - Hvad nu?

Ikke flere smoothies. Du rydder ikke op efter dig.

Et spørgsmål, og nu ikke lyve. Har du overhovedet øvet dig?

- Jeg hørte intet. - Jeg øvede mig.

- Gjorde du? - Ja. Jeg sværger.

Han synes ikke, jeg duer til det. Mr. Rosenbaum.

Sagde han det?

Nej, ikke ligeud. Han roste mig bare meget mere førhen.

Af og til stirrer han på mig, som om han ønsker, jeg dropper det.

Er det muligt, som din mor ville sige, at du projicerer?

Fordi du et sted dybt nede i teenagepsyken gerne vil holde op.

Nej. Jeg elsker at spille violin.

Storartet. Rosenbaum er en ulykkelig mand.

Det er aldrig klogt at vurdere sig selv gennem de glædesløses øjne.

Du kan da godt være glædesløs.

Hvadbehager?

Du er glædesløs, når du er stresset.

- Virker jeg tit stresset? - Lidt. På det seneste.

Nå. Pragtfuldt. Nu er jeg stresset over at være stresset.

- Mange tak. - Det var så lidt.

Du spiller ikke violin for Rosenbaum.

Du skylder ham respekt og hårdt arbejde -

- men dit forhold til sang er mellem dig og din musik.

- Forstået. - Godt. Og du er dygtig.

- Rosenbaum kan rende dig. - Jeg sladrer.

Tag violinen og stik den op mellem hans rosenrøde baller.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Rebecca Harkness kom alt for tidligt.

Skønt.

Det giver ingen mening.

Det ene øjeblik er han opmærksom og kærlig. Det næste ondskabsfuld.

Jeg fik begge udgaver i går. Som et pendul.

Og Gud sgu forbyde, jeg kalder ham bipolar.

Jeg mener, gud forbyde det, sgu!

Så du mener altså nu igen, at han er bipolar?

Jeg ved det ikke. Humørsvingningerne. Hvad tror du?

Jeg kender ham ikke. Jeg kender kun dig.

Hvad betyder det?

- Se ikke sådan .. . - Det er dit tredje ægteskab, ikke?

Fører vi nu regnskab?

Nej. Jeg siger bare .. . det gør jeg ikke.

Det her er ved at tage en drejning, der ikke gavner mig. Sig det bare.

Sig det! Jeg betaler dig, så sig det.

Rebecca ...

De færreste er så kritiske som du.

Du læser 100 Yelp-anmeldelser, før du vælger et tæppefirma.

Ikke? Du prøver 20 par sko, før du træffer et valg.

Du baggrundstjekker frisører. Du tjekkede uden tvivl også mig.

Du undersøger alt nøje. Alt.

- Det er fint. Meget passende. - Men?

Men kommer der en flot mand forbi, forsvinder al din dømmekraft.

Sådan er det ikke.

Den dag, du mødte Kevin, svævede du nærmest herind.

Vi skulle tale om trængslerne med din anden ægtemand -

- men så erklærede du, at du havde mødt den tredje. Så jeg mener ...

Du er muligvis ikke så meget offer for Kevins humør som dit eget.

Så det er altså min skyld?

- Nej. - Jo. Du bebrejder mig.

Nej. Jeg siger bare, at du foretrækker en særlig type -

- og du er måske lidt hurtig til at se ham i mænd, du møder.

I stedet for at se, hvem de faktisk er.

Hun kommer nok aldrig igen.

De hyrer én ti! at fortælle dem de svære sandheder -

og så fyrer de én for det.

Så hæv prisen. Jo mere eksklusiv, desto mere kommer hun krybende.

Tja. Jeg har dårligt nyt.

Dresscoden til velgørenhedsfesten er fornem glamour.

- Jeg tager ikke smoking på. - Det er til Henrys skole.

Hvis jeg kan klare te med damerne, kan du godt tåle én velgørenhedsfest.

Godt, men ikke for Henrys skole. Jeg gør det for dig.

Fordi du er lækker.

- Jeg er her nu. Vi ses, kvikke. - Ja, vi ses. Farvel.

- Kom ind. - Hej.

- Lad mig tage frakken. - Ja.

De venter ovenpå.

- Undskyld forsinkelsen. - Pyt.

En ny mor er kommet til. Et stipendium.

Hun har sin baby med og skifter ham på toilettet.

- Du ser fantastisk ud. - Hej, Grace.

- Hej. Sidder hun i komitéen? - Hun vil engagere sig.

- Hej. Hej, undskyld. - Tak.

Vidste I, at hun kom?

Jeg plejer at få nyheder først. Folk elsker at sladre til mig.

- Du er hurtig med misbilligelsen. - Præcis.

- Lad os komme i gang. - Undskyld.

Nogen er en smule nervøs for igen at være auktionarius.

- I hyrede da ham fra Sotheby's? - Han afslog.

Det går. Jeg har prøvet det før.

- Hej. Jeg hedder Grace Fraser. - Elena Alves. Rart at møde dig.

Elena har en dreng i 4. klasse. Miguel, ikke?

- Sikke en skøn baby. - Tak.

- Hej. Dreng eller pige? - Pige. Teresa.

Teresa. Sikke fine øjenvipper.

- Kom så. Auktionen er i morgen. - Tak, fordi jeg må være med.

Selvfølgelig! Vi tager al den hjælp, vi kan få.

Tænk, at du har tid med to børn. Jeg har tvillinger og fortryder.

Jolene!

Det er jo hårdt arbejde.

- Godt. Lad os rangere tingene. - Ja.

Vi starter med de billigste og går opad til de store sager.

Sikke meget.

Vi har over 200 tilmeldte gæster. Det er rekord.

Hr. og fru Spencer lægger hus til. Jeg var der i går. Du gode gud.

- Så du David Hockney-malerierne? - To i spisestuen.

- Hvad med Sukis garderobe? - Måske mandag, hvis jeg er heldig.

- Du store! - Så går vi i gang.

Vi har fire ferieophold i The Hamptons, to i Vail og Aspen -

- kokkekursus i Tribeca for otte, og man ved aldrig med den slags.

Stamcelle-ansigtsløft. Tror nogen, de virker?

Kathy Sennet fik en. Intet resultat.

Så har vi konsultationer på colleges og i børnehaver.

En slægtsforsker på hjemmebesøg. Høj kurs.

Der er ingen kunstnere. Hvor er de?

Ikke en eneste manusforfatter i hele New York City?

- Grace, du kunne donere terapi. - Nej. Ikke på vilkår.

Hvorfor ikke? Red ægteskabet for 500 dollars.

- 500, og så får I min mand med. - Ved du, hvad der ville være fedt?

- Jonathan ville være et hit. - Vil du bortauktionere Jonathan?

- Tja ... - Ja. Jeg falbyder ham.

Graces mand er læge. Han var i "New York Magazine".

Han er enkeleg, Sally. Hvem vil byde på kræft?

En privat rundvisning på Guggenheim. Som Salon de la Rose + Croix.

Jeg så Chagall-udstillingen i tirsdags.

- Jeg blev faktisk svimmel. - Jeg forstår ikke Chagall.

Hvad mener du? Hvem forstår ikke Chagall?

Mig. Det ene øjeblik er han modernist, og så glasmosaik.

Han sejler rundt. Levede han i dag, ville han få Thorazine.

Hej. Et øjeblik.

Syntes du ikke, det var sært? Gud!

- Hun ammede bare sit barn. - Næh, nej. Nej.

Der var mere i det end det. Undskyld mig.

- Hvad? - Som om hun ... tåen i gulvet!

Hun virkede passivt aggressiv. Opfangede du ikke det?

Nej.

Jeg har set hende på skolen.

Hun sad ude på gaden på en af bænkene.

Når hun har afleveret sin søn, sidder hun der bare.

- Med babyen? - Ja, nu.

Før, da hun var gravid, læste hun ikke engang.

Jeg ville sige: "Du bor i New York. Vær dog travl!"

Hvem sidder bare i tavshed? Sikke en besynderlig væremåde.

Om end med fantastiske bryster.

- Du er slem. - De var virkelig smukke.

Op, op. Høj som et træ.

Ned med skuldrene. Ikke smile. Hold så op med at smile!

Elena. .. hvad er der galt?

Det var fjendtligt. Det var det bare. Men jeg forstår hende godt.

Vi talte om kunst og penge. Det var ret vulgært.

Hun ville bare sige: "Hej! Jeg er en ægte kvinde.

Jeg er en rigtig mor og har det svært."

Jeg ved ikke. Af og til har jeg lyst til at flytte.

Sagde den mest inkarnerede newyorker, jeg har mødt.

Er du aldrig bekymret for, at du opfostrer din søn i en boble?

Er det ikke essensen af moderne forældreskab?

At skærme dem fra verden længst muligt, så når de kommer ud -

- kan de ikke klare det og ender i selvskade. Det kører for os.

Hvad med Schenectady? Jeg har hørt godt om Schenectady.

Det lyder rædsomt, selv fonetisk. Er det her en alvorlig samtale?

Ja. Manhattan er ensomt, når man tænker over det.

Vi har ikke mange nære venner.

- Det er, fordi vi hader alle. - Du hader alle. Jeg gør ikke.

Vi er da ikke isolerede. Vores dage er fyldt med folks problemer.

Vi er helt tæt på dem, når de er mest sårbare.

Det er ikke et almindeligt socialt liv, men dog meningsfuldt.

Jeg kan ikke lide, at du er ensom.

Er du ensom derinde? Vil du have selskab?