The Lørenskog Disappearance (Forsvinningen på Lørenskog) - First Season

Denne dramaserie er baseret på virkelige hændelser.

De fremsatte synspunkter tilhører de pågældende individer.

Nogle navne, hændelser, steder og samtaler

er blevet ændret af dramatiske hensyn.

EN NETFLIX-SERIE

Ja. Det er rigtigt.

Ja, det er fint.

Okay.

Ja, det skal vi nok. Farvel.

Lort! Nej!

To minutter og fyrre sekunder.

Okay. Du kan stoppe.

EFTERFORSKERNE

Alarmcentralen.

- Hallo? - Ja, hej.

- Ja? - Ja, hej. Det er min kone.

- Hun er væk. - Aha. Hvad hedder du?

Jeg hedder Tom Hagen.

De har taget hende. Jeg er lidt chokeret.

Det forstår jeg godt. Hvor ringer du fra, Tom?

Jeg er hjemme.

Du er på Sloraveien 4 i Lørenskog. Er det rigtigt?

- Ja, det er rigtigt. - Okay, Tom.

- Jeg sender en bil ud til dig. - Nej, send ingen bil herud.

- Der er et brev. - Et brev?

Ja. Et trusselsbrev. Jeg ved, det lyder usandsynligt,

men der står, jeg ikke skal kontakte politiet.

Er hun blevet kidnappet?

Ja, hun er her ikke. De har taget hende.

Vi kan kun undskylde.

Jeg sagde, de ikke skulle komme i uniform.

Var det så svært?

De kom i uniform,

og de talte højt i telefonen.

De sagde endda, hvem jeg var.

Hvis...

Hvis kidnapperne finder ud af, at jeg har kontaktet politiet...

Så dræber de Lisbeth.

Forstår du det?

Ja, det gør jeg.

Han kunne ikke få fat i hende, så han tog hjem, og huset var tomt.

- Hvor var trusselsbrevet? - På en stol.

De vil have ni millioner euro for hende, og det skal betales i Monero.

- Hvad er det? - Kryptovaluta, der ikke kan spores.

Vidste du ikke det?

- Gjorde du? - Nej. Men du burde vide det.

Okay.

- Eva? - Ja?

- Noget nyt om brevet? - Jeg skal arbejde lidt mere på det.

- Okay. - Jeg skal nok sige til.

"Hvis du involverer politiet og medier, lægger du pres på os.

For meget pres på os, og vi vælger frihed fremfor penge.

Så dræber vi og smider Anne-Elisabeths lig væk og forsvinder.

Måske vil du involvere politiet hemmeligt

for at finde hende uden at lægge pres på os.

Dårlig idé.

Vi holdt øje med dig,

Anne-Elisabeth og mere familie i lang tid,

og vi holder stadig øje med dig."

Tja...

Holger og Anne fra Kripos arbejder med os fra region Øst, Jorunn og Michael.

Som politiets anklager har Haris det formelle ansvar for sagen.

Jeg holder øje.

Hvor seriøs tror vi, at truslen er?

Indtil vi ved det med sikkerhed,

går vi ud fra, at kidnapperne holder øje med familien.

Med det i tankerne

ved kidnapperne nok godt, at Hagen har kontaktet os.

Så hver time og hvert minut tæller.

Vi må ikke risikere noget, der kan få Anne-Elisabeth dræbt.

Det betyder komplet hemmeligholdelse.

En skjult efterforskning.

Vi skal stadig snakke med folk, der måske har set noget.

Ja, men vi kan ikke banke på døre eller snakke med medierne.

Hvordan fanden skal vi efterforske uden friske observationer...

Denne strategi er ikke til diskussion.

Folks hukommelse bliver dårligere med hver dag, der går.

Ifølge Ebbinghaus' glemselskurve

har man efter to dage glemt 70 % af, hvad man har set.

- Og det falder fortsat. - I har aldrig haft sådan en sag før.

Nej, Tommy, ingen af os har haft sådan en sag før.

Vi må ikke tage unødvendige chancer,

som bringer hendes liv i større fare.

Præcis. Livet er vigtigst.

Vi starter med familien.

Hvad synes du om trusselsbrevet?

I forhold til at familien kontaktede os?

Det kan være ægte.

Kidnapperne kan have sat et kamera op,

eller de kan være i en lejlighed tæt på huset

og holde øje med alt, der sker.

Det vil begrænse os.

Ja.

Men jeg er enig. Livet er vigtigst. Vi må bare arbejde rundt om det.

Du bør lede efterforskningen.

Jeg støtter dig hele vejen.

Først vil jeg gerne sige, at I har vores medfølelse.

Ved I, hvem der har vores mor?

Nej, desværre ikke,

men vi gør alt, vi kan, for at få hende tilbage.

Hvis kidnapperne finder ud af, at vi mødes med jer her, bliver det...

meget...

Så kan mors liv være i endnu større fare.

Efterforskningen er hemmelig. Derfor kom vi civilt klædt.

Så vi anser det som usandsynligt, at nogen kender til dette møde.

Det er bedst, hvis I bliver på hotellet indtil videre,

så vi kan beskytte jer.

Vi vil gerne aflytte alle familiens telefoner.

Hvorfor?

Fordi vi regner med, at kidnapperne kontakter jer.

Det er vigtigt, at vi kan spore dem.

Jeg efterlod min telefon derhjemme,

og Lisbeths er der også.

Okay.

Hallo?

Far?

Der er du.

Hej.

Jeg kan ikke blive.

En anden gang, okay?

- Sådan der. - Jeg hører helt fint.

Ja, nu kan du.

- Jeg arbejder på en stor sag. - Endelig!

Det kan give de Karl Smart-typer noget at tænke over.

Hvilken slags sag er det?

Det må jeg ikke sige.

Du kan sige en lille smule, ikke? Jeg er også politibetjent.

- Ja, det var du. - Ja.

Du har altid været så hemmelighedsfuld.

Selv da du vandt lotteriet, holdt du det hemmeligt i fire dage.

Indtil jeg så det på kontoen.

Hvornår ville du fortælle mig det?

Nogle gange tror han, at jeg er mor.

Det er mere end 20 år siden, at hun døde, så...

Pludselig er han nærmest tilbage før ulykken.

Lægen tror, at det kan være Alzheimers, men...

Han vil ikke tjekkes.

Ja, der er jo aldrig noget galt.

Sådan er min far også.

Vær forsigtig med, hvor du går.

- Var det ved trusselsbrevet? - Ja.

Hagen siger, at det er hendes ringe.

- Jeg fandt en mobiltelefon. - Jeg kommer.

- Hvor længe har de boet her? - Siden huset blev bygget i 80'erne.

- Sært. - Hvad?

At vælge at bo sådan her som milliardær.

Måske stak hun af, fordi hun ville starte et nyt liv?

- Eller måske var det manden. - Fordi?

Fordi statistikkerne ikke lyver.

Hvad ved vi om Tom Hagen?

Han ankom til sit kontor i Futurum Business Park,

samtidig med at Anne-Elisabeth snakkede med sin søn kl. 9.14.

Han bliver på kontoret hele formiddagen. Ringer hjem flere gange, men intet svar.

Til sidst bliver han så bekymret, at han kører hjem.

- Det virker tæt. - Så har vi kidnapningen.

Ja.

Er vi sikre på, at motivet er finansielt?

De kræver penge.

De er en gruppe professionelle,

der har tjekket skattelisten og fundet den rigeste mand med dårligst sikkerhed.

Hej, det er far. Hvor er du? Hvornår kommer du?

Hvad med os? Jeg må tilbage til gerningsstedet med mit hold.

Jorunn, vi må se efter vidner og spørge, om nogen har set noget.

Kan vi gøre det på en måde, så hun ikke kommer i fare?

- Vi leder efter en forsvunden skolepige. - Okay?

Har du set mistænkelige ting i området i de sidste par dage?

Jeg husker ikke at have set noget mistænkeligt.

Hun sad i sin stol i stuen.

Hun rejste sig, da jeg kom ind.

Hun skulle ud at lufte hvalpen.

Tassen.

Så tog jeg afsted kl. 9.

Okay.

Så du noget mistænkeligt?

Nej.

Hvad med aftenen før?

Var der noget usædvanligt?

Nej, vi havde en hyggelig aften i teateret med nogle venner.

Bare en hyggelig aften.

Hvad tænker du på?

Der var faktisk noget...

Da vi kom hjem fra teateret,

sad jeg i min stol ved vinduet, hvor jeg normalt sidder.

Jeg så ud over vandet.

Det var stjerneklart.

Og pludselig følte jeg, at nogen holdt øje med mig.

Spionerede på mig.

Fra derude i mørket.

Jeg rejste mig.

Jeg så ud i haven.

Intet.

Men jeg følte stadig, at nogen holdt øje med mig.

Det var rigtig ubehageligt.

Lad os gå lidt frem.

Du kom tilbage til huset kl. 13.30.

Hvad så du?

Hvad så jeg? Intet.

Jeg kaldte efter Lisbeth.

Jeg gik ovenpå.

Jeg så efter hende.