Untouchable

Jeg tog af sted uden en plan, en agent eller penge.

Jeg rejste fra Quebec til Hollywood i håb om at udleve min drøm.

Når man er en ung skuespiller, hører man altid historier om folk,

der tog chancen og rejste til Hollywood og fik succes.

Alle kender historien om Lana Turner, der arbejdede på et apotek,

eller Ava Gardner fra sydstaterne, som blev opdaget og blev stjerner.

Hvis man er Harvey, en tyk knægt fra Queens, som pludselig har magt,

kan man se på Lana Turner og Ava Gardner og tænke,

at man måske kunne gå i seng med dem.

Han udnyttede kvinders drømme, og det er en stor magt at have.

Da den store kanon kom ind i mit liv, troede jeg, han kunne skabe stjerner.

Jeg tænkte, at måske var det min store chance.

Man hører om den slags, så jeg troede, at det skete for mig.

Harvey Weinstein, som står bag verdensberømte film, undskylder nu.

New York Times beskriver adskillige anklager.

Han beskyldes for sexchikane af ansatte og berømte skuespillere.

Gwyneth Paltrow, Angelina Jolie, og listen bliver stadig længere.

En chokerende nyhed i Harvey Weinsteinhistorien.

Tre nye kvinder anklager Weinstein for voldtægt.

Næsten 80 kvinder beskylder Weinstein for misbrug.

DEN 25. MAJ 2018

Som man kan se, vil Harvey Weinstein ikke kunne undslippe rampelyset,

når han melder sig selv ikke langt fra sit kontor i Tribeca.

Anklagerne gælder hele hans karriere. Hvordan slap han af sted med det?

Hvorfor tog det så lang tid? Det må være meget ydmygende.

Den slags paparazzi er Weinstein ikke vant til. Han har afvist anklagerne.

Mr. Weinstein vil erklære sig uskyldig.

Vi har tænkt os at afvise anklagerne meget hurtigt.

Vi mener, at de er fejlbehæftede.

Vi mener, at de ikke er underbygget af bevismaterialet,

og vi mener, at mr. Weinstein vil blive frikendt.

Foregik samkvemmet med samtykke?

Mr. Weinstein fastholder, at seksuelt samkvem foregik med samtykke.

Mange tak.

Han tror, han taler sandt, når han siger, at det var sex med samtykke.

Hvis han fik det, han vil have,

uanset hvad det var, og hvad det krævede, så betød det ikke noget.

Han tror, at hvis han fik det, han ville have, så var det med samtykke.

Jeg studerede psykologi og filosofi på Buffalo Universitet.

En bekendt ringede og spurgte,

om jeg ville arbejde backstage til en Fleetwood Mackoncert.

Buffalo var en vigtig koncertby. Harvey var byens største promotor.

Hvis man havde en plade, måtte man tale med Harvey.

Jeg mødte ham på Buffalo Universitet. Jeg arbejdede på universitetsbladet.

Da jeg begyndte at tage billeder for dem,

indså jeg, at de var dygtige og ville frem i verden.

Harvey havde talentet, og Corky havde forretningssans.

Harvey ville være kendt af alle og have styringen og være berømt.

Det lå i hans personlighed aldrig at acceptere et nej.

Sådan var han virkelig. Han accepterede aldrig et nej.

Jeg mødte Harvey første gang backstage til koncerten.

Alle havde meget travlt med forskellige ting,

og jeg kan huske, at han kiggede på mig, og jeg smilede sikkert.

Han var meget charmerende. Han virkede meget oprigtig.

Jeg ville aldrig have fundet ham fysisk tiltrækkende,

men han var meget charmerende.

Han spurgte, hvad jeg kunne lide. Jeg sagde, at jeg var vild med film.

Han sagde, at han var på vej ind i branchen med sin bror Bob,

og at det kunne være interessant arbejde for mig.

Han fortalte om Miramax. De ville starte et selskab

opkaldt efter deres forældre, Miriam og Max Weinstein,

og det var det, han ville arbejde med.

Hans interesse og viden var ægte.

Jeg er vild med folk, der elsker deres arbejde,

og at få løn for noget, man interesserer sig for.

Harvey var stræbsom.

Man vidste, at hans stræben efter succes

og at lave de film, han drømte om, ikke ville holde ham i Buffalo.

Han skulle til et møde i New York om en film, de ville distribuere.

Han spurgte, om jeg ville med, og jeg sprang straks til.

Vi boede på et hotel ved Central Park.

Jeg stod i lobbyen, mens han tjekkede os ind.

Han sagde, at der var sket en fejl, og at der kun var ét værelse.

Så sendte jeg ham et blik og sagde, at han måtte sove i en stol.

Det virkede som et scoretrick fra hans side,

men det værste ville være, hvis han påstod at have været i seng med mig.

Det kunne jeg godt leve med.

Jeg tog en Tshirt og et par shorts på, og så gik jeg i seng.

Pludselig lagde Harvey sig nøgen i sengen ved siden af mig.

Jeg sagde "Harvey" og skubbede ham væk.

Først prøvede han at overtale mig.

"Vil du virkelig gøre mig til din fjende for fem minutter af din tid?"

Han pressede og pressede bare.

Og han er kæmpestor.

Jeg vejer 45 kilo. Jeg vejede nok 50 kilo dengang.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det.

Jeg tænkte bare, at hvis jeg holdt mund ...

... så ville det være overstået om et øjeblik.

Jeg ville ikke have noget af ham.

Jeg slog ham ikke. Jeg prøvede ikke at kradse hans øjne ud.

Men jeg sagde nej og skubbede ham væk.

Mere end én gang. Og så holdt jeg op.

Jeg var meget bange.

Jeg tog hjem til Buffalo og sagde ikke noget til nogen.

Han sagde altid, at politiet var i lommen på ham,

fordi de arbejdede til koncerterne, når de havde fri.

Han havde indflydelse og mange penge.

Han reklamerede meget i aviserne. Ingen ville have troet på mig.

Det værste er følgevirkningerne.

Hvordan det påvirker forholdet til dem, man holder af,

og de ved ikke hvorfor.

Det ... Altså ...

Det berøver bare noget.

Jeg brød mig ikke om musikbranchen eller at arrangere koncerter.

Men jeg har altid snakket om film.

I starten af min karriere sagde folk, at jeg skulle opgive min drøm.

At det ikke ville blive til noget. Det var umuligt.

Man skal tro på sig selv, være vedholdende og fast overbevist.

Jeg kan huske, at jeg mødte ham og tænkte, han ikke kunne være ægte.

Han er en sand karikatur af

en gammel Hollywoodmogul, som ikke har fandtes i årtier.

Som barn læste jeg om moguler som Harry Cohen og tænkte,

at det ville have været fantastisk at arbejde for sådan en,

og det kom jeg til.

Jeg tog til jobsamtale hos Miramax som økonomidirektør.

Efter en halv time med Bob kommer Harvey ind og siger: "Hvem er det?"

Bob siger: "Schmidt er til samtale."

Han så på mig og sagde: "Du er ansat."

Jeg kunne godt lide, at man kunne gå ind til Bob og Harvey med en idé.

Hvis de syntes, det var en god idé, så gjorde man det.

Så skulle man få det til at ske. Det var spændende.

SEX, LØGN OG VIDEO

Min bror og jeg bestemmer, om vi vil finansiere eller købe en film.

Vi har købt og finansieret mange film baseret på vores godkendelse.

Vi skulle ikke vente tre uger på et bestyrelsesmøde. Det kan vi lide.

På Miramax ligger vi ikke under for presset om at tjene mere hvert år.

Så vi kan gøre det, vi vil, og hvis vores overskud er mindre næste år,

så er det lige meget, hvis vi har gjort det godt.

Han havde en enestående fornemmelse for marketing.

Han kunne gøre noget, ingen andre kunne,

fordi han arbejdede sammen med fantastiske mennesker.

Han var fremragende.

Filmene og mulighederne for at lave dem var fantastiske,

og Miramax var nogle af de få, der gjorde det.

De ændrede synet på independentfilm,

og hvor stort publikum kunne være. Det var utroligt.

Vi var toppen af poppen dengang.

Det var vi, og det var dejligt.

En aften sagde en af Harveys assistenter:

"Tag ind i forevisningssalen på vej til arbejde."

Lyset blev dæmpet.

Det var "Mine aftener i Paradis".

Til sidst bliver den lille dreng til den gamle mand,

og han sidder i biografen og ser gamle sorthvide film.

Vi blev alle meget bevægede.

Da lyset blev tændt, var der ikke et øje tørt.

Harvey og Bob kom ned ad hver sin gang og spurgte, hvad vi syntes.

"Hvad mener I? Se på os. I skal have den film."

Og de købte den. Det var et stort vendepunkt,

for det var samtidig med "Sex, løgn og video" og "Min venstre fod".

De tre film ændrede alt for os.

Alle tre film viser frækheden, selvtilliden og dristigheden,

der kendetegnede Miramax og Harvey og Bob i begyndelsen.

Mine ansatte og jeg kunne gøre det, filmselskaberne gjorde, i søvne.

Miramax skulle skabe noget nyt og anderledes.

Ligesom i Star Trek skulle de opsøge nye verdener.

Hemmeligheden bag Miramax er ikke marketing, men det skrevne ord.

Det virker som et umage par, men Disney har købt Miramax.

Miramax har uden tvivl haft stor succes.

Vi må lave vores slags film med deres slags ressourcer.

MAJ 1993

Succesen fik Disney til at købe Miramax.

Disney var usynlige.

Harvey og Bob havde frie hænder.

De kunne noget, Disney ikke kunne, så de lod dem bare gøre det.

Harvey og Bob kunne satse nogle andres penge, og det var de gode til.

I bedste fald var Harvey charmerende, morsom og dygtig.

I værste fald var Harvey et uhyre, man ikke ville trodse.

Han var en overherre, som indgød frygt med modbydelige metoder.

Vi har alle haft hårde chefer, men det blev værre end det.

Han var hårdere mod mændene.

Jeg har dukket mig for et par askebægre. Et af dem var af marmor.

Hvis man stod i vejen for ham, behandlede han alle dårligt.

Miramax og Harvey knækkede mange.

Sådan var det bare. Enten klarede man det, eller også rejste man.

Miramax blev skabt ved hjælp af handlekraft og at bryde reglerne,

og det er i orden, hvis man gør det professionelt og med respekt,

når man bryder reglerne i en branche.

Men det er ikke i orden, når det er chikane,

og det foregik overalt.

Vi vidste, at Harvey var sin kone utro.

Men vi troede, at det var det hele, indtil der var gået lidt tid.

En ung kvinde, som var en af mine veninder

og var meget intelligent og dygtig, fik et job trods stærk konkurrence.

En dag mødte assistenten ikke op, og jeg vidste ikke hvorfor.

Jeg snakkede med dem, jeg delte hende med i en anden afdeling,

og de fortalte mig, hvad der blev hvisket om i krogene,

at der vistnok var sket.

Hun havde afleveret et manuskript til Harvey i hans lejlighed i New York,

og det var endt med en meget ...

... en meget ubehagelig episode.

En af mine mange opgaver var at åbne Bobs post.

Det var ikke usædvanligt at modtage breve fra advokatfirmaer.

Men dette brev var ikke sådan et brev.

I brevet blev det meddelt,

at de ville anlægge sag mod Harvey for seksuelt overgreb.

Jeg læste det trefire gange,

indtil jeg blev virkelig vred.

Jeg måtte træffe et valg. Enten måtte jeg sluge det ...

Sådan er jeg ikke.