Daddio

Hola, ruya. Hvor skal du hen, mami?

44th, mellem 9th og 10th.

Værsgo, kammerat.

Mærk magien i byen, der aldrig sover.

Fra lysene på Broadway til stierne i Central Park.

Find din legeplads i New York...

For fanden da.

Skide røvhul.

Skal du flyve i dag? Går ombord nu

Ser jeg dig? Når du kommr hjem *kommer

Landet

44th og 9th?

Jep.

Midtown.

Gode gamle Midtown.

Du er min sidste tur i aften.

-Ja? -Ja.

Vandt jeg?

Ja, du vandt sgu, skat.

Hvad får jeg for det?

Alt, hvad du har lyst til.

Ja.

Jeg havde en hård dag.

Korte ture, næsten intet ekstra.

Kreditkort er noget lort.

Da det var kontanter, gav folk gerne 10, 20, 50.

Skide matadorpenge.

Men når man bruger kort, har man tid til at tænke.

Man stirrer på alle de små tal,

og før man ved af det,

bliver jeg røvrendt.

Alle de skide apps.

Man kan købe kaffe, burgere, sæbe, sokker,

vin, vand, hash, kinesisk takeaway.

Man kan få alt det lort uden at tage pungen frem.

Ikke engang for drikkepenge.

Salt plejede at være penge.

Skide salt.

Det samme lort, man drysser på ens æg.

Hver morgen drysser man det billige lort

på æggene uden at ane, at folk døde for det i sin tid.

Te, kaffe, det er det samme.

Alt det lort, man ser i købmandsbutikken...

Der var en gang,

hvor mennesker slog hinanden ihjel for det.

Og fugleperspektivet?

I tidens løb er penge gået fra salt til guld til papir.

Nu er penge ikke andet end en idé,

bare små tal på en skærm.

Man kan ikke røre ved dem,

man kan ikke mærke dem med et lille X.

Nej, man binder sgu lortet til en sommerfugl

og sender det op i skyen.

Men en skønne dag, det siger jeg dig,

så vil skyen åbne sig og hælde syreregn

ned over vores dumme ansigter.

Jeg har styr på det.

Ja?

-Min taske bagi burde være nok. -Hvordan?

Den er fuld af salt.

Det er godt.

For det får du lov til at bruge kreditkort.

Sådan er det.

De gule taxaer er sgu en ny Blockbuster.

Ikke?

Om ti år er der ikke længere nogen gule taxaer.

Alle de andre, dem med apps,

dem, der tager over,

er det kun et blink på skærmen,

når det kommer til stykket.

Man kan bestille en bil på telefonen ligesom før.

Men der er ikke et menneske bag rattet,

Det er helt sikkert.

Man bestiller en bil,

og så kører lortet sig selv dertil,

hvor man gerne vil hen.

Den kører ikke for hurtigt. Den stinker ikke.

Den farer aldrig vild.

Måske spørger den endda om din dag.

-Skide apps. -Skide apps, mand.

Vil du høre radio?

Ikke rigtig.

Ja.

Rart, du ikke sidder med mobilen.

Du behøver ikke snakke med mig, men...

Det er bare rart.

At se et menneske, der ikke er på nettet.

Hvad hedder du?

Hvorfor?

Jeg kan bare godt lide at vide, hvad folk hedder.

Du er sgu et menneske.

Det er sødt.

Clark.

Clark.

Du troede, det ville være Vinny.

-Jeg ved ikke, hvad jeg troede. -Fint nok.

Jeg mener, Clark. Clark...

...har et hus i Hamptons.

Han spiller tennis og går i operaen.

Ham bliver jeg sgu aldrig.

Hvilket navn ville du selv vælge?

Vinny.

-Vinny. -Vinny. En klassiker.

Selvfølgelig.

Du bor her, ikke?

-Jo. -Ja.

Dit lille outfit afslørede dig.

Mit lille outfit?

Det siger meget om dig.

Hvad siger det?

At du kan klare dig selv.

Hvordan kan du vide det?

Det er ikke så svært at læse folk.

Du hoppede bare ind

og slukkede den lille skærm deromme,

fordi du godt ved,

hvad der går på Broadway.

Du rørte ikke din sele. Og hvorfor skulle du det?

Du har kørt nok til og fra. Ikke?

Hvad ellers?

Du gav mig tværveje

i stedet for at læse adressen op.

Du kigger ikke på taxameteret,

for du ved, der er fast pris til JFK.

-Imponerende. -Ja.

Jeg siger ikke, jeg er Sherlock Holmes.

Jeg er bare opmærksom.

Du har haft en lang dag. Du er træt.

Du vil gerne hjem,

tage et bad, sove i din egen seng,

og du stillede dig sgu i kø til en taxa.

Det er en New Yorker, der følger med.

En, der ved, hvad der foregår.

Og du er ikke bange for at se mig i øjnene.

Som sagt,

du kan klare dig selv.

Det vil jeg gerne tro.

Er du hjemme? Må jeg kigge forbi?

I en taxa

Der er du hej

Hvordan siger jeg "smuk"?

Du er meget bonita

Tak.

Jeg har brug for dig

Hvordan siger jeg det ?

Hvor har du været?

Oklahoma.

Hvad er der dér?

Jeg kan ikke huske det, jeg er først ved at lære det

Jeg voksede op der.

hvornår kommer du hjem?

Det bliver sent Måske en anden gang

Men jeg har brug for dig

har brug for din pink

Kan du vise mig den?

Stik mobilen mellem dine ben

har brug for at komme Hjælp mig med at komme

Hvad med din accent?

-Undskyld? -Din accent.

-Min accent? -Ja.

Taler folk fra Oklahoma ikke sådan her?

Åbenbart ikke os alle.

Hvilken del af staten er du fra?

Bare en lille by.

Hvilken by?

-Du kender den ikke. -Hvilken?

Oklahoma er formet som en gryde, ikke?

Så hvis min arm er håndtaget...

Ja?

Så voksede jeg op her.

-I armhulen. -På Oklahoma.

Hvad hedder den?

-Gage. -Gage, Oklahoma.

Præcis.

Jeg ville aldrig have gættet på Oklahoma.

-Hvad ville du have gættet på? -Ikke en armhule.

Hvor længe har du boet i New York?

-Ni år i juni. -Uden pis?

Uden pis.

Et år mere, så er jeg officiel.

-Hvad arbejder du med? -Jeg er programmør.

-Computere? -Computere.

-Uden pis? -Uden pis.

Ettaller og nuller og alt det lort?

Ettaller og nuller og alt det lort.

Du forventede noget mere tøset, ikke?

-Jo. -Nemlig.

Jeg troede, du var bryllupsplanlægger.

-Eller mode. -Mode.

Der er ikke mange kvindelige kodere.

Ja, du trak en streg i sandet,

pissede og efterlod dit mærke.

Jeg sidder gerne på hug.

Hvad sker der så med ettallerne og nullerne?

Hvordan?

De er en slags byggeklodser.

Når jeg kigger på min computer,

ser jeg bare ettaller og nuller.

Ja, noget i den retning.

Fortæl mig det, for jeg vil gerne vide det.