Together (Tillsammans)

Franco er død. Det meddeltes i morges i spansk radio.

Tyve minutter i fem døde generalen af hjertestop.

Franco er død! Det sagde de lige i radioen.

Utroligt!

Franco er død! Franco er død!

- Jeg elsker kun dig. - Hvad så med Anna?

- Anna? Nej ... - Vi har jo aftalt, vi gerne må.

- Ja, men jeg vil kun have dig. - Ja, men du må gerne.

Ja, men jeg vil være sammen med dig.

- Hvad så med Maria? - Hvilken Maria?

- Hende til festen. - Nej, nej.

Hvem kan det være, der ringer?

Sig det. Du må gerne. Det aftalte vi.

Jeg vil være sammen med dig. Men hvem vil du være sammen med?

- Ikke nogen. - Hvorfor tager de den ikke?

- Skidt med det. - Nej. Måske er det vigtigt.

- Det kan en af de andre gøre. - Det gør de jo ikke.

- Jeg fryser! - Tillsammans.

- Det var Elisabeth. - Din søster?

De var blevet uvenner. Så hun kommer i morgen.

Du kan godt gå.

Du ... undskyld ...

Gå med dig.

Skrid du bare!

Jeg skider på, hvad du gør. Eva?

Du kan gøre, hvad fanden du vil.

Det skider jeg på.

- Vil du være med? - Hvad?

- Vil du være med? - Vi skal snart køre.

Troede du på det? Det var gas. Du må da ikke være med.

Skrid bare! Skat ... Elisabeth ...

- Elisabeth! - Så kører vi.

Da det ikke fungerer med opvasken ...

- Jeg vaskede op i går! - For første gang i månedsvis.

- Der var opvask fra flere dage. - Flere måneder!

- Jeg vaskede op i forgårs. - Vel gjorde du ej.

- Jo, jeg gjorde. - Vel gjorde du ej.

- Anna, det gjorde du ikke. - Det ved jeg bedst selv.

- Går du? - Ja. De diskuterer jo bare opvask.

Det er vigtigt, Erik.

- Det er borgerligt at vaske op. - Typisk!

Det skal ikke altid være de samme, der vasker op.

Vent lidt! Vi prøver at diskutere seriøst, om du skal stå sådan.

- Hvad mener du? - Hvad tror du?

Jeg kan ikke føre en normal samtale, når du viser hele apparatet frem.

Apparatet? Hvad mener du?

Hvad skal jeg sige? Jeg forstår ikke, det skal være nødvendigt ...

- Jeg har svamp! - Jeg vil skide på, hvad du har.

- Man må ikke have noget stramt på. - Gem din medicinske forklaring.

Man skal have luft. Og ingen tvinger dig til at kigge.

- Nej, men det er svært at lade være. - Er det måske grimt? Synes du det?

- Tag nogle bukser på. - Skal det bag lås og slå?

- Vi er i et køkken. - Hold nu mund.

- Det er min krop! - Hvad nu, hvis jeg gjorde ligeså?

- Nej, Lasse! - Er du måske bange?

Der er åbenbart gang i den. Lad os gå ind og sige goddag.

- Lasse! - Hold nu op.

Hvorfor skal I altid være så negative?

- Sådan skulle du altid gå rundt. - Klas kan lide det. Hvad siger du?

Lasse!

Hej med jer. Det går livligt til her.

Det er altså min søster Elisabeth. Min storesøster.

Og Elisabeths børn. Det er Eva og Stefan.

Den sjove fyr dér er Lasse.

Og Anna og Klas og Signe og Sigvard.

Sådan har vi det altså.

Og der har vi Tet og Måne.

Velkommen til storfamilien Tillsammans.

Vi har i forvejen dårlig plads.

Det her værelse skulle jo være til afslapning og meditation.

De er selvfølgelig velkomne. Men lige nu ...

- Det er bare midlertidigt. - Hvis vi bliver flere og flere ...

Ja, det er lidt vildt. Men vi er nødt til at stille op.

Solidaritet er faktisk et ord, vi må stræbe efter.

- Stefan, det er bare for en tid. - Hvor længe?

- Indtil vi finder noget andet. - Hvor længe varer det?

- Det ved jeg ikke. - Jeg vil ikke bo her.

- Skal jeg ikke gå i skole? - Jo, selvfølgelig.

- Hvordan kommer jeg derhen? - Göran har lovet at køre jer.

Jeg vil ikke køre i hans grimme rugbrød.

Det gider jeg ikke tale om nu. Men sådan bliver det altså.

- Hvad laver du, Fredrik? - Jeg ser på et par fugle i træet.

Kom og se, Ragnar. Nu kommer der flere.

Det er vanvid.

Det kan da ikke være tilladt med så mange i ét hus.

Hvad synes I?

- Skal vi bo her alle sammen? - Ja. Det skal nok gå.

Alle tre? Jeg vil ikke bo på samme værelse som hun.

Stefan. Eva!

- Det er lidt trangt, men ... - Se nu, hvad du har gjort!

- Jeg finder på noget. - Eva!

Åh gud. Der er så meget. Men bare rolig. Det er fint nok.

Jeg taler med Lena.

- Göran, er du rigtig klog? - Nej, måske ikke.

Men vi er jo kun to, og de er tre.

Jeg skifter ikke værelse. Jeg har lige malet og gjort i stand.

Skal jeg flytte ind i et trist værelse? Det gør jeg altså ikke.

Göran, du er bare så sød og rar.

- Men du må også tænke lidt. - Jeg får en idé.

Nu har jeg skaffet dig et værelse. Alene. Skal vi se på det?

Det er ikke så stort. Men med en lampe og nogle plakater -

- kan det blive hyggeligt. Tror du ikke? Det tror jeg.

Jeg kan hjælpe. Vi kan male det og få lidt farver på væggene.

- Hvorfor går du i tøsesko? - Det er ikke tøsesko.

- Det er det da. - Nej, det er ej.

- Jo, det er. - Det er almindelige gymnastiksko.

Nej, det er tøsegymnastiksko.

- Vel er det ej. Ser du dårligt? - Nej, det er tøsesko.

Din fandens fascist.

- Det smager mægtig godt. - Tusind tak.

- Hvad er det for noget? - Det er en slags ærter.

- Kikærter! - Vil du have mere, Stefan?

Nej tak.

Hvad har du gjort ved hånden? Har du svejset forkert igen?

Nej.

Erik arbejder som svejser. Han ville være bibliotekar.

Men hans parti ville have ham ud blandt arbejderne.

- Klap i. Du ved ikke noget. - Det er bare så dumt.

For Erik egner sig ikke til at være svejser.

Han er noget af det mest upraktiske. Han slår og brænder sig hele tiden.

- Hvad fanden taler du om? - Tillsammans!

- Må jeg tale med Elisabeth? - Hej, Rolf.

- Jeg bad om Elisabeth. - Måske skulle du vente et par dage.

Er du nu glad?

Jeg prøver da at kæmpe. Jeg er sammen med folket.

- Jeg prøver at gøre noget. - Du skal ikke tage dig af dem.

Jeg sidder ikke bare her og mediterer og dyrker gulerødder.

Jeg sidder ikke og mugner på et universitet.

- Er det ikke forkert at mugne ... - Vi sidder sgu ikke og mugner.

- Er du så tilfreds? - Hvad mener du?

Du har splittet familien. Er det det, I vil, du og dine kommunistvenner?

- Tror du, verden bliver bedre ... - Jeg forstår ikke ...

Grin bare. Forstår I ikke, det er alvor?

Det skal I nok få at se.

- Lad os gå. - Ja, det er ikke nogen rar stemning.

- Hvornår? - Når vi har lavet revolution.

Jo, Måne. Vi spiser videre senere.

- Var han gal? - Ja.

Når I har lavet revolution, har du ikke langt igen.

Der bliver ikke plads til overklassen.

Jeg tilhører ikke overklassen.

Det er bare op ad muren og bang-bang.

- Jeg tilhører ikke overklassen. - Din far er sgu da bankdirektør.

- Han er ikke min far mere. - Undskyld, det glemte jeg.

Erik har afskrevet sin familie. Han har endda skiftet navn.

Han hed Silverskiöld. Hvad hedder du nu?

Andersson!

Grin I bare. Men det er alvor, det her.

Engang bliver det jer, der står op ad muren.

- Fandens forrædere. - Erik, tag det nu roligt.

- I fatter ikke en skid. Borgerdyr! - Hvor er I modbydelige. Erik!

Du skal ikke være så hård mod ham. Han mener det jo godt.

- Tænk ikke så negativt, Lasse. - Tænk ikke så positivt, Göran.

Lasse!

Blæs på dem. Tag dig ikke af det.

- De har slet ikke din glød. - Nej, det har de ikke.

De forstår jo lissom ikke, hvordan du er. At du brænder.

Nej ...

Sov godt. Vi ses senere.

Jeg skal bare ud og tale med Göran og de andre.

Så kommer jeg igen.

- Lad være med at skrue ned. - Der er børn, der skal sove.

- Det generer dem da ikke. - Jo, det gør det faktisk.

Jeg havde sagt ... Helt i starten slog han mig engang. Bare en lussing.

Og da sagde jeg: "Gør du det igen, forlader jeg dig."

Og siden har han ikke gjort det. Men så i går ...

- Og så forlod jeg ham. - Det var godt. Jo, bestemt.

- Synes du? - Ja, det var modigt.

Det er ikke let. Jeg elsker ham ... tror jeg.

Vil du ikke kysse mig?

Jo, men ... Jeg gør det ikke.

- Hvorfor ikke? - Nej.

Men du er jo ked af det. Kom.

- Jamen vi kan ikke gøre det. - Tænker du på Göran?

Det spiller ingen rolle for ham. For vi har et åbent forhold.

Ja, hvis ... Hvad ...

- Har du lyst til det? - Ja. Han er også lidt ked af det.

Jamen ... jo ...

Tak. Jeg elsker dig.

Lena? Nej, der var ikke noget.

- Hvad var det? - Nej, nej. Der var ikke noget.

- Nu kan vi gøre, hvad vi vil. - Kan vi ikke bare ligge og snakke?

- Om hvad? - Den her. "For Socialismen".

Marxistisk-leninistisk elementærkursus.

Hvor interessant.

Jeg vil så gerne diskutere den. "Hvad mener vi med merværdi?"

"Hvad er forskellen på merværdi og profit?"

Vi kan diskutere senere. Så hygger vi os nu.

- Men jeg vil ... Lover du det? - Det lover jeg.

Gør du?

Jeg må sige, jeg kan godt lide dig.

Det, du har gjort. Du er en stærk kvinde.

Det ved jeg nu ikke rigtigt.

Du skal ikke høre på hende. Pas på Anna, for hun er farlig.

Hun bilder sig nemlig ind, at hun er lesbisk.

Du skal ikke høre på hende. Hun er bare ude på at bolle med dig.

- Hvad er det, du siger? - Hun bilder sig ind, hun er lesbisk.

Jeg bilder mig ikke ind ind. Jeg er lesbisk.

Du er bare lesbisk af politiske grunde.

Patriarkat! Alle mænd er svin.