The first 200 lines.
TRÆNINGSDAG
Hold rækkerne.
Holdt!
Og, holdt.
Ned! Bueskytter!
Hent!
På række og marcher!
-Formation! -Og, holdt!
Spyd!
Angreb!
-Holdt! -Åbn skjoldmur!
-Hold ud, Jerry. -Jeg prøver.
-Tilbage! -Nu bliver det alvor! Alle, hold ud!
Fordel jer!
Bliv i jeres formationer! Husk jeres træning!
Ved mig!
Det underligste, du har hentet fra et af spøgelsesskibene, sig frem.
Det må klart være papkassen fyldt med hotdogtrofæer.
Er det en eufemisme? Hvad taler du om?
Nej.
Det var trofæer, der var formet som dansende hotdogs.
-Okay. -Jeg mener...
De så eufemistiske ud.
Okay.
-Skal jeg hjælpe? -Nej...
Du har brug for en stærk kvindes hjælp til det.
Blandt andre ting.
Ja tak, mener jeg.
-Tak. Hør, Jules, øh... -Ja.
Jeg flirter lidt med dig, Luke.
Det er godt.
-Det gør jeg også med dig. -Alle tiders.
Var træningen rejsen værd?
De klarede sig godt.
-Tara ville have været stolt. -Forhåbentlig.
Det var godt, børnene kom med.
De så havet for første gang.
Jeg kender en idiot, der ville have elsket det.
Det var sjovt ved floden i dag, ikke, R.J.?
-Jo. -Lad os se, hvad hun har fundet.
HUDER
Ungerne fandt den ved mundingen.
Floden må have ført den med.
-Hvad betyder det? Er de tilbage? -Det ved vi ikke.
Men Alexandria bør lukke ned for alle tilfældes skyld.
Vent.
Vi har ingen beviser, der berettiger det.
Min officielle henstilling er,
at alle bør være i alarmberedskab indtil videre.
Øjne og ører åbne. Det er alt.
Modtaget.
Skifter og slut.
Det lyder godt. Slut.
Jeg sætter pris på din forsigtighed, og jeg forstår.
Men vi kan ikke skabe panik.
Mange ting er skyllet op efter den seneste storm.
-Måske betyder det ingenting. -Eller også gør det.
Ingen så Alphas flok rykke ud,
så måske så ingen dem rykke ind igen.
Men er der en maske, er der måske andre tegn på dem derude.
Vi skylder vores folk at være sikre.
Jeg samler en gruppe.
Jeg bliver hængende lidt. Jeg indhenter jer.
Sig, hun ikke må tage af sted uden at sige farvel.
Okay.
Vi deler os.
Ser I tegn på dem, siger I til.
-Michonne? -Ja?
-Er vi de gode? -Hvorfor spørger du?
Jeg tænker meget over det.
Vi er skurkene i en andens historie.
En trussel mod deres overlevelse.
Så farlige, at de truer med at udslette os.
Det giver stof til eftertanke.
Jeg er ligeglad med Whisperers, og hvor de står.
Jeg taler ikke kun om Whisperers.
Ser I noget?
Intet indtil videre.
Nada herovre.
Måske finder vi aldrig et svar.
De skjuler deres spor.
Er der en maske, er der en grund.
Pis! Kom så.
Pas på deres hænder!
For fanden da!
Duk dig!
Det var dumt. Vi skulle ikke krydse deres grænser
eller begynde på noget uden grund. Jeg mistede Rick på en...
Var det dem,
kunne du være blevet dræbt.
Og det var ikke dem, og du kunne være blevet dræbt.
For hvad?
Vi opfører os, som om det her er normalt.
Vi holder vejret i månedsvis.
Det her er ikke normalt.
Vi skal holde hovedet koldt, ellers vinder de.
Det har jeg gjort hele livet.
Jeg har altid været den flinke. En barmhjertig samaritan.
Sagen er, at Eric er død.
Jesus er død.
Og jeg er godt træt af at være flink.
Fint. Venlighed har aldrig ført til noget.
Men det har klogskab.
De har et atomvåben, og det har vi ikke.
Det handler ikke om at være flink
eller god.
Men om at holde vores folk i live og ikke lade dem dø forgæves.
Tro mig,
jeg hader også det her.
Vi skal tilbage, før det bliver mørkt.
Vi fandt ikke noget. Vi kommer tilbage.
Vent. Der er noget, I alle skal se.
Det er en lejr.
Et par personer. Hvad har jeg overset?
Det var ikke det, vi ville vise jer.
Campisterne må være kommet i kamp
mod zombierne.
Jeg tror ikke, de to ting er forbundne.
Han ser ud til at have ligget her lidt.
En hud.
Så i det mindste har en af dem været på vores side af grænsen.
Ja, men hvornår?
Hvad fanden er her sket?
Jeg kan se, hvad der kommer, medmindre vi stopper det.
Frygt er farlig.
Den kan splitte os ad igen.
Vi skal kvæle den, før den sætter ind.
Frygt kan også beskytte os.
Det glemte jeg på broen.
Jeg bad dig tænke dig om.
Ikke bange.
Jeg har tænkt over, hvad du sagde tidligere.
Om hvem vi er blevet, hvem vi er.
Og sandheden er,
at vi er de gode.
Og jeg ved, hvem Rick og Carl var.
Og også Eric og Jesus.
Vi skal vælge at være de gode,
selv når det er svært.
Og
det øjeblik
vi begynder at betvivle det,
taber vi det af syne,
og så begynder svaret på det spørgsmål at ændre sig.
Og det er mere uhyggeligt end nogen
maske af hud.
Den modige mand red meget, meget langt
og ville føre den kæmpe flok væk.
Men efter et stykke tid blev hesten bange og løb væk
og efterlod den modige mand helt alene.
Så den modige mand gik selv hen til broen.
Husker du, han byggede broen til sine venner?
-Ja. -Nå, men millioner af zombier
fulgte efter den modige mand ud på broen,
og på den anden side ventede hans venner.
Den modige mand kunne ikke lade zombierne nå vennerne
og gøre dem fortræd,
så han sprængte broen i luften, og alle zombierne faldt i vandet.
Han reddede alle sine venner. Slut.
Tog den modige mand hen til sin vens hus efter det?
Nej. Han døde og kom i himlen.
Kommer han tilbage en dag? Som zombierne?
Nej. Ikke på den måde.
Men folk som den modige mand
er aldrig helt taget af sted.
Han bor i vores hjerter og gør også os modige.
Hejsa.
-Hilser I på mig? -Hej.
-Hej. -Hej, mor.
Kom her.
Hej.
Også du, pigebarn. Kom her.
Jeg ved det.
Hej.
Jeg kunne ikke lide det, da den modige mand døde.
Hvorfor gjorde han det?
Visse folk elsker man så højt,
at man vil gøre alt for dem,
ganske som jeg vil gøre alt for dig
og for Judith.
Og for min far?
Ja. Og for din far.
Kom her og få et knus.
-Er det en meteorregn? -Tilbage.
Jeg kan se den.
Michonne, Eugene er i radioen.
Han skal tale med dig nu.
FUGLEKLOGSKAB
Ungerne fandt den ved mundingen.
Floden må have ført den med.
-Hvad betyder det? Er de tilbage? -Det ved vi ikke.
Men Alexandria bør lukke ned for alle tilfældes skyld.
Vent. Vi har ingen beviser, der berettiger det.
Min officielle henstilling
er, at alle bør være i alarmberedskab indtil videre.
ANDRE NOTER BENLÆNGDE - ARMLÆNGDE
Modtaget.
Skifter og slut.
Fem minutter og 16 sekunder. Ikke mere, ikke mindre.
Så hvis jeg varmede mælk op i fem minutter og 18 sekunder...
No comments yet. Be the first to leave one.