The Platform 2 (El hoyo 2)

- Ét måltid? - Kan det være alt?

- Lige, hvad jeg vil? - Tja...

- Asparges. - Lasagne.

- Pizza. - En...

Chokoladekage med kokossukker.

Spejlæg og fritter.

- Rå vegansk salat. - Jeg spiser pizza hver dag.

- Hvidløgsrejer. - Vaniljeisen for sig selv?

Blommen skal være helt fast.

- Med bulgur. - Den med mest kød på.

Det må ikke røre hinanden.

- Og hel. - Oksekød, svinekød og kylling.

- Og gurkemeje. - En genstand...

- Kan det være alt? - Tja...

Kuglepennen.

- En lommekniv. - En økse?

- En dildo. - En dolk.

Det er fis.

Et virkelig smukt maleri.

Kan du garantere, at jeg får pizza hver dag?

Det garanterer jeg.

Ellers kan jeg blive virkelig vred.

Hvor vred?

Du ved, hvorfor jeg er her, ikke?

Der står, du prøvede at sætte ild til dine forældres hus, mens de sov.

Så virkelig vred.

Ejer I ikke skam i livet? Røvhuller!

Hvad glor du på?

- 21! - Ham, der gemmer sig.

Ham på 21. etage.

Han spiser kødet på pizzaen og svinekammen.

Du har klokket i det allerede første dag.

21!

Hallo! Nej!

- Nej. - Skide nybegynder.

Hvor tit skal vi sige det?

At jeg kun må spise min egen mad?

Ja. Eller noget, som andre frivilligt bytter med dig.

Sådan er loven.

Den lov, som den, der spiste min mad, ignorerede?

Det ordner vi i morgen.

Du kan ikke te dig som en barbar og spise, hvad du vil.

Nej. For barbarerne er dem på niveau 21, der spiste min mad.

Jeg har da ret til at spise...

Du har ret til, at vi loyalister beskytter din mad, ja.

Vi arbejder på det.

Takler loyalisterne det sådan her, så har vi et problem.

Det er ikke let, men siden solidaritetsrevolutionen

bliver hullet mere fair for hver måned.

Med alles hjælp vil loven snart nå det nederste niveau.

Kan du ikke se, at spiser du andres mad,

føler de sig forurettede, og at de har ret til at spise, hvad de vil?

Det vil gå ud over andre, der så skader endnu flere.

Det har en dominoeffekt, og de nederste niveauer vil sulte.

Er I færdige?

Det er det, der sker, hvis du spiser kyllingen, din nar.

"Nar"?

Se lige, hvad narren gør nu.

De har ret. Det er det, der sker.

Ja. Det kan du sagtens sige.

Ingen spiste dine kartoffelkroketter.

Vil du have en?

Ja tak.

Men ikke flere overraskelser i morgen, vel?

Godt. Spis i en fart, før platformen kører ned.

Administrationen lader os ikke beholde maden.

Det straffer de, og de straffer det kun en gang, okay?

Det er forstået.

Hvorfor straffer de ikke røvhullerne på niveau 21, der spiste min pizza?

Vi lavede reglen om at spise vores egen mad, ikke administrationen.

Husk, du er heldig, du vågnede på niveau 24 i denne måned.

I næste måned kan du ende på et lavt niveau.

Men det, du lige gjorde, på din første dag, var nobelt.

Respekter andre, og hold orden på dit niveau.

Lad dig ikke kue af hullet.

"Lad dig ikke kue af hullet."

Hvad hedder du?

Zamiatin.

Perempuán.

Perempuán.

Min livret er faktisk de skinkekroketter, min eks lavede.

Men det er jo umuligt nu.

Savner du ham?

Hvad søger du i hullet?

Tid.

Tid til at glemme, hvad jeg gjorde.

44!

44!

44.

44.

44! Send oplysningen videre. Send den videre!

- 44! - Send den videre!

Kommunikationskæden stoppede på niveau 44.

Vi ved ikke, om maden blev fordelt retfærdigt derfra.

Det ikke var fra niveau 21 og nedefter.

- Hvor mange niveauer er der? - 333.

Det er lige meget, hvor mange der er. Det vigtige er, at maden når dem alle.

I morgen tager vores venner på niveau 19 og 20

ned til 21 for at forsvare din pizza.

Og dem fra niveau 42 og 43 tager ned til niveau 44,

så folk længere nede får mad.

Sådan fungerer det.

I må hellere træde tilbage.

Hvad? Må vi ikke engang stå her?

- Hvad følte du? - Da jeg næsten slog mine forældre ihjel?

Undskyld. Vent lige.

Der står, at du ville stikke ild til dit værelse.

Men 30 sekunder efter skiftede du mening.

Kun papirkurven og den selvbiografi, du skrev på,

og et par gamle pizzaæsker gik op i røg.

Hør her, din nar.

De sendte mig hertil, fordi de frygter mig.

Hvor er min mad?

Hvor er min mad?

Hvor er...

Hvad sker der?

Dem på niveau 21 gør modstand.

De bliver nok straffet den der ene gang.

- Hvem mere? Dig. Dig! Kom så. - Din skide...

Godt!

Kom nu, 22!

Kom så!

De er på platformen.

Kan de ikke stoppe dem på 22, er det op til os at pacificere dem.

Også dig.

Hvordan op til os?

Jeg vil ikke slås. Ingen sagde noget om at slås.

Jeg tilgiver dem for i går. Slut.

Brug tremmerne fra sengene.

Her. Nu!

- Hvad gør vi? - Aner det ikke.

Révolution solidaire!

Kom i sving!

Hallo!

- Hvad sker der? - De beder os slås.

- Hvad? - Om mad. Med dem over os.

Nous?

Hallo, deroppe! Kan I høre mig?

Tag min pizza. Det er okay. Tag den!

Men I må ikke gøre mig fortræd.

- Hallo! - Pis.

Det er varmt!

La plate-forme.

Maden! Vi skal af med maden! Hjælp os!

Det er koldt.

De fryser os.

Det er koldt!

Det er koldt!

Sådan.

Det var det hele.

Det var alt.

Flot klaret.

Meget modigt.

- Er han stadig bevidstløs? - Ja.

Vil du have pizza? Vil du have pizza, din nar?

- Vil du? - Stop!

Den synder har udrettet store skader.

Det er hans skyld, alle sulter i dag.

- Men sådan gør vi ikke herinde. - Nej.

Det, I gør, er langt mere raffineret.

- Hvad? - Måske er han ikke eneansvarlig.

Jeg kunne have spist noget andet i går.

Der var masser af mad, men I stoppede mig.

Er det vores skyld?

Nogle gange kan man give folk lidt råderum...

Nej! Tu fermes ta gueule, maintenant!

Nej.

Frihed har intet at gøre med at spise, hvad man vil. Intet, okay?

Hun er død.

Nej. Enculé de merde! Fils de pute de merde!

Det var meget modigt.

Stop så!

Hvad gør vi med ham?

I to gør ingenting.

Jeg tager ned med ham, til jeg finder en udvalgt.

En udvalgt...

De var de heldige, der mødte mesteren. Ham, der fastsatte rammerne for loven.

- De står for lovens håndhævelse... - Vent.

"Mesteren"?

De kalder ham også...

...Messias

eller hidalgo.

- Ingen ved, om han stadig lever. - Eller om han fandtes.

For længe siden, før jeg kom hertil,

sendte mesteren et håbets budskab.

Han siges at have overlevet en måned uden mad på et af de laveste niveauer.

Han mediterede.

Måneden efter vågnede han på et andet niveau,

hvor ingen mad nåede frem.

Han skar lunser af sit lår...

Det gav han til de trængende.

De udvalgte.

Siden da har de måned for måned udbredt hans solidaritetsbudskab i hele hullet.

De går ind for ligelig fordeling af maden.

Det er noget, vi skal opnå sammen.

Også hvis der må rulle hoveder.

Fint, Robespierre.

Men jeg har ikke spist i to dage.

Jeg vil have min pizza!

Er du sikker på det, Robespierre?