Baptiste

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Har du sovet godt? - Har du prøvet at sove i en bil?

Hvis jeg falder i søvn, og de vinker os ind...

har vi et forklaringsproblem.

- Jeg fortryder intet. - Politiet ser nok anderledes på det.

- Synes du, jeg er blevet vanvittig? - Nej, jeg havde været endnu værre.

DE NORDUNGARSKE BJERGE 14 MÅNEDER TIDLIGERE

- Hvad er det? - En slagfalk.

"Tys, mit bankende hjerte."

Den mest irriterende fugl af alle. Tak!

Kvindehad og fugle. Jeg kan prise mig lykkelig.

Jeg hader, når du gør det der.

Skynd jer, drenge. Sikken udsigt!

- Må jeg få lidt vand? - Ja da.

Kom, lad os indhente dem.

- Du har da vand selv. - Det gør ondt at tage rygsækken af.

Din snydepels!

- Se selv, Alex, det er sjovt. - Det er smukt, mor.

Hvad kigger du på?

Hvorfor er verden smukkest fra oven?

Det ved jeg ikke. Måske føles den mindre skræmmende.

Se op, Will. Udsigten er noget helt særligt.

Hun havde virkelig nydt det her.

Nu fortsætter vi.

Det er kun på ferier, at jeg indser, hvor meget jeg elsker ferier.

Vi ses i morgen. Opfør jer pænt. Giv mig et kram.

Op med jer. Tak, Julia. Vi ses, skattebasser.

Jeg havde lovet mig selv aldrig at tage barnepigen med på ferie.

- Noget helt ny, vi drikker os stive. - Godnat.

Har I spist?

Jeg har aldrig mødt en ambassadør. Det lyder glamourøst.

Nogle dage er det. Andre dage er bare som alle andre dage.

Godt gået. Jeg ville ikke kunne klare dit job.

Det er for stort et ansvar. Jeg...

- Du må gerne spørge om ham. - Hvad?

- Om Will. - Undskyld, jeg...

Nej, nej. Folk ser en 16-årig med sin mobil, tabt for omverden.

Men det er ikke, som folk tror. Han taler ikke.

- Det har han ikke gjort i to år. - Det er jeg ked af at høre.

Vi har prøvet en psykolog, alt... men han siger ikke et ord.

Telefonen er hele hans liv. Den og hans bror.

Vi har trængt os på længe nok, skat. Kom.

Godnat.

- Skriv det på mit værelse. Vi ses. - Tusind tak.

- Jeg tror også, vi smutter. - Skal I ikke have dessert?

- Godnat, mor og far. Vi ses. - Godnat, skat.

- Sig det bare. - Hvad?

Det ved du godt.

- Vi har ikke holdt ferie i tre år. - Og du ved godt hvorfor.

Når vi endelig tager et sted hen, en hel skide time fra dit job -

- inviterer du mennesker, vi aldrig skal se igen, til middag med os.

- Det er uforskammet! - Lav nu ikke en scene.

Nej, det kan vi ikke have. Ligesom vi ikke taler om Laura.

Patagonien!

Drenge?

Drenge?

- Hvorfor løb du? - Hvorfor løb du efter mig?

Stå stille. Rør dig ikke!

Dine forældre har bedt mig finde dig.

- Jeg vil ikke hjem. - Gør, hvad du vil.

Nu ved de i hvert fald, at du er i live.

Resten er ikke mit problem.

Skal du ikke prøve at overtale mig?

- Enhver må begå sine egne fejl. - Hvad?

Enhver må begå sine egne fejl. Tænk over det.

Det er mig igen, Julien. Din kone.

Jeg ved ikke engang, hvor du er, eller hvornår jeg ser dig igen.

Du kan ikke bare gemme dig og håbe, at alt bliver godt igen.

Ring til mig.

- Godmorgen. - Hej.

- Har I set Richard og drengene? - Nej, vi er lige stået op.

Mærkeligt. Jeg må true med vold for at få drengene op før frokost -

men i dag var de alle tre væk.

- Jeg er misundelig. - Vi har Julia.

- Du er nu slem nok. Nyd det. - Ja.

Det er Richard. Læg en besked.

- Maxwell & Carter Group. - Hej, det er Emma. Richards kone.

- Er han på kontoret i dag? - Han er væk i denne uge.

- Ja, men har han ikke ringet? - Ikke så vidt jeg ved.

Ikke det? Okay...

- Intet problem. Tak. Farvel. - Farvel.

Indtal en besked efter tonen.

Hej, Will, skat. Det er mig. Hvor er I?

Hvor er I taget hen? Da jeg vågnede, var I...

Jeg har lagt beskeder til Alex og far.

Skriv, når du hører det her. Eller bed far om at ringe til mig.

MOR. MISTEDE OPKALD

Nej, nej, nej ...!

Ungarsk politi leder efter ambassadør Emma Chambers familie -

- efter at hendes mand og to teenagersønner er meldt savnet.

Familien er på ferie i et bjergområde nordøst for Budapest.

Eftersøgningen fokuserer på hotellet og skove i området.

Mrs. Chambers appellerede i aften på en pressekonference -

- til øjenvidner om at stå frem. Vi bringer her hendes appel.

Jeg ved ikke, hvor de er, men jeg håber, de har det godt.

Hvis nogen ved noget, så hjælp os.

Hjælp mig med at finde min familie.

Politiet mener ikke, at deres forsvinden er terrorrelateret.

BUDAPEST, UNGARN

Derovre!

Hallo?

Hallo!

Er der nogen?

- Mrs. Chambers. Vi må tilbage. - Nej, du forstår ikke.

Will har ikke sin telefon med sig. Han ville ikke...

Han ville aldrig efterlade den. Aldrig!

Vi må tilbage.

Hej.

- Må jeg tale med indsatslederen. - Hvorfor det?

Jeg kan hjælpe. Ring til Genevieve Taylor ved Interpol.

Vi samarbejdede om en sag for nogle måneder siden.

- Hvad var navnet? - Baptiste. Julien Baptiste.

Følg med.

Vent her.

Emma nævnte det ved morgenmaden, men vi tænke ikke videre over det.

Undskyld, men Christopher vil ikke stoppe med at græde.

Jeg kommer op.

- I har værelse 26? - Ja. Tak.

Emma.

- Noget nyt? - Ikke endnu. Beklager.

Hr. Baptiste? Politimajor Zsofia Arslan. De spilder Deres tid.

Har De talt med Genevieve Taylor fra Interpol?

Jeg kender Dem og har stor respekt for Deres resultater, men...

Undskyld mig.

Okay. Nej, jeg tager hånd om det. Hun er jo stærk.

- Er alt okay? - Ja, tænk ikke på arbejdet.

- Skal jeg ringe til nogen i England? - Der er intet at rapportere.

De er sikkert bare faret vild.

- Undskyld... - Jeg giver ikke interviews lige nu.

Julien Baptiste. Jeg vil hjælpe Dem med at finde Deres familie.

Jeg har fundet savnede personer hele mit liv.

Jeg skal ikke have noget for det, bare et øjeblik af Deres tid.

- Hvorfor vil De hjælpe mig? - Fordi jeg kan.

Nadeem Chadhuri, Emmas kollega. Hun har haft en lang dag.

- Jeg... - Det er fint.

Folk, der arbejder gratis, er i reglen enten gale eller uduelige.

- Må jeg ...? - Værsgo.

Politiet leder i skovene vestpå. Hvorfor?

En ansat skal have set Richard gå den vej kl. 5 i morges.

- Hvorfor var han ude så tidligt? - Han elsker fugle.

Måske tvang han drengene med ud, men jeg ved det ikke.

Hotellet har ikke overvågningskameraer.

De har et gammelt webkamera, som bare viser alt døgnet rundt.

De vil vise området frem.

- Det her? - Ja.

- Hvad kan være hændt? - Emma har været i gang i timevis.

- Det er fint. - De kan fortsætte i morgen.

Naturligvis. I morgen. Jeg kan ikke love noget -

- men jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at hjælpe Dem.

- Godaften. - Godaften.

Jeg hjælper mrs. Chambers med at finde sin mand.

En af Deres kolleger så ham gå ud i skoven i morges.

Ja. Anna Olasz. Hun er gået for i dag.

- Har du hendes nummer? - Hun sover nok.

- Men hun begynder kl. 5 i morgen. - Så venter jeg.

Klokken 5 i morgen. Hun kommer først i morgen tidlig.

Jeg hørte det godt.

Der er han.

NU

- Monsieur! - Luk op!

- Politiet! - Kom ned, din kujon!

Vi har fået flere klager. Hvor mange øl har De drukket i aften?

- Kom ned! - Monsieur. De må dæmpe Dem lidt.

Din skiderik!

Hej så, Bruce Lee? Hvad har du gang i?

Stop. Lad mig være i fred.

Skal vi... gå et sted hen?

Du ser forfærdelig ud.

Du piner forsat dig selv i stilhed?

Tænk, at jeg skal hente dig efter en nat i detentionen.

Jeg kan ikke mere, Julien. Samle dig op igen og igen.

Så lad være. Ingen tvinger dig.

Skriv under her.

- Du skulle aldrig have taget sagen. - Hvad mener du?

Hvad jeg mener? Emma Chambers!

- Jeg trængte til at arbejde. - Nej, du gjorde ej.

- Hvad andet havde jeg? - Mig. Du havde mig.

Forstår du ikke, at jeg havde brug for dig? At jeg også havde følelser.

- Sig noget. - Nej. Der er intet at sige.

Hvorfor forsøger jeg? Det er det her, der ødelagde os.

Alt dit stædige, galliske vrøvl.

Det er nyttigt, når man skal finde nogen, som ingen andre kan finde.

Men når du vil tale eller har brug for at kommunikere dine følelser -

- omkring hvad der skete med vores datter...

Værsgo. Du får din skilsmisse.

Hvem er det?

Jeg har lagt mindst 50 beskeder. Vil De slet ikke vide hvorfor?

Jeg troede, vi sagde alt, der var at sige, sidst vi sås.

Tro mig...

Jeg kommer kun af nød.

Hvordan har De haft det?

Jeg står op om morgenen. Nogle dage ikke.

Men til sidst gør jeg... på en eller anden måde.

Det siges at være...

en lille sejr i sig selv, ikke sandt?

Jeg kender det.

De lovede engang... at hjælpe mig.

Det var før blodet.

Blodet fra alle de mennesker.

Blod som regnvand, der strømmer ned i kloakkerne.