Benedetta

DENNE HISTORIE ER INSPIRERET AF VIRKELIGE HÆNDELSER

Vær hilset, søster.

Vil du synge en sang for hende?

- Hvad gør I her? - Min datter bliver nonne i Pescia.

- Så har de sølvécu. - Som medgift til klostret.

- Jeg betaler altid med gældsbrev. - I har da noget af værdi.

Giv os mors kæde tilbage.

- Hun har mere mod end du. - Ellers straffer Jomfruen jer.

- Hvordan ved du det? - Hun gør, hvad jeg beder om.

Den jomfru kan skride ad helvede til.

Hører I det? Det er Jomfruens stemme.

Hun viser, at hun hører mig.

Fandens!

Her. Jomfruen driver nok gæk med dig.

Fremad!

Goddag, signor Carlini. Følg venligst med mig.

Vent her.

Theatinerinderne bliver glad for en ny brud til Jesus.

Benedetta bliver lykkelig her.

Jeg har appelsiner, æbler og vin med.

I de næste 25 år vil I få samme levering hvert år.

Det er storsindet, signor Carlini.

Hvad med medgiften?

Da Benedetta blev født var hun ved at dø. Men Gud reddede hende.

- Så jeg lovede hende bort til ham. - Rørende.

Jeg har hørt mange af den slags historier. Alle rører mig.

Men hvert år ankommer hundredvis af piger, som vil tjene Gud.

Af årets ansøgende kan jeg kun tage imod tre.

Jeg ved, at I har udgifter, så jeg vil give 50 guldécu-

-udover frugten og vinen, som også har en værdi.

Udenfor disse mure er en hustrus medgift mindst 150 écu.

Er Kristi brud mindre end 100 værd?

Så lad os sige 75.

- Kævles De som en jøde for 25 écu? - Det er jo for Deres elskede datter.

Så siger vi det. 100 écu.

Dette er ingen hestehandel. Deres ord er nok. Og Deres gældsbrev.

For stor.

- De er jo så fine. - Tag kjolen af.

- Hvad er det? - Min mors.

Så jeg kan bede til Jomfruen.

Vi har vores egen. Fra nu af tilbeder du hende.

- Men hun er jo min. - Så, tag nu kjolen af.

- Den klør virkelig meget. - Det er meningen.

Din krop er din værste fjende. Du skal ikke trives med den.

Da jeg var yngre end dig, skar en drukkenbolt lidt af min finger.

Denne træfinger er mig mere kær, end de ni andre.

Hvis jeg kunne, ville jeg blive til en stor træblok-

-hvor Guds navn var mejslet ind i den.

Som på en gravsten?

Du er en intelligent pige.

Men intelligens kan være farligt. Og det er ikke godt for andre.

Denne vej, Benedetta.

Giv mig det.

Her er din celle.

I morgen tager du det på.

Min elskede Maria. Du er min mor nu.

Hjælp mig. Jeg føler mig så ensom.

Jeg ved ikke engang, om du kan høre mig.

Benedetta!

Kom du noget til?

Løft statuen.

- Rørte du den? - Nej, den faldt bare.

- Hvad gjorde du her? - Jeg ville bede til Jomfruen.

Kan du rejse dig?

Ja.

Det er et mirakel, at hun ikke blev knust.

Godt. Før Benedetta tilbage og gå så i seng.

Kom.

Moder?

- Kan det være et mirakel? - Lad os undgå så store ord.

Mirakler vokser som svampe, men er oftest ikke besværet værd.

Jeg troede heller ikke på det.

18 ÅR SENERE

Hvor jeg ønskede at gense min søn.

Hvor jeg ønskede at være ham nær.

Og Gud, i sin uendelige godhed, sendte en engel til mig-

-som i nat forkyndte: "I ære skal du stige op ved din søns side."

Og for jer, mine brødre, har jeg bedt ihærdigt.

Ædle dame, fuld af nåde og visdom, De er vor belønning.

Jeg lægger mig i denne seng, som er blevet redt op til mig.

Benedetta!

Kom. Du er min hustru.

Kom til mig.

Jeg kommer, min Herre.

Kom til mig.

Dine fødder.

Måltidet er en gave fra vores generøse gæst, Giuliano Carlini.

Vi skåler for hans helbred.

Vi skænker en tanke til vores biskop i Milano, som gik bort i sidste uge.

Jeg hørte, at det var pesten.

Det stemmer.

Biskoppen var en tapper mand.

Men jeg mistænkte, at magten var steget ham til hovedet.

Hvis det er Guds vilje, kan De måske overtage hans plads.

Nej, desværre ikke. Trist nok.

Selvom jeg har opvartet Vatikanet som en bramfri skøge.

Jeg er ikke velanset nok.

Paven ved ikke engang, hvor Pescia ligger.

Så må vi bare håbe på et kartografisk mirakel.

Hvad lavede du med fødderne? Du skulle jo spille død.

Jeg så Jesus.

Han kom til mig.

- Jeg er hans hustru, ikke? - Naturligvis.

- Luk op. - Han slår mig ihjel.

Tag mig. Han kommer. Hjælp mig!

Skøge. Du slipper ikke væk. Du tilhører mig.

Jeg vil være hos jer. Må jeg ikke nok?

Kom.

- Vil du slås? - Det her er et kloster.

Tag imod mig.

- Jeg er hendes far. Hun tilhører mig. - Lad mig blive.

Dette er ingen velgørenhed. Man må betale. Har du penge?

- Nej. - Nu kan det være nok!

Slip mig. Jeg vil tjene Gud!

- Hjælp hende. - Vi betaler for hende!

- Skal jeg betale for en fremmed? - Jeg vil bede for jer hele livet ud.

Signor Carlini. De rige kommer ikke ind i Guds rige.

Det sagde Jesus.

Og De gør naturligvis alt for, at jeg skal komme ind.

Lad gå. Min gave til dig, Benedetta.

Hun tilhører mig. I får hende ikke gratis.

- Ti dinarer. - Tyve.

Plus en hund i stedet for den tøjte.

Sådan.

Hvor vidunderligt.

Grib.

Sæb dig godt ind.

- Hvad hedder du? - Benedetta. Og du?

- Bartolomea. - Hvad mere?

- Ikke mere. Har I en renlighedsregel? - En ren sjæl kræver en ren krop.

Jeg gnubber, så hårdt jeg kan. Sæben, for fanden.

Jeg var lige ved at falde.

Er der noget vand at skylle med?

Søster Benedetta?

Din natkjole ligger på bordet.

Søster Benedetta? Jeg skal skide.

Følg mig.

Hullede sæder...

- Hvad gjorde du før? - Gik ud til dyrene.

- Åh, hvor er det skønt! - Så højt taler vi ikke om natten.

Det er vel tilladt, håber jeg?

Vent.

- Undskyld, men hvem gjorde det? - Min far.

Hvorfor det?

Min mor døde af pest sidste år, og bagefter tog far mig til hustru.

Jag sagde, at jeg ikke ville, men det ville han skide på.

- Hustru med alt? - Ja.

Mine brødre gjorde det også, når han ikke kiggede.

I morges prøvede jeg at dræbe ham med en saks.

Han begyndte at mishandle mig, så det var derfor, jeg flygtede.

- Skønhed er ikke altid en fordel. - Jeg kunne have været en ged.

Synes du, jeg er smuk?

Ved du det da ikke?

Nej. Vi havde ingen spejle derhjemme.

Du er smuk. Du kan spejle dig i mine øjne.

- Jeg kan ikke se noget. - Kom tættere på.

Kan du se dig selv?

Hvad gør I her, I to?

Hun vidste ikke, hvor latrinen var.

- Hvem er hun? - Christina. Abbedissens datter.

Spionerer hun altid for sin mor?

Jeg er ikke den rette til at oplære søster Bartolomea.

Gud har sat hende på din vej. Hun har brug for kærlighed og råd.

Ja, men hun skal styres med en jernhånd, som jeg ikke besidder.

Gud vil vejlede dig.

Hjælp mig, Jesus!

- Hvad ville de bæster? - Dræbe dig.

Det er dæmoner, som vil skille os ad, men de er enfoldige.

Hverken liv eller død kan skille os ad.

Bliv hos mig.

Ja, min dejlige Jesus.

Jeg bliver hos dig.

Tal, søster.

Fader...

Jeg så Jesus.

- I en drøm? - Nej.

I kød og blod. Som jeg ser Dem nu.

Hvad følte De, da De så ham?

- Rædsel. - Så var det et falsk syn.

Når Kristus giver sig til kende, så fyldes man af glæde.

Hvordan kan jeg vide, hvad der er sandt og falsk?

Kun gennem lidelsen kan man komme tæt på Kristus.

Jeg ved, at Gud vil have, at vi skal lide, men...

- Det skræmmer mig. - Det er naturligt.

Guds veje kan være skræmmende.

Dårer siger: "Jeg er ikke bange, for jeg ved, at Han er god."

Har de aldrig set en kirurg udføre sit arbejde?

- Vi må glæde os over vores ulykker. - Bed for at klare det.

Ego te absolvo.

De er helt ødelagte. Ved du, hvad de er værd? Idiot!

Det var dig, der sprang på mig.

- Det var din skyld. - Lyv ikke.

Det var dig. Jeg så dig.

- Tag spolerne op af kedlen. - Vandet koger stadigvæk.

Tag dem hurtigt op, ellers kommer du hjem til din far.

Og så resten.

- Skal jeg gøre det igen? - Mens vi taler, ødelægges de.

- Hold op! - Nå?

Hvad skete der?

Bartolomea brændte sin hånd.