The Jönsson Gang & the Black Diamond

Ragnar?

Hej, Ragnar.

Tænk, hvis det er tomt.

15.640 kroner sagde Doris, at der skal være.

Ragnar.

Hvad laver du? Er du vanvittig? Sikke en forbandet larm deroppe.

Sikke et arbejdsmiljø. Det her er følsomme sager.

Gid jeg havde en øl.

- Der kommer nogen. - Pokkers, nu er løbet kørt.

Tasken!

- Hvorfor har du låst? - Det var ikke mig.

- Nu bliver man tørstig. - Ja.

Det skal blive godt med en lille aftenøl.

- Nu er det tid til runden. - Nemlig, tid til runden.

- Lad os begynde ovenpå. - Ja, det gør vi.

Det her går ikke, Harry. Jeg kan ikke høre en pind.

Vi må sprænge skabet op. Du ordner dynamitten.

"Valkyrien".

De døde politikommissærers færd til Himlen.

- Stop med at pille dig i øret, Andersson. - Hvad?

Jeg har fået vand ind. Det er irriterende. Det lyder så underligt.

Du bader for meget. Hvad synes du?

Det er en flot hat.

Det er ikke en hat. Det er en personlighed.

En borsalino. Nu går jeg.

Det er første gang, jeg kommer til tiden i operaen.

Kriminalassistent Andersson.

Hvad? På fersk gerning? Hr. kommissær!

- Sig, at jeg er død. - Hvad?

Ja, vi er på vej.

- 20 sekunder. 30 sekunder. - Harry, hvad laver du?

Jeg gør som min far.

Han kunne sprænge pengeskabe. "Fint og nydeligt," sagde han altid.

"Spræng pengeskabet fint og nydeligt. Det er hemmeligheden."

- Kom nu, det haster. - Lad os sige 60 sekunder.

Ja, det siger vi. Sådan.

- Harry, tænd den nu. - Ja.

Se nu bare her. Fint og nydeligt.

Gå du bare ud på gangen.

- Harry! - Ja, ja ...

- Det går langsomt. Er lunten slukket? - Nej, det skulle undre mig.

- Lad os kigge efter. - Ikke endnu. Er du gal?

Slukket? Så kig efter.

Det er panserne!

- Ellers tak. Politiet. - Gem dig!

Hvad laver du, dit paphoved? Find din egen stolpe. Skrid!

Hvad er nu det? Hvor underligt. Har I set den her?

- Ragnar, sikke et brag! - Skulle det være fint og nydeligt?

Jeg skulle i operaen og se "Valkyrien", og så havner man i Ragnarok.

Sikke et kæmpe brag.

- Nej, kom her! - Hvorfor det?

- Jeg har fundet på en lille ting. - Javel.

Vi må ikke vække den lille musvit.

Se nu bare her. En ny opfindelse. Stig op.

- En elevator? Fungerer den? - Ja, føl dig ophævet. Nu kører vi.

- Fint og nydeligt. Lysende genialt. - Ja, man kan jo sit kram.

- Det er et højt trin. - Der er noget galt.

Harry!

- Hvad? - Det er den lille musvit.

- Er det en tid at komme hjem på? - Halløj. Er du oppe?

- Sikke en dejlig overraskelse. - Ja, mon ikke.

Fatter du ikke, at der er tusind ting at se til?

Jeg planlægger den halve nat, og du føjter rundt.

- Min lille musvit ... - Prøv ikke på at tale dig ud af det her.

- Hvor har du været henne? - Han har arbejdet.

Jeg spurgte ham. Arbejder du midt om natten?

- Han har taget overtid. - Harry, hvorfor siger du ikke noget?

- Du har vel ikke drukket? Hvad er det? - Hvad for noget?

Det, du har i hånden. Den anden hånd.

- Hvad er dog det? - En øl!

- Det er en dåse. - Den er tom.

- Er det, hvad I kommer hjem med? - Den giver jo 50 øre i pant.

50 øre i pant? Aner du overhovedet, hvad et bryllup koster?

- 15.640. - Det koster ... Ja, det. Mindst.

- Bryllup? Er det en, man kender? - Det er mig.

- Dig? - Ja. Og Doris, selvfølgelig.

- Skal I giftes? - Ja.

Nu må I meget undskylde, men hvad pokker? Skal I splejses sammen?

I har jo været sammen i syv-otte år uden problemer.

Ja, men nu er det sådan, at vi ... At Doris er blevet enig om -

- at et barn har brug for både en mor og en far.

- Du bliver en nuttet far. - Du er altså med rogn.

Vær ikke fræk. Jeg havde Lillis i forvejen. Han er ti år og bor hos min mor.

- Dynamit-Harry skal altså være far? - Hvorfor er det så sjovt?

- Ja, hvorfor er det sjovt? - Det er det sjoveste, der er sket længe.

Han stifter familie og det hele. Tillad mig at sige tillykke.

Tak skal du have, Ragnar.

Nu gælder det om at tjene de 15.640 kroner, som du har lovet.

Vandkæmmet og flot. Vink til, når han kommer. Så bliver Sickan glad.

Se, nu kommer han! Hej, Sickan!

- Hvor er han dog lille. - Det er slet ikke Sickan.

Goddag. Jeg kan forstå, at herrerne venter på Charles-Ingvar Jönsson.

Det kan man godt sige. Vi vil flage for ham.

- Ham er her ikke længere. - Er han flygtet?

- Han er kommet på psykiatrisk hospital. - Tosseanstalten?

- Tror du, han stadig er her? - Det finder vi ud af.

Ved den slags patientbesøg skal I tale med doktoren først.

Der er først tid i næste uge, men den kan jeg reservere til jer.

- Det er fint, snut. Men vi har travlt. - Doktoren har en patient nu.

- Arbejder du på fuld tid? - Ja.

Samme her. Banken og børsen. Der er meget at se til. Japan og Letland.

- Det er en nydelig kjole. - Tak.

- Ikke sandt, Harry? - Alle tiders.

Vi har ikke så meget tid. Akkurat som doktoren.

- Ragnar, kom nu! - Doktoren taler lige i telefon.

Goddag. Det er angående Sickan.

- Tag den nu lidt med ro. - Med ro? Jeg er rolig!

- Doktor Busser ... - Busé!

- Busé? - Max Adrian Busé, om jeg må bede.

Goddag.

Hvis du skriver grimme ord med ketchup igen, ender du i spændetrøje.

Tag en karamel, og opfør dig som et menneske. Vær et menneske.

Kvitteringen er væk, men plæneklipperen er min. Jeg får måske en græsplæne.

Du fik huset, båden, regnmåleren og et gigantisk hustrubidrag.

- Han virker også syg. - Det er jo den slags hospital.

Nå. Hvad har vi så her?

- Hvad er problemet? - Der er intet galt med mig.

- Tvangsneuroser? - Nej.

Elevatorfobi, afasi, inkontinens? Hvad er der galt?

Der er ikke noget galt. Er der?

Hvad?

- Her har vi altså den syge. - Nej. Jeg har aldrig været syg.

- Jo, han har haft ... - Stille!

Doktoren kan måske hjælpe os? Vi har nogle spørgsmål.

Ja, værsgo at sidde ned.

- Vi vil gerne besøge en god ven. - Sickan.

- Charles-Ingvar. - Jönsson.

Geniet? Ham kan vi desværre ikke regne med længere.

- Hvad? Er han død? - Stillet træskoene? Gået i graven?

- Nej, han er i en helt anden verden. - Hvilken?

Han er gået i barndom. Han er som en treårig.

- Men han bliver rask igen, ikke? - Næppe. Det er permanent.

Permanent. For altid. For evigt.

- Hvad så med brylluppet? - Glem det. Han kan ikke gifte sig.

Hvad så med mig?

Du kan godt blive gift. Du er jo helt rask.

- Skulle det være en karamel? - Ellers tak.

- Jo, kom nu. - Ragnar.

Jeg vil gerne have en.

Som sagt er Charles-Ingvar Jönssons løbebane afsluttet.

Det er et stort tab for os alle. Ikke mindst for videnskaben.

Ved I, hvad det er?

Romanoffs sorte diamant. En af verdens dyreste ædelstene.

En værdi over 50 millioner. Tilhører den russiske zars kronjuveler.

I næste uge vises den for første gang uden for Rusland.

Her i Stockholm på Nationalmuseet. Simsalabim.

Vores afdeling passer på diamanten under udstillingen.

Det bliver en af vores største overvågningsopgaver nogensinde.

Højeste beredskab. Er det forstået?

- Godt, Jönsson ikke er med længere. - Jönsson? Hvem er det? Jönsson?

Charles-Ingvar Jönsson. Samfundets fjende nummer et.

Jeg vil endda vove at påstå, at Charles-Ingvar Jönsson -

- savner modstykke i den moderne kriminalhistorie.

Med næsten overmenneskelig logik og videnskabelig begavelse -

- gennemførte han kup, der skulle være umulige at udføre.

- Geniet Jönsson er hans kæphest. - Lad mig vise jer noget interessant.

Nej, det er forkert. Fjern det! Det stemmer ikke.

Sådan. Det begyndte med, at Jönsson udførte skrivebevægelser med sin cigar -

- når han sad på sin stue. På gulv, vægge og lofter. Overalt.

Vi gav ham pen og papir, som han fyldte med meningsløse kruseduller.

Men efterhånden kunne vi finde enkelte ord i krusedullerne.

Der voksede langsomt en logisk mening ud af virvaret af streger og prikker.

Mine damer og herrer, Jönsson skrev intet andet end -

- en logisk og videnskabeligt opbygget vejledning til forbrydelser.

Doktor.

- Doktoren har besøg. - Javel.

Og ... telefonen har ringet.

Telefonen.

Telefon, telefon. Jeg hader telefoner.

Hvis du vidste, hvordan jeg har det ...

- Det ved jeg godt, doktor. - Jaså?

Har doktoren brug for ... at låne flere madkuponer?

Nej, nej, nej. Det har jeg ikke. Mange tak.

- Direktør Wall-Enberg, goddag. - Doktor Busé, goddag.

Undskyld, vi trænger os på. Det gælder et presserende anliggende.

Ja, det kan jeg se. Hillemænd.

Lav pande. Indsunkne øjne. Et debilt blik.

Fortrængt følelsesregister. Formodentlig deformeret intellekt.

I akut behov for psykoterapeutisk pleje. Desværre er her fuldt belagt.

Hvor trist. Du skal vide, at jeg satte pris på din forelæsning.

- Jaså? Tak. - Lad mig gå til sagen.

Jeg vil købe Jönssons håndbog. Eller en kopi af den.

- Udelukket. Den tilhører videnskaben. - Videnskaben?

Din værdsættelse af Jönssons storhed forekommer mig en kende overdrevet.

Overdrevet? I de forkerte hænder ville disse notater -

- kunne muliggøre næsten hvilken som helst kriminel operation.

Ja. Men det har kun interesse for lægestanden. For videnskaben.

Du overvurderer vist antallet af områder, som jeg er interesseret i.

Lad os sige, at vi har en ædelsten. For eksempel Romanoffs sorte diamant -

- som lige nu udstilles i Franz Jäger-rummet på Nationalmuseet.

Tror du, man kunne få fat på den med hjælp fra Jönssons håndbog?

Jeg tror det ikke. Jeg ved det. Jönsson er specialist i Franz Jäger.

Et sådant kup beskrives i notaterne ned til mindste detalje.

Fascinerende. Ville du med den håndbog kunne udføre sådan et kup?

Rent teknisk, ja. Jeg mener, det hele står der jo.

- Du er ikke fristet? - Jeg er læge, ikke forbryder.

Ikke det? For to år siden åbnede du et mentalt helsecenter i Orsa.

- Mental Care Institute. - Det er blevet solgt.

Det gik vel ikke så godt som ventet. Du mistede mange penge.

Hvad ville politiet mon sige, hvis de fik lov at nærstudere disse papirer?