Beacon Point

- Hej, jeg er Zoe. - Hej.

Kom indenfor.

Som I ser, er den lille. Måske ikke det ideelle sted til en ny familie.

Men vi tager et kig.

Slet ikke skabsplads nok.

Kun et badeværelse. Haven støder op til skoven.

Og hvem ved, hvilke vilde dyr, der lurer derinde.

Man ved aldrig. Tag en af Larrys brochurer med.

Det var hyggeligt. Tak for jeres tid. Farvel og kør forsigtigt.

Fandens.

- Skal du have det der på? - Det her eller en gallakjole.

- Hvordan kunne Larry give dig ferie? - Jeg sagde op.

Jeg er ikke som far. Livet er ikke kun arbejde.

- Blev han vred, da du sagde op? - Jeg har ikke sagt noget endnu.

- Yo, yo. - Drake.

Phil, hvad sker der? Fint vejr til en vandretur.

- Er der fem i dag? - Fire, mr Bernstein har influenza.

Trist.

- Hvorfor er du klædt om? - Sæt dig ned. Vi skal tale sammen.

- Hvad er der? - Drake...

Jeg synes om dig. Du er en dygtig guide.

Jeg kan bare ikke beholde dig.

- Det er vel din spøg? - Jeg burde have tjekket dig først.

Det er som regel en formalitet. Jeg vidste ikke, at du er straffet.

Jeg kan ikke have dig her, når jeg ved det her.

Hvordan ved du, at det her er mig? Jeg er ikke den eneste Drake Jacobs.

- Jeg beklager, Drake. - Phil, kom nu.

Jeg forstår, hvad du mener. Men det der er ikke mig.

Jeg tager denne tur først, og så løser vi det der.

Det kan jeg ikke. Du skal aflevere alle tingene. Jeg tager turen.

- Kom nu! - Gør det nu ikke værre.

- Jeg beder dig om ikke at gøre det. - Drake...

Mor er på hospice. Hun har cancer. Jeg er den eneste, hun har.

Jeg har brug for jobbet.

Jeg skal have satellittelefonen og førstehjælpskassen, inden du går.

Ved du hvad...? Gå ad helvede til.

Gå ad helvede til... Læg telefonen.

- Kors. - Slip mig!

- Ud med dig! - Rolig! Rør mig ikke!

Fandens.

Jeg har en gave til dig. Det er ikke noget særligt.

Tænk, at du har købt en gave til mig.

- Du vil elske den. - Jaså? Hvad har du i tasken?

- Peperspray? - Du kender ikke de mennesker.

- Sæt nu du er den eneste pige. - Jeg bliver sikkert den eneste pige.

Hvor mange kvinder vil vandre i Appalacherne i 10 dage?

Ingen.

Dan. Jeg skal med på 10-dages vandringen.

Turen er aflyst. Du kan få pengene tilbage eller ombooke.

Jeg er fløjet fra San Francisco for det her.

- Jeg flyver ikke bare hjem. - Beklager, turen er aflyst.

Phil bekræftede det i sidste uge. Han kan sikkert ordne det her.

- Sagde du 10-dages turen? - Ja.

- Ja, den bliver gennemført. - Så det er okay?

Jeg er Brian. Min bror Sam. Vi skal med på vandreturen.

- Kald mig Cheese. - Dan.

Jeg er Drake. Jeg er jeres guide.

Jeg leder turen og sørger for, at I kommer helskindet hjem.

Vent lidt, drenge. Stands her.

Jeg håber, I har støvler og regntøj med. I kan ikke låne af mig.

Vi sigter efter at gå 16 km pr. dag. Nu ser vi, hvordan I klarer det.

Ingen må komme bagud. For så holder tidsplanen ikke.

Det er en risikabel vandretur. I skal holde øjnene åbne.

Vi er langt fra civilisationen.

I skal adlyde mine ordrer, holde tempoet og ikke gøre noget dumt.

- Hvad? - Der stod noget om førstehjælp?

Holder I jer til det, får vi en god vandretur.

Hej!

- Skal hun med os? - En pige?

Hej, jeg hedder Zoe. Er det her vandreturen?

- Du kommer for sent. - Ja, vi for vild. Her.

- Barbie, din rygsæk. - Åh, tak.

Vi går nu. Vi har lang vej at gå, inden vi slår lejr.

Har du det hele med? Du skulle måske have taget et tv med?

- Jeg tog en laptop med. - Sikkert. Vent lidt.

Hvad fanden laver du?

Det er dyre ting.

Du vil takke mig, når vi er oppe i bjergene.

Vil du virkelig bære det 140 km?

- Det var derfor, jeg købte det. - Kom nu.

Det føles faktisk bedre.

- Er du okay? - Ja.

Sådan går det, når man har siddet foran en computer i 20 år.

Nu holder du i det mindste en pause fra det. Kun arbejde og ingen sjov?

Jeg troede, det var det, min kone ville.

Penge, fint hus, to BMW. Hun forlod mig for yoga-instruktøren.

Namaste! Jeg gjorde alt for hendes skyld, og hun sked bare på det.

Kom nu! Få fart på.

Sjovt.

- Jeg troede, du ville ombestemme dig. - Hvorfor?

- Sidste gang virkede du oprørt. - Det var ved fars begravelse.

- Hvordan går det med eksamen? - Jeg bestod.

Godt. Jeg glædede mig til at afslutte gymnasiet.

College er meget bedre.

Jeg tror, jeg skipper det. Jeg har ikke karaktererne, og mor har ikke pengene.

- Jeg vil tage et job. - Det er der intet galt i.

Min uddannelse har ikke gavnet mig spor.

Hvad fanden er det?

- Hvad er det? - Det ser ikke godt ud.

- Hvad laver du, Cheese? - Cheese!

Det her var ikke nogen god idé.

Undskyld...

- Du milde. Hvad er der sket? - Det ligner et bjørneangreb.

Tag det roligt, politiet er på vej.

Drake... Drake!

- Kom. Vi skal videre. - Hvad med hende? Skal vi gøre noget?

Det er frygteligt, men der er hjælp på vej. Vi fortsætter.

Jeg er enig med Drake. Vi går nu.

Hallo. Er det ikke hovedstien?

I har betalt for en guide, ikke? Følger I den, har I ikke brug for mig.

Vi følger ikke stierne. Kom.

- Hvad med bjørnen? - Bjørnen overfalder ikke fem.

- Pas på. Våde sko ødelægger jeres dag. - Gå langsomt, så klarer I jer.

Undskyld.

Det bliver 10 lange dage.

Denne vej. Hold tempoet.

Bare gå. Jeg indhenter jer.

Gå bare.

Hallo?

Folkens!

Hallo?

Folkens!

Vent!

I vil se ting, som dem på hovedstien aldrig får at se.

Det bliver smukt.

- Er du okay, Dan? - Ja, ingen problemer.

Nu hviler vi os lidt.

Det er første gang, jeg ikke har internet eller en mobil, der virker.

Staten vil have, at man er opkoblet-

- så de kan kontrollere en. Det er svindel.

Jeg synes, det er en god måde at leve på.

Jaså? Har du læst nyhederne? Det står overalt.

Overvågningsdroner, NSA indsamler information, spionsatellitter.

De stjæler vores rettigheder og vores integritet, og folk er ligeglade.

Det er ret skræmmende.

Det her var cherokee-stammens land. Det var hellig jord.

Indtrængere blev dræbt på stedet.

Nunaheerne, eller de udødelige, befolkede bjergene.

De var vogterne, åndelige guider. Og de hjalp cherokee'erne.

Da de blev fordrevet, forsvandt nunaheerne og efterlod et tomrum.

- Hvad skete der så? - Skyggefolket kom og hjemsøgte bjergene.

- Den hvide mands forbandelse. - Han vil bare skræmme jer.

Skrøner, spøgelseshistorier.

- Jeg synes, det er fascinerende. - Jeg fortæller bare om legenden.

Det er sørgeligt, at vi behandlede dem sådan.

Cherokee'erne, altså.

Det var sygdom, der dræbte de fleste. Ting, de ikke var immune over for.

Det er sandt.

Jeg går til køjs. Vi har en lang dag i morgen.

- I burde følge mit eksempel. - Godnat, Drake.

- Hvad laver du? - Ikke noget. Jeg slår en streg.

- Er det græs? - Nej, for pokker.

Jeg kan lugte det. Jeg er ligeglad. Må jeg ryge lidt?

- Mener du det? - Ja. Jeg røg meget på college.

Jeg spillede guitar i et metalband.

Det er selvfølgelig længe siden. Kom nu...

- Det er stærkt. - Det er godt græs. Vær forsigtig.

Nej, det er fint.

- Hvad var det? Hørte du det? - Jeg ved det ikke. Måske.

Hvad fanden, Drake. Jeg var ved at skide i bukserne.

- Hvad laver I herude? - Ingenting...

Vi pissede.

- Sammen? - Tja...

Kom. I bør ikke forlade lejren. Der kan være farligt herude i mørket.

Væk med dig! Forsvind!

- Hvad var det? - En bjørn. Han var ude efter maden.

- Er den væk? Er vi sikre? - Han gik. Han var ude efter maden.

Hvem lod maden stå ude? Jeg sagde jo, at alt skulle hænges op i træet.

Jeg er meget ked af det, Drake. Det var ikke meningen.

Ryd op, inden bjørnen kommer tilbage.

Jeg er ked af det i nat. Jeg blev sulten og glemte at fjerne maden.

- Ædedolk. - I skal være fokuserede.

Det er ikke nogen spøg. Naturen tilgiver ikke.

Jeg vil gøre dig til en rigtig bjergmand, Dan. Det lover jeg.

Vi burde have navne på turen.

Jeg er ved at læse "Just passin Thru", hvor alle har øgenavne.

- Okay, dit bliver Snickers. - Fedt.

Nej, ikke den slags. Mere som Wandering Wolf, noget cool.

- Hvad med Wolf Down Snickers? - Hvor stammer Cheese fra?

Min far kaldte mig det, fordi jeg kun spiste ost.

Engang spiste jeg en hel, rund ost. Jeg var propmæt i en uge.

- Jeg har prøvet det... Ikke godt. - Skræmmende.

Det var temmelig mærkeligt at møde Sam første gang.

Det var ved fars begravelse.

Ingen vidste noget om, at han havde et andet liv.

Jeg var enebarn indtil da.

Det er vildt. Er du vred på ham... din far?

Nej, ikke rigtig. Han er borte, og jeg har en bror nu. Det er ret cool.

Jeg tænkte, at det ville være godt at foretage sig noget sammen.

Det er godt, at du tager dig tid til det. Min far arbejdede altid.

Så fik han et hjerteanfald. Jeg ville gøre det her for hans skyld.

Og for min egen. Jeg tænkte:

"Jeg vil ikke blive sådan. Jeg vil ikke fortryde, at jeg ikke fik gjort noget."

- Jeg ved, hvad du mener. - Det tog to år at turde gøre det alene.

Du er faktisk ikke alene.

- Er det her rette vej? - Drake?

- Drake? - Hvad er der?

- Er vi faret vild? - Nej, det er vi ikke.

- Hvor er stien? - Ja, hvor skal vi hen?

- Jeg har en GPS. - Der er ikke langt. Tag det roligt.