Mo Amer: Wild World

Humor er menneskets største velsignelse. -Mark Twain

TRUMP BAKKER ALTID UD

Giv et stort bifald til Mo Amer!

Fuck DJ Khaled.

Ja.

Biteezak.

Biteezak.

Biteezak.

Jeg gjorde det i min tidligere special, og det betyder "i din røv".

Hvis I ikke har set den, betyder det "i din røv".

Jeg troede faktisk aldrig, jeg skulle gøre det igen.

For jeg bliver biteezaked på gaden med jævne mellemrum.

Og det er altid mexicanere. En mexicansk fyr.

Jeg går hen ad gaden, og han råber: "Hej, Mo!"

Jeg tænker: "Se dig ikke tilbage, Mo."

"Kom nu, mand. Jeg er din største fan, vato ."

Jeg ser tilbage. "I din røv, skiderik!" "Åh nej!"

"Hvorfor, Jose, hvorfor?"

Men DJ Khaled fortjener 100 % en biteezak.

100 % biteezak.

Det er synd, for han er en af os. Han er palæstinenser og siger ikke noget.

Han anerkender det ikke engang, hvilket gør det værre.

Og jeg følger ham stadig på Instagram. Og mange skriver til mig:

"Hvorfor følger du stadig DJ Khaled på Instagram?"

"Jeg må se, hvad han laver,

så jeg kan gøre grin med ham. Det er vigtigt."

Og jeg er et hyperselvbevidst menneske,

men når jeg ser ham på Instagram, siger jeg:

"Din fede, gamle, fede, skide, fede,

gamle, fede, naragtige, skide, fede...

Spiser-for-meget- maqluba, fede...

Hvorfor har du patter på siden? Hvem fanden har det?

Gamle, fede, sidepatter... Se, der er endnu en.

Endnu en patte."

Min ven siger: "Du er selv fed." "Jeg er atletisk fed. Det er noget andet."

"Jeg kan tage 130 kilo i bænkpres. Han kan tage sandwicher. Gamle, fede..."

Man skal da sige noget. Man kan da ikke lade være.

Og hvad man siger og hvornår, er altafgørende.

Da jeg skrev 2. sæson, kom vi tilbage fra strejken den 1. oktober.

Så kom den 7. oktober, og hele helvede brød løs.

Og jeg tog til D.C. og deltog i et JVP-stævne.

Det var Jewish Voice for Peace, en flok unge...

Nemlig.

Det var virkelig fedt.

Alle de unge jøder og palæstinensere, der ville gøre det rigtige.

Jeg stod foran kongressen, og de sagde: "Vil du tale?"

Jeg sagde: "Jeg er ærligt talt ikke vant til den slags scener.

Jeg går på sidst." Man vil ikke på i midten.

Og så kommer der en med: "Fuck dem! Dræb dem alle!"

Så står der næste dag i avisen:

"Antisemitisk, semitisk komiker i aftes

slutter sig til antisemitisk, semitisk demonstration i Washington, D.C."

Men jeg ville bruge min kunstart, fordi standup er den sidste frie kunstart.

Så jeg ringede til D.C. Improv.

"Må jeg lave et show her, hvor jeg ofte har optrådt for udsolgte sale?"

Og de sagde nej. "Nå, pis." Jeg så på min manager.

"Find mig en hvilken som helst scene."

Og det ironiske er, at der, hvor de lod mig gøre, hvad jeg ville,

var en tysk bøssebar.

De sagde: "Ja, vi elsker Mo Amer. Kom bare. Åh ja.

Giv mig et kram. Du er nuttet. Dejligt.

Brug vores kælder mandag og tirsdag, men vi er fuldt bookede på onsdag."

"Jeg behøver ikke vide, hvad der sker her på onsdag."

Jeg lavede det og udgav det ikke, fordi det var så vredt og følelsesladet.

Jeg besluttede at fokusere på den eneste palæstinensisk-amerikanske serie i tv.

Den ville jeg fokusere på.

Altid!

Jeg lagde al min energi, mit hjerte og min sjæl i den.

I mellemtiden lavede jeg popup-shows i Houston.

Små shows for at se, hvad mit lokalsamfund oplevede.

Og til min overraskelse snuppede vrede hvide personer alle billetterne.

Jeg dukkede op til mit show, og før jeg greb mikrofonen,

sagde en dame: "Giv dem igen, baby."

"Fortæl dem præcis, hvordan du har det.

De sagde, jeg skulle undersøge det, så det gjorde jeg."

Israel kvajede sig så groft, at sydstatsfolk støtter Palæstina? Vildt.

Jeg måtte spørge: "Hvad hedder du?"

Hun sagde: "Myrtle." Jeg sagde: "Myrtle?"

"Så for pokker, Myrtle. Jeg tager dig med til alle nyhedsinterviews

fra nu af resten af mit liv."

Journalister prøver især i de interviews at få en til at fortale sig.

"Mo, før vi taler om 2. sæson, fordømmer du så Hamas?"

Jeg siger: "Et øjeblik. Myrtle?"

"Bare rolig, Mohammed. Jeg er her."

"Du prøver at få min ven Mohammed til at fortale sig.

Det spørgsmål er en fælde. Det er et tab-tab, som man kalder det.

Lad mig belære dig, dumme nar, okay?

Har du hørt om Nakba? Nå? Ikke det?

I 1948 udviste de over 750.000 palæstinensere,

tømte over 500 landsbyer, og gud ved hvor mange de myrdede.

Nej, Mohammed, lad mig komme til sagen.

Jeg gravede og undersøgte lidt mere

og lærte, at der bor en halv million palæstinensere i Santiago.

Jeg sagde: 'Hvad fanden laver de i Santiago i Chile?'

Og så gravede jeg videre og lærte, at de fleste er kristne.

Vent lidt, palæstinensere, kristne, Betlehem, Nazaret.

Du godeste, Jesus er palæstinenser. Det blæste mig omkuld!"

"Han var da palæstinenser. Jøderne ville jo dræbe ham."

"Okay, tag det roligt. Stop nu, Myrtle. Pis. Tag det roligt."

Af og til går de for vidt.

Vidste I, at der er fire byer i USA, der hedder Palæstina?

En af dem er i Texas.

Jeg forestiller mig, at to texanere, der ser med,

bor i Palæstina i Texas, og er forvirrede, ikke?

"Hvad sker der i Palæstina, Jebediah?"

"Alt er fint her."

"Nej, ikke det her Palæstina, oprindelige Palæstina-Palæstina."

"Vent, er der endnu et Palæstina?"

"Ja, der, hvor Jesus kommer fra."

"Vent, Jesus fra Texas?"

"Ja, han hedder Jesus. Han hedder Jesus."

Gud være med ham.

Det overrasker jer nok. En kær ven på showet er tilfældigvis jøde.

Han kalder sig zionist på afvænning, hvilket er sjovt.

Da jeg filmede showet, vidste jeg ikke, at han gennemgik en masse.

Han sagde: "Mo, jeg har fundet ud af noget."

"Hvad?" "Jeg fandt ud af, hvad Israel er for mig."

"Hvad?"

Han sagde: "Israel er som det barn, man har,

som man elsker, og så vokser det op til at begå et skoleskyderi."

Jeg sagde: "Så for fanden."

Det var ikke mig, men ham, der sagde det.

Forstår I, hvorfor jeg tog jeres mobiler?

Jeg er faktisk meget jaloux på jøder.

Det er jeg, fordi I arbejder godt sammen.

Jøder, der ejer bagelbarer, går sammen og bliver enige om en pris.

De siger: "Okay, hvem ejer bagels?" Dårlig jødisk imitation.

"Har du bagels? En bagelbar. Du har bagels.

Okay, $5. Er vi alle enige om, at de koster $5? Okay, det bliver $5."

Men araberne er skidedårlige lige nu.

Vi er simpelthen så skidedårlige!

Det var vi ikke tidligere, men det er vi nu.

Vi har opfundet mange seje ting i historien. Universiteter, algebra, sæbe.

Ja, for fanden. Sæbe, kaffe. Det er os. Men vi kan ikke arbejde sammen.

Hvis en araber har en falafelbar, og en anden har en overfor, siger han:

"Hvor meget? $4,99? Fuck dig, $3,99!"

"$3,99? Fuck dig, $2,99!"

"$2,99? Gratis! Fuck dig, gratis!

Jeg tager et lån. Vi går konkurs og dør. Gud være lovet."

Hvad har vi gang i?

Hvad har vi gang i? Det er allerede svært nok.

Og 2. sæson var ikke nem at lave.

Mens jeg lavede den og lyttede til alle kommentarerne,

var det meget frustrerende.

Jeg fik en kommentar, hvor der stod... Forestil jer det.

Der stod: "Mo, jeg så 2. sæson, 8. afsnit.

Du får IDF til at fremstå skidt, Mo."

Jeg tænkte: "Får jeg...

...den israelske besættelsesstyrke til at fremstå skidt? Gør jeg det?

Ikke deres tæppebombning af en hel civilbefolkning?

Skrid ad helvede til."

Det er så absurd. Vi kan ikke stole på regeringen, kun på os selv.

Og derfor valgte jeg det her sted.

Vi er lige over for alle de gale.

Jeg viser dem, vi ikke er bange. Vi er her.

Jeg er ligeglad med, hvad I gør. Vi er sammen.

Man må ikke være bange.

Man må ikke være bange.

Sandheden er sandheden, mand.

Jeg kan ikke stole på regeringen. Hvad laver de?

Underlige forhold. Elon Musk. De slog op.

Jeg ved ikke hvad. Elon Musk er godt nok en sær fyr.

Jeg tror ikke, han findes rigtigt.

Hans menneskedragt bryder regelmæssigt sammen.

Han har en chip i hjernen, der genstarter hele tiden.

Jeg taler helst ikke om børn, men hans søn var i det ovale værelse.

"Hold kæft, hold din horekæft."

Jeg ved ikke, om han sagde "hore", men det var grimt.

Hvad hedder han? E lig med MC i anden? Jeg er ikke god til matematik.

Og hans far står på verdens største scener

og er gået totalt fra forstanden sådan her...

Jeg heiler ikke hele vejen, men I ved, hvad jeg mener.

I ved...

"Antisemitisk, semitisk, hvid racist-komiker i Washington, D.C.

går heile-amok."

Mit billede i avisen.

Han er ikke ægte. Det er han ikke.

Hvis jeg ser ham igen, vil jeg prøve at tage hans ansigt af.

Hvis jeg tager hans ansigt af, er den lille fyr fra Men in Black bagved.

Og han siger: "Universets hemmelighed

er på Epsteins liste."

"Hvad står der på listen?" "Epsteins liste."

"Hvad står der på listen?" "Epstein."

Nej!

Vi finder aldrig ud af det.

Hver gang jeg tørrer panden, føler jeg mig som Louis Armstrong.

Ja, det var fedt.

Rigtig fedt.

Min verden er for evigt forandret, fordi jeg har fået et barn.

Ja.

Jeg leder efter en mor til ham nu, og...

Jeg er muslim. Jeg har tre ledige pladser, så...

Hun beder mig sige den joke. Min kone elsker den joke.

Jeg boller ikke engang udenom. Hun elsker den. Hun elsker den joke.

Og vi var i Doha. Jeg optrådte for 5.000.

Før jeg går på scenen, siger hun: "Du skal fortælle den joke. Den er god."

Jeg siger: "For det første ved du ikke en skid om standup.

For det andet er det geografisk set det værste sted at sige den joke."

Hun siger: "Hvorfor?" "Fordi alle konerne sidder der. Ja."

Men jeg gjorde det for hende.