The first 130 lines.
Norge 1363. Der er gået ti år, -
- siden den sorte død tog livet af halvdelen af befolkningen.
Landet ligger øde og hærges af lovløshed.
Men nogen trodser faren og drager ud i håb om at finde et bedre liv.
Godt.
Signe? Vil du prøve?
Du skal sigte langs...
Sigt langs pilen.
- Det er fint. Du er bare lidt... - Utålmodig.
Så er der mad!
Tormod?
Se her.
- Hvad er det, der sker? - Det er bare nogle sten.
Bliv her.
Du må ikke se.
Jeg passer på dig.
- Var der ikke to mere? - Det var bare unger.
Hjælp!
Løb! Løb, Tormod!
- Drengen! - Jeg har ham.
Nej!
Du fik faren. Hun er min.
Vent.
Tag hende med.
Lidt at varme sig ved.
Pas på.
Frigg?
Hej.
- Har du haft det godt? - Ja.
Vi har en masse med. Er du spændt?
Lad os se.
Hvorfor er hun her?
Her.
Se engang. Er den ikke fin?
Der var du heldig.
Du kan...
Hør nu. Det er din hest.
Frigg?
Hvad hedder du?
Hvad hedder du?
Du skal ikke være bange for dem. De tør ikke gøre dig noget, -
så længe jeg forbyder dem det.
Jeg er så tørstig.
Du er ikke som dem.
Frigg? Hvad er det, du gør?
For hver gang hun prøver på noget, skal du kappe en finger af hende.
Denne gang er det nok, at du slår hende.
Godt.
Kom her.
Hun fortjente det, ikke sandt?
Kom så.
Gå ind og læg dig ned.
Jeg kan ikke få unger længere, og Frigg vil så gerne have en søster.
En lillesøster.
Én ting må du forstå.
Frigg betyder alt for os.
Den lorteunge og din heks kan brænde i helvede!
Du må ikke få ondt af hende.
Frigg, se på mig.
Hun vil os det ondt.
Det er folk som hende, som jagede os ud i skoven.
- Du må ikke tale med hende. - Jeg er ikke et barn, Dagmar.
Du ved godt, du gerne må kalde mig mor.
Stille, ellers så skærer jeg halsen over på dig.
Ikke en lyd.
Det var mig, der fandt hende.
- Dagmar sagde nej. - Vi gør alt for Dagmar.
Hun er vores belønning.
Du må huske på én ting.
Hører du, hvad jeg siger?
- Dagmar? - Vent lidt.
Det er nok.
Det er nok, sagde jeg!
Du begynder at blive gammel, Arvid.
Jeg har sagt, det er nok. Er du døv?
Så.
Hvad har jeg sagt om det her?
Heks!
Jeg ramte ved siden af din lillebrors hjerte.
Han har blødt i timevis.
Måske ligger han stadig derude og skriger efter hjælp!
Jeg glæder mig til i morgen.
Så vil jeg sende mændene på dig en efter en.
Det var det, jeg ville sige.
Du ved godt, hvad du skal gøre, inden solen står op.
- Sig det. - Jeg skal kappe en finger af hende.
Ja. Godt.
Gå.
- Stop! - Kom!
Arvid.
Hun flygter!
Frigg? Frigg!
Kom så!
Kom.
De er ikke her!
- Frigg! - Frigg!
- Vi er løbet forbi dem. - Gennemsøg skoven.
Find dem.
Her!
Ved kløften!
Hjælp mig!
- Jeg har hende. - Vent!
Frigg, bliv der. Jeg kommer og henter dig.
Frigg?
Vi krydser kløften længere nede.
Kom.
De fanger os igen. Vi må væk fra stien.
Kom.
- Vi må sprede os. Vi mødes her igen. - Hvad gør vi med dem?
Tag Frigg med hertil.
Og pigen?
Gør det nødvendige.
Vi finder en anden.
Du har ikke sagt tak for, at jeg befriede dig.
Jeg ved ikke noget om at overleve herude.
Vil du leve, er det bedst, du vender om. De kan tage bedre vare på dig.
Jeg kan tage vare på mig selv.
Pigen må have truet Frigg til at gå med.
Lad os bare finde hende og få hende med hjem.
Hvor er Loke?
Tag min hånd.
Sådan, ja.
Skynd dig.
Kom.
Rolig.
Så blev det alligevel mig.
Det skal blive godt.
Hold dig væk.
Ellers hugger jeg også hovedet af dig.
Lad mig se.
No comments yet. Be the first to leave one.